Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
06 Jan 2025, 20:57
andersnomanni
Træningsbanen
Taktikker FM24
06 Jan 2025, 19:25
NAsMaR
Blogs
Lutz Pfannenstiel FM22...
06 Jan 2025, 12:34
NAsMaR
Blogs
Minimalistic 2020
06 Jan 2025, 11:47
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52
hoeven
Træningsbanen
En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58
Broen13
Omklædning...
Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51
Broen13
Blogs
The American Dream
Antal Registrerede Brugere:
23487
0 Brugere, 1101 Gæster Online.
Indlæg: 1132970 over 31384 Emner
Nyeste Bruger:
tataraagadevanaha
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2011
Kategori: Blogs
(Stoppet) The Bluebirds
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
2
3
[
4
]
Forfatter
Emne: (Stoppet) The Bluebirds (Læst 17903 gange)
Soeby
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: (#8) The Bluebirds
«
Svar #45:
13 Feb 2011, 16:13 »
Rigtig god update - følger med.
Logged
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#8) The Bluebirds
«
Svar #46:
16 Feb 2011, 09:42 »
Citat af: Soeby 13 Feb 2011, 16:13
Rigtig god update - følger med.
Mange tak og det glæder mig, at jeg har fanget din interesse
Tiden er desværre knap for mig her i hverdagene, men jeg håber, at jeg kan have en update klar omkring "svingdøren" i Cardiff i løbet af ugen.
Logged
Brodtgaard
Manager
Offline
Sv: (#8) The Bluebirds
«
Svar #47:
16 Feb 2011, 10:21 »
Det er jo (som altid) fantastisk spændende at læse dine blogs.
KUTGW
Logged
Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#9) The Bluebirds
«
Svar #48:
21 Feb 2011, 20:27 »
Pr. 13.08.2011
Fuld gang i svingdøren
- Mange nye ansigter til Cardiff!
Efter oprykningen til Premier League i sidste sæson proklamerede Cardiff manager Teddy Sheringham, at der skulle en del forstærkninger til klubben, hvis den skulle gøre sig forhåbninger om at overleve i den bedste række og det må man sige, at der er kommet.
Indtil videre er der blevet præsenteret ikke færre end tolv nye spillere af Sheringham og da vi kun er halvvejs gennem august måned, er der altså stadig masser af tid til at hente yderligere forstærkninger til Cardiff.
Transfers
<<<<<<<<
Ser vi lidt nærmere på de spillere, der er blevet hentet til den walisiske klub, så er der flere af disse, der må betegnes som fremtidens folk i Cardiff, altså unge spillere der stadig er et par sæsoner fra at blive en integreret del af førsteholdstruppen. Det er spillere som
Marvin Zeegelaar
,
Paul-Jose M’Poku
,
Alex Smithies
,
Aaron Amafi-Holloway
, der alle med den rette træning og vejledning kan blive en stor gevinst for The Bluebirds med tiden.
Udover disse lovende spillere, er der også kommet nogle bredde spillere til i form af
Mark Randall
,
Constant Djakpa
og
Sebastian Grax
. Disse spillere gør Cardiff truppen mindre sårbar mod skader, men det er ikke spillere, der umiddelbart har hvad der skal til for at gå direkte ind i startopstillingen.
Jonathan Woodgate -
Ny mand i Cardiff trøjen
Ovenstående spillere er som nævnt enten unge og lovende spillere eller spillere, der er udset til at forbedre bredden i truppen, men manager Teddy Sheringham har også været ude og hente spillere, som han håber, kan begå sig på førsteholdet med det samme.
Røverkøbet over dem alle, må siges at være indkøbet af den tidligere engelske landsholdsspiller
Jonathan Woodgate
. Det er muligt, at den tidligere Spurs spiller har været meget plaget af skader gennem sin karriere, men en ting er i hvert fald sikkert og det er, at han pynter gevaldigt i forsvaret hos The Bluebirds.
