Kim Jong Il til Brøndby

 

[GHERTESTEAS]

Italien tromlede igen henover Estland og Færøerne

Efter det katastrofale nederlag mod Slovenien tog jeg mine principper til efterretning. Sædet brændte for alvor, og nu talte kun sejre fremover, hvis den stolte fodboldnation ikke skulle gå glip af et EM. Jeg solgte min sjæl til kampen på hjemmebane mod Estland, og udekampen mod Færøerne og stillede op i en 4-4-2. Inzaghi var igen ikke klar, og jeg må efterhånden erkende at en legende snart må sige stop. Så Pazzini og Rossi udgjorde min angrebsduo. 4-4-2 er selvfølgelig ikke særlig italiensk, men nu skal jeg forklare hvorfor jeg gjorde det. Jeg vil gerne beholde mit job, så jeg kan få mad på bordet. Jeg vil ikke lægges for had af et helt land, som jeg elsker. Og så er defensiv fodbold ikke mere italiensk end princippet om at det blot handler om at vinde i fodbold, som for alvor er det Italien står for, for mig. Defensiv, organiseret fodbold ligger højt, men højest ligger sejre, og jeg fik analyseret mig frem til at vi skal op og tromle henover de små nationer.

3-0 stod det efter første halvleg i kampen mod Estland. Vi havde egentlig ikke vaddet i chancer, og selvom 3-0 på en halvleg ikke lyder italiensk, så var det alligevel lige præcis hvad det var. Mange mand pressede Estlands boldbessidende spillere, og bolden blev hurtigt vundet og spillet ud på kanterne. Det udmøntede sig i nogle gode chancer, som blev udnyttet ubarmhjertigt. De tre første mål kom fra spark lige udenfor feltet, og til sidst kom der en klassisk italiensk scoring, nemlig på en dødbold, hvor Chiellini headede et frispark i kassen. En sikker 4-1-sejr, sikret på kynisk, hårdt og kontant arbejde.

Et kvart år senere havde vi endnu en must-win kamp på Færøerne, og som skrevet i første afsnit, forfaldt jeg igen til 4-4-2. Bare rolig, 5-4-1 er ikke død, men i must-win kampene går vi lidt højere op på banen. Det betyder ikke at mentaliteten er væk. Vi er lige så kyniske og ubarmhjertige altid, og spillerne har også brug for lidt selvtillid. Derudover vil jeg jo gerne have et EM at fortælle jer om. Igen blev første halvleg vundet med 3-0, og det gjorde at vi i anden halvleg kunne slappe af og ødelægge kampen da den allerede var afgjort. De færøske spillere løb forfærdede rundt som små hunde efter bolden, og måtte sande at de kampen igennem kun havde ét enkelt skud, som dog tilgengæld var indenfor rammen.

[Hamza_BIF]

Hold kæft, hvor er jeg dog skuffet, Ghert. Det var da helt utroligt, og jeg er mildest tal i chok over at du stiller op i den alt for offensive 4-4-2 mod stormagter som Estland og Færøerne. Hvis ikke 5-4-1 snart er tilbage, er Italien på katastrofekurs!

Spøg til side - Kunne godt tænke mig, at det blev mere detaljeret. Udfra de seneste to updates, får jeg et indtryk af, at blodkonkurrencen måske bare skal overstås. Humoren og skrivelysten lader til at være faldet en tak - tag det ikke tungt, det er blot konstruktiv kritik - eller et forsøg på det. Gi' den en ordentlig skalle her den sidste tredjedel af måneden, også er det en vinder vi har her.

Lige nu ligger du i hvert fald til min stemme

[GHERTESTEAS]

Hold kæft, hvor er jeg dog skuffet, Ghert. Det var da helt utroligt, og jeg er mildest tal i chok over at du stiller op i den alt for offensive 4-4-2 mod stormagter som Estland og Færøerne. Hvis ikke 5-4-1 snart er tilbage, er Italien på katastrofekurs!

Spøg til side - Kunne godt tænke mig, at det blev mere detaljeret. Udfra de seneste to updates, får jeg et indtryk af, at blodkonkurrencen måske bare skal overstås. Humoren og skrivelysten lader til at være faldet en tak - tag det ikke tungt, det er blot konstruktiv kritik - eller et forsøg på det. Gi' den en ordentlig skalle her den sidste tredjedel af måneden, også er det en vinder vi har her.

Lige nu ligger du i hvert fald til min stemme

Jamen, jeg er faktisk helt enig Hamza. Nederlaget til Slovenien gjorde at jeg blev nødt til at gemme den formation lidt væk, og dermed mistede jeg lidt materiale til at tale sarkastisk om. De to kampe var to der bare skulle overståes med 6 point og en godkendt update, hvilket også er grunden til at jeg har valgt at sætte to kampe sammen til én update. Jeg havde ganske enkelt intet "fornuftigt" til de to kampe, og jeg havde ikke råd til at spille fandango hvis jeg skulle holde liv i at kunne give jer et EM. De to næste updates jeg har klar, med kampe mod hhv. Slovenien og Serbien er bedre end denne her, men måske heller ikke lige så gode som de første par updates jeg lavede. Kom nok til at lave for mange updates på en gang.

Skal nok gøre mit bedste for det fremover, håber du forstår hvad jeg mener.

EDIT: og forresten, tusind tak for din konstruktive kommentar. Det var da også på tide med noget ris.

[Hamza_BIF]

Jamen er spændt på at den destruktive fodbold forhåbentlig sejrer over Slovenien og Serbien

[GHERTESTEAS]

Jamen er spændt på at den destruktive fodbold forhåbentlig sejrer over Slovenien og Serbien

Jeg kan afsløre at jeg måtte stille mere offensivt op mod Slovenien igen, da de var det eneste hold der kunne tackle min 5-4-1. Men mod Serbien vendte jeg tilbage. Mere får i ikke at vide - for now. :Q

[Hamza_BIF]

Så tror jeg da at jeg har regnet resultatet af kampen mod Slovenien ud :Q

Men dejligt at ånden er tilbage mod Serbien!

[GHERTESTEAS]

Kynisk italiensk hævn

Hvis man slår ordet 'hævn' op i ordbogen står der at det er en afstraffende handling der har til formål at hævne nogen eller noget. Jeg må sige at det er ganske rammende for kampen mod Slovenien på hjemmebane den 6. september 2011. Slovenien havde givet os et svidende nederlag på 2-1 et halv år forinden, og det havde jeg i den grad i sinde at hævne. Jeg ville tage hævn over Slovenien, afstraffe dem og vinde nationens ære tilbage. Jeg havde på pressemødet inden kamp bebuddet at jeg ville gå tilbage til min mere defensive tilgang, men det var kun til dels rigtigt. Jeg stillede nemlig op i en 4-4-2, men mit udgangspunkt var lidt mere defensivt end i de to foregående kampe, da respekten var større for Slovenien. Det fik slovenerne til at gå meget højt op på banen i starten af kampen, og indenfor de første 3-4 minutter havde de et flot pres, men det førte ikke til noget. Man må bifalde at de spillede fremragende i så lang tid som de første 4 minutter, selvom vrede Slovenske fans efter kampen mente vi var blevet spillet nedunder gulvtæppet. Men istedet fangede vi dem højt oppe på banen og vendte spillet hurtigt, inden Gilardino fra en spids vinkel kunne sætte bolden i kassen til 1-0. En ufatteligt ufortjent og derfor meget typisk italiensk scoring.

Men vi var ikke færdige med at være kyniske. Efter en halv time smed Pepe et hjørnespark indover, og der dukkede Iaquinta op. Han headede fra kort afstand bolden på overliggeren, men Gilardino, der har været til grin på grund af sine mange dives og sin sparsomme succes i Milan, fik taget sin egen lille hævn ved at blive dobbelt målscorer i en anden hævnagt. Slovenien var egentlig ganske godt med, de havde bolden lige så meget som os, og prøvede at spille ægte fodbold modsat os, men vi havde styr på de kedelige men også vigtigere egenskaber.

Sidste søm i den slovenske ligkiste blev slået i, da Simone Pepe flot løb ind i et knivskarpt indlæg fra Thiago Motta. Vi havde fået hævnen, og Slovenien var blevet sendt hjem med et stort nederlag på 3-0. Nu lå vi á point med netop Slovenien, men med en kamp i hånden, mens vi havde to point ned til Serbien. Netop Serbien er næste modstander for os, i den altafgørende kamp i Beograd. Taber vi den, er det slut. Det må ikke ske, og vi skal spille ud fra en solid betondefensiv. Om verden kan lide det eller ej.

[Heskey]

"...men Gilardino, der har været til grin på grund af sine mange dives og sin sparsomme succes i Milan, fik taget sin egen lille hævn ved at blive dobbelt målscorer i en anden hævnagt." 

Fåårk det er genialt, jeg morer mig over dine updates, på den gode måde. 

[GHERTESTEAS]

5-4-1 og 2-3

Afgørelsens time var over os, nu skulle slaget om kvalifikation til EM i Polen og Ukraine stå. Scenen var sat i Beograd, hvor Serbien hjemme tog imod Italien. Jeg havde valgt at stille op i den gode gamle 5-4-1-formation, med Pepe og Perrotta på kanterne og Pazzini i angrebet. Serberne stillede op i en 4-2-3-1-formation, hvor især deres defensive midtbane med Kuzmanovic og Kacar så stærk ud. Nede i forsvaret var der også to stærke kort, nemlig Neven Subotic i centerforsvaret, og Kolarov på venstreback.

Det skulle vise sig at blive en forrygende "finale", og slet ikke så taktisk og kedelig som man kunne have forventet, når nu Italien skulle spille en vigtig kamp. Vi gjorde ellers alt for at ødelægge Serbiens spil, men det lykkedes kun delvist. Seks minutter inde i kampen kom forløsningen dog, og dét på klassisk italiensk vis. Simone Pepe slog et perfekt indlæg på et frispark i venstre side indover, og med et veltimet løb nåede Chiellini først og pandede bolden i kassen. Nu var vi i en ønske position - Serbien skulle fremad banen, mens vi kunne stå ufatteligt dybt og afvise deres angreb, som italienere gør bedst. Det var forfærdeligt for Serbien, og forfærdeligt for den neutrale seer, da spillerne nu for alvor skulle vise hvordan man spiller Antifodbold.

Det lader dog ikke til at mine spillere kunne finde koncentrationen til netop det efter målet. De lollede udisciplineret rundt, og det gjorde at der faktisk kom store muligheder ud af Serbiens tunge pres, og at vi slet ikke stod godt nok på banen. Det fik konsekvenser, først med Kacars skruede first-timer på kanten af feltet efter 19 minutter, og derefter Kuzmanovic' kanonkugle op i krogen blot fem minutter senere. Begge mål kom på samme måde, hvilket var dybt uacceptabelt: Småspil ude i højre side, hvor den blev smækket ind lige uden for feltet hvor hhv. Kacar og Kuzmanovic stod utilgiveligt fri.

Vi gik til pausen bagud 2-1, og jeg måtte sande at vi skulle bare en anelse længere frem på banen. Alberto 'Svanens død' Gilardino kom på banen, men det var ikke ham der kom i centrum kort efter pausen. Det var tvært imod Simone Perrotta, der modtog et eminemt fladt indlæg fra sin navnebror(eller søster?) Simone Pepe og kvitterede ved at glide bolden i kassen. Uafgjort ville være et ganske glimrende resultat, så jeg ville bestemt ikke tude hvis vi fik det, men jeg bad ikke holdet om at gå helt så langt ned og forsvare igen, da jeg så hvordan de lollede rundt sidst. Og det viste sig ikke at være helt dumt. Efter 83 minutter modtog Gilardino en lang bold højt oppe på serbernes banehalvdel. Han tæmmede den og sendte den smukt i dybden til Pazzini. Som den italiener Pazzini er, brændte han selvfølgelig ikke en friløber.

Med den flotte sejr kan Serbien ikke nå os, da vi er foran med 5 point med kun én kamp tilbage. Slovenien er tre point efter, men meget skal gå galt hvis vi skal smide det nu.

[Crazy-Poul]

Smuk sejr Ghert og godt at se Italien tilbage i "antifodboldformatio nen"

[Roxer]

Fantastisk underholdende! Måske ikke den bedste blog hvis vi ser på det skriftlige eller det grafiske, men det er enormt underholdende. Fortsæt det gode arbejde Ghert! :-)

[GHERTESTEAS]

Jeg beklager den manglende aktivitet her i bloggen de sidste par dage, men jeg har haft det rimelig skidt, og er stadig ikke helt på toppen. Men jeg har fået spillet den sidste kval-kamp og har skrevet lidt af den kommende update, som jeg lover er oppe inden imorgen aften.

[theALEXANDER]

God bedring Ghert, venter spændt på næste kapitel fra antifodboldens land

[MBJ]

Også god bedring herfra. Glæder mig til at se det onde hold vinde flere kampe!

[GHERTESTEAS]

Italien cruisede EM-billetten hjem

Italien stod i en utroligt gunstig situation inden sidste runde af EM-kvalifikationens gruppe C. Med 3 point ned til Slovenien, der havde en svær kamp mod Serbien, så det godt ud før aftenens kamp mod Nordirland. Bare et enkelt point på hjemmebane mod et markant dårligere hold ville booke billetterne til Polen og Ukraine for Italien.

Det skulle vise sig at blive endnu en rigtig kedelig kamp med Italien som deltager, hvor der først for alvor skete noget til sidst.  Vi kunne sagtens have engageret os lidt mere i kampen og givet vores trofaste publikum lidt mere, men de burde nu også vide hvad de gik ind til. Vi stod dybt, og brugte ikke unødvendige kræfter. Lad os tage et kig på statistikken, for at danne et overblik over kampen for jer.

Skudstatistikken lød på 7-7, men Nordirerne var noget mere nærgående end os med 4-1 i skud indenfor rammen. I det hele taget prøvede Nordirland meget mere end os på at spille rigtig fodbold, meget godt symboliseret ved boldbesiddelsen som lå på svimlende 70/30 i Nordirsk favør. En skandale kun at have bolden i 30% af tiden på hjemmebane vil folk sige, men jeg må bare sige: Fik vi ikke det resultat vi havde brug for?

Det gjorde vi i aller højeste grad. Det holdt måske hårdt, men om mange år har folk fuldstændig glemt alt andet end resultatet, og det er blandt andet derfor at vi i Italien bare går efter netop det. Efter 84 minutter med spil der ville få den neutrale fan til at tage sig en morfar, og Barcelona-fans til at hamre i bordet, tude og nærmest hysterisk råbe hen mod tv'et "I ØDELÆGGER DET SMUKKE VED FODBOLD!!!", skete der endelig noget, og det fik måske de selvsamme hysteriske fans til istedet at klappe i deres små hænder. Corry Evans fik bolden godt 25 meter fra mål, og fuldstændig udækket jernede han bolden op i krogen så hårdt, at målet stadig står og ryster den dag i dag.

Jeg manede dog til besindighed. Den stod 1-1 i Sloveniens kamp, så selvom vi skulle tabe, ville vi stadig være videre. For Nordirland ville sejren ikke betyde noget specielt i gruppen, men det ville være en kæmpe skalp, og det lyste ud af dem hvor meget de ville have sejren. Så det var ganske flabet af Gilardino lige at heade udligningen ind i overtiden. Det var ingen smuk kamp, men ses vi ikke i Polen og Ukraine? Det tror jeg nok vi gør.