The difference

 

[-RVM-]

Selvom det er meget tidligt, vil jeg allerede gerne nu betegne dette som den bedste blog jeg nogensinde har læst herinde. Hvor det vildt! Alt er som det skal være, historien er god og fangende og kan især godt lide at du varierer i synsvinkel fra update til update så det ikke bliver det samme hver eneste gang. I sær de updates fra managerens synsvinkel er fantastisk!
Alt det andet som grafik og opsætning osv sidder også lige i skabet, nu glæder jeg mig bare til at høre om hvordan din sæson går

[The Red]

Jeg er sku imponereret Krile!

Det niveau du ligger for dagen i den her blog indtil videre, er virkelig beundringsværdigt. Jeg har efterhånden læst en del af dine blogs, og syntes det er fedt at se den udvikling du har gennemgået. Du har altid skrevet godt, bevares, men du er blevet ufattelig god til det malende og beskrivende skriftsprog, som er så svært at mestre. Du formår virkelig at fange dine læsere, og holde fast i dem.
Med dig tilbage med en blog er der kommet en hård konkurrent til os andre bloggere!

Glæder mig meget til at læse mere fra dit tastatur i den her blog!

[Krile]

Selvom det er meget tidligt, vil jeg allerede gerne nu betegne dette som den bedste blog jeg nogensinde har læst herinde. Hvor det vildt! Alt er som det skal være, historien er god og fangende og kan især godt lide at du varierer i synsvinkel fra update til update så det ikke bliver det samme hver eneste gang. I sær de updates fra managerens synsvinkel er fantastisk!
Alt det andet som grafik og opsætning osv sidder også lige i skabet, nu glæder jeg mig bare til at høre om hvordan din sæson går

Mange tak for de meget flotte ord -RVM-. Jeg kan godt love dig at updatesne kommer til at være den samme slags hele tiden, da jeg så går død i at skrive det. Igen tak for de flotte ord. Jeg håber du vil læse med videre

Jeg er sku imponereret Krile!

Det niveau du ligger for dagen i den her blog indtil videre, er virkelig beundringsværdigt. Jeg har efterhånden læst en del af dine blogs, og syntes det er fedt at se den udvikling du har gennemgået. Du har altid skrevet godt, bevares, men du er blevet ufattelig god til det malende og beskrivende skriftsprog, som er så svært at mestre. Du formår virkelig at fange dine læsere, og holde fast i dem.
Med dig tilbage med en blog er der kommet en hård konkurrent til os andre bloggere!

Glæder mig meget til at læse mere fra dit tastatur i den her blog!

Mange mange tak for den flotte kommentar. Det er altid dejligt at få ros, men det luner lidt mere, når det kommer fra en så god blogger som dig. Jeg vil forsøge at holde niveauet højt i de, forhåbentlig mange, kommende updates.


Til interreserede kan jeg fortælle at jeg ikke har tid til at ligge en update op idag, men jeg regner med at smide en eller to op imorgen

[Krile]

Af James Johnson| 24. August 2010
Status quo. Det er hvad man næsten kan tale om. De ellers så flittigt benyttede svingdøre, blev forholdt på det absolutte minimum under dette års transfervindue i Derby, og har det har resulteret, at Poul Trollope kun har sat gang i disse en enkelt gang indtil videre i dette transfervindue.

Silly Season er som altid både elsket og frygtet af både klubber og af fans. Det er her en klub kan vise sine ambitioner med et stjerneindkøb, men det er også her klubber kan vise mangel på samme, hvis man i sidste øjeblik kikser en ventet transfer. For de fleste ender det godt, men for andre ender det skidt. Skidt i den forstand, at man får en masse skuffede fans, der måske går med indtryk af at man intet har gjort for at forstærke sig. Omvendt kan det være gået så godt, at selv de mest pessimistiske fans bliver overbevist om klubbens intensioner. Klubberne ender med at blive hadet eller elsket. Sådan er Silly Season.

Det var sagt med det samme at waliseren fandt Derby-truppen aldeles komplet, og herfra kunne man jo så let som ingenting, tolke den stilstand der stod for døren. Men et enkelt indkøb til førsteholdet, er det det dog blevet til, udover de fire spillere som blev hentet ind på lejekontrakter. Den tidligere Heracles og Helmond Sport-spiller, Marc Höcher, slår nu sine folder for den engelske klub, og det efter en handel der eftersigende blot skulle have kostet Derby en halv million kroner. Den diblestærke højrefløj er formentlig sikret en startplads på holdet, da man er noget svagt besat på denne position.