Derudover er det også lykkedes for Teddy Sheringham at overtale
Aaron Ramsey
til endnu en sæson i den blå Cardiff trøje. Den unge waliser er igen hentet på en lejeaftale hos Arsenal. En anden spiller, der også er hentet ind på en lejeaftale, er Manchester City fløjspilleren
Adam Johnson
. Den unge englænder var simpelthen blevet tilovers pga. den flod af stjernespillere, som The Citizens har indkøbt i sommerens løb.
De sidste spillere, der er blevet hentet i denne omgang, er begge spillere til angrebet. Her er der tale om engelske
Matt Derbyshire
, der er blevet hentet hjem til England efter et mindre vellykket ophold hos græske Olympiakos og så hollandske
Nordin Amrabat
, der ligesom Adam Johnson var blevet tilovers i hans klub PSV Eindhoven, men som må betegnes som en væsentlig forstærkning af Cardiff offensiven.
Det er dog ikke kun blevet til lutter spillerindkøb hos Cardiff. Man har også sagt farvel til en håndfuld af de spillere, der var med til at sikre klubben oprykning i sidste sæson.
Transfers
>>>>>>>>
Den mest markante af de spillere, der har forladt Cardiff, er uden tvivl franske
Bernard Mendy
, der er skiftet til Paris SG. Mendy nåede en sæson i Cardiff og ender faktisk med at blive en helt god forretning for The Bluebirds, da han i sommerpausen sidste år blev hentet til klubben på en fri transfer.
Det er også blevet til et farvel til tyrkiske
Yildiray Bastürk
, der ligesom Mendy også kom til klubben på en fri transfer i sidste sæson, men modsat franskmanden fandt Bastürk sig aldrig for alvor til rette i klubben. Det er ligeledes blevet til et farvel til de to centrale forsvarsspillere
Mark Hudson
og
Chris Riggott
, der begge blev sorteret fra af Sheringham, da det skulle afgøres, hvem der skulle satses på i det centrale forsvar.
Hudson er blevet solgt til Sheffield United, mens Chris Riggott har forladt klubben på fri transfer, ligesom den aldrende ankermand
Gavin Rae
.
Udover disse spillere, er der også en række lejeaftaler, der er udløbet og her har man mistet en af sidste sæsons helt store stjerner i walisiske Craig Bellamy. Manager Sheringham har flere gange forsøgt, at få tilknyttet den hurtige angriber på en fast aftale, men lønkravene fra Bellamys side var ganske enkelt for store til, at klubbens økonomi kunne klare det.
Dette var et lille overblik over de forskellige handler, der er sket indtil videre hos The Bluebirds, men der er som nævnt stadig lidt over to uger tilbage af august måned, så det er langt fra sikkert, at vi har set den sidste handel hos The Bluebirds inden transfervinduet lukker i d. 31. august.
Logged
Gabe
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: (#9) The Bluebirds
«
Svar #49:
22 Feb 2011, 08:43 »
Hey Metsu.. Er som altid stor tilhænger af dine blogs. Er vild med den måde du bygger dine blogs op på samt måden du skriver på. Jeg bliver fanget! Derudover er Cardiff et spændende klubvalg. Ved du om der kan være problemer mht. deltagelse i Europa, når du engang kvalificerer dig?? Mener at FA irl for et par år siden i forbindelse med FA-cuppen var ude og slå fast, at de ikke ville give et walisisk hold engelsk licens til at spille ude i Europa, hvis et sådan hold formåede at vinde turneringen..
Logged
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#9) The Bluebirds
«
Svar #50:
22 Feb 2011, 17:51 »
Citat af: Gabe 22 Feb 2011, 08:43
Hey Metsu.. Er som altid stor tilhænger af dine blogs. Er vild med den måde du bygger dine blogs op på samt måden du skriver på. Jeg bliver fanget! Derudover er Cardiff et spændende klubvalg. Ved du om der kan være problemer mht. deltagelse i Europa, når du engang kvalificerer dig?? Mener at FA irl for et par år siden i forbindelse med FA-cuppen var ude og slå fast, at de ikke ville give et walisisk hold engelsk licens til at spille ude i Europa, hvis et sådan hold formåede at vinde turneringen..
