home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 393 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  15 - Grifoni
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Hvad syntes du om denne blog? Både med hensyn til skrivestilen og resultaterne
Dette er en af mine favoritblogs
Jeg kan godt lide den
Neutral
Jeg syntes den er knap så god
Den er ringe
Noget helt andet - skriv i PB evt.?

Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: 15 - Grifoni  (Læst 15298 gange)
xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
15 - Grifoni
« : 26 Feb 2011, 15:56 »

Intro - Grifoni


Velkommen til min blog om Genoa. Dette er en af mine første blogs, så derfor håber jeg, at i tager godt imod den mht. layout, men også med skrivestilen. Jeg har tidligere skrevet 2 blogs. Dog var jeg ikke så gammel der, og jeg havde ikke den store skriveteknik, og hvor der ikke blev gået meget op i layout.
Hvorfor har jeg valgt Genoa Cricket and Football Club? Jeg har simpelthen valgt Genoa C.F.C, fordi jeg altid har haft en ”lille” interesse i klubben, men som jeg ikke har fulgt til dørs. Jeg har også valgt klubben, pga. at det er en veludviklet trup og en trup med masser af kvaliteter, og som jeg forhåbentlig kan få banket noget potentiale ind i klubben senere hen.

Jeg håber dog stadig, at i ikke bare vil følge min blog, men jeg håber også, at i kommer til at nyde den.

Og så lige en sidste ting. Hvis i forventer, at bloggen er fyldt med ”smukke” ord eller kloge ord, som nogen vil mene, så er det nok ikke denne blog i skal følge. Der vil måske være engang imellem noget, der lyder lidt flot, men der vil nok ikke være spækket med dem.

Tager gerne imod konstruktiv kritik.

Info om spillet:

Spillet har en spilhastighed på og computerens ydeevne ligger på Databasen er den lille database, mens patchen er patch 11.2.0 opdatering. Databasens størrelse er på middel.

Ligaer:

Argentina            Brasilien         England        Frankrig        Italien        Spanien   Tyskland


Kun de øverste ligaer er med i de forskellige lande.
« Seneste Redigering: 10 Mar 2011, 20:44 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Grifoni
« Svar #1: 26 Feb 2011, 15:57 »

Updates
Intro - Grifoni - side 1
1. Kapitel - Davide Ballardini fyret - side 1
2. Kapitel - Indkaldt til pressemøde - side 1
3. Kapitel - Gennaro's nye start side 1
4. Kapitel - Trup gennemgang side 1
5. Kapitel - Sæsonstarten - side 1
6. Kapitel - Sæsonen tager form - side 1
7. Kapitel - Transfervinduet - side 1
8. Kapitel - Sæsonafslutningen er nær - side 1
9. Kapitel - Det sidste kapløb - side 2
10. Kapitel - Transfervinduet  - side 2
11. Kapitel - Trup gennemgang - side 2
12. Kapitel - Sæsonstarten er gået igang - side 2
13. Kapitel - Hård konkurrence - side 2
14. Kapitel - Årsskiftet - side 2
15. Kapitel - Transfervinduet er lukket - side 2
« Seneste Redigering: 10 Mar 2011, 20:44 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Grifoni
« Svar #2: 26 Feb 2011, 16:05 »


1.   Kapitel – Ballardini fyret!


Den forhenværende manager Davide Ballardini er blevet fyret. Det menes, at han blev fyret fra Genoa, pga. konflikter mellem Ballardini og bestyrelsen, da bestyrelsen ikke ville stille ekstra penge til rådighed. Specielt Preziosi havde Ballardini set sig som uven imod. Ballardini menes at have stillet et ultimatum til klubben. Bestyrelsen ville ikke give flere penge til rådighed til Ballardini. Derfor blev Ballardini fyret ifølge flere kilder. Ingen havde set det komme efter sidste sæsons gode resultater og handler.
Rygterne svirrer om, hvem den nye manager bliver. Flere forslag er blevet stillet frem, men der er ikke nogle af managerne, der har udtalt sig om noget endnu. Managere som italienske Roberto Baggio, tyske Lothar Matthäus, assisterende manager Bruno Caneo, men ikke mindst hollandske Marco Van Basten er blevet foreslået som mulige managere i stedet for den daværende manager Davide Ballardini.

Ballardini udtaler selv til La Gazzetta dello Sport:
”Jeg er selv meget overrasket over denne fyring. Jeg troede, at bestyrelsen havde den tillid og respekt til mig, til at jeg kunne opfylde nogle af de ønsker, jeg havde. Derfor føles det, som at få stukket en skarp træpind ind i hjertet og tage den ud igen. Men den ene gang var ikke nok. Det føltes som tusindvis af skarpe træpinde. Dog kan man så også vende den om og sige, at jeg har haft en rigtig god tid i klubben. Jeg har haft det godt med spillerne, og indtil for nylig, også med bestyrelsen. Jeg har helt sikkert lært en del, og jeg håber, at jeg kan tage den erfaring videre med mig.”

