|35| END Benjamin DesBois, le créateur de talent

 

[Swizz CataR]

Rigtig flot start på bloggen Benjoe. Ser nok med en gang i mellem

[Heskey]

Tak og det glæder mig Swizz, kan være jeg har fanget dig mere med denne blog stil end den sidste.

[Heskey]

Le Game

Nu gjaldt det for alvor, den første kamp om en pokal. Kampen om den franske mester pokal var mellem Bordeaux og Lyon.  Ikke det største rivalopgør, men der var aldrig stille til franske kampe, og kampe om pokaler blev kun vildere.

Da de sad i bussen på vej til stadionet havde Benjamin endelig husket sit spejl, desværre havde han glemt sin kam, og da kamme var en mangelvare hos spillerne og de øvrige stabmedlemmer, ja så måtte han endnu en gang blive frustreret. Staklen sad næsten og græd ved vinduet, han ville ikke se grim og usoigneret ud når de kom til kamp. Og selvom han havde været i bad tre gange derhjemme, trimmet sit skæg fem gange og ikke mindst, haft jakkesættet til rens to gange, så følte han sig beskidt.

Abstinenserne blev holdt tilbage, og de nåede frem til stadionet. efter opvarmningen og holdsnakken før kampen var spillerne klar. De skulle vise at de kunne slå mestrene, mestrene som havde vundet mesterskabet de seneste fire år.

Kampen blev udsat med fem minutter da der blev fyret op under nogle rommerlys og andet pyro. Kampen blev endelig sat i gang og Lyon satte straks pres på, og allerede efter fem minutter kom den første store chance, Richard Messi fra Lyons angreb testede Carrasso, der dog holdt skudet ude. En halv time efter kom samme Messi ind i feltet, et hurtigt træk, en nedlægning, straffe, scoring af Messi. Så hurtigt kunne det gå når han satte fart på.

Resten af kampen blev Benjamins tropper presset, og de havde næsten ingen chancer, den endte skuffende 0-1. Han var sikker på at det var fordi han havde glemt sin kam, pokker tage den kam!

[Heskey]

Losing isn't fun

Den start på sæsonen han havde forventet, sejre og flot spil, kom ikke. Efter nederlaget til Lyon virkede holdet modløst. Der var ingen der tog initiativ, og han kunne råbe nok så meget, så meget at moustachen spaltede i spidserne! Lige lidt hjalp det. Der var kun få kampe de fik det til at virke i og i andre kampe var de aldrig på banen.

Den første kamp endte med et 0-1 nederlag til GF 38. Selvom de udspillede dem, så kunne de ikke udnytte hverken chancer eller boldbesiddelse, og sløset forsvar skabte chancer for GF. Så brød den uhyggeligt farlige Abdelkarim El Brazi igennem og scorede sejrsmålet for gæsterne.

Benjamin var skuffet, men han kunne ikke se hvad han skulle gøre, for at få dem til at spille bedre. Han fik dog alligevel sat dem godt op til kampen mod Lyon kort tid efter det første opgør. Der stod revanche skrevet på øjnene af både fans og spillere. Intensiteten var høj, og efter 90 minutter stod den 1-1, hjemeholdet, Lyons, angriber Richard Messi, havde igen scoret mod Bordeaux, men Benjamin kunne være stolt, hans søn havde også scoret. Og netop denne søn, Auguste, scorede i dommerens første  og eneste tillægsminut. Den første ligasejr var en realitet!

Selvom de prøvede, så kunne de ikke ride videre på den sejr. De tabte de næste to kampe, og fansene var begyndt at vende sig mod Benjamin, ja, allerede. Heller ikke en forventet og krævet 3-0 sejr over Angers SCO kunne gøre dem glade. Marseille deltog også i lægningen af brænde på bålet der blev større og større, og spredte sig som en steppebrand. De besejrede Bordeaux med cifrene 2-1.

Benjamin følte tydeligt presset. Han mærkede at dette ikke var det rigtige sted, måske passede fransk fodbold bare ikke til ham. Og med et nederlag til Ajax i Champions League kunne det næste ikke gå værre, og specielt ikke når de tabte 4-2 i Holland.