Hejsa Gabe
Tak for de pæne ord
Det glæder mig, at jeg kan fange din opmærksomhed, selvom jeg ikke har lavet så meget om på opsætningen/sammensætningen af mine blogs gennem årenes løb
Hvis det passer, det du skriver, så håber jeg sandelig, at FM11 for en gang skyld ikke er realistisk, da det virkelig ville være nederen, hvis FA gik ind og tog min licens til europæisk fodbold, hvis det lykkes for mig at få Cardiff så langt op i tabellen
Endnu en gang tak for kommentaren.
Logged
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#10) The Bluebirds
«
Svar #51:
27 Feb 2011, 23:37 »
Pr. 31.08.2011
Premier League – August 2011
- Velkommen til Cardiff!
Aston Villa - Cardiff City 0-0 (0-0)
Stephen Ireland, Aston Villa udvist (28)
MOM: Jonathan Woodgate, Cardiff (8.2)
Tilskuere: 41.452
Premier League - 1. spillerunde fra Villa Park, Birmingham
Aston Villa (4-4-1-1):
Friedel - Young, Dunne, Collins, Dorsin – Gervinho, Cork, Warnock, Young – Ireland - Agbonlahor
Cardiff City (4-2-3-1):
Smithies - Blake, Woodgate, Gyepes, Naylor - Ramsey, Berson – Amrabat, Kapo, Johnson - Chopra
Nerverne sad forståeligt nok udenpå tøjet, da Cardiff Citys første Premier League sæson nogensinde blev fløjtet i gang på Villa Park.
The Bluebirds virkede meget tynget af situationen og blev presset langt tilbage af hjemmeholdet i kampens indledning. Det blev til flere kæmpe chancer ved Agbonlahor, Young og Ireland, men det manglede i den grad koldblodighed hos de offensive spillere fra Villa. Efter en lille halv times spil dummede en overtændt Stephen Ireland sig ved at kaste sig ind i en tackling mod Jonathan Woodgate med strakte ben og den forseelse blev helt fortjent takseret til et rødt kort af dommer Todd.
Udvisningen ændrede ikke meget ved kampens forløb, der fortsatte med hjemmeholdet i førersædet, men igen blev chancerne enten misbrugt eller også var træværket i vejen for The Villains. Cardiff kom frem til enkelte chancer i anden halvleg og især kampens bedste spiller, Jonathan Woodgate var tæt på at score i sin debutkamp, men han måtte se sit hovedstød prelle af på overlæggeren.
Sæsonens første kamp endte altså med en pointdeling, som især Cardiff kan være meget tilfredse med, mens hjemmeholdet nok kan takke Stephen Ireland for, at de ikke fik den velfortjente sejr mod Sheringhams mandskab.
Cardiff City - Tottenham 2-4 (1-2)
0-1 R.v.d. Vaart (str 30)
1-1 Adam Johnson (37)
1-2 Vedran Corluka (43)
1-3 Jermain Defoe (65)
2-3 Aaron Ramsey (70)
2-4 Luka Modric (86)
MOM: Tom Huddlestone, Tottenham (8.3)
Tilskuere: 26.000 (udsolgt)
Premier League - 2. spillerunde fra Cardiff City Stadium
Cardiff City (4-2-3-1):
Smithies - Blake, Woodgate, Gyepes, Naylor - Ramsey, Berson – Amrabat, Kapo, Johnson - Chopra
Tottenham (4-4-1-1):
Gomes - Corluka, King, Dawson, Assou-Ekotto – Van der Vaart, Huddlestone, Palacios, Bale – Modric - Crouch
Velkommen til Premier League, Cardiff!
Oprykkerne fik for alvor kærligheden at føle i sæsonens første hjemmekamp mod et af topholdene i Premier League, Tottenham. Spurs spillerne lagde allerede fra kampens start af pres på hjemmeholdet og efter en halv time kom de da også fortjent foran ved en scoring af den hollandske stjerne Rafael Van Der Vaart på straffespark.
Hjemmeholdet kæmpede bravt videre og det lykkedes hurtigt for nyerhvervelsen Adam Johnson at udligne. Scoringen betød dog ikke ret meget, da Spurs højrebacken Vedran Corluka bragte gæsterne foran igen kort før pausen.
