'9' Blackpool F.C. - Drømmen om noget stort

 

[Elmander9]

Sulo.. Du ved godt at jeg læser dine blogs igennem 3 gange for at finde fejl fra nu af! Er du klar over det!?!??!?!?!??!?!

[Sulo]

Optaktsfasen påbegyndt

Jeg sad på mit tilrodede kontor sammen med min assistent. Vi diskuterede lystigt om løst og fast. Lige fra de seneste transferrygter, både nationalt og internationalt, til hvad lokalavisen havde valgt at bringe i deres daglige skriverier. Som regel ligegyldige historier som da en mand havde vundet 750 kr. i det lokale lotteri.

I dag prydede en yderst interessant artikel forsiden. Arsenal-manageren, Arsene Wenger, gav mig en hård velkomst i det fine selskab. Han udtalte, at han ikke spåede Blackpool nogen chancer for at overleve i Premier League. En påstand jeg ville modbevise. Mit fightende Blackpool-hold skulle nok lukke munden på den kæphøje franskmand, der altid havde en kommentar til de hungrende journalister. Altid var han i humør til at komme med en lang tale om, at dommerne var imod ham og hans hold. Eller også var banerne for svære at spille på. Jeg glædede mig allerede til mit første møde med franskmanden og hans ”Young Gunners”.

Inde i avisen fremkom endnu en spændende artikel. Avisen havde lavet en rundspørge blandt Blackpools indbyggere omkring mig og min ansættelse i Blackpool F.C. Heldigvis bakkede stort set alle op omkring min person. En meget lille procentdel mente dog, at jeg ville floppe som manager på grund af min uerfaring inden for managerfaget. Den lille skare af skeptiske fans satte sig som en usikkerhed i baghovedet. I alle mine overvejelser fremover skulle jeg gruble over enhvert lille aspekt i spillet, som kunne få skeptikerne til at kritisere mig. En ting jeg helst ville undgå. Jeg var blevet stillet på en svær mental opgave. Nemlig at slå Arsene Wenger i en dyst på ord og argumenter. Indtil videre førte han komfortabelt, men jeg skulle nok slå ham. Uanset omkostningerne.

Rent fodboldmæssigt havde vi planlagt seks træningskampe, inden det for alvor ville gå løs. Træningskampe handlede for mig ikke om sejr og mål, men mere om at få skabt et sammenspillet hold baseret på en stærk organisation og en solid og holdbar defensiv, der ville kunne stå distancen mod de stærke offensive kreatører i Premier League. Jeg ville gå efter konceptet med at spille til nul, for så var et point altid sikret. En svær og næsten umulig opgave at lægge på skuldrene af et ungt og uerfarent mandskab, som Blackpool er. En stor del af ansvaret lagde jeg på min anfører, Charlie Adam, da jeg følte, at han havde den fornødne erfaring, som jeg havde efterlyst i Blackpools trup.

De seks træningskampe ser således ud:

[Tash]

Jeg fik lige læse alle dine updates igennem, og jeg må sige, at det er en fantastisk blog, du er kommet i gang med. Det skriftlige er helt i top, og længden på dine updates er perfekt. Hverken for meget eller lidt tekst.

Det bliver spændende at se, hvad du kan få ud af det unge Blackpool-mandskab

[V-4-E]

Det ser absolut spændende ud det du har gang i her
Er jo selv stor Arsenal-fan, så det bliver et spændende møde :p

[Sulo]

Jeg fik lige læse alle dine updates igennem, og jeg må sige, at det er en fantastisk blog, du er kommet i gang med. Det skriftlige er helt i top, og længden på dine updates er perfekt. Hverken for meget eller lidt tekst.

Det bliver spændende at se, hvad du kan få ud af det unge Blackpool-mandskab

Det ser absolut spændende ud det du har gang i her
Er jo selv stor Arsenal-fan, så det bliver et spændende møde :p

Tak begge to. 

[Sulo]

Træningskampene

Part I

Som et led i min opstart hos Blackpool F.C. havde jeg arrangeret seks træningskampe mod fire hold fra de lavere divisioner, et reservehold fra Manchester og et tophold fra Fiorentina. Jeg ville bruge træningskampene til at få opbygget et

Stenhousemuir-Blackpool F.C. 0-1
Cheltenham-Blackpool F.C. 0-1
Mansfield-Blackpool F.C. 0-1

solidt og robust fundament. Derefter skulle midtbanen i et samspil, så selv Barcelona ville måbe. Til sidst var målet at få i gang i de få angribere som stod til rådighed. Disse tre aspekter skulle koges sammen til en stor grød, som skulle  overdrysses med kanel i form af tekniske detaljer og finesser. Til sidst den vigtige smørklat kendetegnet ved psyken. Evnen til at opsætte sig mentalt fra at spille en fysisk og kynisk mudderkamp i bunden af Coca Cola League 1 og til at spille på Old Trafford foran 75.000 fanatiske tilskuere skulle være helt på plads før forhåbningerne om overlevelse kunne indfries. Efter gennemgangen af mit Blackpool-hold og dets opsætning var jeg klar til de betydningsløse træningskampe, der kunne indikere den nuværende form og status på holdet.