Den 47-årige Davide Ballardini har tidligere været manager for hold som Lazio, Palermo, Cagliari og er nu blev fyret i Genoa C.F.C, og står nu til at lede efter en ny klub. Den længst siddende klub Ballardini har været i, var Sambenedettese, hvor han styrede klubben i 11 måneder.

Den nye manager i Genoa C.F.C. er stadig ukendt, men rygtet går om, at indenfor et par dage bliver der indkaldt til et pressemøde, hvor man præsenterer den nye manager.



___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _____


Tak til NikolajH for topbanneret

« Seneste Redigering: 26 Feb 2011, 23:38 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Grifoni
« Svar #3: 26 Feb 2011, 16:36 »


2.   Kapitel – Indkaldt til pressemøde


For et par dage siden blev Davide Ballardini fyret som manager i Genoa,
da der menes, at der var konflikter mellem manageren og bestyrelsen. Nu er der blevet indkaldt til et pressemøde i klubben, hvor bestyrelsen vil præsentere den nye manager, som skal stå i spidsen for Genoa C.F.C.. Journalisterne venter spændt på, hvem der nu skal ud og kastes for løverne. Manageren skal nemlig gerne være en manager, der går ind til jobbet med 110 % og hjerte for det. Der er tidligere blevet set en halvhjertet manager, som hurtigt kom væk igen. Og ikke bare journalisterne venter spændt. Alle fansene venter med en stor spænding. De kan dog først læse det på klubbens hjemmeside efter pressemødet.

Døren åbnes og bestyrelsesformande n Enrico Preziosi træder ind af døren med et stort smil på læben. Kameraernes blitzen går allerede i gang, selvom den nye manager ikke er trådt ud af døren endnu.

Enrico Preziosi: ”Velkommen til alle der kunne komme. Som sagt ved i nok, at for et par dage siden blev Ballardini fyret som manager. Inden han blev fyret, havde vi allerede nogle mulige kandidater, som vi havde tænkt godt og grundigt igennem. Vi havde næsten allerede en mulig afløser, men personen blev fjernet igen, da han var for dyr at have i klubben. I stedet fandt vi en anden.  Han har kun tidligere styret to forskellige klubber, men vi mener, at det er manden. Manden der vil gå igennem helhjertet med opgaven. Manden som vi mener, har potentialet til at blive en verdensklasse manager. Manden er Gennaro Ruotolo.”

Gennaro Ruotolo træder ind af døren. Journalisterne klikker og klikker på kameraet for at tage nogle billeder af den nye manager for Genoa. De fleste journalister kender dog manden. Gennaro er en legende i Genoa C.F.C. og har spillet i klubben i over et årti. Rettere sagt 14 år for at det ikke skal være sandt.

Gennaro Ruotolo: ”Hej og velkommen til. Nu er jeg måske ikke manden, som i havde haft i jeres favoritkandidater, men jeg vil gøre alt for klubben . Jeg vil gå ind med 200 % og kæmpe røven ud af bukserne. Klubben har gjort meget for mig, jeg har så også gjort noget for dem, men nu vil jeg fuldende min opgave og føre Genoa til tops”

Journalisterne: ”Mener du selv, at du har kvaliteter nok til at styre sådan en stor klub som Genoa er?”

Gennaro Ruotolo: ”Selvfølgelig. Ellers ville jeg da ikke have taget jobbet i første omgang.”

Journalisterne blev ved med at udspørge Gennaro, men Enrico Preziosi valgte dog at stoppe pressemødet, da han mente at hyænerne havde udspurgt Gennaro nok.

Gennaro’s kontrakt udløber juni 2012, og han får en ugeløn på 155.000 dkk om ugen.




___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _____


Tak til NikolajH for topbanneret
« Seneste Redigering: 26 Feb 2011, 23:38 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Grifoni
« Svar #4: 26 Feb 2011, 17:37 »


3.   Kapitel – Gennaro’s nye start


Gennaro Ruotolo har nu været i Genoa C.F.C. i næsten 2 måneder. Første ligakamp står og tripper ved døren efter fem venskabskampe. Fem venskabskampe som ikke har levet op til forventningerne. 2 sejre, 2 uafgjorte og et meget overraskende nederlag til Ponferradina. Det var dog et rent reservehold Gennaro stillede med, og det så ikke ud til, at de levede op til hans forventninger. Der kom også nogle følger efter denne kamp. To af de spillere, der startede inde, men som også tidligere har prøvet at starte inde, blev smidt på fri transfer. Dårlige kampe har medført dette scenarie. En anden spiller blev solgt for 32 mio. dkk. Spilleren var Marco Rossi, der ellers havde spillet i klubben i godt og vel syv år.
Gennaro udtalte selv: ”Marco Rossi har tidligere været en meget stabil spiller for os, men i den kommende sæson ville han bare have været reserve. Derfor blev Marco Rossi og jeg enige om, at det var på tide, at han skulle videre. Marco var indforstået med det, men måtte desværre se i øjnene at han ikke havde mere at lave i Genoa”

Marco Rossi spiller højre midtbane, mens højre wingback også kan gå. Marco har spillet 205 kampe for Genoa, og han har scoret 24 mål for klubben. Han var med Genoa, da de var helt nede Serie C1, men Marco var også med Genoa, da de rykkede op i Serie A. Marco Rossi kom til fra Como, hvor han var i en enkelt sæson. Nu tørner han ud for Hoffenheim, hvor han allerede har fået tre kampe.

