Impossible is Nothing

 

[The Red]

Prolog | 11. august 2005
Han løb rundt midt på banen, han var generalen, han var styrmanden. Hans åndedræt var tungt og hans blik var fast mens han med et bestemt ansigtsudtryk tacklede den ene modspiller efter den anden. Blæsten havde efterhånden langt sig, og de visne blade havde lagt sig rundt om banen. Lyset fra de omkringstående lysmaster holdte efterårsmørket væk. Uden for banen var alt koldt, mørket omringede alt og byen lå øde hen. Byen var stille. Gik man sig en tur gennem byen denne triste efterårsaften var den bestemte mand på fodboldbanen det eneste man kunne høre. Med fast stemmeføring dirigerede han sine tropper, og han nød respekt fra hver en soldat.

Han var i sit es. På banen følte han sig tilpas og fri. Han følte sig lykkelig som aldrig før. Han følte sig let og elegant når han løb rundt på banen og fordelte spillet. Han følte at alt verdens onde gik i en stor cirkel uden om ham. Men sådan skulle det ikke være.

Han sprintede ind i feltet for at komme først på et indlæg, men mærkede pludselig en stikkende smerte i brystet. Han gispede efter luft, og så sig forvirret omkring med panik malet i ansigtet. Han mærkede hvordan smerten trak ud i venstre arm, mens han langsomt sank ned på knæ med et sløret blik. Mens hans kammerater kom løbene hen til ham, lod han sig falde bagover så han nu lå på ryggen. Han havde det som om der stod en elefant på hans bryst, mens en løve gnaskede på hans arm. Han følte et koldt gys risle ned af ryggen, mens mørket langsomt lukkede ham inde. Han faldt. Faldt længere og længere væk fra virkeligheden, og pludselig, så han det klareste lys han i hele sit liv havde set, og så, så blev alt sort.

[The Red]

Viele Tak!

[Sulo]

Fantastisk intro. Jeg glæder mig allerede til næste update, som forhåbentlig lever op til mine allerede tårnhøje forventninger. KIU.

[Martin Barca]

Woow! Kan kun give Sulo ret, FANTASTISK INTRO! Man bliver helt fanget af den, jeg kan virkelig ikke vente til næste update.
Følger helt klart!

//Martin

[Quagmire]

Dejlig intro min ven, men hvad blev da der af din AaB-blog 

[claus-vest]

spændende... følger med..

[The Red]

Dejlig intro min ven, men hvad blev da der af din AaB-blog 

Den er sat på standby

[Quagmire]

Den er sat på standby

Tænkte nok det var noget i den dur Men hvis du kan holde det niveau glæder jeg mig personligt til endnu en fantastisk blog

[The Red]

1 | 14. august 2005
Han var slagen. Mens han lå i sengen mærkede han, dybt inde i ham selv en følelse, han aldrig før havde stiftet bekendtskab med; afmagt. Han følte sig svag, som en fiasko. Han var næsten grædefærdig da han fik at vide at hans karriere var forbi, det var ikke forsvarligt at fortsætte. Han følte sig tom inden i, og vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Igennem kunne han høre hvordan verdenen hastede sig videre uden for, men inde på hans stue, stod alt stille. Hans tanker var et stort rod, og det samme var hans følelser. Selvom solen udenfor skinnede fra en skyfri himmel, følte han sig omsluttet af mørke. Han befandt sig i en tilstand af chok.

På en gren udenfor vinduet sad en lille fugl. Den lille fugl hoppede rundt på grenen mens den sang den smukkeste lille melodi. Denne sang kunne høres igennem vinduet, og overdøvede alt den larm som den travle by ellers lavede. Han lyttede intenst til den lille fugl, og mærkede langsomt hvordan han forlod den vågne verden, og hengav sig til drømmene. Han følte det som om han var lavet af luft. Han var let og lykkelig, han var i en helt anden verden. Han så sig selv som dreng; han så hvordan han som helt lille rendte rundt ude i baghaven og spillede fodbold, han så hans første mål i en kamp og han så glimt fra den skæbnesvangre kamp hvor det gik galt. Han gik videre på drømmestien, og så nu sig selv i hans teenageår; han så hans første kys, hans første kærlighed og igen sluttede det hele med glimt fra den skæbnesvangre kamp. Han nåede enden af stien, hvor der var to døre; han åbnede den ene og så sig selv falme hen og gå over i glemslen. Han bakkede hastigt tilbage. Han gik da hen og åbnede den anden dør; denne gang så han sig selv som en smilende og glad person, da han skulle til at træde ind af døren, vågnede han med et sæt.

