home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23281
  0 Brugere, 229 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: TindraTindra
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 11 Udprint
Forfatter Emne: 50# Tilbage På Sporet! - AaB [DONE]  (Læst 64400 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 10# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #45: 10 Apr 2011, 17:34 »

Mange tak Marchang, det er jeg glad for Smiley Min kommentar var også mest i sjov.

Det er en smule ærgerligt ja, ikke mindst hvis de bliver solgt. Især Wichmann har været helt fantastisk. Modsat, så er 36 mio. dog dejlige penge at få i kassen for to så unge spillere, såfremt de selvfølgelig bliver solgt Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 10# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #46: 10 Apr 2011, 17:38 »

Nå, så det er simpelthen holdvalget der holder jer alle væk? Tunge

Hehe nej, men mange tak for rosen. Jeg skal forsøge at holde dig fanget, trods de rød-hvide trøjer fra Aalborg Wink
Nej, det tror jeg egentligt ikke. Generelt er der bare utroligt få kommentarer til de fleste blogs i konkurrencen. Jeg skrev faktisk kommentaren til din 9. update, så nu kan jeg ligeså godt kommentere din 10. update også. Synd du må leje dine talenter ud, men gode penge at få, især hvis du får dem solgt hver for 15 millioner. Hvad var status for hvordan de klubber ville bruge dem?
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 10# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #47: 10 Apr 2011, 17:46 »

De meldte intet ud. Umiddelbart har jeg svært ved at se dem som startere for deres hold, men jeg håber da at de får spilletid. Ellers vil det være ærgerligt for alle parter Smiley

Omkring kommentarerne generelt, så er jeg helt enig med dig. Det er sjældent mange der kommenterer. Forhåbentlig bliver afstemningen bedre. Sidste år mener jeg at NJ vandt med 5 stemmer eller deromkring. Det er jo uhyre få.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 10# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #48: 10 Apr 2011, 18:37 »


FORÅRET SKYDES I GANG:
Efteråret er ovre, vinteren er også passeret, og nu er vi omsider nået til foråret. Fodboldpausen har været lang, formkurven har givet vis ændret sig, og nu er det så igen tid til at jagte mesterskabet.
Trods AaBs nederlag i efterårets sidste kamp, så har nordjyderne meget godt at se tilbage på, og derfor også meget at leve op til i foråret. En opgave, nordjyderne i første omgang er sluppet fra med skinnet på næsen.

AaB startede blødt ud med en kamp ude mod Lyngby. Ikke en kamp der var vundet på forhånd, men dog en kamp mod en oprykker, der hidtil i sæsonen havde haft svært ved for alvor at slippe nedrykningsstregen af syne. Det var da også et selvtillidsfyldt AaB-mandskab der løb på banen, og med god grund viste det sig. I den første betydende kamp uden Wichmann som styrmand hvilede der naturligvis et enormt pres på Anders Due, der trods en vis rutine, skulle forsøge at gøre den unge knægt kunsten efter.
SUPERLIGAEN:
vs. LYNGBY (U) 2-0
vs. AC HORSENS (H) 1-1
vs. RANDERS (U) 2-1
vs. FC MIDTJYLLAND (H) 2-0
vs. ESBJERG fB (U) 2-1

*bemærk AaB altid nævnt først

Som så ofte før, så tog "Duen" dog tyren ved hornene, og efter godt tyve minutter kunne han således lade sig krone som kampens første målscorer. Fem skud i streg blev pareret af offervillige Lyngby-spillere inden at Due til sidst kunne spankulere lige gennem forsvaret og udplacere Rune Pedersen fra kort afstand.
Duens mål blev fulgt op kort før pausen, da Lasse Nielsen smukt løb et langt frispark af selvsamme Due op, for dernæst at heade bolden i mål med stor sikkerhed.