Filosofien om, at når der kommer nogen til må andre forlade klubben, kommer i denne omgang til at holde stik. Det er nemlig lykkes for otte ungdomsspillere at løsrive sig fra den engelske klub, og er i stedet rejst ud på jagt efter den spilletid, de ikke kunne finde i Derby. Disse lejekontrakter skulle eftersigende tjene udgifterne ved købet af Höcher ind igen, bare ved sparede lønkroner.

Til sidst har Poul Trollope sikret Derby County, to fremtidige spillere på førsteholdet. Her er der tale om de to ungdomsspillere Moses Barnett og Gaël Nlundulu.  Begge kommer på en fri transfer, fra store klubber, hvor de mærkeligt nok, ikke har fået forlænget deres kontrakter med henholdsvis Everton og Portsmouth. I Derby kommer de til at starte som reservespillere, men man håber på, at de i fremtiden kan komme til at spille på klubbens førstehold.

*****

[Krile]

Tredje kapitel|3. September 2010
Som han stod der, gennemvædet af sved, efter en af sensommerens kolde aftner, kunne han ikke holde smilet tilbage. Alle var på hjem, men han var ikke helt klar. Ikke endnu. Han følte han havde præsteret noget. Noget større end forventet. I virkeligheden var det blot et bump på klubbens vej mod toppen – men for ham følte det som de første spæde skridt. At stå med pokalen havde været drømmen, men han havde været i tvivl lige siden han så modstanderens navn blive trukket op af bowlen.  Som en tåget vinter morgen, havde han været uvis om sit holds styrke. Birmingham skulle besejres, men kunne de det?

Efter enogtyve nervepirrende minutter havde han dog ladet tvivlen lægge, og ladet euforien overtage ham. Ladet den boble rundt i blodet og mærke hvordan smilet ikke længere kunne holdes tilbage. Det var hans spanske lejesvend, der havde været i kontakt med de højere magter, og så var Premier League holdet blevet reduceret til statister – modsat af hvad resten af verden, og egentligt også ham selv, havde forventet. Et kvarter senere bragte hans engelske forsvarstalent, ikke blot håbet op på et nyt stadie, men bragte også en vished så klar som det pureste guld. For første gang, siden han stod der, ansigt til ansigt med udfordringen, syntes han orkanen havde aftaget i styrke, og at byen, klubben samt målet lyste mere klart end nogensinde før.

Han havde fulgt med på sidelinjen, da klubben sejlede ned ad den destruktive allé, der havde bragt skibet ud af kurs. Helt derud hvor det var på vej til at synke. På vej til at forsvinde fra havoverfladen. Forsvinde til et liv langt under dets værdighed. Selvom skyerne nu lettede og uvejret lysnede, havde det ikke været smertefrit. Der var stadig lang vej endnu. Måske var det også derfor han ikke blev overrasket, da favoritterne fik reduceret, og hjemmepublikum fandt gejsten og glæden ved spillet frem igen.

Selvom han godt var klar over fansene stod bag klubben, stod bag ham, til en vis grad, og stod bag holdet. Følte han sig alligevel benovet over at stå overfor de medrejsende fans, der tiljublede deres helte, efter dommerens sidste fløjt. Den spænding der havde været under opsejling, var forsvundet som dug for sommersolen, efter hans engelske angriber havde sat realiteterne på plads i overtiden. Han følte sig ikke mægtig, men noget der nærmede det. Han havde endelig betalt lidt tilbage til de fans, som glædeligt mødte op ved hver eneste kamp. Endelig havde de. Deres fans, noget at være stolte af. Noget de kunne fejre, efter alle disse år.

Efterhånden som bladene faldt ned fra træerne og lod de nøgne træer stå tilbage, blot beskyttet af bark, følte han en sidste gang den uskyldige sommerbrise varme ham. Som hans stod der, skævende op mod den mørke sensommeraften følte han sig tilfreds. Faktisk mere end tilfreds. Alt var jo gået som håbet. Faktisk var det gået bedre end håbet. De havde gjort forskellen.