I stedet for Marco Rossi blev der også hentet en spiller. Manden var Steven Defour,

 og skal i den næste sæson kæmpe for Genoa C.F.C. og hans nuværende klubkammerater. Steven kom til fra Standard, hvor han spillede i flere år, inden han rykkede til Genoa. Steven Defour kom til klubben for 75 mio. dkk. 30 mio. af dem var over 48 måneder.
Ruotolo udtalte således om Defour: ”Efter tabet af Marco Rossi, blev vi nødt til at hente en ny mand, der gerne skulle forbedre midtbanen. Med den taktik, som vi spiller nu, var Marco Rossi ikke en der passede ind. Det gjorde Defour, og da vi har holdt øje med ham i en del tid, og ment han var god nok til Genoa, besluttede vi os for, at vi ville prøve, at se om vi kunne hente ham til klubben. Steven var utilfreds i Standard, og derfor smækkede vi et bud op på 75 mio. dkk. Nogle mener måske, at det er overpris for spilleren, men vi mener, at de ikke kunne have gået til noget bedre”

Steven Defour fik sin debut imod Pergocrema, hvor Genoa C.F.C. vandt 3-0. Genoa kom foran efter det 12. minut, hvor Moretti løber langs venstrekanten, snyder en mand, og lægger den indover, hvor Raffaele Palladino tæmmer bolden med brystet, og skyder bolden sikkert ind i målet. Andet mål scorer Giuseppe Sculli, hvor Zuculini lægger den op til Toni, og Toni vender om, og ligger en stikning til Sculli, hvor han så sikkert lægger den ind i kassen forbi Russo. 3. og sidste mål blev også scoret af kampens spiller, Giuseppe Sculli. Modeste ligger bolden ind over, og Sculli header bolden ind i målet.
Kampstatistikken gik også til Genoa, ligesom sejren gjorde. Hele 17 skud på mål, hvor 10 af dem var inden for målrammen. Genoa havde 58 % af spillet, og det var også tydeligt at se, at Genoa dominerede kampen.


___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _____


Tak til NikolajH for topbanneret

« Seneste Redigering: 27 Feb 2011, 16:08 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Grifoni
« Svar #5: 26 Feb 2011, 20:54 »


4.   Kapitel – Trup gennemgang 10/11


KEEPER

Målmandsposten hos Genoa C.F.C. ser nogenlunde ud. Den nye målmand Eduardo, som er kommet til fra Braga, er klart førstevalget hos Gennaro. Eduardo har nogle meget hurtige reflekser, der gør, at han forhåbentlig tager en masse af de skud, der kommer. Eduardo er god i luften, så indlæggene burde heller ikke være noget problem for den nyankomne målmand. Den unge målmand Mattia Perin, på 17 år, vil være 2. valg. Perin har et stort potentiale, og han har masser af kvaliteter, som mange andre på hans alder ikke har. Han har mod nok til at gå ind og præstere, hvis Eduardo bliver skadet eller får karantæne. Samtidig er Perin også god i luften, og han vil derfor også kunne håndtere boksspillet.
Målmændene får . Eduardo er god, men der kan sagtens hente en forbedring til posten, da de to keepere ikke altid er lige stabile. De har et højt topniveau og et lavt bundniveau.


FORSVAR

I forsvaret har vi seks gode spillere, som nemt kan erstatte hinanden. Gennaro vil nok starte med Criscito på venstreback, hvor han har Modesto og Moretti som kan erstatte ham. I det centrale forsvar vil Moretti og Dainelli starte, men specielt Dainelli får hård konkurrence af Tomovic, som så starter på udskiftningsbænken. Hvis det går helt galt, har Genoa også en spiller, der hedder Kaladze, der kan gå ind og erstatte det svageste led i kæden. På højreback har vi en sikker starter. Manden er Rafinha. Den eneste vi har, der kan erstatte ham skulle være en Tomovic.
Forsvaret får . Der mangler lige den sidste kvalitet i forsvaret, før at de kan komme op på 5 stjerner.