Han satte sig op i sengen, det var blevet nat, han havde en underlig fornemmelse i hele kroppen. Han havde taget et valg. Han kiggede ud af vinduet, og selvom det var nat, kunne han se lyset; lyset i ham selv og lyset i livet.

If you can believe it, the mind can achieve it.
-Ronnie Lott

[Martin Barca]

Virkelig Fed Update! Helt vildt spændene som den første update...
Good Job - du skriver fantastisk

//Martin

[Zone 43]

Intet nyt under solen, fantatisk som altid. Andet havde også været overraskende.

[The Red]

2 | 29. juni 2010
Han stod og betragtede spillerne hver især. Han vurderede dem indgående og tænkte altid frem på den næste kamp; ”Michel! Nu får du fandeme fingeren ud og får noget præcision i de indlæg!” råbte han rasende. Han var altid meget engageret og velforberedt, noget han havde taget med sig fra sin tid som spiller. Han kiggede på knægtene, alle sammen på enten seksten eller sytten. Nogle af dem havde en fremtid inden for sporten, mens andre formentlig aldrig ville blive til noget, det vidste han, og det var ud fra det han hver dag trænede knægtene; så mange af dem som muligt skulle blive til noget. Han elskede fodbolden; elskede den som selve det essentielle i livet.

Mens han stod i hans egen verden kom Pieter løbende ned på træningsbanen. Pieter var ansat som sekretær for ledelsen i klubben. Han kendte Pieter helt tilbage fra dengang de sammen spillede ungdomsfodbold i klubben, fælles for de to var at de aldrig var blevet til noget som aktive, hver af sin grund. Efter at have sundet sig nogle sekunder fik Pieter fremstammet; ”Franky har lige indleveret sin opsigelse! Bestyrelsesformande n vil gerne snakke med dig Kevin” sagde han hurtigt. Kevin kiggede på sine drenge, der var en halv time tilbage af træningen. Han vendte sig mod Pieter; ”Jeg er midt i en træning her som du kan se. Jeg kommer når vi er færdige” sagde han bestemt og vendte sig igen mod banen. Pieter forsøgte at protestere; ”Han sagde han ville se dig med det samme!” indvendte han. Kevin rystede let på hovedet og svarede; ”Jeg er midt i noget, hvis han vil snakke med mig kan han enten komme herned eller så må han vendte indtil vi er færdige” sagde han fast. Det var tydeligvis ikke noget at diskutere og Pieter forlod forpustet træningsbanen igen.

* * *

Han kunne mærke han var lidt nervøs. Havde det mon været klogt at holde formanden sådan hen? Han fortrød lidt at han ikke var fulgt med Pieter tilbage med det samme, men han ville ikke afbryde en træning for hvad der kunne være en ubetydelig snak. Han nærmede sig kontoret; tankerne kredsede omkring hvad Pieter havde fortalt ham: Franky havde sagt op, og nu ville bestyrelsesformande n snakke med ham? Det kunne ikke passe, eller kunne det?

Han kom frem til kontoret, Pieter sad bag skrivebordet og nikkede til ham; ”Mr. Houben venter dig – Du er heldig at han ikke bare gik, han er meget utålmodig anlagt som du ved” fortalte han. Kevin gik hen for at gå ind af døren; ”Held og lykke!” sagde Pieter bag ham. Hvorfor ønskede han ham held og lykke? Kunne det virkelig passe?
Han bankede på og blev kaldt ind. Bag et stort skrivebord sad Herbert Houben, manden der i sin tid havde fået ham ansat som ungdomstræner i klubben efter hans kollaps; ”Jeg vil gå lige til sagen Kevin, vi har kendt hinanden for længe til en masse formelt fis! Franky har lige sagt op fordi han var utilfreds med budgettet for den kommende sæson, derfor står vi nu og mangler en træner, eller en manager om man vil” forklarede han hurtigt og kiggede indgående på Kevin; ”Jeg vil have dig som ny manager Kevin, du er ung, har visionerne og vigtigst af alt du kender klubben og har engagement til at trække det tunge læs!” sagde han bestemt. Kevin havde det som om han drømte.

[The Red]

3 | 30. juni 2010
For blot én dag siden, var det blevet officielt. Ved et hurtigt arrangeret pressemøde var det blevet meddelt, at Franky Vercauteren havde forladt klubben, og at Kevin var blevet forfremmet; han var blevet manager. Herbert havde givet ham frie hænder med hensyn til at rydde op i klubben; han kunne fyre og ansætte folk omkring sig, han kunne købe og sælge spillere, og det var ham der havde det sidste ord omkring det praktiske med træningskampe og lignende. Jo, det var i sandhed Kevin der sad i den varme stol nu.

