home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23281
  0 Brugere, 253 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: TindraTindra
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 9 10 [11] Udprint
Forfatter Emne: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]  (Læst 64398 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 47# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #150: 30 Apr 2011, 16:48 »

Endelig blev 1. pladsen en realitet! Må indrømme at det er imponerende gjort med det AaB hold du har skrabet sammen. Jeg havde ellers troet, at når du ikke hentede nogen ind eller solgt nogen i vinterpausen, så ville din trup savne lidt nyt blod og formen ville begynde at vakle, men næ nej. Det ser meget bedre ud nu.

Der er ingen tvivl om at det bliver 4 uhyggelig spændende kampe.

Tag så det guld da! Wink

Det var også en chance der blev taget. I modsætningen til de forrige år, så har jeg dog efterhånden fået solgt de spillere, jeg ikke vil have, og derfor var der relativt få steder, hvor en forstærkning kunne komme til set i forhold til en fornuftig økonomi. Men overraskende nok havde jeg faktisk 17 mio. at købe ind for, hvilket jeg jo så ikke har benyttet mig af.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

AFC
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 47# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #151: 30 Apr 2011, 16:50 »

Det var også en chance der blev taget. I modsætningen til de forrige år, så har jeg dog efterhånden fået solgt de spillere, jeg ikke vil have, og derfor var der relativt få steder, hvor en forstærkning kunne komme til set i forhold til en fornuftig økonomi. Men overraskende nok havde jeg faktisk 17 mio. at købe ind for, hvilket jeg jo så ikke har benyttet mig af.
For de 17 mio. kunne du sagtens have fået 2-3 kompetente spillere til din trup. Men når det så er sagt, så får du vel en pænt fortjeneste, hvis du tager guldet til næste sæson!
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 47# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #152: 30 Apr 2011, 17:04 »

AaB har en svag økonomi. De mange transferpenge kom primært på baggrund af salget af Helenius, og selvom de kunne bruges, så skulle lønbudgettet også passe. Samtidig var problemet primært i offensive, hvor hverken Wichmann, Montaño eller Aabech kunne anklages for dårlige præstationer. I angrebet var spillerne Søren Larsen, Mads Junker, Jeppe Curth og Ronnie Schwartz. Umiddelbart spillede de alle godt, men ingen af dem ramte en voldsom stime. Så det gik jo nok, og de ville formentlig være for dyre at udskifte på tidspunktet.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 47# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #153: 30 Apr 2011, 17:30 »


MESTERSKABET FEDTES HJEM!
Endelig! Endelig er mesterskabet igen at finde i Aalborg. Lige siden 2008, hvor man troede alt var guld og grønne skove, har man kæmpet for at opnå det, som Erik Hamren opnåede i den sæson. Vejen har været lang, den har været svingende, og det er mildest talt en helt anden trup der nu står med trofæet blot fem år senere. Kun fem spillere er tilbage fra dengang, af hvilke kun tre havde en reel rolle at spille dengang, nemlig Patrick Kristensen, Jeppe Curth og anfører Thomas Augustinussen.

Det er derfor en meget stor dag i det nordjyske, der samtidig betyder enden på en københavnsk æra med fire Superliga-trofæer i streg. Det holdt dog hårdt til slut, og i sidste ende var det blot ét sølle mål der sikrede AaB guldet, der ellers ville være gået til OB.

SUPERLIGAEN:
vs. ESBJERG fB (U) 1-2
vs. SILKEBORG (U) 1-1
vs. VEJLE (H) 1-1
------
OB vs. LYNGBY (H) 2-0
AAB vs. VIBORG (H) 2-0

*bemærk AaB altid nævnt først
Lykkefølelsen efter omsider at være blevet nummer ét blev en kort overgang forvist med stor usikkerhed i løbet af de sidste fire kampe. De tre første kampe endte nemlig uden sejr, hvilket sendte OB helt op i nakken på nordjyderne lige til det sidste. Nedturen startede ude mod Esbjerg allerede i den første kamp. Som så ofte før skulle vestjyderne vise sig at drille AaB-mandskabet, der fik røven på komedie og blot slap derfra med en smule af æren i behold. Point var der ingen af, eftersom at hjemmeholdet på Blue Water Arena havde vundet 2-1, efter at have ført 2-0 ved pausen.