Der var aldrig rigtig tvivl om udfaldet af kampen i anden halvleg, der også blev domineret af de hvidklædte gæster, som bragte sig yderligere foran ved Defoe og på trods af en flot scoring fra Aaron Ramsey, slukkede gæsternes kroatisk troldmand Luka Modric alt håb til sidst i kampen med sin scoring til 4-2.
Tilskuerne, på det udsolgte Cardiff City Stadium, fik altså valuta for pengene, men spændingen manglede for alvor, da der aldrig var tvivl om udfaldet af en kamp, som forhåbentlig ikke giver et korrekt billede af, hvordan resten af Cardiffs sæson kommer til at forme sig.
Preston - Cardiff City 2-3 (0-1)
0-1 Michael Chopra (45)
1-1 Chris Brown (66)
1-2 Michael Chopra (59)
1-3 Michael Chopra (75)
2-3 Adam Barton (84)
MOM: Michael Chopra, Cardiff (9.4)
Tilskuere: 9.786
Ligacup - 2. runde fra Deepdale, Preston
Preston (4-4-2):
Henderson - Jones, Nolan, Morgan, Davidson - Mayor, Russell, Coutts, Parry - Brown, Hayes
Cardiff City (4-4-2):
Marshall - Blake, Woodgate, Goncalves, Djakpa - Burke, Randall, Ramsey, Johnson - Amrabat, Chopra
Topprioriteten for Cardiff i denne sæson er uden tvivl overlevelse i Premier League, hvilket betyder, at en turnering som Liga Cuppen ikke står højt på Sheringhams liste over prioriteter, så 2. runde kampen mod Preston blev brugt til at eksperimentere en lille smule med det taktiske koncept, hvilket lykkedes meget godt.
Kampen var meget lige, men selvom der var blevet plads til en række nye spillere i startopstillingen hos The Bluebirds, flød spillet ganske godt for gæsterne og især Michael Chopra var i fantastisk spillehumør og angriberen blev fortjent kåret til kampens bedste spiller efter hans flotte hattrick.
I tredje runde af Liga Cuppen venter endnu et hold fra The Championship i form af Derby County, men til denne kamp er det Cardiff, der har hjemmebanefordelen.
Wigan Athletic - Cardiff City 1-1 (0-0)
0-1 Michael Chopra (90+4)
1-1 Franco di Santo (90+6)
MOM: Franco di Santo, Wigan (7.5)
Tilskuere: 21.942
Premier League - 3. spillerunde fra DW Stadium, Wigan
Wigan (4-2-1-2-1):
Kirkland - Stam, Mosquera, Boyce, Figueroa - Diame, McCarthy - Watson - Boudebouz, Mierzejewski - di Santo
Cardiff City (4-4-2):
Marshall - Blake, Woodgate, Goncalves, Djakpa - Burke, Randall, Ramsey, Johnson - Amrabat, Chopra
Det blev til genvalg for samtlige 11 spillere, der var med til at vinde i Preston i midtugen, til dagens kamp mod Wigan, hvilket også betød, at Sheringham igen spillede med den 4-4-2 taktik, som også var hans foretrukne i sidste sæson.
Kampen var ikke specielt velspillet eller underholdende for den sags skyld. De to mandskaber lignede allerede fra kampens start to hold, der gerne ville sælge kampen for et enkelt point.
Vi skulle også helt frem til kampens overtid, før der for alvor kom gang i den, men så skete der til gengæld også rigtig meget. Først bragte brandvarme Michael Chopra udeholdet foran i det fjerde minut af overtiden, som skulle være på netop fire minutter og samtlige på stadion var da også overbeviste om, at det var sejrsmålet, som blev scoret af Chopra, men de tog så grueligt fejl.
Af en eller anden ukendt årsag havde dommer Kevin Friend nemlig lagt endnu mere tid til og i disse minutter lykkedes det på mirakuløs vis for hjemmeholdet at udligne ved Franco di Santo. At kampen endte uafgjort var der ikke meget at sige til, men måden det skete på, må virkelig pine Teddy Sheringham og hans spillere, da der ikke var den mindste grund til, at der skulle lægges hele syv minutter til i dagens opgør.
