home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23454
  0 Brugere, 1292 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: concordemayfai...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  |17| IL Santo
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 Udprint
Forfatter Emne: |17| IL Santo  (Læst 9160 gange)
Krile
Gæst
 
Sv: |1| IL Santo
« Svar #15: 30 Jan 2011, 14:05 »

Jeg vil da også følge, også lader det også til, at den anden blog er gået død.
Det lyder godt Smiley

Til andre interesserede kan jeg fortælle, at der formentlig kommer en update senere i eftermiddag Smiley
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |4| IL Santo
« Svar #16: 30 Jan 2011, 16:04 »


29-07-10 - IL VIOLA
”Chucho” længe leve
Den seneste måneds savn af en offensiv drivkraft på toppen, må i dag ses som værende slut i Fiorentina. I går kunne klubben præsentere en ny angeribersprofils tiltrædelse. En angriber som fansene håber kan føre klubben frem til det mesterskab, som Firenze sukker efter. Navnet på denne angrebsgeneral er Christian Benitez.



Christian Rogelio Benítez Betancourt, blev d.1 maj 1986 født i ecuadorianske Esmeraldas. Her fik han som mange andre ecuadorianere en tvivlsom opvækst, hvor fodbolden var det altoverskyggende i tilværelsen. Men ”Chucho”, som han kortfattet kaldes, havde et specielt talent - ligesom så mange andre ecuadorianere. I 2004 førte det til en kontrakt hos stormagten El Nacional , og siden da har karrieren kørt på skinner for den skarpe angriber. De første år blev brugt i ungdomsrækkerne, hvor Benítez imponerede markant.

I 2005/06 forlod El Nacionals største målscorer klubben, og sæsonen efter var det Benitez der skulle overtage den tunge arv. Og nu står ”Chucka” endelig ud af tidligere tiders skygge, efter nogle skuffende sæsoner med manglende mål. Benítez er nemlig en spiller med mange af de kvaliteter, som tidligere topangribere bringer til bordet. Han er en eminent tekniker med et godt "drive", han har overblikket og idéerne til at skabe spillet, men indehaver også egenskaber til at være en afslutter, både fra distancen såvel som i boksen.  Men det er ikke alt. Hans måske allerstørste styrke er hans hurtighed.  Han kan sætte langt de fleste spillere på hans acceleration, og forsvarsspillerne i Serie A skal stå tidligt op for at fange Benítez.

Benítez er altså en eminent angriber til fremtiden, hvor han med sine 24 år må forventes at være moden nok til at træde direkte ind i truppen, hvor han højst sandsynligt skal være reserve for Mutu og Gilardino, men har helt sikkert niveauet til at spille med i Serie A. Og med købet af ”Chucka”, følger svaret om hvordan holdet egentlig vil stille fremover. Købet af Benítez tyder ikke ligefrem på, at klubben vil spille med en enlig angriber, så man må forvente, at holdet dermed stiller op i en traditionel 4-4-2. Og netop traditionel, i og med man har to rigtig dygtige fløje, som nok ikke ville acceptere at blive sat på bænken. I sådan en opstilling virker Benítez også ideal, specielt ved siden af en mere stærk angriber som kan tiltrække sig opmærksomhed.

Hvis man skal delkonkludere nu, virker købet af Christian Benítez som værende en okay forstærkning, dog uden at udfylde alle huller. Han har et stort potentiale, men har ikke før prøvet at spille i en storklub. Man skal nok derfor se på købet af Christian Benítez som et fantastisk projekt for den kommende sæson, og når han engang er faldet fuldstændigt til, har "Il Viola" muligvis scoret en kommende topangriber.



***


Statistisk
Kampe: 196
Mål: 80
Landshold: 30 kampe / 15 mål
Titler: Primera División de México(2008)
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |5| IL Santo
« Svar #17: 01 Feb 2011, 18:31 »


03-08-10 - IL VIOLA
Fiorentina forstærker ungdommen
I dag tog tre nye spillere den lange rejse fra mindre klubber til ArtemioFranchi. Det er dog ikke hr. hvem som helst som er hentet ind, hvilket deres plads på ungdomslandsholdet meget godt beviser. De har også kostet Fiorentina samlet 7,5 mio. kroner at hente ind, så man har store forventninger i Firenze til de tre nye ansigter.

