|35| END Benjamin DesBois, le créateur de talent

 

[Heskey]

The Lazy Song

"Today I don't feel like doint anything
I just wanna lay in my bed!"
Bruno Mars 'sang blev af den rustne, dybe, men alligevel bløde mandestemme sunget. Ja, det var Benjamin der sang. Han lå i sengen, forestillede sig aberne fra videoen rundt om sig, jovist det blot var masker, men stadig sjovt ifølge ham. Han havde villet købt billetter til Brunos koncert i Bordeaux, men blot 3 minutter efter salget startede var der udsolgt, og, ja, Benjamins computer var ikke den hurtigste. Windows 98 kørte bare ikke så hurtigt.

Han var bedrøvet, hvad skulle han nu få tiden til at gå med i landsholdspausen. Sønnerne var rejst, og Yayas mor havde ikke tid til at være sammen med ensomme Benjamin. Så han tog i biografen. Han skulle se en tilfældig og sikkert kedelig film. Nøøj hvor han var spændt, virkelig spændt, han havde slet ikke den mindste lyst til at tage en pistol for siden af hovedet, lige ved tindingen og trykke på aftrækkeren. Overhovedet ikke det mindste.

Før filmen skulle der købes popcorn, om ikke andet kunne han kaste dem efter tilfældige i bioen, hvis det var for kedeligt - jamen så var der da lidt sjov. Han købte også en stor sodavand. Han vendte sig, *plask* de fine hvide kashmir bukser blev gennemblødte af lemonadevandet han havde købt lige før. Stakkels Benjamin.

[Heskey]

Random For Le Win

"Kan du ikke se dig for din stupide idiot!? Skal du abso..lut.." Hans vrede håndfagter og råben og skrigen som en lille pige stoppede. Han begyndte straks at undskylde. Hvem andre end Bruno Mars kunne det være, der lige tilfældigvis var banket ind i Benjamin. Bruno begyndte at grine, han undskyldte også, og beklagede hændelsen. Tilfældighedernes dag, Bruno skulle se samme film som Benjamin, og sad lige ved siden af ham i en fuldstændig tom biograf.

Det var helt tilfældigvis en kærlighedsfilm, og tilfældigvis var det også Valentins dag. Filmen begyndte, og Bruno lavede den klassiske "Gaben-strækken armen over skulderen på sidemakkeren-finten". Benjamin gik i panik, en stille panik. Øjnene gik fra side til side, og sveden dryppede ned af panden. Hjertet bankede. Musklerne trak sig sammen. Bruno lænede sig mod Benjamin, han truttede læberne sammen, og lukkede øjnene. Nu fik Benjamin nok!

"Jeg er fandme ikke nogen lille homo-dreng! Enten skrider du eller også får du tæv din lille bøsserøv!" Han knyttede næven og gik mod Bruno. Bruno begyndte at grine. Det gjorde Benjamin ikke, og to sekunder senere sad hans højre kno i kæben på Bruno. Diagnosen, brækket kæbe. Nu tændte lyset, og der blev højlydt grint. Kameraer kom også frem, og Ashton Kutcher kom ind og tog fat i Benjamin. "You just got Punk'd, and what the hell happend here!" Benjamin havde ikke forstået det blot var en prank fra Le'Punk'd. Instinktivt begyndte han at løbe, han nåede dog ikke langt.

Han slap med skrækken, Bruno var ikke sur, men Benjamin skulle til gengæld optræde sammen med Bruno til koncerten i Bordeaux. Bruno ville være nød til at synge playback til koncerten, men Benjamin skulle synge rigtigt. Bruno kunne jo ikke bruge kæben, og som afledning fra det, ville den lille franskmand være perfekt! Det ville være en kassesucces!

[Heskey]

Sadness Last Forever

Der sad han, endnu engang og skuede udover smukke Paris. Piben i mundvigen smagte bittersødt, og den følelse han havde haft så ofte før var tilbage. Han havde måttet indse at Bordeaux bare ikke var det rigtige sted, det var ikke her han hørte hjemme. Råbene på gaden, spillerne der gjorde oprør til træning, tomme stadions. Verden havde vendt sig mod den hidsige og arrogante franskmand.