Nye spillere til Cardiff!
Ismael Aissati
Sofiane Feghouli
Teddy Sheringham havde i løbet af sommerpausen hentet hele tolv nye spillere til Cardiff, men det stoppede ikke manageren i at hente yderligere et par forstærkninger i de sidste par dage af transfervinduet.
De to forstærkninger er begge af offensiv karakter og den første, der blev hentet ind var den 23-årige hollænder
Ismael Aissati
, der kommer til fra PSV for 6.250.000 kr. Udover den unge hollænder har Sheringham også valgt at investere i den 21-årige
Sofiane Feghouli
, som længe har været udråbt som den næste Zidane, men som stadig for alvor mangler at slå igennem, hvilket han nu vil forsøge at gøre i den walisiske klub.
Imens der er blevet sagt goddag til Aissati og Feghouli, har man også sagt farvel til en af sine egne i Cardiff. Det er den unge højreback
Darcy Blake
, der har valgt at skifte til Championship klubben Coventry efter en kontrovers med Teddy Sheringham. Den unge spiller var sidste år registreret som klubbens viceanfører, men op til denne sæson blev dette hverv taget fra Blake og det var altså nok til, at han ville væk fra klubben. Transferen kaster 10.000.000 kr. af sig til The Bluebirds, men samtidig efterlader det Teddy Sheringham med et problem i forsvaret, da der reelt set kun er Adam Matthews tilbage, der har kvaliteten til at spille højre back.
Logged
PauNicolai
Lilleputspiller
Offline
Sv: (#10) The Bluebirds
«
Svar #52:
28 Feb 2011, 14:26 »
Jeg elsker din cardiff blog forsæt med den...!!!!!
Har du evt ss med din trup fra den nye sæson???
tænkte på om hvorfor du ikke skriver om de spiller du har forlænget kontrakten med eller har du ikke forlænget med nogle spiller..
«
Seneste Redigering: 28 Feb 2011, 14:55 af PauNicolai
»
Logged
"When I scorer I don't celebrate.
Its my job,
does a postman
celebrate when he
delivers post?
Mario Balotelli"
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#10) The Bluebirds
«
Svar #53:
28 Feb 2011, 19:27 »
Citat af: PauNicolai 28 Feb 2011, 14:26
Jeg elsker din cardiff blog forsæt med den...!!!!!
Har du evt ss med din trup fra den nye sæson???
tænkte på om hvorfor du ikke skriver om de spiller du har forlænget kontrakten med eller har du ikke forlænget med nogle spiller..
Det glæder mig, at du kan li' min blog
Jeg regner med at lave en en trupgennemgang i den næste update, transfervinduet skulle jo lige lukke først
Hvad siger I til det nye layout med kampreferaterne, er der for meget tekst til de enkelte kampe?
Logged
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#10) The Bluebirds
«
Svar #54:
01 Mar 2011, 10:45 »
Citat af: Metsu1 28 Feb 2011, 19:27
Hvad siger I til det nye layout med kampreferaterne, er der for meget tekst til de enkelte kampe?
Jeg har lige oprettet en afstemning ang. ovenstående spørgsmål, da jeg gerne vil have lidt hjælp til mit fremtidige lay-out.
På forhånd tak for hjælpen
Logged
PauNicolai
Lilleputspiller
Offline
Sv: (#Afstemining) The Bluebirds
«
Svar #55:
01 Mar 2011, 14:43 »
Jeg syntes det er fint, med det nye system men jeg ville elske hvis du brugte endnu flere ressourcer på grafikken, men det er nok fordi det er det der fanger mig mest..
) nok også det mest besværlige at lave..
Hvornår regner du med næste update ??
Logged
"When I scorer I don't celebrate.
Its my job,
does a postman
celebrate when he
delivers post?
Mario Balotelli"
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#Afstemining) The Bluebirds
«
Svar #56:
01 Mar 2011, 19:08 »
Citat af: PauNicolai 01 Mar 2011, 14:43
Jeg syntes det er fint, med det nye system men jeg ville elske hvis du brugte endnu flere ressourcer på grafikken, men det er nok fordi det er det der fanger mig mest..