Han var i tvivl om det nu var klogt, klogt at trække sønnerne ind, de var under ligeså stort pres som han selv var, men han var ikke sikker på de ville kunne klare det. Ville de bukke under, Ville han?

[Heskey]

Le Boxeur

Han sad i en arena, en arena der var klargjort til boksekamp. Året var 2007. Han sad i ringhjørnet til sin søn Auguste. Auguste var 16 år, og boksede i undergrunden. Ventede på sit gennembrud, ventede på at blive opdaget og tjene penge. Penge og piger. Det var dét, dét det handlede om for ham.

For Benjamin handlede det om at hjælpe sønnen med sit ønske, og den bedste måde var at være træneren for Auguste. Benjamin havde selv været en god bokser. Han havde chancen for sit helt store gennembrud, kampen imod Anaclet Wamba. Bokseren fra Congo var ligesom ham kun 20 år på daværende tidspunkt, kampen om hvem der skulle få en professionel karriere. Taberen, han kunne vinke farvel til en boksekarriere.

Det hårde franske undergrundsmiljø havde hærdet den teknisk stærke, men fysisk underlegne Benjamin. Han havde været i mange slagsmål, på værtshuse og i tilfældige gader efter fester eller andre begivenheder. Nu var det så slaget om det hele. Det der ville afgøre og forme hans fremtidige liv. Han trådte ind i ringen, med sveden dryppende ned af panden. 10 sekunder inde i 1. runde lå han ned igen. Et hårdt og præcist slag på tindingen havde slået ham ud. Der sluttede den karriere.

Nu stod han så med sin søn, han håbede inderligt det samme ikke ville gentage sig. Den ukendte modstander trådte ind i ringen. Han ragede 2 meter op i luften og vejede tæt på 35 kilo mere end unge Auguste. Auguste havde sin fars teknik, men også fysikken på sin side, men i denne kamp var hans fysik ingenting. Dommeren tjekkede bokserne igennem og kampen fik lov til at gå i gang.

Det startede tæt, men halvt inde i først runde fik Auguste en hård lige højre. Han sank i gulvet. Han kom tilbage på benene efter dommerens 5 tal. Han var tydeligvis stadig rystet, en hjernerystelse var resultatet af slaget. Han burde ikke få lov at bokse videre, øjnene fór fra side til side og han så dobbelt. Modstanderen kom løbende mod ham, han lettede fra jorden og sendte dødsslage, på vejen ned i gulvet fik Auguste også et knæ i hovedet, lige på den allerede beskadiget tinding. Auguste var i livsfare.

Modstanderen ville dræbe ham, dommeren kunne dårligt holde den fremfusende høje bokser på afstand. Spytklatterne fløj ud af kæften på ham. Nogle ramte. Benjamin var rystet, han var gået i chok tilstand. Der begyndte at komme tumult ude ved tilskuerne. Stolene begyndte at flyve rundt. Politiet kom stormende ind i arenaen og slog til højre og venstre med deres hævede knebler.


Benjamin trak sin søn ud af boksning, for altid. 

[Jonaspetersen93]

wow spændende og anderledes blog følger med

[Heskey]

Det glæder mig Baloo.

[Heskey]

Up & Down, My Friend, Up & Down

Der sad han, på sit hotelværelse med udsigt til ren skønhed. Et smukt havne miljø, lyset der reflekterede i vandet. Brisen der rislede, fuglene der kvidrede før de skulle varme sig i reden. Han selv sad ved sit bord. Den gode gamle pen og blok, han havde aldrig brudt sig om den nymoderne teknologi. Han kiggede resultaterne fra den sidste periode igennem. Ti kampe, fem sejre, en uafgjort, fire nederlag. Største sejr var 3-0 hjemme over Stade Rennais, og det smertende 0-5 nederlag til Real Madrid ude.

Yaya Sanogo og Sloan Privat havde hver scoret fire mål i de ti kampe, de stod for størstedelen og sikrede ofte vigtige point. Han var ikke så tilfreds med sine sønners præstationer, kun et mål var det blevet til for Auguste. Benoît, han havde stort set ikke lavet noget rigtigt endnu. Ét oplæg fra ham var alt denne sæson. Han arbejdede med en ny taktik, den skulle være meget kontra orienteret, effektiv og de skulle fokusere på dødboldene. De var så fysisk stærke at alt andet ville være ufattelig dumt.

