home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 15:49:39 szukizek Blogkonkur... 10# Hjertet banker kun...
I går kl. 21:32:11 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
28 Maj 2024, 20:18 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
28 Maj 2024, 20:15 Bubbles Blogkonkur... #11 - Danish Viking Wa...
27 Maj 2024, 20:09 warmon Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
Antal Registrerede Brugere: 23316
  0 Brugere, 342 Gæster Online.

Indlæg: 1132805 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: AventurineLe
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  [4] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: [4] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes  (Læst 6491 gange)
Balslev
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
[4] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« : 04 Mar 2011, 18:28 »



Fakta om klubben:

Navnet – Lyngby Boldklub
Grundlagt – År 1921
Ærkerivaler – FC Nordsjælland, FC København, AB
Værdi – 75 mio. (Gæld fra lån: DKK 5.25 Mio.)
Medieprognose – Nr.9
Bestyrelses Formand – Torben Røsler
Manager – Niels Frederiksen
Anfører – Morten Bertolt



- Velkommen til min nye blog. Jeg har ikke blogget i flere år efterhånden, men jeg har da på trods, længe tænkt på at give mig i kast med endnu et projekt. Tiden er blevet moden, ja så moden som den nu en gang kan blive.
Rent grafisk har jeg aldrig været et vidunder, og det bliver jeg nok heller aldrig, så generelt vil mine updates bestå af tekst omhandlende mit spil, og vil derfor ikke blive et fotoalbum.
I er selvfølgelig velkomne til at bede om SS af truppen, af spillerne osv, dog vil jeg ikke love altid at kunne efterkomme jeres ønsker, da jeg forventer at spille et godt stykke frem før hver update for at holde mig selv i gang.
Hvad updates angår, har jeg ikke i sinde at sætte et mål for hvor mange der kommer om ugen, for det er ret simpelt, de kommer når de kommer.

Nu lidt om mit valg af klub, hvor det udvalgte hold jo er Lyngby, et hold som er kendte for deres talentudvikling gennem de sidste mange år, hvor de har udviklet en perlerække af spillere.
Jeg har altid været københavner og på trods af at mit hjerte er placeret hos FCK, så har jeg altid haft en forkærlighed for ¨lillebroderen¨ Lyngby, jeg har altid været vild med deres fantastiske håndtering af unge spillere, deres idé med at give de unge chancen frem for at betale dyre domme(Som de alligevel ikke besidder) for spillere udefra.

Mit primære mål med klubben er at stabilisere deres gang i Superligaen og med en så stor talentmasse ser jeg det som realistisk. Herudover vil jeg selvfølgelig så vidt muligt arbejde på fortsat at være selvforsynende hvad spillere angår, selvom det nok ikke kan undgås at jeg bliver nødt til at investere lidt rundt omkring for at holde klubben i konstant fremgang.
Planen er at slå FCK af pinden som enehersker af den danske Superliga indenfor de næste 5 år, det bør være en klar mulighed når man har Lyngbys ungdomsafdeling i mente, hvor flere klubber bare venter på at smide store summer efter flere ungdomsspillere samt førsteholdspillere hos Lyngby, heriblandt eftertragtede Emil Larsen, Frederik Sørensen (Juventus, leje) Uffe Bech, Frederik Gytkjær etc.
Her vil det give rig mulighed for, at investere i fremtiden via unge talenter til udvikling, men selvfølgelig også igennem etablerede Superliga spillere, som vil kunne gavne klubben frem mod guldet.
Det er klart, at med de mange penge FCK kan regne med at tjene, hvis de efter al forventning kvalificere sig til CHL 3 ud af 5 gange på den fem års ¨deadline¨ jeg har sat, så bliver det en del sværere, da Lyngby ikke vil kunne hamle op med en sådan økonomi, hvilket igen peger tilbage mod mit mål, om at være selvforsynende med spillermaterialet.

Endnu en gang velkommen til min nye blog, jeg håber dette eventyr vil jer fornøje, jeg vil i sandhed glæde mig til at fortælle jer om hvad jeg kan bringe til Lyngby på vejen mod succes.







Fakta om spillet:
Patch – Nyeste
Database – Berendts v.4
Valgte ligaer ned til – Danmark (2.Division) England (npower league 1) Frankrig (Ligue 1) Tyskland (1.Division) Island (1.Division) Italien (Serie A) Holland (Eredivisie) Spanien (Liga BBVA) Brasilien (1.Division)
Databasestørrelse - Stor

« Seneste Redigering: 06 Mar 2011, 20:59 af Balslev » Logged

Tell Bill, have a coke and a smile, and shut the fuck up.

quuNix
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #1: 04 Mar 2011, 19:06 »

Lyder spænende!
Logged

Tja for en sjældent gangs skyld må jeg give vatpinden ret.