) nok også det mest besværlige at lave..
Hvornår regner du med næste update ??
Jeg synes, jeg bruger rigtig mange ressourcer i forvejen
(har ikke så mange til rådighed), men hvis jeg kunne finde ud af Photoshop, så ville jeg gerne gøre endnu mere ved grafikken, men jeg er en klovn til det
Jeg tror desværre, der går det meste af ugen, inden jeg har fået en update "skruet" sammen med en trupgennemgang
Logged
Mickelborg
Landsholdsspiller
Offline
Sv: (#Afstemining) The Bluebirds
«
Svar #57:
01 Mar 2011, 21:40 »
Kan godt lide dit nye layout. Det minder lidt om det gamle som du har haft i dine tidligere blogs
Og fed blog som altid fra dig
Logged
Brøndby IF - Tottenham hotspur
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#Afstemining) The Bluebirds
«
Svar #58:
02 Mar 2011, 19:37 »
Citat af: Mickelborg 01 Mar 2011, 21:40
Kan godt lide dit nye layout. Det minder lidt om det gamle som du har haft i dine tidligere blogs
Og fed blog som altid fra dig
Det er faktisk rigtig, det havde jeg ikke lige tænkt over, da jeg lavede det "nye" layout
Mange tak for de rosende ord og jeg tror, jeg kører lidt videre med den nye stil, så kan jeg jo altid skifte tilbage
Logged
Metsu1
Manager
Offline
Sv: (#Truppen 11/12) The Bluebirds
«
Svar #59:
08 Mar 2011, 22:49 »
Cardiff truppen 2011/2012
- Har The Bluebirds, spillerne til at klare sig i Premier League?
Målmænd
David Marshall
Alex Smithies
Tom Heaton
Det er ikke det store, der er sket på målmandspositionen i løbet af sommeren hos Cardiff, men bredden på positionen er dog blevet forstærket med indkøbet af den unge englænder Alex Smithies, som også ligner fremtidens mand i buret for The Bluebirds.
Pladsen som første målmand i klubben ligner en kamp mellem sidste års førstevalg David Marshall og den nye mand Alex Smithies, men fordelen ligger klart hos David Marshall, der har erfaringen i forhold til den unge Smithies.
Tredjevalget bliver uden tvivl Tom Heaton, som faktisk ligner en spiller, der er på vej ud af klubben i næste transfervindue. Han har ikke fået chancen for at udvikle sig hos Cardiff i form af spilletid og med indkøbet af den unge Smithies ser vejen til førsteholds fodbold håbløs lang ud for englænderen.
Ser man på niveauet hos de tre målmand i forhold til resten af Premier League, så ligger det meget på det jævne, men pga. bredden med tre solide målmænd, så bliver det til en karakterer på tre ud af fem logoer til målmandsposten hos The Bluebirds.
Forsvar
Adam Matthews
Paul Quinn
Jonathan Woodgate
Gábor Gyepes
Anthony Gerrard
Aaron Amadi-Holloway
Lee Naylor
Constant Djakpa
José Goncalves
Calum Davenport
Med indkøbet af den tidligere engelske forsvarsspiller Jonathan Woodgate blev forsvarskæden hos The Bluebirds forstærket markant, men status er dog stadig, at der mangler kvalitet i forsvaret hos Cardiff.
Det er især på backpladserne, at det ser lidt tyndt ud. I venstre side skal man enten satse på rutine i form af Lee Naylor eller på den mere energiske, men knap så rutinerede Constant Djakpa. Et valg, der ikke ser helt nemt ud for manager Teddy Sheringham.
I højre side tegner der sig et mere klart billede af, hvem der er førstevalget i Sheringhams øjne. Det ser ud til, at det bliver den unge Adam Matthews, der skal udfylde rollen som højre back og det vil nok især glæde klubbens fans, at manageren vælger at satse på en af klubbens egne spillere. Skulle Matthews blive skadet, ser det straks værre ud, idet man kun råder over Paul Quinn som reserve og uden at forklejne Quinn, så ligner han ikke en, der har kvaliteterne til at spille Premier League, så man må håbe for The Bluebirds, at den unge Matthews kan holde niveauet fra sidste år og samtidig holde sig skadesfri.
