PRE-SEASON
Venskabskampe, Indkøb og Truppen
Venskabskampene:
Chivas (h) 2-2 | Anderlecht (u) 0-0 | Fenerbache (h) 4-1 | U. Craiova (u) 3-0 | América (h) 4-1 | Southend (u) 4-0
Første test var hjemme mod
Chivas fra Mexico, og gæsterne gik uimponeret til værks. De første mange minutter var Liverpool presset i bund, og det hele kulminerede da også med en scoring da keeper Reina ikke kunne holde et skud fra distancen og tabte bolden ind i målet til Mexicansk 1-0 føring. De røde pressede på, men måtte gå til pause bagud med en enkelt pind. Efter pausen blev det ikke meget bedre da Luis Munoz kunne heade Chivas på 2-0 efter et velspillet angreb. En masse udskiftinger blev foretaget og en mere angrebs ivrig taktik blev sat i værk. Og dét skulle give pote, for efter en times spil kunne Kyrgiakos heade reduceringen ind efter et hjørnespark. Dybt inde i overtiden blev det så 2-2, da Lucas kunne sætte indersiden på et indlæg og via underkanten af overliggeren udligne. Ikke den bedste start, og der var bestemt noget at arbejde med.
Næste test var ude mod belgiske
Anderlecht, og det blev en kedelig affære. Ingen af holdene var rigtig tæt på at få sejren, dog var Anderlech tættest på, da stortalentet Romelu Lukaku skød på stolpen. En halv-kedelig affære blev overskygget af en grim oplevelse da Lucas måtte bæres fra banen med store smerter i knæet. Undersøgelser har dog vist at det ikke er så slemt som først antaget, og at den brasilianske midtbane dynamo ikke går glip af sæson starten, men dog misser de resterende test-kampe.
Fenerbache var næste modstander, og et nærmest forvandlet Liverpool hold bød op til dans. Dog var det Fenerbache der kom bedst ud af starthullerne, og kunne bringe sig foran ved Semih Sentürk efter små fem minutter. Efter have rystet chok-starten af sig, kom Liverpool bedre med og fik udlignet ved Daniel Agger der kom først på bolden efter et hjørnespark. To minutter senere kunne Luis Suarez score til 2-1 efter en flot solotur ude i højre side. 2-1 var stillingen ved pause-fløjtet og anden halvleg blev ligeså intens som første. Efter ca. 58 minutter var det anfører Gerrard der med et flot langskud kunne score til 3-1, og hollandske Dirk Kuyt fuldbyrdede rundbarberingen med scoringen til 4-1 kort før tid. Efter et par pauvre resultater ser det ud til at formen er fundet.
Næste modstander var rumænske
Universitea Craiova, der ikke var den store modstand for Liverpool. Et hurtigt mål af David N'Gog bragte de røde foran, og derefter stod den på cruise control. Det betød også at vi skulle helt til det 68. minut før næste scoring faldt, og det var Maxi Rodriguez der kunne sparke en nedfaldsbold i nettet til en 2-0 føring. Igen var det Dirk Kuyt der kunne slutte målscoringen, denne gang med scoringen til 3-0 efter en flot stikning af anfører Gerrard. 3-0 stod det da slutfløjtet lød, og den velforjente sejr var i hus.
Hjemme på Anfield kom mexicanske
America på besøg, men modsat deres kolleger fra Chivas kom de ikke nemt til fadet. Steven Gerrard åbnede festen med et brag af et langskud efter 17 minutter, hvorefter to hurtige scoringer af Dirk Kuyt i henholdsvis 26 og 27. minut, gjorde at Liverpool kunne gå til pause med en sikker 3-0 føring. Dog var anden halvleg knapt kommet igang før Erik Torres kunne reducere for America, men Liverpool svarede lynhurtigt igen med scoringen til 4-1, der kom fra David Amoo's fod. De sidste ti minutter førte til et hav af brændte chancer for America, der dermed måtte tage hjem til Mexico med et nederlag.
Sidste testkamp i denne omgang var ude mod League Two holdet
Southend, der ikke fik et ben til jorden. Liverpool stillede med 11 reserver i startopstillingen, grundet de to nært-stående Europa League kvalifikations kampe, men det betød ikke det helt store. Martin Skrtel kunne heade Liverpool på 1-0 efter syv minutters fodbold, da han udnyttede en svag markering efter et hjørnespark. To gange Jonjo Shelvey og en enkelt pind af Milan Jovanovic gjorde at Liverpool gik til pausen foran med 4-0. Anden halvleg blev spillet i et dræbende langsomt tempo, og da der ikke skete mere, endte kampen 4-0.
Indkøbene
Det er kun blevet til et enkelt indkøb i Liverpool denne sommer. Han er fra Portugal og hentet i Benfica og hedder
Fabio Coentrao. Fábio Alexandre Silva Coentrão er født den 11.Marts 1988, hvilket betyder han er 22 år gammel. Han er født i byen Vila do Conde, og spillede i sine ungdomsår i Rio Ave. Coentrao selv har beskrevet hans skifte til Liverpool som "det bedste øjeblik i hans liv", og det står allerede klart at den unge portugiser hentet til for at spille. Om det bliver på venstre backen eller den venstre offensive kant er endnu ikke bestemt. Coentrao er nemlig det man kalder en utility player, en spiller der kan spille flere forskellige positioner. Noget der helt sikkert vil blive benyttet af manageren. Coentrao får debut når Liverpool møder kroatiske Cibalia i 3.runde af kvalifikationen til Europa League. Coentrao's pris menes at ligge i omegnen af £11 millioner, hvilket er en okay pris for en så talentfuld og ung spiller. Dette betyder dog ikke at indkøbene er slut, men Liverpool har bare ikke været i stand til at finde den rigtige spiller til den rigtige pris, men stol på at de røde slår til hvis muligheden opstår.
Truppen
Målmænd:
01 Brad Jones | 25 José Manuel Reina | 42 Peter Gulácsi
Forsvar:
02 Glen Johnson | 03 Paul Konchesky | 05 Daniel Agger | 06 Fabio Aurelio | 16 Sotiris Kyrgiakos | 19 Fabio Coentrao | 22 Danny Wilson | 34 Martin Kelly | 37 Martin Skrtel
Midtbane:
04 Raul Meireles | 08 Steven Gerrard | 10 Joe Cole | 14 Milan Jovanovic | 17 Maxi Rodriguez | 18 Dirk Kuyt | 21 Lucas | 28 Christian Poulsen
Angreb:
07 Luis Suarez | 09 Andy Carroll | 24 David N'Gog