MIDTBANE
Gennaro spiller med hele fem spillere på midtbanen. Derfor skal der også være en masse midtbanespillere i truppen. Det kniber dog. På den defensive midt har vi Miguel Veloso. Veloso bliver en meget vigtig spiller for den kommende sæson, da det kommer til at være ham, der skal styre midtbanen. Defour og Zuculini kan erstatte Veloso’s plads, men det bliver nok ikke så ofte, at han bliver taget ud. På de to centrale midtbanepladser regerer Steven Defour med Milanetto. Omar Milanetto kommer til at blive skiftet meget ud med Zuculini, da det er langtfra hver kamp, Milanetto spiller godt, eller bare godt nok til en starterplads. Ellers er der en Chico, der kan komme ind og hjælpe Defour, hvis Zuculini ikke er til rådighed. På de offensive kanter huserer Raffaele Palladino og Giuseppe Sculli. Det burde være to sikre pladser på holdet, men hvis de ikke præsterer godt nok, står der en Rodrigo Palacio ude på bænken, som vil gøre alt for at få kampe.
Midtbanen får . Der er nogle ustabile spillere, der gør at midtbanen ikke kan holdes sammen. Kvaliteterne kan godt forbedres, og midtbanen kan godt blive bredere.


ANGREBET
På angrebsposten huserer Luca Toni. Med sine 196 cm. kan Toni forhåbentlig bliver angriberen, der kan ikke bare hamre langskud ind, men også heade bolde ind i modstanderens mål. Luca Toni har vist hos andre klubber, at han godt kan score en masse mål. Nu skal han bare vise det hos Genoa C.F.C. På 426 kampe har han scoret 205 mål.
Rodrigo Palacio bliver nok førstevalget til at erstatte Toni, men ellers venter en spiller som Gergely Rudolf på at få sin debut hos Genoa C.F.C. I værste nødstilfælde kan Raffaele Palladino også gå ind og tage angrebsposten.
Angrebet får . I venskabskampene har Toni ikke vist sig som en bomber. Derfor må der gerne hentes en ny angriber. Rudolf er heller ikke god nok til at erstatte Toni, og der burde også derfor hentes en reserve. Måske et ungt talent?


Alt i alt

Der er plads til forbedringer, men det er vel også noget, som kommer hen ad vejen. Rom blev jo ikke bygget på en dag? På nogle positioner er Grifoni stærke, men på andre ser det ikke for godt ud. Men det burde være et hold, som godt kan kæmpe om en top 7 i den kommende sæson.


___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _______________

Tak til NikolajH for topbanneret
« Seneste Redigering: 27 Feb 2011, 16:13 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #4# Grifoni
« Svar #6: 26 Feb 2011, 23:36 »


5.   Kapitel – Sæsonstart

Sæsonen er skudt i gang. Nye managers er kommet til forskellige klubber. I Genoa er Gennaro Ruotolo kommet til. Gennaro’s start har været med blandede meninger. Det har dog været en hård start for Gennaro, da han allerede nu næsten har mødt top 4 holdene. Roma, Juventus og Milan har stået på programmet. 2 sejre, 3 uafgjorte og 1 tabt kamp. Det skaffer Genoa en skuffende 12. plads, efter at de havde været oppe på en 5. plads.

Serie A
Udinese 0-1 Genoa C.F.C.
Genoa C.F.C. 1-1 A.S. Roma
Genoa C.F.C. 1-0 Bologna
A.C. Milan 1-1 Genoa C.F.C
Genoa C.F.C. 0-2 Juventus
Brescia 2-2 Genoa C.F.C

Gennaro og hans tropper skulle møde Udinese som det første hold. To hold der begge havde klasse spillere, og det skulle blive en hård kamp. Der var ikke nogle store ændringer i Gennaro’s  startellever. Kun Moretti startede  ude på venstre back og Criscito inde midt i. Genoa var presset i store dele af kampen, men Udinese kom ikke til nogle store chancer. Genoa fik  vist en mand ud i det 34. minut, og det fik Udinese til at presse mere på. Hændelsen kan diskuteres, da Moretti ”bare” fælder Zapata uden at ramme bolden mellem midterlinjen og målfeltet. Moretti fik direkte rødt og intet gult kort. Genoa måtte derefter spille med 10 mand resten af kampen. I det 65. minut fik Genoa C.F.C. et frispark lige uden for kanten af målfeltet. Palacio tager det, og lægger bolden
indover, hvor Luca Toni står parat. Bolden rammer Toni i panden, hvor han så header bolden ind i målet. Genoa gik mere over at spille lidt mere defensivt end de gjorde i forvejen, med en 4-4-1, med to defensive midtbaner og to kanter. Genoa vinder kampen 1-0, selvom de var meget presset hele kampen igennem.

Anden kamp for Gennaro skulle være imod et noget stærkere hold i form af A.S. Roma. Roma vandt også deres første kamp 2-1 over Bologna.
Chico startede noget overraskende inde i det centrale forsvar i stedet for Moretti, som blev udvist og fik karantæne kampen før. Criscito rykkede ud på venstre back i stedet. Denne kamp skulle så vise sig, at det var Genoa, der skulle styre spillet og have de største chancer. Alligevel kommer Roma foran i det 78. minut efter et hjørnespark, som bliver klirret, men de får lagt den indover igen, Juan tager den ned og sparker bolden ind i målet bag ved Eduardo. Det så sort ud for Genoa, der var på vej til deres første tabte kamp i denne sæson. Kampen rammer det 90. minut, hvor der bliver sat 4 min. til. Og alligevel! I det 95. minut af kampen, et minut over den ekstra tid, bliver bolden lagt indover til Palacio, som header bolden ind i målet. Genoa reducerer til 1-1 inde i overtiden, og formår at få skaffet et point.