*****

Ligacup 2. runde
Birmingham vs. Derby County
0:1 Alberto Bueno - 21. min.
0:2 Jordan Spence - 36. min.
1:2 Barry Ferguson - 90+1
1:3 Nile Ranger - 90 + 3

[Fidde1995]

Super god blog du har her Krile!
Jeg glæder mig allerede til næste update

KIU!

[Erzael]

Ét ord. Fantastisk!

[Krile]

Af James Johnson| 1. september 2010
TRUPPEN
Her få dage inde i den nye sæson, har vi valgt at bringe en anerlyse af de forskellige trupper i The Championship og idag er turen kommet til Derby. Deres trup er blevet gransket og drejet af James Johnson, som her kommer med sin vurdering af The Rams.

MÅLMÆND
Stephen Bywater - Mats Mørch
Målmandspositionen er måske klubbens allersvageste position, i hvert fald hvis man kigger på bredden. Her er kun to målmænd, hvoraf den ene bare er sytten år. Den klare og indtil videre urørte etter i buret, er Stephen Bywater. Englænderen har vist sig loyal overfor Derby i de seneste mange sæsoner, og meget tyder på, at den refleksstærke keeper kunne tage mindst et årti mere, som sidste skanse. Som andet valg har man den unge nordmand Mats Mørch, på bare sytten år. Han kom til klubben lige før Trollope kom til klubben, og det er usikkert om waliseren selv ville have købt ham. Han er dog klubbens eneste reservemålmand, og derfor bliver man nød til at holde på ham indtil man finder noget bedre.

FORSVARET
Russel Anderson - Dean Leacock - Jordan Spence - Moses Barnett - Shaun Barker - Jake Buxton - John Breyford - Seamus Coleman - Gareth Roberts
Førstevalget i den bagerste kæde virker næsten ligeså sikkert, som valget af målmanden gør det. Shaun Barker er den helt store stjerne, og sammen med Jordan Spence udgør han et stærkt midterforsvar. Når man så samtidig har lejemanden Seamus Coleman på den ene back, godt hjulpet af Gareth Roberts på den anden, findes der næppe et meget stærkere forsvar i The Championship. Det eneste negative ved dette forsvar er dog, at man mister halvdelen af det efter sæsonen. Umiddelbart virker centralforsvareren, Russel Anderson, slet ikke stærk nok, til at kunne slå hverken Spence eller Barker af posten. Til hans held, kan det måske komme til hans fordel, at Spencer, muligvis forsvinder efter sæsonen. Leacock, Buxton, Moses og Brayford er alle reservespillere, men har alle niveau til at spille en kamp eller to i The Championship. 

MIDTBANEN
Miles Addison - Robbie Savage - James Bailey - Emmanuel Frimpong - Paul Green - Marc Höcher - Stephen Pearson - David Martin - Tomasz Cywka - Gaël Nlundulu - Kris Commens
Der spekuleres stærkt i hvordan Louis Nott, har tænkt sig at benytte nyindkøbet Marc Höcher. Umiddelbart kunne indkøbet indikere på, at han har tænkt sig at spille mere bredt, end man ellers har været vandt til at se Derby spille. Hvis han gør det, er han næsten selvskrevet til den ene fløj. Miles Addison er en meget oplagt kandidat til den defensive midtbane. Et job som han normalt klarer til perfektion hver gang. Sammen med Paul Green eller Frimpong, danner han en fantastisk centralmidtbane. På den tilbageværende kant kan der vælges mellem flere prominente navne, såsom Commens og Martin. Det tyder dog på, at det bliver skotten der trækker det længste strå her.

ANGRIBERNE
Chris Porter - Nile Ranger - Alberto Bueno
Det er langt fra det bredeste angreb i verdenen, og det er måske her, holdet er mest svækket. Hvis skader kommer på det forkerte tidspunkt, kan det for alvor give problemer. Men i sådanne tilfælde, har man yderligere nogle folk, som Cywka og Commens, der sagtens kan tage en kamp eller to i angrebets tegn. Umiddelbart forventes det, at Paul Trollope vil bruge Spanieren, Alberto Bueno, helt på toppen, så han med sine tekniske færdigheder, kan skabe usikkerhed i modstandernes forsvar. Alt i mens det forventes, at den hurtige englænder, Nile Ranger, tager pladsen ved siden af Bueno. Tredjemanden, Chris Porter, er næsten selvskrevet til en plads på bænken, som den eneste tilbageværende angriber. men er samtidig en aspirant til begge positioner, og hvis uheldet skulle være ude, så er han klart en mand med evnerne til at kunne tage over.