Der blev givet vis talt med store ord fra Andreasen efter denne kamp. OB havde spillet uafgjort, hvilket gjorde at de nu blot var to point bagved, hvorfor der ikke måtte sættes flere point til ifølge manageren. Alligevel så endte det med endnu et pointtab, denne gang dog mere ufortjent end det forrige. Ude mod Silkeborg kom nordjyderne planmæssigt foran 0-1 midt i første halvleg, men føringen blev udlignet lige efter pausen. Stillingen 1-1 holdt hele vejen på trods af AaBs anstrengelser for det modsatte. Derfor var det også en frustreret manager, der bagefter kunne køle af ved nyheden om, at OB igen havde spillet uafgjort. Dermed var der status quo.

Sæsonens to sidste kampe skulle spilles hjemme mod oprykkerne, Vejle og Viborg. Umiddelbart to kampe der skulle vindes uden de store dikkedarer, men også disse kampe blev besværliggjort. Vejle, der var den første af de to modstandere, viste sig nemlig langt mere opsatte på sejr end forventet. Det nedrykningstvungne mandskab kæmpede med næb og klør for æren i de sidste kampe, og det sendte dem i front efter en halv time på Energi Nord Arena. Daniel Aase var manden med målet. Fuldt fortjent kunne sejren være gået til Vejle. Heldigvis gik det dog ikke sådan, i stedet blev Montaño nemlig matchvinder, da han midtvejs i anden halvleg flot satte en firsttimer i nettet.

Det hele endte med 1-1, hvor man samtidig kunne høre stadionspeakeren proklamere, at OB havde vundet 1-0 over Esbjerg. Dette betød at stillingen var helt lige. Alt der adskilte de to mandskaber var ét mål. Sølle ét. OB havde scoret en hel del flere end AaB, mens nordjyderne qua ligaens bedste defensiv havde lukket et minimum ind. Samlet var AaB foran med ét, men med en kamp igen kunne dette ændres. Såfremt de stod lige på denne konto, ville OB vinde mesterskabet på reglen om flest scorede mål.

Det blev derfor en nervepirrende sidste kamp, hvor AaB hjemme skulle vinde over Viborg. Samtidig var OB i kamp med Lyngby på TRE-FOR Park. Som kampen skred frem skete der dog mest i det fynske. Efter blot ti minutter kunne stadionspeakeren i Aalborg fortælle, at OB nu var i front med 1-0. Den stilling holdt til pausen, mens det nordjyske opgør forblev målløst. AaB var tvunget til at vinde, og derfor til at være offensive i anden halvleg. I forvejen havde de været klart i teten, men ind ville bolden bare ikke. Som anden halvleg skred frem øgedes presset dog. Efter 53 minutter kunne stadionspeakeren igen tage ordet, denne gang for at fortælle at OB var kommet foran med 2-0.

Dette betød, at AaB nu også skulle vinde med to mål. Det krævede hurtig handling, og det var heldigvis hvad der skete. Blot fem minutter senere viste Jeppe Curth således vejen, da han pandede en bold i nettet. 1-0, og dermed manglede blot ét mål for at klubben kunne sikre sig mesterskabet. Som tiden gik steg nervøsiteten dog. Alle frygtede, om stadionspeakeren igen ville tage ordet. Samtidig manglede man det vigtige mål, der altså bare skulle sættes ind! Med et kvarter igen skete der dog endelig noget.

Patrick Kristensen sparkede et langt indlæg fra dybden og ind i panden på Mads Junker. Fra sin position på kanten af feltet, ville Junker dog næppe kunne heade bolden i mål. I stedet nikkede han præcist bolden til rette for Montaño, der helflugtede bolden perfekt op i målhjørnet! Hvilket mål! Det afgørende mål skulle det vise sig. En gudekasse, der sikrede mesterskabet. Fantastisk! Sikke en jubel!



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/w1s0F3-R3Uo?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/w1s0F3-R3Uo?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


HOLDSTATISTIK   |   LIGASTILLING   |   SPILLERSTATISTIK

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 47# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #154: 30 Apr 2011, 17:31 »

Ja, det blev lang. Det beklager jeg. Men jeg synes dog at det vigtigt, at vi fik al spændingen med, istedet for blot en ligegyldig kommentar efter at tre års kamp er vundet.

Noget helt andet. Jeg kunne sq ikke lade være med at smile, da jeg genså den kasse der afgjorde det hele. Smukt!

EDIT:

Der mangler nu to updates. Jeg regner med at de kommer op omkring kl 20-21, og så er bloggen afsluttet Smiley
« Seneste Redigering: 30 Apr 2011, 17:34 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 48# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #155: 30 Apr 2011, 21:27 »


ANDREASEN TAGER SIN AFSKED:
"Jeg trækker mig som manager for AaB med øjeblikkelig virkning" - Sådan lød det på det pressemøde, der blev hasteindkaldt til tidligere i morges. Andreasen er fortid i AaB, nu blot en uge efter at han og truppen stod smilende med Superliga-pokalen i hænderne. Nyheden var på sin vis ventet i AaB-kredse, men alligevel kommer det som en overraskelse for mange, at han vælger at gå af egen vilje på nuværende tidspunkt.

Andreasen har gennem mange år været en vellidt person i og omkring AaB. Hans deltagelse og engagement i klubben har aldrig været til at tage fejl af, og netop hans kærlighed til klubben er hvad der har trukket ham tilbage så mange gange. Nu er det definitivt slut siger han. Managergerningen ligges på hylden, og nu skal hverdagen i stedet gå med andre interesser end fodbold.

"Mit mål i AaB er opfyldt. Jeg har nydt min tid i klubben, nydt hele opsætningen og alle de mennesker der har været omkring mig igennem hele perioden. Nu er klubben oven vande igen, den er klar på de udfordringer der venter forude, og nu er vi igen danske mestre. Jeg selv og truppen har meget at være stolte over, men vi skal samtidig vide hvornår det er på tide, at lade andre træde til. Alt står nu klar til, at en ny person kan lede klubben i den rigtige retning, og forhåbentlig vil det betyde endnu mere storhed, end der er på nuværende tidspunkt.
AaB har altid været i mit hjerte, og der vil klubben forblive. Kærligheden var hvad der fik mig til at tage imod udfordringen i første omgang, og det er også den, der nu får mig til at sige stop. Jeg vil glæde mig til at se klubbens udvikling fremover, og til at se, hvordan det hele ser ud på den anden side."


Reaktionerne på dagens nyheder har været meget forskellige blandt fansene. Andreasen er vellidt af alle, og derfor er der da heller ingen der skælder ud over hans beslutning på nuværende tidspunkt. Men der er ærgrelse og bekymring. Klubbens bedste år har været under Andreasen, og med ham går en stor del af den integritet, der hviler i AaB. En ny manager vil stå over for en stor og umulig opgave. Han skal ikke blot erstatte den forrige manager;

... han skal erstatte Poul Erik Andreasen!


MERITTER:
S U P E R L I G A T R O F Æ:     1995, 2013
P O K A L M E S T E R:     2011, 2012
E U R O P Æ I S K:     -

« Seneste Redigering: 30 Apr 2011, 21:31 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 49# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #156: 30 Apr 2011, 21:34 »


TAK FOR ALT!
Udenfor går solen ned. Den nærmer sig horisonten, og i takt med at solen forsvinder, forsvinder også dagens lys. Der bliver mørkt udenfor. Og der bliver stille. I morgen, når solen står op, så er alt forandret. Der er ikke mere blogkonkurrence. Tro det eller ej, men der kommer ikke en opdatering nr. 51 i denne blog. Lyset vil vende tilbage, men ikke det samme lys.

Der er nu gået en måned, hvor jeg har forestillet mig, at du har læst med på min blog. En blog der startede som et uforberedt projekt. En vilje om at ville være med, trods det faktum, at der ikke var tid nok. Alligevel, så er det endt ud med en blog på 50 opdateringer. Halvtreds opdateringer, der tilsammen har dannet grundlaget for mange timers arbejde, og som forhåbentlig har inspireret dig, eller holdt dig fast i troen om, at FM faktisk er et meget fedt spil.