___________________ ___________________ ___________________ ___________________
Tak til NikolajH for topbanneret.
« Seneste Redigering: 27 Feb 2011, 15:58 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #5# Grifoni
« Svar #7: 27 Feb 2011, 14:26 »


6.   Kapitel - Sæsonen tager form


Serie A
Genoa C.F.C. 2-1 Palermo
Napoli 1-1 Genoa C.F.C
Genoa C.F.C. 1-1 Parma
Catania 1-1 Genoa C.F.C
Genoa C.F.C. 2-1 Lazio
Sampdoria 1-0 Genoa C.F.C.
Genoa C.F.C. 0-0 Inter
Genoa C.F.C. 0-1 Cagliari

Efter godt og vel et halvt år er den italienske liga ved at tage form. I toppen kæmper A.C. Milan og Inter om førstepladsen, og det burde også gerne være sikkert, at det er en af dem, der vinder ligaen i dette år. A.C. Milan, som ligger på 2. pladsen, ligger 5 point foran 3. pladsen og Inter er foran Milan med 3 point. Fra 3-12 pladsen bliver der kæmpet hårdt, og 12. pladsen, som er Roma, ligger kun 4 point efter 3. pladsen. Hold som Brescia og Parma har overrasket utrolig meget denne sæson, og de ligger på henholdsvis 10. og 9. pladsen. Genoa ligger på en 6. plads, men har 2 point op til 3. pladsen. I starten af sæson kæmpede Grifoni hårdt bare for at komme i top 10, men nu har Gennaro vendt hele puljen om og ligger nu til at kæmpe om 3. pladsen. Grifoni har bestemt ikke lignet et førerhold, som skulle kæmpe om en europa-cup plads. Tværtimod. Genoa har kun scoret 14 mål i de 14 kampe, der er spillet. Det er gennemsnitlig 1 mål pr. kamp. Grifoni har lukket utrolig mange mål ind. Hele 12 mål er det blevet til. Det er alt for mange mål i forhold til Genoa’s niveau.
De få kampe, der burde fremhæves, er helt klart kampen mod Sampdoria og kampen imod Palermo. To kampe som Grifoni har styret.

Italienske Pokalturnering
Genoa C.F.C. 2-1 Ternana
Bari 2-3 Genoa C.F.C

Kampen mod Palermo var en kamp med masser af "kapow" i. Genoa C.F.C. kontrollede store dele af spillet, og Palermo havde ikke meget at byde med. Ruotolo startede med taktikken, som han også brugte meget i starten af sæson. En 4-1-2-2-1. Grifoni havde hele 57 % af spillet i kampen mod Palermo. Og der skulle heller ikke gå en hel halvleg, før vi fik nogle mål. Allerede i det 27. minut tackler Defour Ilicic, hvorefter bolden ryger over til Palacio. Palacio sender bolden videre til en fri Luca Toni, som står lige udenfor feltet. Luca Toni vender om, tager et træk, og hamrer bolden ind i målet imod en chanceløs Salvatore Sirigu. Efter det 33. minut reducerer Palermo dog, efter et flot gennemspil af Palermo, som sender Grifonis forsvarsspillere ud at løbe. De når desværre ikke at indhente Pastore, inden han har udplaceret Eduardo i målet.
Genoa bliver ved med at presse Palermo, og det var en god ide. I det 79. minut får Veloso den på midten, efter en aflevering ude fra Criscito ved midterlinjen. Veloso sender den videre op til Toni, som har en mand i ryggen. Toni snyder forsvarsspilleren, og han får lov til at vende om, og ser at Sirigu er ude af målet, hvor han derefter frækt lobber bolden over målmanden og ind i målet. 2-1 stod det på måltavlen, og det samme blev resultatet.


Kampen mod Sampdoria har altid været og er stadig et rivalopgør, della Lanterna kaldes det, og man plejer at kunne se det på fansene, men ikke mindst også på spillet. Denne gang kunne det dog ikke ses på spillet. En kamp med ”kun” to gule kort, hvor et gik til dem begge. Grifonis forsvar havde en god dag, og lukkede Sampdorias Pazzini og Pozzi helt ned. Disse to angribere havde intet at byde med.
Genoa’s formation var med få nye ansigter. Kaladze startede inde i midterforsvaret i stedet for Moretti, som har haft en dårlig sæson indtil nu. Palacio startede inde i stedet for Palladino, da Palladino også har skuffet. Ruotolo valgte også at stille med nogle små ændringer i selve taktikken. Steven Defour røg ned på den defensive midtbane, sammen med Veloso, for at der ikke skulle gå så mange mål ind, som der var gjort. Zuculini var derfor ene mand på den centrale midtbane.
Kampen gik dog stille og roligt. Genoa styrede spillet med den nye taktik. Kampen havde få chancer, og ekstremt få inden for målrammen. Derfor bliver man også nødt til at gå helt hen til det 58. minut, før vi får den første scoring. Sculli får bolden, runder en mand, og han lægger den fladt indover i det lille målfelt, hvor Luca Toni kommer og rammer bolden med foden, hvorefter den går ind bag målet hos Curci. 1-0 til Genoa C.F.C., hvilket kampen også endte.

