home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
10 Sep 2024, 22:18 Bubbles Challenges The real SAF Challenge
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
29 Jul 2024, 11:07 euthenasia Omklædning... Underlige ting
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23421
  0 Brugere, 584 Gæster Online.

Indlæg: 1132874 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: dlg99
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Baren
| | |-+  Ishockey VM 2011
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Ishockey VM 2011  (Læst 1580 gange)
Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Ishockey VM 2011
« : 28 Apr 2011, 16:09 »

Så er det i morgen, at årets Verdensmesterskab bliver skudt i gang. Sidste år klarede Danmark sig historisk godt ved at nå til kvartfinalen. En præstation som jeg tvivler på kan gentages i år. Faktisk vil det være mere en sensationelt, hvis vi når til kvartfinalen med det amputerede hold, som vi sender afsted til Slovakiet.

Sidste år havde vi hele fire NHL-spillere med. Frans Nielsen, Peter Regin, Philip Larsen og Lars Eller. Frans, Reginss og Philip Larsens mandskaber er alle slået ud af NHL, men desværre er alle sammen også skadede, og dermed kommer ingen af dem med til årets slutrunde. Lars Eller blev slået ud i nat, og har dermed mulighed for at støde til truppen i morgen, hvis ellers han får lov af sin klub, Montreal Canadians. Jeg tvivler personligt på, at de frigiver ham, da han fornyligt fik nogle knubs på skulderen, som han vist stadig døjer lidt med. Derudover har vi i år Mikkel Bødker med. Han slår til dagligt sine folder i Phoenix Coyotes, og jeg er sikker på, at han bliver et kæmpe aktiv for Danmark. Han har en utrolig speed, og en målnæse som man ikke skal tage fejl af.

Angrebskæderne kommer som udgangspunkt nok til at se således ud, forudsat at Lars Eller ikke kommer med:
Morten Green, Nicklas Hardt, Kiril Starkov
Julian Jakobsen, Morten Madsen, Thor Dresler
Mads Christensen, Kim Staal, Mikkel Bødker
Jesper Jensen, Kasper Degn, Morten Poulsen

De tre første kæder har efter min vurdering nogenlunde det samme niveau. Dog vil jeg mene, at tredjekæden vil blive den mest målfarlige. Mads Christensen og Mikkel Bødker har begge en masse speed og power, og vi ved jo alle at Kim Staal også kan lave kasser. Første kæden er lidt forsigtig. Morten Green kæmper altid røven ud af bukserne. Dog spiller han kun i Sveriges næstbedste række, men han plejer ikke at have problemer med at tilvænne sig til det høje niveau, der er ved slutrunderne. Nichlas Hardt er en lille mand, som dog ikke er bange for at fyre nogle ordenlige hits af, og Kiril Starkov skal bevise, at han er god nok til det her landshold efter at han var været udelukket fra holdet de seneste 3-4 sæsoner.

Andenkæden er ganske fin. Dog er det usikkert, om det er Dresler der får lov til at spille sammen med Julian Jakobsen og Morten Madsen. Det er dog mit umiddelbare bud. Hvis Lars Eller kommer med kan man dog godt forestille sig, at han erstatter Thor her.

Tredjekæden har jeg rundet, så lad os hoppe direkte videre til fjerdekæden. Alle tre spillere spiller i den bedste danske række. Dog skifter Jesper Jensen til den tyske DEL-liga og Morten Poulsen ryger til Oskarsham i Sverige. Alle tre spillere er finurlige kreatøre, og derfor forstår jeg ikke helt hvorfor man placerer dem sammen i en fjerdekæde, som jo oftes skal bruges som en "Checking-line", som har til formål at forsvare eget mål.

På backsiden er vi ikke særlig stærkt besat i år. Mange af drengene er urutinerede, og dermed skal de virkelig præstere over evne, hvis Danmark skal have en chance for at gøre sig bemærket. Ud af de syv udtagende backer er der kun tre, som var med sidste år. Det er Mads Bødker, Steffan Lassen samt Daniel Nielsen. Dog er det så heldigt, at vores to målmænd, Frederik Andersen og Patrick Galbraith, begge har udviklet sig utroligt meget siden sidste år. Så mon ikke de kan redde forsvaret en gang eller to Wink

Vi er i gruppe med Finland, Tjekkiet og Letland. En gruppe som jeg tror vi ender sidst i, og dermed skal spille nedrykningsspil. Mod både Finland og Tjekkiet kan vi få nogle ordenlige hug, og skæbnekampen mod Letland ligger vi også til at tabe, da Letlands hold på papiret er bedre end vores. Vi har dog set utallige gange at ALT kan ske i hockey... Men en kvartfinale igen i år tvivler jeg stærkt på!
Logged

Njaourinho
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Ishockey VM 2011
« Svar #1: 28 Apr 2011, 16:19 »

Havde vi nu bare haft Jannik Hansen med, så ville vi vinde hele skidtet.
Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Ishockey VM 2011
« Svar #2: 28 Apr 2011, 16:25 »

Havde vi nu bare haft Jannik Hansen med, så ville vi vinde hele skidtet.