Han tog frakken på, halstørklædet rundt om halsen, skoene blev snøret og så var det ud af døren. Han var blevet inviteret til fest hos en af spillerne. Det var den 22 årige Yaya der holdte housewarming, og selvfølgelig skulle BenBois med. BenBois var hans kaldenavn hos de yngre spillere, og trods Benjamin normalt halvarrogante væremåde, så var han blevet glad for den kemi der var på holdet.

Han dukkede op til festen, alle spillerne begyndte at klappe, så skulle der drikkes en smule, dog ikke alt for meget, der var jo en dag i morgen, og en kamp den næste weekend. Han følte pludseligt at dette var det rigtige sted, han havde valgt rigtigt. Yaya kom over til ham, en lille velkomstdrink blev leveret. Kort efter fik han også en hurtig danselektion, af en af de kønne piger til festen: "Up & Down, my friend, Up & Down". Han blev helt genert og skyndte sig over i hjørnesofaen, der var der sikkert.

[Heskey]

Party Rock

Han begyndte at slappe af, han sad i den samme sofa, men han var ikke genert mere. Nogle af de andre spillere havde sat sig ned til ham for at snakke med ham, en helt almindelig snak - for de unge. De snakkede om de forskellige piger, hvordan de så ud, noget som Benjamin slet ikke ville tænke på. Eller det ville han egentligt gerne, men efter konens død havde han aldrig kigget efter andre. Aldrig. Det føltes unaturligt og forkert.

Efter længere tids snak faldt emnet på noget som fangede hans opmærksomhed. Boksning. Få øjeblikke efter stod han og viste drengene hvordan de skulle stå, hvordan de skulle svinge, hvor de skulle ramme. Alt muligt om blokader. Han var ustoppelig. Nu følte han heller ingen frygt eller generthed længere, nu var han en fri og glad mand.

Han stod oppe ved bartenderen, ja sådan en var der til festen. Han ville bestille nogle forskellige drinks. Han vidste ikke selv hvad han skulle vælge, men så kom moren til Yaya hen til ham. Hun var omkring ti år yngre end Benjamin, og Benjamin var med ét genert igen. Han skyndte sig at bestille fem forskellige og bad om noget at tage det med på så han kunne sætte sig tilbage, men det kunne han ikke få. Hun kom over og stillede sig ved siden af ham. Hun smilte og præsenterede sig.

Da han kom hjem satte han sig igen ved sit skrivebord. Han kiggede atter ud over havnen. Fuglenes kvidren var blevet smukkere og renere. Spejlingen i vandet var blevet til Yayas mor. Han var blevet forelsket, helt ligesom de unge kunne blive det. Han orkede ikke at tænke på sit fodbold hold og taktik og den slags nonsens. Alt han tænkte på var kysset.

Åhh. Det kys og de læber. Så skulle tømmermændene frembringes med søvn.

[Heskey]

Start of December

Sneen begyndte at falde og isen havde lagt sig på havnen. Han sad og kiggede på sine papirer. En 12. plads var det blevet til indtil videre. De var begyndt at spille bedre, men den dårlige start var svær at hente. 22 point. 22 point op til Marseille på 1. pladsen. Hvordan skulle de kunne hente det. Og endnu et nederlag til Real Madrid efterlod dem i en situation hvor de skulle vinde de sidste to hvis de ville videre i Champions League, en sejr for at komme i Europa League.

Han vidste det var taktikken den var gal med, han havde ændret den en masse gange. Lige lidt havde det hjulpet dem. De fejlede konstant. De havde prøvet med tre angribere, med en angribere, med to defensive midtbanespillere, med to wings på hver side. Næsten alt.