*****

Startopstilling

Stephen Bywater
Seamus Coleman - Shaun Barker - Jordan Spence - Gareth Roberts
Paul Green – Miles Addison
Marc Höcher                          -                          Kris Commens
Alberto Bueno - Nile Ranger

[Krile]

Tredje kapitel|5. september
Vækkeuret gav sig til at udstede høje og yderst irriterende momentariske hyl. Han vågnede langsomt og satte sig, så hurtigt op, at hjernen ikke længere syntes at kunne følge med kroppens skiftende position, fra liggende til brat siddende. Mens svimmelheden indtraf, prøvede han med øjnene at stille skarp på sine omgivelser. Hans tunge kørte rundt i den tørre mund, i et forsøg på at danne lidt mundvand. Han var tør i munden, mens svælget og halsen føltes ru. Det gav ikke nok og han så sig lidt forvirret om efter en flaske eller et glas, der kunne indeholde et par helbredende dråber. Han så ned på det nylagte gulvtæppe, og fik øje på en tom glasflaske, der aftenen forinden havde været fyldt op med vodka.

Vækkeuret hylede stadig, da han vaklede ud af sengen. Langsomt bevægede han sig over for at slukke det, og bemærkede til sin forundring, at selvom han nu havde slukket for det, hylede det stadig lidt for hans ører. Han smilede lidt skævt, da han fik øje på en reklame for en natklub der lå ved siden af vækkeuret på kommoden. Han samlede reklamen op. "Guistana's" stod der med farvestrålende bogstaver. Resten af forsiden var sort. Han vendte siden om, og så et billede af to kvinder i glædesrus og omfavnelse. Billedet var taget på natklubben. Under billedet var der et eksklusivt tilbud, der omfattede adgang til Guistana's og en flaske vodka. Han så over i den anden hånd, hvor han stadig havde den tomme klistrede flaske. Sikke en aften.

Vinden blæste næsten hans hue af, da han forlod lejligheden og begav sig ud i den engelske morgen. Morgensolen hang lavt og forvirrede hans trætte øjne, som desperat prøvede at holde fokusset. Men det var ikke lige til, og han måtte støtte sig til et træ, mens han lod øjnene indhente fokusset og sætte det på plads. Den varme sommerbrise var blevet erstattet af en mere kølig efterårsblæst, der blæste lige igennem hans sommerjakke. Et kort sekund overvejede han, om han skulle være blevet i den varme seng, men han fortsatte. Han havde ikke noget valg. 

Sekvenser fra aftenen før begyndte i korte øjeblikke, at blive oplyst på hans indre teatre. Langsomt begyndte han at huske detaljerne. Begyndte at huske hvorfor han havde ladet sig friste. Endelig nåede han frem til sin destination, og kunne åbne den tunge låge. Vinden hvirvlede bladene op omkring ham, da han begav sig op ad den lange sti. Efter det som føltes som et helt årti, nåede han den stejle trappe. Bestemt og med respekt gik han, et skridt af gangen, op ad den, og bankede på døren. Han kunne høre skridt og stemmer på den anden side. Skridtene nærmede sig, mens lyden af dem blev kraftigere og kraftigere. Døren åbnede sig, og der stod han. Hans mester. Vejviseren.

[united96]

Elsker din måde at skrive på! fantastisk blog!!

[asj89]

Elsker din måde at skrive på! fantastisk blog!!

Helt enig.

[Krile]

Af James Johnson| 27. oktober 2010
Derby County har været i konstant fremgang siden Paul Jonathan Trollope overtog styringen, men at man skulle komme så langt i Ligacuppen, havde end ikke supporterne turdet håbe på. Efter at have slået Premier League holdet Birmingham i Ligacuppens 2. runde, trak Derby endnu et Premier League hold, nemlig traditionsklubben Liverpool. En opgave der på forhånd så svær ud, men ikke helt umulig.