Due skulle vise sig endnu engang at få en nøglerolle i kampen derpå. Hjemme skulle nordjyderne forsøge at få alle 3 point narret fra gæstende AC Horsens. Den mission blev dog hurtigt kompliceret, da Martin Spelmann efter blot 13 minutter sendte bolden i mål. Den tidlige føring gav gæsterne masser af selvtillid, og det var derfor kun via kontrastød at hjemmeholdet for alvor kunne presse imod. Midt i anden halvleg var det da også dette der gav bonus. En smart aflevering af Daniel Christensen sendte Schwartz fri alene mod mål, men han misbrugte dog på det skamligste. Heldigvis for ham fulgte Due op på riposten, og han kunne derfor nemt prikke bolden ind til 1-1.

De fire point i to kampe blev siden fulgt op med tre point ude mod Randers, førend periodens helt store kamp kom hjemme mod FC Midtjylland. Kampen var på alle måder en topkamp og et vigtigt skridt i den indbyrdes kamp om andenpladsen. Hjemme på Energi-Nord Arena skulle man dog forvente at AaB var favoritter.
Første halvleg kom dog mest af alt til at være en halvleg i gæsternes favør. Trods 0-0 ved pausen, så var det gæsterne der sad på det meste, og AaB kunne derfor ikke være helt utilfreds med resultatet. Andreasen fik dog sat skik på holdet frem mod anden halvleg. To mål i løbet af tre minutter, og derefter så AaB sig ikke tilbage. Først et smukt smukt langskud af Curth fra tredive meter, efterfulgt af et vigtigt hovedstødsmål af Kjetil Wæhler.

Glæden over sejren blev desværre hurtigt forvandlet til ærgrelse. I periodens sidste kamp skulle man forsøge at følge de flotte resultater op med en sejr i den vestjyske hovedstad, Esbjerg. Det kunne man dog hurtigt glemme alt om. Et tidligt mål fra hjemmeholdet satte nordjyderne under pres, og selvom Schwartz undervejs fik udlignet, så endte det hele med 3-2 til hjemmeholdet.



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/f8UxetdUHWs?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/f8UxetdUHWs?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


HOLDSTATISTIK   |   SUPERLIGAEN   |   SPILLERSTATISTIK

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 11# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #49: 11 Apr 2011, 12:42 »


DOING WHATS NEEDED!
Superligaen er gået ind i sin afgørende fase, og med kun ni kampe tilbage forud for denne periode, så begynder hver enkelt kamp at kunne betyde liv eller død. AaB har igennem store dele af sæsonen hængt på lige bag førende FCK, og selvom holdet flere gange har haft chancen for at nå i front, så er det ikke sket før nu.

Føringen har dog kun været kortvarig. En enkelt runde blev det til på duksepladsen, førend FCK igen lagde sig i front. Alligevel er der optimisme forud for sæsonens afgørelse. Med fire kampe tilbage efter denne periode kan nordjyderne stadig nå at indhente og passere FCK, dog kræver det selvsagt, at FCK smider point.
SUPERLIGAEN:
vs. FC KØBENHAVN (H) 1-0
vs. OB (U) 1-0
vs. BRØNDBY (H) 1-0
vs. SØNDERJYSKE (U) 1-1
vs. FC NORDSJÆLLAND (H) 4-3

*bemærk AaB altid nævnt først

I den forgangne periode har AaB præsteret efter bedste evne. Ud af fem kampe er det blevet til fire sejre og blot en enkel uafgjort. Trods det fine resultat, så har det bestemt ikke været udramatisk, måden hvorpå sejrene er kommet i hus. AaB har udmærket sig i, blot at yde præcis hvad der kræves for at få tre point med hjem, og intet mere end det. De fire sejre er alle kommet på en et-måls sejr, de tre af dem som 1-0, og den sidste som 4-3.
De slagne hold var i første omgang FCK, OB og Brøndby, mens Nordsjælland i periodens sidste kamp gav det nordjyske forsvar væsentlig mere at tænke over efter kampen. Heldigvis for nordjyderne var angriberne dog også skarpe på dagen, og dermed endte kampen med 4-3 i nordjysk favør.