___________________ ___________________ ___________________ ___________________ ________
Tak til NikolajH for topbanneret.
« Seneste Redigering: 27 Feb 2011, 16:00 af xanor » Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 6 - Grifoni
« Svar #8: 27 Feb 2011, 14:52 »

Nu kan jeg se at hele 197 har været inde på siden og kigge, men er der egentlig nogle der har læst alle updatesene, og som også følger videre hen? Peace
Logged


Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: 6 - Grifoni
« Svar #9: 27 Feb 2011, 15:06 »

Du skal "bare" fortsætte samme stil, så skal kommentarene nok komme. Ved godt det kan være hårdt, at levere en masse updates i træk uden nogle kommentare, men så må man trøste sig lidt med sine "silent readers". Som sagt så skal du bare blive ved, så skal kommentarene nok komme Thumbs Up
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 6 - Grifoni
« Svar #10: 27 Feb 2011, 15:21 »

Okay. Tak for hjælpen! Opstemt Jeg må prøve mig at trøste mig selv med mine læsere, som ikke skriver Opstemt

-Og tak for kommentaren Wink Opstemt
Logged


Anden_ark
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: 6 - Grifoni
« Svar #11: 27 Feb 2011, 15:31 »

Fin blog om et spændende hold. Vil kigge med her Smiley
Dog hefter jeg mig ved nogle få ting, som jeg personligt kunne gøres bedre.
Den ene er at jeg er en smule træt af at du "altid er på hjemmebane". Der er forskel på slå Palermo udebane fremfor hjemmebane.
Den anden ting jeg bekymre mig om, er manglen på SS - Vil gerne se stillingen, indkøb og dine stjerner i klubben.

Bare min mening Smiley

KIU - held og lykke
Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 6 - Grifoni
« Svar #12: 27 Feb 2011, 15:40 »

Tak for kommentaren. Det vil jeg lægge en tanke på næste gang jeg skriver Wink Opstemt
-Jeg tror at det er desværre umuligt at få stilllingen, da jeg har skrevet en del updates mens jeg har spillet spillet, og jeg tænke også på at tage nogle screenshots af stillingen, men jeg kom fra den tanke igen. Dette er jo selvfølgelig min store fejl, men jeg håber at du alligevel følger Smiley
-Det andet vil jeg prøve at rette Smiley

EDIT: Den næste update kommer forhåbentlig snart Smiley
Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 6 - Grifoni
« Svar #13: 27 Feb 2011, 16:40 »


7.   Kapitel – Transfervinduet


December gik, og det blev tid til transfervinduets åbning igen. Grifoni var nok det hold, der brugte flest penge i transfervinduet. Tre spillere kom til Genoa, dog kommer en af dem først på fri transfer d. 1/7 2011, mens en røg ud af svingdøren. Houssine Kharja var blevet til en overflødig spiller i Genoa’s trup, og lå, for det meste, nede for at lege med reserverne. Houssine blev sat til salg for 25 mio. dkk. Der var en del klubber, der var interesseret i spilleren, men det højeste bud der kom på bordet, lød på 23 mio. dkk. Buddene blev accepteret på Houssine. Houssine valgte at tage til Tyskland, nærmere sagt Schalke 04. Houssine blev tilbudt en løn på 132.000 dkk om ugen.
I stedet for Houssine blev to spillere hentet. Den ene af spillerne havde den daværende
manager Davide Ballardini hentet, men han kunne først komme til klubben på fri transfer d. 1/1 2011. Spilleren var Linus Hallenius, der kom til fra Hammarby Football. Hallenius spiller oppe i angrebet, og nåede at score 11 mål, før han kom til Grifoni. Linus ligner på en måde, det køb som Manchester United har lavet med Bebe, hvor begge to har bestemt ikke spillet godt indtil nu, men måske ligger der et stort potentiale gemt dybt inde i dem. Den anden spiller der blev hentet til Grifoni var Salvatore Bocchetti. Før Salvatore kom til Genoa, spillede han i Rubin. Bocchetti blev hentet for samlet 115 mio. dkk, men det siges at 50 af dem var over 48 måneder. Bocchetti huserer nede i forsvaret, og han kommer højst sandsynligt til at spille sammen med Dario Dainelli inde midt i. Bocchetti kan også spille venstre back, hvis Criscito ikke er klar, og Moretti heller ikke er klar. Den sidste spiller der blev hentet, men kommer først til sommer, er Ibrahim Afellay. Afellay var ikke villig til at forlænge sin kontrakt i PSV, og Ruotolo har tidligere været ude med et bud på Afellay. Nu så Ruotolo så muligheden for at skrive kontrakt med Afellay, gratis.
Gennaro har selv udtalt sig om sine indkøb: ”Jeg er utrolig glad for, at kunne have anskaffet mig disse topspillere. Jeg har gået rigtig meget efter dem, og nu er jeg glad for, at jeg endelig kan bringe dem til klubben. Det er helt klart en forstærkning, og disse transfers får nok også stor betydning for de kommende transfers. Selvfølgelig er jeg også skuffet over at skulle tage afsked med en spiller. Houssine var selv begyndt at være utilfreds over manglende spilletid, og jeg kunne næsten ikke gøre andet end at lade ham skifte klub.”