Stenhousemuir – Blackpool F.C. 0-1 (0-1)

Muren i forsvaret,
Craig Cathcart

En kamp hvor vi var i kontrol hele kampen. Vi startede ud med at score efter 11 minutters spil, da DJ Campbell afdriblede tre konfuse forsvarere og sikkert og klinisk udnyttede chancen. 1-0 ved halvlegen. Midtvejs i 2. halvleg skulle vi prise os lykkelige for, at Stenhousemuirs angribere var aldeles ineffektive, idet de brændte i alt to friløbere. Ellers var kampen ikke noget at skrive hjem om, og da dommeren fløjtede af efter tre minutters tillægstid, kunne jeg sammen med resten af holdet glæde os over en velfortjent sejr. Eufori var der ikke noget af, og de vilde jubelscener udeblev ligeledes. 

Cheltenham – Blackpool F.C. 0-1 (0-0)
Igen en kamp der startede i et roligt tempo. Fokus var på den defensive del af spillet og ikke den offensive del. Det kunne læses på kampstatistikken, der kun talte et skud på mål efter en halv times spil. Lidt spænding kom der dog, da Keith Love stoppede Marlon Harewood i hans færd mod målet. Rødt kort og et tidligt bad til forsvareren. Inden pausen nåede både overliggeren og stolpen at stå i vejen for en scoring til os. Vi måtte dog gå slukørede i omklædningsrummet. En mand i overtal og ingen mål. Ikke ligefrem hvad jeg havde håbet. Jeg gav spillerne en opsang, og den så ud til at virke, da Marlon Harewood otte minutter inde i 2. halvleg driblede sig igennem fire mand og sikkert satte kuglen i kassen. Målet skulle senere vise sig at blive kampens eneste. Til sidst i halvlegen fremkom chancerne som regn på en dansk efterårsdag. Dog blev chancerne ikke udnyttet, og kampen endte 1-0. Igen, igen.

Mansfield – Blackpool F.C. 0-1 (0-1)
Fejl på fejl på fejl. Fem ord der kendetegnede første halvdel af 1. halvleg. Vi kunne ikke få bare tre afleveringer til at hænge sammen, og Mansfields spil så ikke bedre ud. Vi blev dog hjulpet på vej af Mansfields målmand, Alan Marriott, der lavede selvmål i forbindelse med et langskud på overliggeren. Halvleg. Efter pausen gik vi på cruise control og kørte en sikker sejr hjem. Sejren på 1-0 gentog sig, og det var yderst tilfreds med, da vi igen holdt nullet. Den defensive organisation er på plads, midtbanen er sammenspillet og angriberne er kommet godt i gang. Tilfredsheden stod malet i ansigtet på mig hele vejen hjem i bilen.

[Sulo]

Træningskampene

Part II

Blackpool F.C. – Manchester United reserver 2-1 (1-0)
Vi startede som lyn og torden, og kom allerede efter 10 minutter foran. Troede vi. Linjevogteren skulle dog lige klø sig i armhulerne og dømte en tvivlsom offiside imod os. Herefter faldt tempoet, og meget af spillet foregik uden for banens hvide

Blackpool F.C. - Man Utd Res 2-1
Glentoran - Blackpool F.C. 1-5
Blackpool F.C. - Fiorentina 1-1

kridtstreger. Kontrasten til det kedelige fik de 1580 fremmødte tilskuere at se, da anfører Charlie Adam sendte en guldbold i dybden til en kvik DJ Campbell, der med en god førsteberøring satte sit løb mod mål. Her afrundede han United-målmanden Joe Coll og eksekverede sikkert. 1-0 lige inden pausen og hjemmefansene fik noget at varme sig på i det kolde og regnfulde sommervejr. Jeg var jublende glad i pausen, og euforien ville ingen ende tage. Jeg overdyngede spillerne med ros, så de gik moralen i orden ud til 2. halvleg. De blev dog hurtigt pillet ned fra den syvende himmel, da Bebe scorede på en

Marlon Harewood i målhumør

opdækningsfejl efter et hjørnespark. 1-1 med 20 minutter igen. Vi kom dog hurtigt oven på igen, Marlon Harewood scorede på straffespark. Stillingen holdt kampen ud, og vi kunne fejre vores første hjemmebanesejr i denne sæson.