Jyden
Gæst
 
Sv: Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #2: 04 Mar 2011, 19:25 »

Følger helt sikker med (:
Logged

Balslev
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #3: 04 Mar 2011, 19:33 »

Følger helt sikker med (:
Det var dejligt Jyden!

Lyder spænende!
Det er jeg glad for du synes, jeg er ser også selv meget frem til at spille med Lyngby, som må siges at høre til sjældenhederne for mit vedkommende Smiley
Logged

Tell Bill, have a coke and a smile, and shut the fuck up.

Balslev
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #4: 04 Mar 2011, 21:33 »



En gammel kending tager over!

Niels Frederiksen har pr d.25/6 valgt at fratræde sit job som træner for det unge Lyngby hold. Med stor succes i sidste sæson, hvor oprykning til det forjættede land, Superligaen blev en realitet var der ikke just mange fans, eller ¨eksperter¨ der havde forventet et trænerskifte hos de den kongeblå klub fra København, men fra og med d.25/6 2010 er Flemming Christensen ny træner for Lyngby Boldklub, den 52årige tidligere professionelle fodboldspiller har overtaget klubben for de næste 2 år.

Da Flemming selv spillede professionel fodbold, repræsenterede han flere hold, heriblandt AB, men også Lyngby, han fik sin debut på det danske landshold i 1982 mod Sverige.
Efter hans karrierestop har Flemming trænet både Slagelse (2003-2005), Næstved (2005-2007) og AB (2007-2010)
Nu er tiden kommet til hans gamle klub Lyngby, hvor Flemming skal styre tøjlerne……….



-   Grundet den svage økonomi i Lyngby, ja den næsten ikke tilstedeværende økonomi, hvor lønbudgettet ligger lige på grænsen, har jeg været nødsaget til at sælge den ellers rutinerede og dygtige målmand Rune Pedersen, jeg tilbød ham til diverse klubber i Europa for den nette sum af 1.9 mio. Her var der flere klubber der meldte deres interesse, heriblandt det stærke engelske hold Aston Villa som endte med den 30årige danskers underskrift.
Med Runes afgang står jeg nu med to målmænd i stedet for tre i førsteholds truppen, to kompetente målmænd vel og mærke.


Den 20årige Tino Valsø vejede jeg for let i vores ellers stærke ungdomsafdeling, og eftersom at hans kontrakt snart ville udløbe alligevel, endte han med at skifte kvit og frit til Accrington.
Herudover kom AB med et fint tilbud på den talentfulde Uffe Bech, dette tilbud bestod af en et år lang lejekontrakt hvor lønnen bliver betalt af AB. Det er en rigtig god mulighed for Uffe, en mulighed for at han kan udforme sit talent via spilletid, som han ikke kan få hos mig i denne sæson, hvor det for os drejer sig om at blive oppe.
Sidst men ikke mindst er Patrick Mortensen blevet lejet ud, hvis ikke det var på grund af et flot tilbud fra OB, som bestod af en sum af 3 mio. DKK ved lejeaftalen, og en frikøbsklausul på 5 mio. DKK hvis OB vil gøre skiftet permanent, ville jeg ikke have overvejet at acceptere tilbuddet, da han er holdets stærkeste angriber. Udlejningen af Patrick Mortensen har jeg måtte tage mange tæsk for, hvilket kun har gjort mig mere opsat på at finde en fuldgod erstatning som kan vise at jeg ved hvad jeg gør.


Jeg har selvfølgelig ikke ligget på den lade side, hvilket jo heller ikke er tilladt når man vælger at lade tre dygtige spillere smutte fra en knap så bred trup.
Min første signing var Hollandske Antiller landsholdspiller, hvilket måske i første omgang ikke siger så meget, men jeg tør vove at påstå jeg har skudt papegøjen her med en utroligt dygtig venstre fløj, som på trods af hans fremskridende alder, stadig er et teknisk vidunder. Jeg har fået ham for den nette sum af 0 DKK og han skifter fra FC Eindhoven på en toårig aftale.
Jeg har måttet tage flere kig på vores skrøbelige defensiv, for den er godt nok ikke bred.
Ralf Pedersen, navnet siger jer helt sikkert en masse, for han har om nogen Superliga rutine, med 284 Superliga kampe for henholdsvis Viborg og Randers FC, nu skal den 36årige centrale forsvarsspiller agere backup hos Lyngby, hans mentale egenskaber er guld værd for det purunge Lyngby hold! Ralf er kommet til gratis fra Kjellerup på en etårig aftale.
Allan Olesen har spillet for AAB i Danmark, men også Saint-Etienne i Frankrig hvor det blev til 35 Ligue 1 kampe, og 19 Ligue 2 kampe. Den 36 højreback skal agere backup i det ene år han har fået hos Lyngby. Ligesom med Ralf har Allan rigtig meget at byde på rent mentalt til dette hold, han er skiftet gratis fra Vanløse.