Så skete det igen. Igennem lang tid har Fiorentina været kendt som en klub, hvor unge talenter har fået muligheden på allerøverste niveau. Efter ansættelsen af Gariel Batistuta er denne taktik blevet en endnu større del af måden, at drive Fiorentina på. Noget som man kan se med de tre spillere som er blevet hentet ind i går. Ingen af de tre spillere er en dag over 20 år, og er derfor alle købt som fremtidige spillere i klubben, og ikke som forstærkninger nu og her.

Det kommer egentlig ikke som en overraskelse at Simone Dell´Agnello skifter klub. Efter først José Mourinho og siden Rafael Benítez tiltrådte hos Nerazzuri har han været utilfreds, ligesom "The Special One" har brokket sig over det 18-årige talents generelle attitude og indsats. Milan, Genoa og Villarreal var alle bejlere til Agnello, og det var egentlig allerede udråbt som en sikkerhed, at italieneren ville tage på den lange rejse fra Giuseppe Meazza til San Siro. Derfor må man sige, at dette skifte kommer lidt ud af ingenting. Men det giver dog meget mening.

Simone Dell´Agnello, har i forhold til hans unge alder, en ekstrem god fysik, krydret med et godt blik for spillet, såvel som en særdeles fin målnæse. Men han er blot 18-år, og derfor skal vi også forvente, at Simone Dell´Agnello ikke umiddelbart får en chance fra start. Derfor får vi højst sandsynligt Simone Dell´Agnello at se på ungdomsholdet det første stykke tid, hvor han skal vise sit værd, inden han eventuelt kan blive rykket op i førsteholdstruppen. Der er dog ikke nogen tvivl om Simone Dell´Agnellos talent, og hvis han tager træningen seriøst går der ikke lang tid, førend han befinder sig blandt de bedste,

Den anden nyankommende, hedder Andrea Berduschi, og har ikke helt samme star-quality som Dell´Agnello har. Han har indtil videre haft en ganske anonym karriere hos Albino Leffe, og har endnu kun fået en enkelt kamp på det øverste niveau. Berduschi er dog også en hel årgang under Balotelli, og fylder først 18 i 2010. Som fodboldspiller huserer han i forsvaret, hvor han kan bruges både som højre back såvel som i midterforsvaret, ja sågar også på midtbanen. Håbet er at Berduschi kan udvikle sig indenfor de kommende år, hvorefter pladsen som højre back eller midterforsvaret vil være hans. Og ligesom Simone Dell´Agnello må Berduschi siges at have en gylden fremtid, i hvert fald hvis han udvikler sig med samme hastighed som hidtil i hans unge fodboldkarriere

Sidste spiller som er blevet hentet ind, er endnu en forsvarsspiller. Pietro Perdichizzi har ligesom Berduschi et meget stort talent for forsvarsspillet, og også han går en stor fremtid i møde, hos Fiorentina og hos det italienske landshold. Perdichizzi kommer fra den lille klub Charleroi, hvor han på trods af sin meget beskedne alder på 17 år, var ved at tilkæmpe sig en plads på førsteholdet, inden klubben fra Firenze slog til, og tilbød den unge knægt en treårig lang kontrakt han ikke kunne sige nej til.

Den samlede overgangssum for de tre spillere, skulle angiveligt løbe op omkring de 7,5 mio, hvilket må siges at være mange penge, for tre spillere der ikke umiddelbart kan levere med det samme. Men på den anden side må troen på deres talent, også være så overvældende, at man vælger at investere i disse navne allerede nu.

***


Indkøb
→ Simone Dell´Agnello, 4.500.000
→ Andrea Berduschi, 2.200.000
→ Pietro Perdichizzi, 3.000.000
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |6| IL Santo
« Svar #18: 03 Feb 2011, 20:21 »


31-08-08 - IL DIAVOLI
De sidste omrokeringer
Mens Serie A står for døren, præsenterede Fiorentina i dag transfervinduets sidste handel, mens man samtidig sagde farvel til et par spillere som smuttede ud af klubben på lejekontrakter. 