Glentoran – Blackpool F.C. 1-5 (0-3)
Starten gik trægt, mens solen overstrålede den mudrede bane i Glentoran. Efter 11 minutters spil skinnede solen lidt mere på mine spillere, da Ludovic Sylvestre scorede i et tomt mål efter godt forarbejde af Marlon Harewood. Klasseforskellen forekom endnu tydeligere, da Marlon Harewood med en first-timer kanonerede bolden op i hjørnet fra tæt hold. Det tynde edderkoppespind i krydset var udryddet, og en edderkop var blevet et hjemsted fattigere. Fire minutter senere lavede Harewood sit andet mål. 0-3 ved pausen. Kort efter pausen kombinerede Glentoran sig igennem forsvaret og scorede til 1-3. Herefter faldt tempoet i takt med at minutterne gik. Ian Evatt ville dog lige hive den sidste spænding ud af kampen, inden Gary Taylor-Fletcher definitivt lukkede kampen med sin scoring til 1-5. 5-1 til mit Blackpool-hold. En fantastisk generalprøve forud for opgøret mod den italienske gigant, Fiorentina.

Blackpool F.C. – Fiorentina 1-1 (1-0)
Sidste kamp før Premier League-premieren. Vi og Fiorentina startede begge i usædvanligt højt og intenst tempo. Allerde efter fem minutter havde der været tre kvalificerede afslutninger. En af de afslutninger fuldendte på smukkeste vis et angreb fra vores side af. Brett Ormerod var målscoreren. 1-0 efter seks minutter af en hektisk start. Den stilling holdt halvlegen ud. Spillerne var ellevilde i omklædningsrummet i pausen. Lugten af sved indhyllede rummet i en blanding af vådt græs og dryppende mandesved. Den bedste lugt i verden. Jeg sendte spillerne ud med en gejst og en tro på, at miraklet kunne ske. Lige lidt hjalp det. Haris Seferovic hamrede en kanon af sted, og den passerede en chanceløs Kingson i målet. Ærgerligt, vi var ellers kommet godt med. Vi tog dog taktstokken i besiddelse igen, og kontrollerede spillet efter vores koncepter. Desværre resulterede det ikke i flere mål, men spillet var godt, principperne omkring spillestilen sad på rygraden og defensiven var blevet til den betonmur, som jeg ønskede.

Kampprogram - Venskabskampe

[Sulo]

Første spillerindkøb

Kenneth Zohore i aktion
for sin tidligere klub, FC København

Jeg så ham skrive under på kontrakten. Jeg gav ham hånden, trykkede den og sagde tillykke. Han var mit første indkøb som Blackpool-manager. Han var fysisk stor af en 16-årig at være. Samtidig var han angriber, og han talte samme sprog som mig. Han var af mange udråbt som den næste Ebbe Sand, hvilket jeg ikke betvivlede et sekund. Han skulle nok blive en stor stjerne engang ude i fremtiden.

Kenneth Zohore hed han. Han var indkøbt som fremtidens mand og som et stort talent. Hans fysiske egenskaber overstrålede klart hans tekniske kunnen, men det var sådan en angriber jeg havde brug for i min taktik. Fysisk stærk og med gode egenskaber i hovedspillet.

Klubben havde købt ham for den pæne sum af 9.000.000 kr. En god bunke penge, men forhåbentlig vil de punge sig godt ud. Zohore havde skrevet under på en 3-årig kontrakt med mit hold, hvilket jeg var fint tilfreds med.

Zohore skulle dog ikke forvente at gå direkte ind i startopstillingen, da både DJ Campbell og Marlon Harewood var flere skridt foran ham. Men prædikatet som stortalent kunne ingen tage fra ham, og han skulle nok få sine kampe og chancer.

Kenneth Zohore

[PhilipFlink]

Du skal nok blive glad for Zohore

held og lykke på rejsen

[Sulo]

Du skal nok blive glad for Zohore

held og lykke på rejsen

Ja, jeg er også sikker på, at han bliver en succes. Tak 

[PhilipFlink]

Men har du faciliteterne til at lave stjerne af talenter ?

[Sulo]

Men har du faciliteterne til at lave stjerne af talenter ?

Det vil jeg da mene. Jeg har ansat fem nye trænere til at tage sig af spillernes udvikling.

[PhilipFlink]

okay godt nok. ellers var det jo dumt at købe talenter

[Sulo]

okay godt nok. ellers var det jo dumt at købe talenter

Jeg regner også med at købe etablerede stjerner fremover.

[PhilipFlink]

hehe, heller ikke for at kritisere eller noget, skulle bare høre