Han trådte ind i sit nye kontor. Foran et stort glasparti stod et kæmpeskrivebord med en ny laptop, en ny mobiltelefon og en stor stak papirer han skulle til at kigge igennem. Væggene omkring ham var malet hvide, og der hang flere farverige billeder i rummet, så det hele livede op. Han smilede for sig selv, det kunne næsten ikke blive bedre. Han gik hen og satte sig i sin nye skrivebordsstol, den var utrolig komfortabel. Han åbnede den nye laptop, og åbnede straks sin mail, han havde bedt om at få tilsendt samtlige kontrakter på spillerne og folkene i staben. Det var dog ikke mailen med disse der fangede umildbare interesse, det var i stedet en mail med emnet; ”Forventninger og andre nødvendige oplysninger”

Sendt: 30. juni 2010
Tid: 08.27
Fra: Herbert Houben
Til: Kevin Rits
Emne: Forventninger og andre nødvendige oplysninger

Kære Kevin,

Jeg vil gerne som det første udtrykke min taknemmelighed for, at du var villig til at træde til med så kort betænkningstid, det har lettet processen for os alle sammen! K.R.C Genk er en klub med stolte traditioner, og en klub der hører til i toppen, vi har derfor sat os det mål at vi som minimum skal kvalificere os til Europa i den kommende sæson. Derudover vil vi naturligvis gerne kvalificerer os til gruppespillet i Europa League, såfremt lodtrækningen er med os.

Som du sikkert er klar over, har klubben en gæld på et tocifret millionbeløb, og derfor har vi desværre ikke været i stand til at finde midler til at købe nye spillere for. Lønbudgettet er blevet fastlagt til 1,2 mio/uge, hvilket desværre betyder at vi står med et underskud på 0,8mio om måneden på lønbudgettet, dette ser vi naturligvis gerne forandret. Du har i din egenskab af manager frie hænder til at sælge spillere, og du vil få stillet en stor del af transferindtægterne til rådighed igen, således at du kan købe erstatninger for de solgte spillere.

Til slut kommer der en lille advarsel; Franky efterlod en splittet spillertrup, og der er mange opgaver der skal løses for at få ro på igen. Set i lyset af dette skal du ikke være bange for at svinge pisken, bestyrelsen står bag dig og har stor tro på at du kan klare opgaven!

Med venlig hilsen,
Herbert Houben
Bestyrelsesformand

Han smilede for sig selv; han skulle ikke være bange for at svinge pisken? Han åbnede i stedet mailen med kontrakterne, og langsomt dannede han sig et overblik over hvem der skulle blive, og ikke mindst; alle dem der skulle ud!drømte.

[The Red]

4 | 02. juli 2010
Han stod og kiggede ud af det kæmpe vinduesparti på hans kontor. Han følte sig dårligt tilpas med sig selv. Han havde taget ansvar; og det var der nu mange der hadede ham som pesten for. Han havde ikke tøvet med at bruge den magt der var blevet ham givet. Tre og tyve gange havde han lige overleveret den nedslående besked til størstedelen af hans gamle kolleger. Han havde stået på træningsbanen med flere af dem utallige gange, og betragtede flere af dem som hans venner; men venskab var ikke meget værd i den branche han netop var kommet ind i, det indså han hurtigt.

”Du er fyret” – Det havde han sagt tre og tyve gange i løbet af den dag; han skammede sig lidt. Han havde revet hver og en ud af en sindstilstand af sikkerhed; som en fast indtægt gav. Men han havde truffet sit valg; klubben skulle omstruktureres. Han ville have tingene på sin måde. Han havde altid været skeptisk overfor ledelsens beslutninger omkring mængden af trænere og hvem der blev ansat; men det var slut nu, nu var det ham der stod med beslutningerne, og ham der stod med ansvaret.
Hans mobiltelefon der lå midt på skrivebordet begyndte at vibrere, han gik langsomt hen og tog den op til øret; ”Nå, bliver det så til noget?” – Han stod med et flakkende blik og kiggede igen ud af vinduet mens han lyttede intenst til stemmen i den anden ende og svarede; ”Jeg vil have det ordnet til i morgen – Der skal være styr på det inden vi begynder at se på spillertruppen” sagde han inden han lagde på og smed telefonen fra sig igen. Han gik hen og satte sig i sin skrivebordsstol og lænede sig tilbage, han var udmattet, men det var det værd. Han ville have succes, og var overbevist om at hans filosofi var den rigtige, så han var klar til at tage det hårde og lange træk.

[bryllen]

mer mer mer mer, dette bliver sjovt at følge