Cesare Natali har siden sin debut iSerie A i år 1996 været blandt de mest stabile forsvare i ligaen. Først dannede han en fireback kæde med flere prominente navne i Atlanta, hvor Natali var fast inventar som den ene midterforsvar. Hernæst røg han videre i 2005 til Udinese, hvor han spillede stabilt i midterforsvaret i to år, inden han blev vejet for let og sendt videre. Denne gang var det Torino der stod klar med åbne arme, og overtog en af de mest stabile spillere i ligaen, der uden de store nykker udførte sine opgaver til punkt og prikke. I Torino spillede han i et par år, inden man fik øjnene op for ham i Firenze, hvor han blev hentet til i 2009. Her har han uanset hvor han har spillet, gjort det godt. Den Italienske forsvarsspiller har derfor ikke været en af de spillere, som klubben har ønsket at skille sig af med, derfor er det Natali selv, der har været bagmanden bag denne handel.

"I og med klubben er i gang med et generationsskifte, føler jeg det er på tide for mig at rykke videre. Jeg har oplevet store triumfer i min tid her i Fiorentina, og jeg vil altid være taknemmelig for min tid her. Men for både mig og klubben tror jeg det er ved at være på tide at komme videre, og derfor tog jeg beslutningen om at søge væk. Jeg er overbevist om at Olympique de Marseille er en klub med en stor fremtid, hvor jeg med andre rutinerede kræfter kan vise vejen til storhed".

Som Natali her fortalte til La Gazzetta dello Sport, er hans nye destination den franske metropolklub Marseille, hvor han skal bringe stabilitet og rutine til et ellers ungt forsvar. Her skal han blandt andet arbejde sammen med forsvarskometen César Azpilicueta, en spiller som Fiorentina i dette transfervindue var ivrige efter at købe. Azpilicueta betegnes som et af verdens største backtalenter, men er stadig ung, så Natali kan med sikkerhed hjælpe den unge back i den kommende sæson.

Erstatningen for Natali blev en særdeles talentfuld herre. Han er af flere eksperter blevet kaldt en af fremtidens bedste defensivespillere, og kunne godt ligne en potentiel arvtager for de aldrende forsvarer i Fiorentina. I RC Lens har man hentet det 17-årige forsvarstalent Raphaël Varane. Som spiller ligner Varane et perfekt valg som erstatning for Natali. Han er ligesom italieneren fysiskstærk, hvilket betyder han kan husere som en stærk centralforsvarer, men har ligeledes kvaliteterne til at spille back. Rent udviklingsmæssigt er Varane naturligvis ikke lige så rutineret som Natali, men det ventes alligevel han får en markant rolle i hvis ikke denne sæson, så de kommende mange. Han har nemlig fået spilletid hos RC Lens i de seneste sæsoner, hvilket har givet gode erfaringer fra Ligue 1, samt fra den franske pokalturnering.

Og med dette indkøb burde det være tid til at konkludere på handlerne i Serie A, men så alligevel ikke. Lige før lukketid lykkedes det nemlig Fiorentina, at sikre sig endnu et ungt ansigt. Marco Verrati er navnet på det 17-årige midtbanetalent, som er blevet hentet til Firenze. Verratti var rygtet til flere store europæiske klubber, men det var Fiorentina der løb med hans signatur. Han har skrevet under på en firårigkontrakt, hvilket tyder på at man i Firenze har store forventninger, til den unge italiener.

Dermed kan der nu gøres status i Serie A. Der behøves dog ikke at siges meget om "La Viola", eftersom de fleste herinde ved hvad der er sket. Holdet har forstærket med mange yngre kræfter, hvilket understreges af at holdets dyreste og ældste indkøb i denne sæson, er Christian Benitez, der blot er 24 år gammel.


***


Indkøb
Raphaël Varane, 20.000.000
Marco Verrati, 5.000.000

Salg
Cesare Natali, 6.200.000
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |7| IL Santo
« Svar #19: 12 Feb 2011, 15:56 »


Svedperlerne dansede ned over hans i forvejen våde pande, mens han desperat jagtede den vejrtrækning, der hele tiden var et skridt foran. Lige meget hvor meget han forsøgte, endte det med at han stod prustende og hostende tilbage. Den form der engang havde været hans bedste ven, var forsvundet som dug for den brændende sol. Irriteret og med en stædig grimasse, forcerede han tempoet og mærkede hvordan smerten bredte sig fra lårene og ud i resten af kroppen. Han kæmpede en kamp med sig selv, en kamp om ikke at give op. En kamp som han ikke måtte tabe.