Arh, lad nu bare ham nuppe Stanley Cuppen i år Grin
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: Ishockey VM 2011
« Svar #3: 29 Apr 2011, 20:00 »

Tyskland imponerede alt og alle, da de i dagens kamp slog Rusland 2-0. Nu så jeg ikke kampen, men udfra holdene, så mangler Rusland selvfølgelig nogle af de store stjerner, men burde stadigvæk være Tyskland overlegne, men tyskerne arbejdede hårdt og det gav pote.
Hvis Danmark kan give en lignende indsats i morgen, så er min tro på sejr rigtig stor. Finland stiller op med et stærkt hold, men mangler faktisk langt de fleste store profiler ("kun" fire NHL-spillere) og næsten samtlige af deres spillere er profiler i deres respektive klubber og har haft hårde sæsoner, hvor vi måske kan stille op med nogle spillere med lidt friskere ben, hvilket vil opveje den niveauforskel, som er på den danske liga og den finske, russiske og svenske, hvor flere af spillerne optræder.
Logged

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Ishockey VM 2011
« Svar #4: 30 Apr 2011, 01:22 »

Tyskland imponerede alt og alle, da de i dagens kamp slog Rusland 2-0. Nu så jeg ikke kampen, men udfra holdene, så mangler Rusland selvfølgelig nogle af de store stjerner, men burde stadigvæk være Tyskland overlegne, men tyskerne arbejdede hårdt og det gav pote.
Hvis Danmark kan give en lignende indsats i morgen, så er min tro på sejr rigtig stor. Finland stiller op med et stærkt hold, men mangler faktisk langt de fleste store profiler ("kun" fire NHL-spillere) og næsten samtlige af deres spillere er profiler i deres respektive klubber og har haft hårde sæsoner, hvor vi måske kan stille op med nogle spillere med lidt friskere ben, hvilket vil opveje den niveauforskel, som er på den danske liga og den finske, russiske og svenske, hvor flere af spillerne optræder.

Fantastisk indsats af Tyskland! Kampen var meget lige, men Rusland var uskarpe, og samtidig stod den tyske keeper rigtig godt! Man skal dog ikke tage fejl af det russiske hold. De har ganske vist kun 3 NHL-spillere med, men resten af spillerne har til dagligt sin gang i den russiske KHL liga som efterhånden er ved at nå NHLs niveau! Smiley Tyskland derimod mangler en del centrale stjerner, og overvægten af deres spillere spiller i deres egen DEL liga.

Personligt tror jeg vi får det svært mod Finland. Som jeg ser det er Mikkel Bødker den eneste danske spiller som har samme niveau som dem de finske har med i år. Kan godt være at deres store NHL stjerner ikke er med, men de er stadig uhyre stærke. MEGET stærkere end sidste år, hvor vi slog dem 4-1.
Jeg er ret sikker på, at vi taber rimelig sikkert... Desværre!
Skal dog lige siges at Finland traditionelt er mega ringe i deres åbningskamp Grin Så vi ka jo håbe Peace
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: Ishockey VM 2011
« Svar #5: 30 Apr 2011, 10:46 »

Der er ingen tvivl om Finland er et stærkere hold på papiret end Danmark!
Spørgsmålet er egentlig mere hvor brugte de finske spillere er/hvor god form de er i pt. De løber rundt i deres respektive klubber og er blandt de spillere, som får mest istid og generelt dem, som skal præstere i hver eneste kamp. Når deres sæson egentlig er slut, så er spørgsmålet om de ikke er gået ned i intensivitet og derfor skal spille sig lidt i form ved denne turnering. De er selvfølgelig ikke på 50%, men hvis de bare er på 75%, mens Danmark er 95% klar, så ser jeg det ikke som en umulighed at vi kan hive en smal sejr hjem.

Chancen er selvfølgelig der også får vi får en ordentlig snitter, hvis finnerne kommer veloplagte og vil hævne sidste års nederlag og danskerne slet ikke er klar. Der skal en dårlig dag fra finnerne og en god dag fra danskerne til, hvis vi skal have en sejr og alt andet vil nok give en finsk sejr. Hvis vi opnår en sejr i dag, så vil den rent stillingsmæssigt nok ikke betyde så meget, da det er mod Letland at den vigtige kamp kommer, men moralen vil få en gevaldigt boost opad, hvis man kunne lave samme nummer som sidste år i Tyskland.
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010