Der sad han, med en fyreseddel i den ene hånd, og en ny kontrakt i den anden. Glæden man måtte forvente han ville få af at skrive under med en ny klub var blevet glemt. Smerten fra fyringen overskyggede alle andre følelser. Sønnerne nægtede at følge med Benjamin, og de havde jævnligt magtkampe med ham. Han sagde de skulle løbe mod venstre, og de satte sig ned, midt på banen. De var ligeglade med om de tabte kampene, de ville bare ikke gøre som deres far sagde.

De stædige sønner var også i stor grad skyld i fyringen. Udover det og den ringe 7. plads i ligaen i forhold til bestyrelsens og ikke mindst mediers og fans forventning om en 2. plads, var der også de forskellige kontroversielle handlinger. At tæve Pierre var nok ikke det værste der kunne ske, men at tæve Bruno Mars var derimod et større problem. Og da Benjamin ikke mødte op til koncerten som planlagt, lagde Hr. Mars sag an på Benjamin. I slutningen af sæsonen trak bestyrelsen stikket ud og bad ham om at pakke sine sager og forlade klubben.

Der var ingen stolthed tilbage, og han skulle kæmpe sig tilbage for at nå den samme status han efter en god periode i Bordeaux havde fået oparbejdet. Selv FC Bayern ville have fingrene i ham dengang. Der var dog lang vej tilbage, og han startede ikke med det bedste udgangspunkt. Denne gang var valget det rigtige, dette var ingen fejl fra den uheldige franske terrier. Eller var det?

[Heskey]

Road Trip

Renaulten trillede ud af garagen, han kiggede en sidste gang tilbage på sit gamle hjem. Det hjem han havde opfostret sine sønner, det sted hans kone havde født det første barn de fik. Stedet der havde så mange minder. Han havde fået lavet en ekstra udvidelse på huset da han fik jobbet i Bordeaux, velvidende at det ville sætte værdien på huset ned. Han gjorde det alligevel, han regnede aldrig med at skulle flytte derfra. Han ville ende sine dage i Bordeaux. Sin fødeby.

Han vendte hovedet væk, og øjnene strejfede hurtigt forbi "Solgt" skiltet. Hans øjne var røde og våde, og han snøftede gentagne gange. Nu var hans tid i Bordeaux, ja selve Frankrig forbi. Han drog mod nord, nærmere bestemt Tyskland. Det var ikke nogen gylden kontrakt. 22.000 kroner om ugen, for at træne et hold i den tyske 2. division. Den tyske klub der så sine første dage i 1860 i München.

Han tændte radioen for at bryde tavsheden. Oasis med "Wonderwall" blev spillet på kanalen, en sang han godt kunne lide, men den virkede for trist, og han blev mindet om alle de ting han havde været igennem. Han skiftede kanal igen, en radiokanal med god gammel rock. Det var noget der rykkede, AC/DC med TNT. Han kunne hele sangen, og pludselig virkede turen ikke så lang længere.

Tilbagefaldet var dog uundgåeligt. Det var for godt til at være sandt, og snart spillede kanalen kvalmende pop sange uden hverken melodi eller handling. Intet liv i sangen. Han tog sine solbriller på, nogle sorte Ray Ban solbriller, han var med på moden den gamle mand. Han slukkede for musikken, der var ingen grund til at høre på det kattejammer.

Han kunne se noget bevæge sig længere fremme, han strakte sig frem og kiggede nøje. Det lignede en kvinde, som langsomt blev indhentet af bilen. Han nåede op på siden af hende. En smuk kvinde i slutningen af 40'erne cirka. Han sagtnede farten og rullede vinduet ud mod hende ned. "Hvad laver sådan en sød ung dame herude på vejen alene?" Han smilte venligt til hende.

Hun sendte et alvorligt blik, kiggede ned langs vejen og vendte et smilende ansigt tilbage mod ham. "Jeg skal til München." Han kunne ikke tro på det, han ville ikke tro på det. Han foreslog hende at hoppe ind, og forklarede at han også skulle til München og være træner. Hun blev meget overrasket og lykønskede ham. Hun hoppede ind og satte sig ved siden af Benjamin. Hun hed Mary.

[WinLimit]

Fremragende blog i den MEGET kreative ende. Jeg følger trofast med i Benjamins verden, men hvad gør han nu med Yayas mor nu han er flyttet til München

[Heskey]

Mange gange tak WinLimit.
Hun var blot et par ensomme nætter, intet mere intet mindre.