Stakåndet hev han efter vejret, mens brystkassen brændte. Hans træningstrøje var gennemvædet af sved, da han luntede de sidste meter ind på træningsanlægget. Han havde haft brug for at give slip, og bare lade tankerne tage på himmelflugt uden noget specielt mål. Noget som han havde manglet de seneste dage og uger. For siden han havde sat sin sirlige, ikke særlig kønne, underskrift, på kontrakten, havde tiden fløjet af sted.

Starten var egentlig gået meget godt, de havde fået spillet nogle gode træningskampe, og han havde fundet frem til sin startopstilling. De havde været i gang på transfermarkedet, og han havde stort set fået det som han havde drømt om. Så rent sportsligt gik det som det skulle. Faktisk bedre end han havde, turde håbe på. Alligevel var der noget der nærede ham. Noget som hans virvar af tanker klæbede sig fast til, mens han forgæves prøvede at glemme det.

Eller det vil sige, at han havde faktisk glemt det, indtil han var blevet mindet om det. Brevet på hotelværelset, havde han pakket godt væk. Så godt at han tvivlede på at nogle nogensinde ville kunne finde det. I hvert fald ikke mens det kunne ramme ham. Til den tid ville han være videre, og papiret ligegyldigt og værdiløst. Han havde haft det under den kontrol, som han yndede og elskede, lige indtil han en dag havde modtaget et opkald. Han havde egentlig ikke gidet at tage telefonen den dag, men da han så nummeret vidste han at det var nødvendigt.

” Batistuta, her…!” havde han svaret lettere vredt.
”Gør dig klar”, havde beskeden været.
”Til hvad...?”
”Til at møde IL Santo
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: |7| IL Santo
« Svar #20: 12 Feb 2011, 16:01 »

Godt at se du er tilbage Smiley

Og som altid en super update fra din hånd Thumbs Up
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Krile
Gæst
 
Sv: |7| IL Santo
« Svar #21: 18 Feb 2011, 16:32 »

Godt at se du er tilbage Smiley

Og som altid en super update fra din hånd Thumbs Up
Mange tak, og nej, jeg har ikke haft så meget tid på det sidste, men det skulle gerne ændre sig i næste uge, hvor den står på vinterferie Smiley
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |8| IL Santo
« Svar #22: 19 Feb 2011, 15:00 »


28-08-10 - IL Viola
Igang igen!
Mens transfervinduet stadig var i fuld gang, men overstået i Firenze-egnen, startede den længeventede sæson efter en lang sommerpause. Fiorentina startede hjemme mod Inter, en kamp, der på trods af hjemmebanefordelen, var en svær nød at knække. Efter utroligt flotte resultater i venskabskampene stod Batistuta ikke som det helt store spørgsmålstegn, man ellers kunne forvente af, en ny manager ville lide af. Der var forventninger og der var publikum på tribunen, og på trods af underdog-rollen og det på papiret dårligste hold, kom Fiorentina forrygende fra start.

Den italienske sæson var nemlig blot ni minutter gammel, da nyindkøbet Raphaël Varane, klubbens nye hovedstødsstærke centerforsvarer, gjorde det til 1-0. En chokstart for udeholdet fra Milano, en chokstart for Benitez i Inter og et hjemmepublikum i ekstase ovenpå den allerførste scoring i Serie A 10-11-sæsonen. Men de skulle hurtigt komme tilbage, - Inter. For scoringen af Varane virkede som et wake up call for de 11 spillere på banen – og da der først kom gang i Inter-offensiven, blev der ikke skruet ned for blusset, førend udligningen var en realitet. 

