West Ham - The CockneysSæson 2005/2006: På vejGundlagt:1885 (Som Thames Iron Works FC)Klubnavn: West Ham United FC (siden 1900)Stadion: Boleyn Ground, Uptown ParkKapacitet: 35.600 siddepladserMesterskaber: IngenFA Cup titler: 3 (1964, 1975 og 1980)Bedste ligaplacering: 3. plads (1986)UEFA Pokalvindernes Turnering: 1964UEFA Inter Toto Cup: 1999Flest spillede kampe: Billy Bonds (712 kampe)Flest landskampe: Bobby Moore (108 kampe)Topscorer gennem tiderne: Vic Watson (326 mål) Søndag 10. juli 2005Efter en sommer, hvor man har skulle være såvel blind som døv - eller bare fodboldignorant - for ikke at opfange, at der foregår noget i kulisserne bag den fine facade, som Premier League-klubben udadtil signalerer.
Først startede det med adskillige spekulationer om at georgieren Badri Patarkatsishvili skulle være interesseret i at købe klubben, dernæst var iraneren Kia Joorabchian inde over som mulig køber af klubben, men han trak hurtigt følehornene til sig. Så kom vores georgiske ven igen på banen og plantede pludselig de to argentiske verdensstjerner Javier Mascherano og Carlos Tevez i klubben.
Begge spillere kom til London-klubben fra den brasilienske klub Corinthians, som pudsigt nok ejes af Badri Patarkatsishvili. Et chok for alle i fodboldverdenen. Ikke mindst den daværende manager Alan Pardew. Han følte sig godt ført bag lyset, og vidste ikke sit levende råd om, hvem han kunne stole på, så han valgte at kaste håndklædet i ringet og sige op.
Ovenstående er grunden til at jeg i dag har første arbejdsdag i West Ham United FC som manager. Af uransaglige årsager valgte bestyrelsen - som stadig, og på trettende år, ledes af englænderen Terence Brown - at ansætte mig som manager til trods for min manglende managererfaring.
Men det er ikke første gange Terence Brown glimrer ved at ansætte uprøvede managers, sidst var i 2001, hvor han ansætte Glen Roeder som manager, hvilket resulterede i en nedrykning til landets næstbedste række og en fyring af Roeder.
Men tilbage til nutiden.
Min første dag i klubben gik først med en masse præsentation af diverse medarbejdere i administration, samtaler med diverse folk i ledelsen.
Efterfølgende var det blevet tid til at tale med spillerne, både i plenum og individuelt. Hvad de fleste af spillerne havde regnet med skulle resultere i en stille og glad første træningsdag, skulle vise sig at blive en regulær prikkerunde.
Første mand der fik at vide, at han ville blive sat til salg var Shaun Newton. Narkomanen, som efter en kamp i foråret var blevet testet positiv for kokain, tog nyheden med ophøjede ro. Men hvad kan man også forvente af en mand ude på et overdrev.
Efterfølgende fik følgende spillere ligeledes besked om, at de ikke figurede i mine planer for sæsonen: Harewood, Jimmy Walker, Konchesky, Matthew Etherington, Baradji, Lee Bowyer, Mullins, Benayoun, Dailly, Gabbidon, Collins, Zamora, Carlton Cole, Mears, Blewitt og Pantsil.
Derudover fik samtlige ungdomsspillere, pånær Marek Stech, Hogan Ephraim og Chris Cohen, silkesnoren og besked om de ikke behøvede møde op i klubben mere.
Jeg vil nu bruge de næste dage på at få solgt de spillere til diverse klubber, ligesom jeg vil lede efter en god håndfuld forstærkninger til truppen. Det bliver der gevaldigt brug for. Ligesom det ser ud til at trænernestaben just ikke er kvalificeret til et job i en Premier League-klub, så der skal også hentes nogle nye ansigter ind.