Serie A
Genoa C.F.C. 3-0 Lecce
Chievo 1-0 Genoa C.F.C
Genoa C.F.C. 2-1 Cesena
Fiorentina 0-0 Genoa C.F.C
Genoa C.F.C. 1-1 Bari
Genoa C.F.C. 1-0 Udinese
A.S. Roma 2-0 Genoa C.F.C.
Bologna 1-1 Genoa C.F.C.
Genoa C.F.C. 1-0 A.C. Milan
Juventus 2-0 Genoa C.F.C.
Genoa C.F.C. 2-1 Brescia

Ruotolo og hans tropper har også fået spillet en del kampe. Grifoni har ikke overvældet og lyst alle op med et godt spil, men alligevel har de skaffet point hjem. 3 tabte kampe, 3 uafgjorte og 5 sejre er det blevet til. Kampen mod Chievo var specielt en skuffelse. En kamp hvor Chievo vandt 1-0, og Grifoni ikke havde noget at byde med. Chievo havde tæmmet Genoa, mens de tørnede ud for fulde gardiner. Det var også en dag, hvor Ruotolos forsvar fumlede rundt, og det gjorde det ikke nemmere for Eduardo, som også skuffede fælt.
Kampen mod Lecce blev Genoas største sejr for dette år. Og det var ikke en stor sejr, så det siger måske lidt om Genoas dominans. Kampen endte 3-0 til Genoa, hvor Rodrigo Palacio var i hopla. Genoa legede rundt med Lecce. Første mål kom hurtigt i kampen. Bare 6 minutter inde header Chico en stikning til Palacio, som startede oppe i angrebet alene, hvorefter Palacio er alene med målmanden. Palacio dribler uden om Rosati inde i målet, og lægger bolden sikkert ind i målet. Nr. 2 mål kom bare 3 minutter efter. Palacio modtager bolden oppe i angrebet, finter en mand og løber ud til hjørnet af målfeltet. Rodrigo Palacio lægger bolden indover til Zuculini, som køligt sætter foden på bolden, hvorefter den ryger ind i målet. Vi måtte dog vente lidt længere på 3. mål. Rettere sagt i det 41. minut, hvor Gregory Rudolf, en reserve, modtager bolden fra Sculli, og tager turen op ad til målfeltet. Rudolf lægger bolden fladt indover til Palacio, som står klar til at modtage bolden. Palacio modtager den, tæmmer den, og hamrer den over i den modsatte side af målet.

Den anden kamp, hvor Genoa brillerede, var imod A.C. Milan. Det var også en kamp, hvor Genoas forsvar fik ordentligt fat, og tog en stor del af slæbet. Genoa måtte dog se Steven Defour gå ud med en skade efter 23 minutter inde i kampen. Ambrosini giver Defour et trælår, der gør at Defour var ude resten af kampen.
4 minutter i den ekstra spilletid i første halvleg får Luca Antonini et rødt kort. Sculli er ene mand tilbage mod Abbiati, men han har flere spillere i ryggen. Luca er en af dem. Antonini fælder Sculli bagfra, og dommeren kan ikke gøre andet end at vise det røde kort til Luca Antonini. Genoa tager mere og mere af spillet, og til sidst kunne Milan ikke holde til det mere. Skurken blev Giuseppe Sculli, som får bolden fra Veloso, vender om, og hamrer kassen op i hjørnet. Et mål hvor Abbiati intet havde at sige. 1-0 til Genoa C.F.C. lyste det på måltavlen, og det blev også slutresultatet. Grifoni havde flere chancer til at kunne afgøre det, men det blev kun til det ene mål.

___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _
Tak til NikolajH for topbanneret
Logged


xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 7 - Grifoni
« Svar #14: 28 Feb 2011, 21:35 »


8.   Kapitel – Sæsonafslutningen er nær



Serie A
Palermo 2-1 Genoa C.F.C.
Genoa C.F.C. 2-2 Napoli
Parma 1-1 Genoa C.F.C.
Genoa C.F.C. 1-0 Catania
Lazio 1-3 Genoa C.F.C.
Genoa C.F.C. 1-0 Sampdoria