De første 15 minutter var dog ene og alene Fiorentina-pres og ovenpå scoringen kom Firenze-holdet til 7 ekstra chancer dog uden at score. Derefter vendte kampen fra at have bølget frem og tilbage, til pludselig at blive ren Inter-pres. Den første trykbølge af pres kom efter 20 minutters spil, hvor vi først så Samuel Eto´o i en imponerende solopræstation og et efterfølgende hjørnespark hvor Materazzi – midtforsvaren, – var millimeter fra at stange bolden i nettet til en Inter-udligning.

Forløsningen for udeholdet kom dog blot 2 minutter senere. Diego Milito viste storspil i venskabskampene og også nu i Serie A var argentineren flyvende. Først modtog han bolden 15 meter udenfor straffesparksfeltet, vendte med en mand i ryggen og sendte Goran Pendev på højrefløjen af sted. Pandev satte en mand og var ved baglinien, hentydede til at slå den bagest, men med en flot kigvækfinte slog han den forrest i feltet til Milito, der bragede den ind bag en chanceløs keeper.

Men ligesom med det første mål i kampen, virkede inters udligning som et wake up call for de 11 Fiorentina-spillere.  Efter en noget flad periode uden de store chancer, satte man tempo på og lige før pausen blev peruaneren Juan Manuel Vargas sendt i dybden. Han satte lynhurtigt sin direkte modstander i en løbeduel, og trak derefter ind i banen og udplacerede sikkert den brasilianske førstemålmand i Inter. Dermed kunne Batistuta og resten af holdet gå til pause med en 2-1 føring, til stor glæde for hjemmeholdets tilskuere.

Kort inde i anden halvleg dukkede nyindkøbet Christián Benítez op inde i det lille felt, og lukkede kampen til slutstillingen 3-1 til Fiorentina – hjemmeholdet med Batistuta i spidsen havde vendt kampen efter udligningen og havde hentet en fortjent sejr; 17-10 i chancestatistikken siger ikke vildt meget, men kampen var ene og alene Fiorentinas, hvor storfavoritterne fra Milano kun havde deres korte periode før udligningen i første halvleg.

På programmet har Fiorentina nogle forholdsvis lette kampe i Cagliari , Parma, Cesena og Napoli – alle kampe, der med eller uden hjemmebanefordel kan vindes, og måske skal, hvis Fiorentina skal overraske i denne sæson.

***

Fiorentina - Inter
1-0 Raphaël Varane
1-1 Diego Milito
2-1 Juan Manuel Vargas
3-1 Christián Benítez
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: |8| IL Santo
« Svar #23: 19 Feb 2011, 18:53 »

God update igen, og god start i ligaen må man sige Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Krile
Gæst
 
Sv: |8| IL Santo
« Svar #24: 20 Feb 2011, 12:09 »

God update igen, og god start i ligaen må man sige Smiley
Mange tak igen, og ja det var en rigtig god start Smiley

Til interesserede kan jeg fortælle, at der nok kommer en update eller to idag... Smiley
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |9| IL Santo
« Svar #25: 20 Feb 2011, 13:39 »

           

Fiorentina har fået en flyvende start på den nye sæson. Siden Gabriel Omar Batistutas ankomst er det kun gået fremad, og de har endnu ikke prøvet at tabe en betydningsfuld kamp. Selvtilliden stråler ud af hele holdet, men det er især offensiven, der sprudler. Gilardino og Benítez er både eftertragtet og frygtet af de fleste klubber i Italien. De har sammen med resten Firenze-klubbens offensiv spillet fantastisk, hvilket har resulteret i 14 mål på kun 5 kampe. Efter den første kamp imod de forsvarende mestre, Inter, var Fiorentina et smut forbi Cagliari, hvor byens Serie A hold spillede op til dans.

Det var en meget sløv første halvleg. Det var blot tre dage efter kampen mod Inter, så der var træthed at spore i spillerne, og begge hold spillede kedeligt og idéfattigt fodbold. Begge hold fik en opsang i pausen, og det kunne straks ses. Et minut efter dommeren fløjtede anden halvleg i gang, lå bolden i nettet bag Sebastian Frey. Allesandro Matri havde den sidste fod på, efter et hurtigt kontraangreb fra hjemmeholdet. Fiorentina var dog ikke længe om at få udlignet, da Brandáo blot et minut efter headede bolden i eget net. Derefter så Firenze-klubben sig ikke tilbage, og blot to minutter senere havde Fiorentina scoret igen. Juan Manuel Vargas satte sin nærmeste modstander og hamrede bolden ind i nettet. I det 49´minut kom Firenze-klubben yderligere foran da Riccardo Montolivo hamrede et langskud i kassen og sikrede reelt Fiorentina sejren. Alberto Gilardino syntes dog at tilskuerne skulle have et sidste mål at gå hjem på, og fuldendte afklapsningen på 4-1.

Kampen efter, var hjemme imod den tidligere kæmpe, Juventus, var næsten en gentagelse. Først bragte Milos Krasic Juventus foran, på et hjørnespark, inden Fiorentina kom i gang efter pausen. To mål faldt i anden halvleg, hvor først Juan Manuel Vargas scorede på et straffespark begået på Benítez. Hvorefter Montolivo scorede på et langskud midt på Juventus´ bane halvdel. Dermed sikrede Fiorentina sig sin tredje sejr på stribe og lagde sig dermed i spidsen for Serie A, til stor glæde for de opmødte tilskuere på Artemio Franchi.

Efter kampen mod Juventus gik turen til San Paolo og Napoli. Napoli havde fået en skidt sæsonstart, og denne kamp gjorde den ikke bedre. Det startede ellers godt for Napoli, da Gamberini fumlede bolden ind bag Sebastian Frey. Fiorentina kom dog rimelig hurtig tilbage, da Marco Marchionni hamrede bolden på indersiden af stolpen og ind bag De Sanctis. Herefter døde kampen lidt ud og ingen af holdene kom frem til det store før pausen. Efter pausen kom Khouma Babacar på banen, og det vidste sig at være et rigtigt valg af Batistuta. Efter en times spil, slap Babacar nemlig fri inde i feltet, og helt fri kunne han prikke den ind i målet. Blot ti minutter senere var han på plads igen, og fremviste igen god skudteknik, da han hamrede bolden ind i kassen til en 3-1-føring, der holdt helt frem til dommeren fløjtede kampen af, og dermed sikrede Batistuta og hans tropper sig den fjerde sejr i lige så mange mulige.

I den sidste kamp ventede Parma, som havde fået en rigtig god sæsonstart. Grundet det meget tætte kampprogram, havde Batistuta valgt at stille med nogle af de spillere, der ikke havde fået så mange minutter. Noget som man godt kunne se i starten kampen, hvor Parma havde det meste af spillet, mens Fiorentina havde svært ved at skabe noget offensivt. Faktisk skulle tilskuerne vente helt frem til efter pausen, førend der kom gang i scoringerne. Først bragte Lucarelli hjemmeholdet foran, før Marco Verratti udlignede. Derefter fik Parma tilkendt et lidt tyndt straffespark, som Crespo sikkert udnyttede og bragte Parma foran. Længe lignede det at Batistuta og Fiorentina endelig skulle lide deres første nederlag, men i det 88´minut dukkede Gilardino op og sikrede klubben det ene point.

Sæsonen er godt nok kun lige startet, men det er en overraskende udvikling som ligaen har taget. Fiorentina, A. C. Milan og Juventus er kommet godt fra land. Den største skuffelse, som det ser ud nu, er sidste sæsons mestre Inter. De har kun skrabet syv point sammen. Deres hidtil eneste sejr kom i sidste runde mod Bari, hvor Etoó scorede kort før tid. Topscoreren i Liga BBVA er A.C Milans brasilianer Robinho. Han har lige præcis scoret et mål mere end Eto´o, der har nettet fire gange. Fiorentina går en tid i møde, hvor de skal møde tre svære hold – Sampdoria, A.C Milan og Lazio. Kampe hvor klubben skal forsøge at holde den flotte førsteplads som de lige nu indtager i stillingen. En stilling som kan ses her.


***

SERIE A
  Inter 3:1
   Cagliari 4:1
  Juventus 2:1
  Napoli 3:1
  Parma 2:2
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |10| IL Santo
« Svar #26: 21 Feb 2011, 21:04 »


Det er tiende gang vi tjekker ind i Firenze, og denne tiende gang fejres med en artikkel om to angribere, som har været utrolig farlige i løbet af de sidste sæsoner; og snart er de klar til at bombe sammen igen, når den ene er kommet tilbage efter endt karantæne. Så lyst så det ikke ud for et par år siden. De to angribere var næsten samtidig røget ud i kulden i deres respektive klubber, men så kom Fiorentina dem til undsætning. I Fiorentina har Adrian Mutu og Alberto Gilardino ikke alene fået oprejsning, men også masser af succes.