Mens der mangler bredde og til dels kvalitet på de to backs, så er situationen væsentlig bedre i det centrale forsvar, hvor man råder over en del spillere, der samtidig også besidder et ganske højt niveau. Den store stjerne er naturligvis den føromtalte Woodgate, der kan blive en vigtig faktor i Cardiffs kamp om overlevelse. Det store spørgsmål i centerforsvaret er mere, hvem der skal være makker med Woodgate, men ud fra træningskampene og de første turneringskampe, så ligner det ungarske Gyepes, der bliver satset på, men skulle han ikke levere varen, så står spillere som bl.a. Goncalves og Gerrard klar i kulissen til at tage over.
Det bliver som sagt spændende at se, hvordan forsvaret hænger sammen hos Cardiff, men spiller for spiller, så bliver det kun til en middel karakter i form af to et halvt logo ud af de fem mulige.
Midtbane
Chris Burke
Olivier Kapo
Sofiane Feghouli
Peter Whittingham
Adam Johnson
Ismail Aissati
Marvin Zegelaar
Mathieu Berson
Aaron Ramsey
Stephen McPhail
Aaron Wildig
Paul-José M’Poku
Mark Randall
På midtbanen er der virkelig blevet handlet ind til den nye sæson, hvilket har styrket bredden og så er det samtidig nogle ganske fornuftige spillere, som Sheringham har fået lokket til Cardiff.
Hvis man undgår skader hos The Bluebirds, så har man faktisk en rigtig solid blanding på midtbanen, i form af den rutinerede Berson som den defensive kraft på den centrale midtbane, mens den unge lejesvend fra Arsenal, Aaron Ramsey skal sørge for det offensive aspekt på den centrale midtbane. Mens der er rimelig klarhed over, hvem Sheringham vil satse på, på de centrale pladser, så er der mere kamp om pladserne på kanterne, hvor der er flere spillere, der trænger sig på til en plads i startopstillingen.
Med indkøb af spillere som Aissati, Feghouli og lejeaftalen med Adam Johnson fra Manchester City, har Sheringham skabt et solidt fundament på fløjene, men hvem der er førstevalg på de to respektive positioner, er stadig et meget åbent spørgsmål. Umiddelbart ligner Adam Johnson og Ismael Aissati de oplagte valg, men kan en spiller som Feghouli få gang i det spil, der en overgang gjorde ham til en af de mest eftertragtede talenter i fodboldens verden, så kan han meget vel fortrænge enten Aissati eller Johnson fra startopstillingen. Derudover er der også tilstrækkelig kvalitet i spillere som Chris Burke, Peter Whittingham og Olivier Kapo til at de kan blande sig, mens de resterende spillere nok må indfinde sig med roller som reserver og begrænset spilletid .
Midtbanen er en kæde med mange interessante navne hos Cardiff og med mest kvalitet, hvilket giver en pæn karakter i form af tre og et halvt logo.
Angreb
Nordin Amrabat
Sebastian Grax
Michael Chopra
Matt Derbyshire
Nathaniel Jarvis
Hos Cardiff har man fem angribere til rådighed, men det er nok kun fire af disse, der kommer i betragtning til førsteholdet i denne sæson, idet den unge Nathaniel Jarvis simpelthen ikke har niveauet til Premier League endnu og spørgsmålet er vel egentlig, om han nogensinde får det.
Hvis det ender med at blive den sædvanlige 4-4-2 taktik, som Teddy Sheringham vil benytte sig af, så ligner Michael Chopra og Nordin Amarabat det makkerpar, som manageren vil satse på, men Derbyshire og Grax er begge spillere, der har kvaliteten til at spille fra start, hvis de andre ikke leverer varen, så det må siges, at der er en god og sund konkurrence om pladserne i Cardiff angrebet.
Ud fra betragtningen om, at det nærmest er fire lige gode angribere, der er i Cardiff truppen og som alle fire besidder en vis kvalitet, så bliver det til en karakter lige over middel i form af tre ud af fem logoer til denne kæde.
Logged
Sider:
1
2
3
[
4
]
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »