Mit navn er Mathias Hansen. Jeg er født og opvokset i London, England. Jeg kom til den 4. juli 1985. Jeg startede min fodboldkarriere som 13-årig i Queens Park Rangers ungdomsafdeling og røg lidt fra klub til klub da min familie og jeg flyttede meget rundt i den store by. Det var svært at få startet en god tilværelse med al den flytten, men efter et år besluttede mine forældre at vi skulle bo fast og ikke ville flytte mere. Som 16-årig kom jeg til prøvetræning hos Fulham og fik en 3-årig kontrakt på £65 om ugen og kom på deres U-18 hold. De første par kampe var jeg fast bænkevarmer, men jeg var tilfreds med min status i klubben. Jeg spillede et par kampe for holdet og gjorde det godt. Jeg var central midtbanespiller.
Jeg blev som 18-årig rykket op til Fulhams reserver og fik en ny 2-årig kontrakt på £2.000 om ugen, ledelsen og træneren var blevet meget glad for mig, men spillede desværre ikke fast endnu. Men jeg var med i truppen til hver kamp og gjorde det meget godt.
Men jeg måtte opgive min karriere som 23-årig. Det var under en kamp mod vores rivaler Chelsea, hvor jeg kom forkert ind i en tackling og fik revet mit knæ af led, og måtte døje med en skade i flere måneder og blev opereret to gange i knæet. Jeg kom mig aldrig over skaden og måtte derfor stoppe. Jeg begyndte så på en uddannelse som journalist, da jeg på den måde kunne komme tæt på fodbolden som stadig var min passion. Samtidig kørte jeg et lille træner job ved siden af, og da jeg efter et par år blev færdig med uddannelsen kunne jeg gøre min træner karriere fuldtid, og det gik fremragende indtil jeg så blev fyret og nu sidder jeg så foran computeren og søger efter det rigtige job.
Jeg har været gift i 3 år med min kære kone Lea, som er villig til at rejse med mig verden rundt hvor end min job situation sender mig hen, men vi vil helst blive i England for at blive hos familie og venner. Vi er bosiddende i en 3-værelseslejlighed i London, så det er ikke fordi det er svært at komme til fodbold hver weekend med alle de klubber som hører til i London.
Min kone arbejder som sygeplejerske på et af de store sygehuse i London og arbejde både dag og nat, og var dårligt nok hjemme. Men det fungerede fint og vi havde et super forhold til hinanden. Hun havde en god indkomst og med min kompensation fik vi vores økonomi til at køre rundt ind til jeg ville finde mig et godt job.
Jeg har gået uden job siden starten af året, efter jeg blev fyret som træner for en lille lokal klub, hvor jeg ellers synes jeg klarede det meget godt, men ledelsen mente noget andet. Jeg fik stukket en fyreseddel i hånden samt £25.000 i kompensation som tak for min indsats for holdet.
Der gik ikke en dag hvor jeg ikke tjekkede computeren, tv'et og avisen for nyheder omkring ledige stillinger hos lave eller store klubber. Indtil videre var der ikke kommet noget potentielt for mig. Det var frustrerende for både min kone og mig, og vi så begge gerne at der snart ville komme det rigtig job som jeg kunne sende min ansøgning til. Men jeg ville heller ikke sende en ansøgning til hvem som helst. Klubben skal have de rigtig kvaliteter og fremtidsplaner som jeg kan identificere mig med.
Ny henvedelse.
Den 21. oktober ringer mobilen i min lomme, jeg tager den selvfølgelig. Jeg får at vide at det direktøren for et engelsk hold i npower Championship. Jeg får spørgsmålet om jeg er interesseret i at komme til en jobsamtale, den tidliger manager er blevet afskediget efter dårlige resultater. Jeg siger ja tak, og får af vide at jeg kan komme forbi senere i dag.
Jeg tog straks og kørte ud til Heathrow Airport og fik en billet til det næste fly, jeg var spændt på hvordan det skulle gå og om jeg ville få det længe ventede job som kunne genstarte min karriere. Jeg glædede mig som et barn juleaften, og det skulle gå hen og blive en spændende dag.
Jeg havde aldrig været på dette stadion før, og tanken om at det var mig der måske skulle stå i spidsen for et stor hold, det er den rigtige ryk i min karriere.
Direktøren stod udenfor indgangen og tog imod mig, vi gik op på et kontor hvor vi havde en lang samtale, som efter min egen mening gik rigtig godt. Jeg fik fortalt min historie, og hvorfor det lige skulle være mig som skulle stå i spidsen for holdet, og det fik jeg fortalt rigtig godt.
Dagen efter fik jeg igen en opringning fra Huw Jenkins, den samme person som ringede den anden dag.
Mathias: Det' Mathias.
Huw: Goddag Mathias, det er Huw her. Ledelsen og jeg har drøftet din ansøgning og kommet frem til at svar som vi gerne vil videre bringe.
Mathias: Okay, jeg er meget spændt.
Huw: Det forstår jeg godt, og vi har også fundet frem til at du er den nye manager for Swansea City. Og vi har valgt at du kan til træde med det samme, og stå i spidsen for holdet når vi i weekenden Portsmouth, og det håber vi da at du vil.
Mathias: Jeg er meget glad for jeres valg, og jeg ser virkelig frem til nogen store udfordringer. Jeg vil meget gerne starte med det samme, så jeg vil tage flyet til Swansea i morgen og så kan i få en underskrift.
Huw: Det lyder meget godt, så ses vi i morgen. Farvel.
Løn: 48.000/uge.
Startet: 22.10.2010
Udløbe: 30.6.2013.
Jeg flyttede til Swansea den næste dag og boede de første par dage på hotel. Lea gik hjemme i London og pakkede alle vores ting. Klubben havde fundet et hus vi kunne flytte ind i så snart vi var klar, så det kunne faktisk ikke blive meget bedre. Vi glædede og begge til fremtiden og vores nye liv i en ny by.