Inden kampen, på Anfield Road, havde flere store bookmakere sat Liverpool sejr til odds 1,75, mens en Liverpoolsejr hos mindre bookmakere kun gav 1,90 igen. Hverken spillerne eller ledelsen havde dog givet op på forhånd, og i optakten var kaptajnen og legenden Robbie Savage samt assistent-træneren John Metgod, ude og vurdere de to holds chancer helt lige. Liverpool var dog længere fremme i skoene, og lagde ikke skjul på de regnede med en sikker sejr.

Anfield Road 22-09-’10
Efteråret var ved at have godt fat i det engelske vejr, da Liverpool med den spanske målmand Reina i spidsen løb ind på på et kun halvt udsolgt Anfield, for at tage imod undertippede Derby County. Som vanen foreskriver, stod den legendariske The Kop-tribune dog bag deres hold fra første fløjt. Som mange andre engelske tophold, er Liverpool kendt og berygtet for disse hooligans, og de formåede da også i løbet af kampen at overdøve gæsternes medrejste fans.

Med deres ivrige tilhængere i ryggen, var det et aggressivt Liverpool hold, der satte kampen i gang, ved dommer Howard Webbs første fløjt. Kampen startede i et hæsblæsende tempo, hvor gæsterne formåede at spille godt med, og komme frem til kvalificerede chancer.  Det var de dog ikke ene om, og allerede i kampens første minut sendte den danske midtbane slider Christian Poulsen bolden op på den ene opstander. De næste ti minutter, fortsatte kampeb i samme høje tempo, om end de helt store chancer lod vente på sig.

Efter fjorten minutter, fik Kris Commens fodboldspillets største chance, da Bueno blev nedlagt i feltet. Skotten
formåede dog ikke at omsætte chancen til mål, da Riena hev en flot redning op af ærmet. Kampen fortsatte i det høje tempo, og blev samtidig bedre og bedre rent teknisk. I det tredvte minut, tog Commens revanche for det brændte straffespark. Han afdriblede Stephen Carr, og hamrede bolden op i det korte målhjørne, til stor ærgrelse for Liverpool holdet, der skuffede, måtte gå til pause, bagud med et enkelt mål.

Ved anden halvlegs start kom Liverpool blæsende ud, i forsøget på at komme tilbage i kampen. Efter ti minutter, gav den offensive satsning gevinst, da Kuyt fandt Babel i dybden, som sikkert scorede på en chanceløs Bywater. Efter målet forsvandt tempoet lidt ud af kampen, da begge hold tydeligvis stillede sig tilfreds med uafgjort.  Til trods for dette, gik der ikke længe førend udeholdet kom foran igen. På en ufarlig frisparksbold fra midten af banen, begik Carr et noget tvivlsomt straffespark på Bueno. Da Commens tidligere havde brændt chancen fra ellevemeterpletten, var det midtbanemotoren Robbi Savage, der fik chancen. Han var modsat sin holdkammerat helt kølig, og lagde bolden helt ud i den ene side, uden chance for Reina.

Da Liverpool ikke formåede at komme tilbage ovenpå straffesparksmålet, kunne Derby overraskende drage hjem fra Anfield med en sejr i bagagen, og en billet til næste runde, hvor Sheffield United ventede, denne gang hjemme på Pride Park. 

Pride Park 26-10-’10
Efter den flotte sejr over ”topholdet”, som en fremtrædende engelsk avis skrev, var samtlige billetter til kampen på Pride Park revet væk, og samtlige pladser på stadion var optaget da Howard Webb gjorde klar til at fløjtekampen i gang. Glæden på stadion var stor og stemningen nærmede sig det ekstatiske, da spilleme til stående applaus gjorde deres entré på stadionet. Allerede i kampens første minut var udeholdet dog tæt på at ødelægge stemningen, da Jordans Spences aflevering blev opfanget af en modstander. Chancen blev dog brændt på det skammeligste.

Ligesom i kampen imod Liverpool, lagde Derby ud i et højt tempo, og igen var det tæt på at resultere i et tidligt straffe, da Bueno faldt i straffefeltet, men til hele stadionets fortvivlelse, rystede dommer Webb afvisende på hovedet, og spillet kunne fortsætte. Efter ti minutter ødelagde Nick Montgommery lidt af festen på Pride Park, da han modtog bolden på egen halvdel og derefter løb udenom tre forsvarsspillere, inden han trak til siden, og koldt placerede bolden i hjørnet tættest på.