Noget af det første jeg gjorde da jeg tiltrådte hos Lyngby var, at søge om en moderklub til klubben, en klub der kunne poste lidt penge i klubben, samt leje talentfulde spillere ud til min ellers talentfulde trup i håb om, at en eller flere fra denne samarbejdsklub klub kunne blive en fastbestanddel af Lyngby.
Jeg modtog hurtigt en meddelelse fra min bestyrelse som lagde flere klubber på bordet, kun to interessante emner dukkede op, sc Heerenveen og AS Nancy Lorraine, valget faldt nu alligevel hurtigt på det franske mandskab, da jeg umiddelbart så mest fremtid i dette samarbejde.

Allerede førstedagen efter aftalen med Nancy kom i hus, var den første spiller annonceret.
Manden skal erstatte Patrick Mortensen i denne sæson, Benjamin Jeannot, den 18årige franskmand er fysisk rigtig stærk, og med hans acceleration vil han kunne sætte de fleste forsvarsspillere på de første meter. Rent teknisk har han stadig en del at lære, men taget hans alder i betragtning er jeg fortrøstningsfuld.


Det var alt for denne gang.
Næste update vil indeholde en trup gennemgang.

Logged

Tell Bill, have a coke and a smile, and shut the fuck up.

LucasLeiva
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [2] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #5: 04 Mar 2011, 21:55 »

God blog. Måske ikke det bedste grafisk. Men det er ligemeget.

Fine indkøb, godt med lidt rutine.
KIU Peace
Logged

Kolo Abib Touré

Balslev
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: [2] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #6: 04 Mar 2011, 22:00 »

God blog. Måske ikke det bedste grafisk. Men det er ligemeget.

Fine indkøb, godt med lidt rutine.
KIU Peace
Grafikken vil heller ikke være i højsæde, da jeg nærmest er analfabet på det punkt.
Men tak for kommentaren Smiley
Logged

Tell Bill, have a coke and a smile, and shut the fuck up.

kuszman
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: [2] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #7: 04 Mar 2011, 22:17 »

Lyder spændende! jeg følger ihvertfald med Wink
Logged

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: [2] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #8: 04 Mar 2011, 22:28 »

Meget interessant Balslev! Følger 100% Wink
Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

Balslev
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: [2] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #9: 05 Mar 2011, 16:52 »





Trup gennemgang, bredden er ved at være der.