Det eneste hold der drillede AaB nok til blot at få uafgjort, var hårdtarbejdende SønderjyskE. Sønderjyderne kæmpede stenhårdt kampen igennem, og resultatet var da også fuldt fortjent, set fra deres øjne. De to tabte point for AaB kan dog vise sig at have været dyre. I hvert fald er København begyndt at stikke af, og med kun fire kampe tilbage,  må der ikke forekomme flere pointtab i det nordjyske.



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/3-w7xY_y6YU?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/3-w7xY_y6YU?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 12# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #50: 11 Apr 2011, 12:57 »

Hold da så op det er godt det her! Smiley Og tag så lige det mesterskab, det ville sku være fedt! Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

PauNicolai
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: 12# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #51: 12 Apr 2011, 14:28 »

hvad hedder den database du bruger hvor duncan er med ??  evt et link til hvor man kan hente den.. ellers en rigtig lækker blog følger selfølgelig stadig med Smiley
Logged

"When I scorer I don't celebrate.
Its my job,
does a postman
celebrate when he
delivers post?

Mario Balotelli"

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 12# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #52: 12 Apr 2011, 20:37 »

Hold da så op det er godt det her! Smiley Og tag så lige det mesterskab, det ville sku være fedt! Smiley

Jeg skal prøve! Wink Og mange tak for roserne Smiley

hvad hedder den database du bruger hvor duncan er med ??  evt et link til hvor man kan hente den.. ellers en rigtig lækker blog følger selfølgelig stadig med Smiley

Den er lige her. Smiley Tak for rosen.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 12# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #53: 12 Apr 2011, 21:48 »


JEPPE CURTH - EN ARBEJDSIVER SOM FÅ
AaB har i denne sæson været med helt fremme i Superliga-feltet. Holdet har spillet solidt i det defensive, samt været kreative i det offensive spil - ikke mindst tilbage i efteråret, hvor Magiske Mathias stadig var styrmand på den offensive midtbane. Holdet er dog fortsat med at levere varen, hvilket er sket på trods af, at holdets største problem har været angribernes målform.

Som en af de mere rutinerede angribere, har Jeppe Curth naturligvis et stort pres på sine skuldre. Angriberen har dog ikke ligefrem bombet mål ind på samlebånd, men alligevel har han været en vellidt mand hos Poul Erik Andreasen gennem hele sæsonen. Set over Curths tidligere historie, så har manden faktisk aldrig markeret sig som særdeles målfarlig, trods sin titel som topscorer i ligaen tilbage i sæsonen 2007-2008. Dengang blev det til 17 kasser, klart det største antal mål scoret på en sæson af Curth gennem hele sin karriere.

Andreasen ser dog som sagt stadig meget positivt på sin favorit i front, og det skyldes ifølge ham selv, at Jeppe Curth rummer mange andre vigtige kvaliteter:
"Jeppe er en fantastisk angriber på mange måder. Trods hans til tider manglende mål, så er han en uhyre arbejdsom type, som hele holdet altid kan drage stor nytte af. Han forstyrrer forsvaret en masse, og han er konstant bevægelig. Netop derfor er han et stort aktiv for vores offensiv, hvad end han så selv scorer målene, eller om han lader andre om det".

Den tidligere Farum-angriber har efterhånden været med i mange år for AaB. Ikke alene var han med til at vinde mesterskabet. Han har også været med på klubbens eventyr i både Champions League og Europa League. Han er derfor om nogen manden der skal vise vejen i front, når han sættes sammen i angrebet med enten Helenius, Schwartz eller Wichmann.
Rollen som erfaren sparringspartner er Curth da også indstillet på:

"Jeg skylder AaB meget. Jeg har haft alle mine bedste fodboldår i klubben, efter at de troede 100 % på mig efter mit uheldige ophold i Holland. De har givet mig meget som spiller, og det vil jeg selvfølgelig gerne betale tilbage på den måde, jeg nu engang kan. Jeg håber meget at blive i AaB i lang tid fremover, men dermed ikke sagt, at jeg ikke er interesseret i igen engang, at prøve mig selv af i udlandet".

Det helt store spørgsmål må være, hvor lang tid man kan holde på ham i AaB. Umiddelbart er han ikke den mest eftertragtede herre, hverken nationalt eller internationalt, men i og med at han bliver ved med at være en konsistent herre for AaB, så er muligheden der for, at en større klub en dag ligger et bud på bordet. Og med nordjydernes økonomi in mente, så er det ikke utænkeligt, at klubben vil se sig nødsaget til at sælge for mindre, end man egentlig gerne ville have for ham.



***

F A R U M   1999-2002
F E Y E N O O R D   2002-2004
E X C E L S I O R   2004-2005
A A B   2005-?

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 13# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #54: 13 Apr 2011, 03:59 »

Det ser stadig rigtig godt ud, men hvad faaa'en, er Curth en Farumdreng? Opstemt
Logged

FCK

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 13# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #55: 13 Apr 2011, 07:47 »

Jeps, det er han da Wink Så vidt jeg husker fik han dog ikke mange kampe der, inden at turen gik til Holland Smiley
Tak for rosen.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

quuNix
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 13# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #56: 13 Apr 2011, 13:51 »

fed blog!
Logged

Tja for en sjældent gangs skyld må jeg give vatpinden ret.

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 13# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #57: 13 Apr 2011, 15:39 »

Super blog stadigvæk, Swizz  Thumbs Up

Og hvor jeg dog synes, det er latterligt, at folk ikke læser med i en blog, fordi holdet ikke siger dem noget  Peace
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 13# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #58: 13 Apr 2011, 18:03 »


FINALEKLAR!
Allerede før vinterpausen stod det klart, at AaB ville være blandt de fire semifinalister i årets udgave af den danske pokalturnering. Blandt de tre modstandere trak nordjyderne den, på papiret, nemmeste modstander i midtjyske Silkeborg. Tilmed skulle den første kamp spilles ude, hvorefter det hele skulle afgøres på Energi Nord Arena i Aalborg. Det var derfor et nordjysk mandskab med favoritrollen, der skulle forsøge at spille sig videre til finalen.
POKALTURNERINGEN:
vs. SILKEBORG (U) 0-1
vs. SILKEBORG (H) 2-0

*bemærk AaB altid nævnt først

Det første møde i Silkeborg skulle vise sig at blive en skidt oplevelse for AaB, der ikke alene tabte kampen, men samtidig måtte indkassere to karantæner til henholdsvis Kayke og Patrick Kristensen. I en ellers lige og egentlig ret kedelig kamp skulle det hele vise sig at blive hektisk mod slutningen, hvor nordjyderne måtte lægge strategien totalt om. I stedet for at gå stenhårdt efter en udligning, måtte nordjyderne pludseligt forsvare sig med alle mand for ikke at tabe større end 1-0. Heldigvis for nordjyderne slap de med skindet i behold. Lasse Nielsens selvmål blev kampens eneste, og dermed havde AaB stadig alt at spille for forud for den afgørende kamp hjemme.

Energi Nord Arena sitrede af spænding forud for returkampen, og heldigvis for de mangfoldige hjemmefans, så skulle de ikke vente længe før end at det hele begyndte at lysne. En hurtig opsnapning af Jens-Kristian Sørensen i AaB-forsvaret gav en kontramulighed for hjemmeholdet allerede efter ét minut, og med fantastisk overblik sendte Michael Lumb således en perfekt bold i dybden, lige for næsen af en målhungrende Morten Duncan. Duncan var køligheden selv, og dermed var den samlede score udlignet allerede tidligt i kampen.

Den tidlige scoring gjorde naturligvis udeholdet meget nervøse i opgørets begyndelse, men de kom dog bedre med som kampen skred frem. Helt farlige blev de dog aldrig, og derfor blev Chankos scoring midt i anden halvleg afgørende. På et perfekt eksekveret frispark på kanten af feltet skruede midtbanemanden bolden fint uden om først muren og siden Heinze i Silkeborg-målet. På vejen ramte bolden stolpen før den gik ind, og bolden kunne dermed ikke sidde mere yderligt placeret.

Dermed er nordjyderne klar til finalen hvor endnu et jysk mandskab venter. FC Midtjylland er nemlig ligeledes videre efter at slog selveste FCK ud i semifinalen.



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/AkdhkXZ9T40?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/AkdhkXZ9T40?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


FINALE
AAB vs. FCM

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 14# Tilbage På Sporet! - AaB
« Svar #59: 13 Apr 2011, 22:52 »


SNUBLER PÅ MÅLSTREGEN!
Med fire runder tilbage af Superligaen var spændingen stadig intakt forud for turneringens afgørende kampe. Med de regerende mestre fra FCK i front lignede det fra start en svær opgave for udfordrerne fra AaB, også selvom nordjyderne på papiret havde en nem afslutning på sæsonen. Det samme gjaldt nemlig for københavnerne, der ligeledes burde kunne se sig ud af udfordringerne i sæsonens sidste fire kampe.
SUPERLIGAEN:
vs. SILKEBORG (U) 2-1
vs. LYNGBY (H) 2-1
vs. AC HORSENS (U) 1-1
vs. RANDERS (H) 1-1

*bemærk AaB altid nævnt først

Det hele startede udmærket for nordjyderne, der i den første af de fire kampe, ude, skulle forsøge at hente alle tre point med hjem fra Silkeborg. Sidste gang holdet havde spillet her blev det til et nederlag, og med det in mente, var det derfor et AaB-mandskab opsat på revanche, der gik på banen. Forskellen mellem de to hold viste sig hurtigt. Trods en nogenlunde lige fordeling af spil og chancer, så var det alligevel gæsterne der virkede skarpest fra start. Hjemmeholdet formåede kun at true langt ude fra i kampens begyndelse, og efter 20 minutter viste den strategi sig så mindre succesrig end AaBs. Kontant konstraspil, afsluttet med en præcis stikning i dybden for fødderne af Ronnie Schwartz, det var opskriften på kampens første mål, der dermed sendte gæsterne fra AaB i front 0-1.

Stillingen blev siden 0-2 på mål af Augustinussen, da han og Schwartz denne gang byttede roller, hvorved bolden smukt blev sendt ind i panden på anføreren. Som en lille trøst for hjemmeholdet, så fik de dog scoret til slut. Martin Svensson afsluttede et godt angreb ved at sætte hovedet på bolden i det lille målfelt, hvilket efterlod Zaza uden chance i målet.

Håbet blev dermed sendt videre over i den næste kamp. Igen skulle AaB vise sig at hive tre point ind på kontoen. Hjemme mod Lyngby var der i sidste ende ingen tvivl om vinderen, trods det tætte resultat på 2-1 til nordjyderne. Lumbs mål via straffespark ti minutter før tid viste sig dermed at blive afgørende.

Med to runder tilbage var stillingen stadig den samme som tidligere. FCK var endnu 4 point i front, idet at også de havde vundet begge deres seneste kampe. Med to kampe tilbage måtte FCK derfor ikke vinde flere kampe, og samtidig skulle nordjyderne gerne få maksimumpoint for at slutte øverst på podiet. Begge ting fejlede dog. Københavnerne kørte mesterskabet hjem på rutinen uden den mindste slinger i valsen, og samtidig kiksede AaB'erne i begge kampe ved to gange blot at spille 1-1 mod henholdsvis AC Horsens og Randers FC.

Dermed blev det blot til sølv for nordjyderne i denne sæson, hvilket dog stadig er mere end godkendt. Set ud fra klubbens økonomiske problemer og svage indkøbsmuligheder, da har holdet spillet langt over forventning. Derfor er det også med glæde, at både holdet, fans og Andreasen selv kan se tilbage på sæsonen 2010-2011!



<a href="http://www.youtube-nocookie.com/v/AG5Q0fGTrC8?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube-nocookie.com/v/AG5Q0fGTrC8?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


SUPERLIGAEN

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 11 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010