Denne sæson er ved at nærme sig en slutning. Ruotolo har otte kampe tilbage af denne sæson, og han har gjort det overraskende. Det har ikke været prangende fodbold, og folk har heller ikke set, hvor pointene kom fra, men Ruotolo ligger på en overraskende 6. plads med 5 point op til 3. pladsen. A.C. Milan har skuffet fælt i foråret, og i stedet for deres anden plads, har Palermo trampet de andre hold ned. Men Palermo kan ikke nå indhente Inter, der er 11 point foran Palermo. Derfor kan man også godt sige, at allerede nu er Inter Serie A mestre sæson 10/11. Palermo ligner også en sikker vinder af 2. pladsen, men holdene fra 3.- til 7. pladsen kæmper om at komme i top 5. Hold som Roma, Lazio og Fiorentina ligger overraskende langt nede. De ligger på henholdsvis 10.-, 16.- og 12. pladsen. Imens er Cagliari overraskende nok, oppe at kæmpe om 3-4-5. pladsen.
Genoa har oppet sig i foråret. Kun en tabt kamp siden februar, 2 uafgjorte og 3 sejre. Palermo var det ene hold, som slog os. Genoa var nok heldige med, at de ikke tabte med mere, da Palermo havde al spillet. Grifoni var magtesløse. De kunne ikke klare Pastore’s fantastiske egenskaber, som der er få, der har. Massime Maccarone scorede et selvmål, der gjorde at Genoa kom op på 2-1 efter to mål fra Abel Hernandez og Javier Pastore.


Kampen mod Napoli var mere ovre på Grifonis side. Det ville ikke have været ufortjent, hvis Genoa havde vundet 4-2, men det skete desværre ikke. Napolis forsvar og målmand holdte Grifonis offensiv fra at score. Ruotolos tropper kom foran 1-0 efter 10 minutters spil. Det er Sculli, der opfanger bolden, efter Rudolf havde et skud på stolpen. Sculli stod parat, og lagde lige så stille og roligt bolden ind i målet. 6 minutter senere reducerer Napoli desværre. Et forsvarskiks der lod angriberen have så meget plads, at han nemt kunne hamre bolden ind i målet bag ved Eduardo. Eduardo var chanceløs ved situationen. Napoli kommer foran efter 31 minutter efter endnu et forsvarskiks. Grifonis forsvarsspillere lader Napolis angribere løbe, uden at de tackler dem. Det udnytter Edinson Cavani, der scorer så Napoli kommer foran 2-1. Dario Dainelli sætter dog panden på bolden efter et frispark fra Steven Defour, og header bolden ind i målet. 2-2 stod det på måltavlen og det samme blev slutresultatet. Efter kampen mod Napoli stod Genoa uafgjort mod Parma 1-1. Dario Dainelli, som er holdet topscorer sammen med Luca Toni, scorede målet for Grifoni. Efter kampen mod Parma, kom tre kampe med 3 sejre. Først var det Catania, der stod for skud. Genoa styrede spillet, og Gennaro kunne sagtens have vundet med mere. Dainelli scorede kampens ene mål. Det er Jankovic, som tager et hjørnespark, hvorefter Dainelli søger den, og sætter panden på bolden uden nogle irritationer fra andre spillere. Bolden ryger ind i målet, og 1-0 er resultatet, hvilket det også ender med. En udmærket kamp fra Genoa, men den offensive del halter noget kun efter resten af niveauet.

Det andet hold der stod for skud var Lazio. Lazio har skuffet fælt denne sæson, og de ligger overraskende langt nede. Derfor burde det også være en walkover for Genoa. Det første mål kom hurtigt. Allerede efter 3 minutter lægger Jankovic bolden indover, efter et frispark, hvor Bocchetti sætter panden på bolden. Muslera tager bolden, men han når ikke at gribe den. Bolden lander lige ved Dainellis fødder, og han kunne næsten ikke undgå at ramme den, uden at den ville gå ind. 1-0 til Genoa. Det andet mål kommer efter det 25. minut. Endnu en gang er det Dainelli, der er skurken, og endnu en gang er det Jankovic, der lægger den indover efter et frispark, hvor han finder Dainelli, som header bolden ind i målet bag Muslera. 2-0 står det på måltavlen. Det tredje mål kommer også fra Dainelli. Denne gang er det et hjørnespark fra Jankovic, som lægger den indover. Dainelli løsriver sig fra sin modstander, Stendardo, og han header derefter bolden ind i målet. Hattrick af den gamle Fiorentina-spiller der har bombet for Genoa i denne sæson. 3-0 blev desværre ikke til slutresultatet. Lazios Sergio Floccari nåede at heade bolden ind i målet med 13 minutter tilbage af kampen. Fløjten lød, og resultatet blev 3-1 til Genoa C.F.C..
Sampdoria var det næste hold, der skulle overvindes. En kamp med masser af chancer og masser af flot spil. Palacio er målscoreren, efter han i det 31. minut får modtaget bolden fra Veloso, lige uden for feltet. Palacio vender om, og hamrer bolden op i hjørnet. Sampdorias målmand Curci var chanceløs ved dette ene mål.

___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _____
Tak til NikolajH for topbanneret.

« Seneste Redigering: 28 Feb 2011, 21:39 af xanor » Logged


Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010