Stadio Artemio Franchi er klædt i lilla og hvidt, bortset fra en lille rød og hvid klat nede i det ene hjørne. Nede på den perfekte græsplæne kæmper Fiorentina og Bayern München om en plads i ottendedelsfinalen i Champions League. Allerede i det 11 minut brydes den klare november luft af et øredøvende brøl. Årsagen er enkel, Luciano Zauri har lige slået et indlæg, Gilardino header bolden videre og Mutu følger med bolden i dybden og hamrer den op i målhjørnet. Ren poesi.

-”Vi supplerer hinanden rigtig godt. Normalt er det Adrian der lægger op til mig, men vi kan også den anden vej. Efter at vi kom her til Fiorentina samtidig har vi udviklet et fantastisk samarbejde, og vi ved hvor vi har hinanden.”, lægger Gilardino ud, da vi spørger til den succes de har haft sammen de seneste år i Fiorentina. Et hurtigt kig i statistikken viser at de to herrer har en enorm betydning for Fiorentina. I den seneste sæson, scorede duoen 16 af holdets 25 mål i efter året, mens de i Champions League stod for samtlige fem.

Måltørke i Milan og personlig krise


Det er måske ikke den store overraskelse, at Gilardino scorer mål på samlebånd. I Parma, hvor han brød igennem som 20-årig, scorede han 50 mål på 3 sæsoner. De italienske og udenlandske topklubber kæmpede om ham og det endte med at han skrev kontrakt med A.C Milan. Men skridtet til ”Rossoneri” viste sig at være for stort, for at være konge i lille Parma er en ting, men at skulle styre Milans stjerneoffensiv er noget helt andet. Gilardino løb ind i småskader og måltørke og selvtilliden forsvandt i takt med at nye stjerner som Pato og Ronaldinho blev hentet ind.

-”I Milan oplevede jeg mine værste år i min karriere. Men jeg har ikke snakket med Ancelotti siden og jeg er ikke skuffet. Han traf sine valg og jeg respekterer dem.” Fortæller Gilardino om tiden i Milan, hvor han nåede at score 36 ligamål.

Hans redning blev at hans tidligere træner i Parma, Cesare Prandelli, var kommet til fiorentina. Prandelli kendte til Gilardinos kvaliteter og hentede ham til Firenze. Her blev han hurtigt en succes, og i hans første halvsæson scorede han 12 gange, alene i Serie A. Gilardino kan beskrives som den rolige og stille type, er hans makker Mutu helt anderledes. Allerede i hans ungdomsår blev han kendt som lidt at en festabe. Det hele startede godt for Mutu. Han blev kaldt den nye topangriber i Europa og engelske Chelsea valgte at punge ud for at hente ham. På trods af den stigende succes, levede Mutu et vildt liv og i 2004 blev han testet positiv for kokain.

Da Karantænen udløb i 2005 skrev han under med Juventus, men blot et år senere skiftede han videre til Fiorentina og hans tidligere læremester. Prandelli mente at han kunne bringe sin tidligere lærling på rette spor. Der gik heller ikke lang tid førend han var tilbage i målscorens rolle, med 16 mål i 33 kampe.

-”vi... (kigger over på Gilardino, der nikker) er helt enige i at Prandelli spiller en stor rolle i vores succesfulde tilbagevending. Han viste os den tiltro og tillid der skulle til, for at vi kunne komme i gang i igen og finde vores selvtillid. Vi skylder ham meget og jeg vil være ham evig taknemlig.”siger Mutu da snakken falder på Prandelli.

Fremtiden?
Tilbage på Stadio Artemio Franchi. Mutus tidlige mål mod Bayern München rækker ikke til sejr. I slutminutterne udligner Tim Borowski til 1-1 på noget der ligner en mistænkelig offside. Stadion er i oprør, men til ingen verdens nytte. Tyskerne er videre Fiorentina ude. Og netop det er, det som den giftige angrebsduo håber på at ændre på i fremtiden.