[V-4-E]

Den er virkelig god den her blog! Kreativitet har altid været fængende for mig, og du formår at gøre hver update levende og helt sin egen. Glæder mig til at se, hvordan dit eventyr i det tyske bliver. Jeg læser i hvert fald med her

[Heskey]

Mange gange tak til dig også, V-4-E.
Det er også det jeg forsøger på, altså at gøre det kreativt og levende, så at det lykkes er jeg glad for. Og jeg glæder mig også selv til Tyskland!

[TheHansibush]

Fantastisk blog! Du skriver lige efter mit hoved

[Heskey]

Jamen det var da utroligt!
Endnu en kommentar, det varmer sgu!
Så også et stort tak til dig Hansi, du har et godt hoved!

[HansenLFC]

Benjoe, du har et talent indenfor denne blog verden. Dejligt at følge, jeg stemte også på dig i din seneste blog, det endte desværre ikke med gave, men du har nogle flotte skriveevner. Synes også at de billeder du smider ind, er rigtig fede.

Bliv ved med det flotte arbejde, du skal nok blive til noget end dag. Hvis du arbejder, som du skriver


HumørCrewet #

[Heskey]

Du er sgu sød Hansen, og jeg takker og bukker for din store ros. Det var trist med konkurrencen, men der var mange gode blogs med så det er jo fair nok, og tak for din stemme.

Humörkrevet <3.

[Heskey]

Hangover in Germany

Solen skinnede igennem de hullede gardiner og blændede Benjamin idet han prøvede at orienterer sig. Han kunne intet huske fra dagen før. Med den ene hånd skærmede han for lyset og den anden hjalp ham med at komme op af sengen. Hovedet dunkede, en kvalmende smag i halsen sneg sig frem og han mærkede tydeligt en kraftig hovedpine. Han genkendte smagen i munden, øl, og han kunne ikke fordrage øl! Hvis han skulle drikke skulle det være cognac, vin eller rom og cola.

Rundt om ham var der rod, et slidt motelværelse var hvad omgivelserne lignede mest af alt. Sengen var mindst ligeså slidt som gardinerne og døren var af glas. Fødderne gled ned i tøflerne ved sengekanten og en morgenkåbe blev svunget om kroppen. Han rejste sig og gik mod toilettet. Hvad der var kommet ind i kroppen skulle ud af kroppen igen. Da han fem minutter senere kom ud derfra igen, sad der en kvinde oprejst på sengen og smilte til ham. Han genkendte hende straks. Det var den Mary han havde samlet op i går.

Efter en forklaring af den forgangne aften, af hvad, den heller ikke tømmermændsfrie, Mary  huskede lavede Benjamin noget morgenmad. Æg og bacon var alt der var i køleskabet, så spejlæg og bacon slices var hvad det blev til. En blid banken kom til lyd og en kvinde stemme lod sig høre "Benjamin, skat er det dig, er du derinde". Det var Yayas mor. Nu var Benjamin i sandhed i problemer. Han havde hverken fortalt hende at han ikke var ude efter noget seriøst med hende, eller at han ville flytte væk fra Frankrig. Han ville helst bare glemme alt det der var sket, også glemme hende. Det var lidt svært nu.

Han ville gerne have Mary til at gemme sig ude ved toilettet, bare indtil Yayas mor var taget væk igen, men det nægtede hun. Hun troede at Benjamin var utro, og det ville Mary ikke være en del af, hun pakkede sine ting, de få ting hun nu havde med sig og løb grædende ud af døren. Benjamin kom desperat og bedrøvet ud til døren. Han undskyldte til Yayas mor, hvis navn han ikke huskede, og løb efter Mary. Han satte sig ind i bilen og kørte roligt op på siden af Mary, som dagen før hvor han hentede hende ved vejsiden.

[HansenLFC]

Amen det bliver ved med at blomstre !

Dejligt at se.... Bliv ved, bliv ved og du skal nok blive til noget en dag!

Dejligt at se du kæmper en kamp. En af de bedre blogs herinde uden tvivl og rigtig dejligt du har en del opdates på kort tid. Håber virkelig du kan holde det, så ende det med at blive godt, rigtig godt!

HumørCrewet #

[Heskey]

Endnu engang mange tak Hansen, det er rart med den slags ros.

Håber også jeg bliver til noget end dag, og det er da også noget med hænderne, fysioterapeut...

Jeg går efter at føre bloggen ud til slutningen, hvor det så end bliver, ja det bestemmer FM.

Humörkrevet <3.