Seks minutter senere vendte den dårlige situation dog til det værre for Derby, da selv samme Montgomery atter satte tre forsvarsspillere af og scorede fra en spids vinkel. Allerede her var nogle af de mange Derby fans ved at gå, da alt lys syntes ude for hjemmeholdet. Men Hjemmeholdet ville dog ikke give op, og efter at have sundet sig et kort øjeblik, sendte Trollope sin mænd til fronten, i et pres på Uniteds mål.

Der skulle dog gå et kvarter på hver side af pausen, inden denne disposition gav afkast. Men da først Derby kom på tavlen, vågnede hjemme publikummet dog op. Da dette skete, må United spillerne uden tvivl have frygtet for kollapset, for presset mod Sheffields mål blev blot større og større, og United havde kun sporadiske kontraer.  Efter tooghalvfjerds minutter gav en af disse kontrafremstød dog den fornemmeste præmie, da den lejede United angriber, Bébé, meget ufortjent lukkede kampen endeligt med scoringen til 3:1.

I de sidste tyve minutter pakkede Sheffield United sig. Sejren syntes dog aldrig rigtigt i fare, end ikke da målscoren Bébé tabte en hovedstødsduel tæt ved bagerste målstolpe, der medførte at Derby nåede at reducere til 3:2. Da dette ikke ændrede sig yderligere, kunne Sheffield United glæde sig over en noget ufortjent sejr. Men når man ikke kan score på sine chancer, kan man ikke vinde og derfor er det Sheffield United og ikke Derby der er med i bowlen, når der trækkes lod til næste runde.

[Krile]

Fjerde kapitel|30. oktober 2009
Sommeren nærmede sig sin afslutning, og efterårets kolde vejr kom tættere på. Det blev mere og mere tydeligt for hver dag der gik. Den bidende vind havde for længst skudt bladenes løv ned fra træerne, og den havde ikke tænkt sig at stoppe der. Den hærgede stadig. Ledende efter nye mål at skyde efter. Nye mål at såre. Nye mål at dræbe. Dens eneste mission er tilsyneladende at hærde de få kroppe, der bevæger sig udenfor. Og den går ikke uden om ham. Vandreren.

Han har gemt sit ansigt under den sorte hætte, og kigger stift nedad mod jorden. Set ovenfra er han ikke andet end en plet, der næsten falder i et med jorden. Kun et skarpt øje vil kunne skimte, at han er der, og at han bevæger sig indad mod parken. Han er en af de eneste, der går her. Efter hans ansættelse og alt det stress det har medført, har han haft behov for at slappe af. Behov for at vandre uden destination, helt ud i det uvisse.

Da han et kort øjeblik hæver blikket fra jorden, og den vej han går på, ser han, at også solen har fortsat sin hvileløse vandring. Den står lavt nu og blinder de forbipasserende. De forsøger at knibe øjnene sammen; forsøger desperat skimte skikkelsen forude, men det lykkedes ikke. Alle bliver de blindt. Der er ingen, der kan se ham.

Han nyder denne vandring, hvor han er helt anonym, uden nogen kan se ham. Hvor ingen kan genkende ham, og stoppe ham. Her kan han gå og føle sig helt alene, mens han overvejer hvordan denne verden egentligt hænger sammen. Det er ikke lang tid siden han var ved at give op. Ved forlade jobbet. Ved at indtage den gamle og ufarlige stilling, hvor der ingen forventninger var. Men han er nød til at blive. Nød til at skabe forskellen.

*****

”Han kan stadig høre dem. Deres latter ved bordet. Deres gråd om aftenen. De savnede deres familier. Soldater tvunget ud i en krig, de aldrig vil kunne finde hjem fra. Hvis der da bare havde været et hjem. Deres stemmer hænger fast i hans hoved. ”

[Erzael]

Smukt Krile!   

[Krile]

Super god blog du har her Krile!
Jeg glæder mig allerede til næste update

KIU!

Mange tak Fidde

Ét ord. Fantastisk!

Mange tak Erzael

Elsker din måde at skrive på! fantastisk blog!!

Mange tak for rosen

Helt enig.

Tak til dig også

Smukt Krile!   

Jeg glad for du kan lide det



Update kommer engang i aften