For mit vedkommende blev det til et eventyr hos AaB. Ganske vist ikke som sidste gang. Ikke et eventyr, hvor holdet blev nr. 4 på verdensranglisten, eller hvor Liverpool sensationelt blev slået 3-0 på Energi Nord Arena. I stedet er det blevet et eventyr, hvor I har været med på sidelinjen. Jeg håber at I har nydt bloggen, og at I vil læse med, såfremt jeg engang vælger at starte en ny - og pas på, det gør jeg nok snart.
Det er mig der siger tak. Tak for de mange flotte kommentarer. Jeg har været beæret over det store antal visninger, og ikke mindst set i forhold til hvor mange visninger der generelt har været i konkurrencen. Selvfølgelig har jeg været fristet til at håbe, at I derfor er mange, der har kunnet lide min blog. Alligevel, så er det dog ikke konkurrencens udfald der falder mig mest på hjerte her i de sidste linjer af min blog.

Min sidste vilje, mit sidste ønske, her omkring konkurrencen er, at I alle husker at stemme. Ingen konkurrence er noget værd, uden en ordentlig afgørelse. Uanset hvem I holder med, så sørg for at stemme. Sidste år vandt NJ så vidt jeg kan huske med noget der lignede 5 stemmer. Det bør ikke være en konkurrence værdigt, så gør for guds skyld jeres for, at konkurrencen bliver ordentligt afsluttet.

Det er min sidste vilje. Lad den bedste blog(ger) vinde!


HUSK AT STEM!

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #157: 30 Apr 2011, 21:58 »

Flot! Andet kan jeg ikke sige, du har ganske enkelt leveret en fremragende blog med solide resultater, flot skriftligt arbejde og nydeligt grafisk arbejde. Kommentarerne har ikke været der altid fra min side, og har heller ikke fået læst det hele, men det jeg har læst samt den måde du slutter af på er meget beundringsværdig.

Well done!
Logged

GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #158: 30 Apr 2011, 22:09 »

Re-fucking-spekt. Skal gerne indrømme at jeg ikke har læst så meget af det du har skrevet, men at du er nået op på 50 updates i løbet af måneden synes jeg er enormt imponerende, og jeg er, ligesom LFC, imponeret af det jeg har læst. Du er helt klart en af favoritterne til at tage titlen som jeg ser det!

Held og lykke! Thumbs Up
Logged

jonaslund94
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #159: 30 Apr 2011, 22:22 »

Rigtig lækker blog!
Du har været en af mine favoritter gennem hele konkurrencen, og jeg tror du har muligheden for at vinde.
Godt stykke arbejde hele vejen igennem, og ikke mindst afslutning. Længe siden jeg har set en så god afslutning..

Godt arbejde!
Logged

FC Barcelona - Mes que un club.

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #160: 30 Apr 2011, 23:51 »

Kæft det har været en smuk historie! Du har fået bloggen til at være aktiv fra første til sidste dag, det er en bedrift i sig selv. Jeg elsker holdvalget. Jeg har lært at elske trænervalget og dine resultater, de er som taget ud af mine drømme for virkeligheden. Jeg har nydt at læse hver eneste update i denne blog, som virkelig har fanget mig. Jeg må sige, at din afslutning virkelig har rundet din blog rigtig godt af. Du har imponeret mig meget som blogger, og din blog har virkelig også imponeret mig.

Du er en af tre der er kandidater til min stemme lige nu, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at din blog har været den der stod øverst på min liste hver gang, der skulle læses en blog i denne konkurrence.
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #161: 12 Maj 2011, 19:20 »

Tillykke med sejren, min ven, det er fuldt fortjent, glimrende blog du har kørt her! Smiley
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #162: 12 Maj 2011, 19:30 »

Mange tak for roserne.

Jeg er naturligvis rigtig glad for sejren, og ikke mindst meget beæret over, hvor mange der har stemt på mig. For at være ærlig havde jeg faktisk ikke forventet at vinde, men blot håbet på en top tre, da jeg synes der også har været mange andre gode med i konkurrencen.

Men stor tak til alle der har stemt på mig, det er jeg rigtig glad for, og jeg håber, at I ikke bliver skuffet, når jeg engang kommer med endnu en blog.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #163: 12 Maj 2011, 19:41 »

Tilykke mange gange. Det er ingen hemmelighed at denne blog var den jeg læste mest med i, og det var også den der fik min stemme i sidste ende.
Logged

FCK

Holm
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
« Svar #164: 13 Maj 2011, 22:18 »

Først nu jeg ser denne blog om AaB, og hold kæft hvor er den god! Virkelig lækker læsning! Og mange gange tillykke med sejren! Smiley
Logged

[Min signatur er for stor]

Sider: 1 ... 9 10 [11] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010