Til sidst faldt valget på den traditionelle 4-4-2. Auguste og Yaya skulle starte inde. Auguste skulle samle alle boldene fra luften ned, skyde selv eller prikke boldene videre til Yaya eller Trémoulinas. Yaya skulle udnytte sine evner, den teknik han besidder og den fysik tillige med, en farlig duo. Trémoulinas var ikke kommet i form endnu, men nu ville det være lettere for ham at få bolde på kanten fra Auguste.

Han følte sig sikker på sin taktik. Det kunne ikke slå fejl.

Le Ligue 1   Le Spillerstatistik   Le Kampstatistik

[Jonaspetersen93]

hvordan er dine facilliteter?

[Heskey]

Average corporate facilities.
Top training facilities.
Excellent youth facilities + Youth Academy.

De har afvist at forbedre yderligere.

[Heskey]

Vive Le Cheese

Franskmanden lugtede nøje til den, det blinde øje trak sig sammen da den kraftige stank trak sig ind i næsen på ham. Det var en delikat ost. Blot forestillingen om smagen fik hans smagsløg til at trække sig sammen og danse. Sønnerne havde aldrig forstået sig på ost. De ville have den lugtløse plastik ost oven på deres toast, og ikke, ligesom deres mand af en far, en ordentligt stinker ind mellem de to tynde skiver toast - uden skinkeskiver selvfølgelig, intet skulle tage smagen fra osten.

Hans far havde også elsket ost, den hårdtarbejdende træarbejder elskede sin ost mere end sin eneste søn. Noget Benjamin aldrig havde accepteret, han elskede altid sine sønner mere end en god, ja endda en kvalitets ost. Efter at have købt en portion afskyelige oste gik turen hjemad. På vejen hjem mødte han hvad der en gang var hans bedste ven, næsten familie.

Hans mave trak sig sammen da han så ansigtet på Pierre Faure. Pierre stod og grinte, hånligt. Pierre havde forrådt Benjamin på den værst tænkelige måde. Da Auguste var blevet født, den yngste søn, var Benjamins forhold til konen ikke stabilt, og Pierre udnyttede chancen. Han drak hende fuld og lagde an på hende. Benjamin fandt dem liggende i sengen og kramme. Benjamin tog børnene og flyttede, hun var ligeglad med børnene.

Hun var egentlig ikke død, men for Benjamin var hun død, og på denne måde var det værre end hvis hun virkelig havde været død. Han havde følt et så stort tab at han mistede interessen i kvinder indtil for nyligt han mødte Yayas mor. Og nu stod den ultimative skurk foran ham og grinte. Det svin skulle bare dø!

[Heskey]

The Fire

Pierre begyndte at åbne munden, og med ét lå han ned og tog sig til selvsamme mund. Benjamin havde stukket ham en lige venstre på mundtøjet. Der var en smule blod i kanten af Pierres mundvig, nu var han blevet gal. Pierre smed poserne han bar ned på jorden, en lyd af glas der gik i stykker lød. Benjamin gik i panik, han havde ingen steder at stille sine oste. Han lagde dem pænt på jorden bag sig, Pierre udnyttede stadig åbne muligheder, og løb ind i Benjamin. Benjamin væltede ned over sine oste, og, og maste dem. Nu var HAN gal, den lille mand med det arrige temperament skulle man ikke gøre sur.
Han begyndte at tæve løs på Pierre, højre, venstre, venstre, venstre, højre, skalle, albue, knæ…det blev ved. Lige indtil en betjent prikkede ham på skulderen. Han slap med en bøde da betjenten genkendte ham. Benjamin vandrede tilbage ind smilende, med ost og blod tværet ud over skjorten, han skulle have nogle flere oste.

Da han kom til træning dagen efter var det tydeligt, nyheden var kommet igennem de franske medier. Spillerne begyndte at klappe og råbe opmuntrende bemærkninger. De havde fået en masse respekt for ham. Alle var dog ikke lige glade. Benjamin blev hurtigt kaldt til møde, og forklaret at hvis det gentog sig, så blev de nød til at fyre ham. Benjamin nikkede, og gik ud af døren, med et skjult smil.

[Heskey]

Da der er dømt 1.g danskopgave i denne uge bliver der nok ikke opdateret så meget de næste par dage, jeg vil ikke afvise at der kan komme updates, men regner ikke med nogen. Beklager.