-   Overordnet set er holdet stærkt nok til at holde sig indenfor rammen af ti hold som også næste sæson vil være at finde i den bedste danske liga som huser storholdende FCK, Brøndby og OB.
På målmandsposten, valgte jeg jo hurtigt at si Rune Pedersen fra som trak en høj løn, og med en Nicklas Højlund som besidder nærmest samme kvalitet, havde jeg intet problem med at give Højlund tjansen som første keeper.
Hans backup, Mikkel Hasling er en ung talentfuld keeper, kun et år yngre end Højlund men mangler nu stadig en del før han er på samme niveau, og vil derfor ikke være at finde i start elleveren i ligaen, eller andre betydningsfulde kampe. Med salget af Rune Pedersen mister vi klart en stor mængde af rutine til forsvaret, derfor er de to nye forsvarsspillere virkelig vigtige for at vi ikke skal falde sammen når vi møder presset fra Santin, N’Doye, eller Utaka, Gislason etc.
Forsvaret var inden jeg kom til slet ikke stærkt nok, hvor bredden specielt var den manglende faktor.
Med Brian Hamalainens snarlige skifte i mente, er vi meget dårligt stillede på venstre backen, hvor jeg i denne sæson har Allan Olesen som hans backup, hvilket på lang sigt slet slet ikke er holdbart, men indtil næste sæson er der ikke noget problem som sådan. På højrebacken starter Jeppe Brandrup inde så tit som muligt, da han trods alt er det bedre end Cheikh Sarr.
Inde centralt er planen at Ralf Pedersen samt Marc Møller skal starte inde, hvor de udfylder hinandens svagheder rigtig fint, og med Ralfs rutine vil han kunne lede vores forsvar rigtig flot!
Da vi ikke spiller en traditionel 4-4-2 som så mange andre, hvilket jeg vil vise jer senere, så ligger vi med to defensive midtbanespillere i form Esben Hansen og Morten Bertolt som er to bomstærke midtbanespillere, der nok skal få det til at gøre lidt ondt på hvem de end møder!
På fløjene har vi Ayoub Sørensen den teknisk dygtige dansker som i flere omgang har vist sit sprudlende talent, han og Kantelberg skal kæmpe om pladsen, men udgangspunktet er at Ayoub starter inde. På den anden fløj vil Emil Larsen skulle husere, den ombejlede herre har kontrakt indtil 31.12.2012 og jeg har ingen plan om at lade ham gå meget før tid, da han i den grad har kvaliteterne til at spille Superliga!
På den offensive midtbane finder vi Kim Aabech, hvor han skal true samtlige forsvarskæder med hans eminente skud, men også hans farlige stikninger til vores angriber.
Helt i front er Bajram Fetai til at starte med, hvor han både skal kæmpe om pladsen med, David Boysen og lejesvenden Benjamin Jeannot. Peter Madsen var indtil for få dage siden at finde i Lyngbys trup på en leje fra Brøndby, men han er blevet smidt på porten, specielt grundet hans helt enorme løn som slet ikke falder i hak med hans kvaliteter, eller mangel på samme.

Alt i alt føler jeg, at jeg har en rigtig stærk trup, som bør kunne undgå nedrykning, hvor specielt min offensiv er i særklasse for et oprykkerhold, men også inde på den centrale midtbane hvor vi har to stærke spillere i form af Bertolt og Esben Hansen der helt sikkert vil få en stor betydning for hvor vi ender i tabellen.
Det er selvfølgelig ikke alt sammen lige godt, hvor jeg ikke kan lade være med at bide mærke i, at vi i realiteten ikke har nogen der kan tage over for Hamalainen der allerede inden jeg kom til havde fået en aftale på plads med et andet hold (Zulte Waregem). Han har heldigvis denne sæson i Lyngby tilbage, så jeg har et helt år til at finde en afløser, der arbejdes på at få en ind allerede til vinter, så han kan blive spillet ind i vores system og være klar til næste sæson.
Formationen


Logged

Tell Bill, have a coke and a smile, and shut the fuck up.

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: [3] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #10: 05 Mar 2011, 19:22 »

God update, Balslev Thumbs Up

Glæder mig meget til at se hvordan Højlund klarer den Wink

Du snakker meget om økonomi i din update, så hvordan ser økonomien ud, nu hvor du har sagt farvel til 2 mennesker med store kontrakter?
Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

Balslev
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: [3] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #11: 05 Mar 2011, 19:24 »

God update, Balslev Thumbs Up

Glæder mig meget til at se hvordan Højlund klarer den Wink

Du snakker meget om økonomi i din update, så hvordan ser økonomien ud, nu hvor du har sagt farvel til 2 mennesker med store kontrakter?
Nu sidder jeg godt nok ikke med spillet åbent, men transferbudgettet er på 1.3 mio, saldoen er på 3-4 mio. Løn budgettet har jeg et fint overskud efterhånden, skal nok skrive det præcise når jeg en gang får åbnet spillet Grin
Logged

Tell Bill, have a coke and a smile, and shut the fuck up.

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: [3] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #12: 05 Mar 2011, 19:26 »

Nu sidder jeg godt nok ikke med spillet åbent, men transferbudgettet er på 1.3 mio, saldoen er på 3-4 mio. Løn budgettet har jeg et fint overskud efterhånden, skal nok skrive det præcise når jeg en gang får åbnet spillet Grin

Super  Opstemt
Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

sidneyboye
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: [3] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #13: 05 Mar 2011, 19:53 »

Lyder svært og enormt udfordrende du kan tro jeg vil følge med i detaljerne
Logged

Webber-XX
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: [3] Lyngby Boldklub - Vejen mod succes
« Svar #14: 06 Mar 2011, 00:49 »

Tror ikke helt på dit project med 5 år, men lyder spændende ...
Følger med ;-)
Logged

Succes is Temporary - Loyalty is Forever

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010