- ”målet er helt sikkert at komme med i Champions League igen, og at komme videre fra gruppe spillet. Et mål som jeg er sikker på at vi kommer til at opfylde i den nærmeste fremtid.” siger Mutu da snakken falder på fremtiden og drømme derom. Og selvom Prandelli er blevet skiftet ud med Batistuta, så håber man på i Firenze, at omverden stadig vil ryste i skræk over duoen, som får revanche over alle kritikerne med hvert eneste mål, de scorer. De er Fiorentinas fremtid.
« Seneste Redigering: 21 Feb 2011, 21:06 af Krile » Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: |10| IL Santo
« Svar #27: 21 Feb 2011, 21:09 »

Må ærligt indrømme at jeg syntes dine updates er for lange..  Hvis du skar lidt ned på længden, så ville chancen for at jeg ville følge med være større..  Men det er blot min holding   Wink
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |11| IL Santo
« Svar #28: 22 Feb 2011, 15:56 »


Kameraet panorerede langsomt henover området. Så fokuserede det på noget i skyggerne og standsede sin kontinuerlige bevægelse. Vinden hylede i den kolde nat. Små blege stjerner tændtes på himlen og afløste den forblæste mørke dag. Kluntede skridt trådte over gårdspladsen og standsede. Stormen bølgede omkring varanen. De kraftige skosåler borede sig dybt ned i perlegruset, for hvert skridt. Blæsten havde fat i tagspæret, i gruset trillede en metalspand støjende frem og tilbage foran det mørklagte hus. Personen så op på de forrevne skyer og sendte et brøl mod himlen. Den rustne metalspand standsede et øjeblik sin vanvidsdans, som om den lyttede. Så trillede den støjende videre i sin akse. Målbevidst gik personen tæt op til huset. Snusende. Søgende.

Et hårdt slag fra personen smadrede mod vinduet, og sendte en byge af glasskår mod jorden. Et øjeblik efter stak manden sit store hoved ind gennem den knuste rude. Opdagede ikke at blodet flød fra hans kraftige krop. Kluntet kravlede han op i vindueskarmen. Klemte sig gennem den smadrede åbning og stod så et øjeblik stille. Så faldt hans blik på diktafonen på gulvet. Den røde knap blinkede stadig.

***

Han vågnede ved en høj lyd – Som en rude der baldrede. Hurtigt rejste han sig og slog trøjen omkring sig. Forsigtigt nærmede han sig døren og åbnede den. Intet. Forvirret fortsatte han sin rejse. Han bevægede sig fra rum til rum. Hurtigt og uden en lyd. Hans øjne flyttede sig rundt i rummene, søgende efter årsagen til den høje lyd. Men der var intet. Intet der kunne forklare lyden. Alt var som da han var gået i seng.

Frustrationen begyndte at sprede sig i kroppen, og han satte i løb. Stuen forsvandt hurtigere end den var kommet, og snart var han ude på gårdspladsen. Høje skridt fra en person i løb, rungede højlydt i den lille gårdsplads. Han drejede hovedet og nåede lige at se en person runde hjørnet på huset. Hurtigt opgav han at følge efter og lod i stedet blikket søge. Ikke længe efter fandt han årsagen til spektaklet. En rude i hans skur var blevet smadret. Langsomt bevægede han sig derover. Nænsomt trådte han udenom bjerget af glasskår, og kiggede i stedet ind igennem det smadrede vindue. Et øjeblik stod han stille. Så faldt hans blik på diktafonen på gulvet. Den røde knap blinkede stadig.
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: |10| IL Santo
« Svar #29: 26 Feb 2011, 13:14 »

Må ærligt indrømme at jeg syntes dine updates er for lange..  Hvis du skar lidt ned på længden, så ville chancen for at jeg ville følge med være større..  Men det er blot min holding   Wink
Lige de sidste her har været lidt lange ja, men jeg vil forsøge at gøre de næste lidt kortere... Smiley

Til Interesserede kan jeg fortælle at der kommer en update senere idag.
Logged

Sider: 1 [2] 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010