Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
I går
kl. 20:40:33
oxoberyt
Blogs
wiki software 2024
25 Nov 2024, 10:26
Broen13
Challenges
The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
Antal Registrerede Brugere:
23459
0 Brugere, 572 Gæster Online.
Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
scarlett07071
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2011
Kategori: Blogs
*381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
71
72
[
73
]
74
75
...
79
Forfatter
Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål (Læst 467438 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: *363* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1080:
16 Okt 2011, 18:03 »
What the ****
Det er uden tvivl det vildeste FM projekt jeg har set eller hørt om..
Dælme flot...
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *363* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1081:
16 Okt 2011, 18:23 »
Citat af: Wester 16 Okt 2011, 18:03
What the ****
Det er uden tvivl det vildeste FM projekt jeg har set eller hørt om..
Dælme flot...
Mange tak, ved ikke hvor lang tid den kører endnu, men et par sæsoner måske
, så har jeg været manager og skrevet blog om Warrenpoint i over 60 år.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *364* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1082:
17 Okt 2011, 10:55 »
POKALFINALER 2068
LIGA CUP
WARRENPOINT TOWN – LINFIELD 4-0
Liga Cup finalen var en klassiker, idet det var The Point og Linfield, som skulle mødes. Linfield har dog stadigvæk ikke opnået den styrke, som der skal til for at slå The Point, og vi da også favoritter inden kampen.
Det blev til en kamp, hvor Linfield spillerne i mange henseender var statister, idet vi gennem hele kampen var fuldstændigt dominerende. Vores dominans viste sig allerede i det 10. minut, hvor en Linfield forsvarer åbenbart havde glemt, at Rodriguinho er en meget hurtig mand, og da Linfield forsvareren ikke sparkede bolden, så huggede Rodriguinho til. Først taklede Rodriguinho bolden til sig, hvorefter han kunne sparke bolden ind bag i forsvarsløs Linfield målmand. En af vores tidligere spillere hedder Pellegrini, og han blev for flere år siden købt af Linfield, og han skulle da også får en indflydelse på denne kamp. Det var dog ikke på en positiv måde, idet han i det 28. minut blev udvist for at sparke Caca ned bagfra.
Der er ikke mange hold, som kan spille lige op med The Point med 11 mand, og der er slet ingen hold, som kan spille lige op med The Point med 10 mand på banen. Der skulle mere end held til, hvis Linfield skulle have noget med hjem i denne kamp. Det var efter min mening et spørgsmål og sejren størrelse, og vi scorede da også igen i det 36. minut, hvor Ivan lagde et indlæg ind i den lille boks til Dimakis, som kunne heade bolden i mål.
Aquino viste i det 58. minut, at han kan sparke med begge ben, da han på et fladt langskud sendte bolden i mål med højre benet. Det skulle også blive til 4-0, og det var Ali, som i det 80. minut sendt et indlæg ind i målfeltet, hvor Rodriguinho kastede sig frem og scorede.
Årets første pokal var hjemme.
MID ULSTER FINALEN
WARRENPOINT TOWN – PORTADOWN 5-0
Opkomlingen Portadown var vores modstander i den lokale pokalturnering Mid Ulster finale. Men selvom man er opkomling, og selvom man har forbedret holdet gennem de sidste par år, så er det ikke ensbetydende med, at man kan gøre noget ved The Point.
Det skulle heller ikke vise sig at være tilfældet i denne kamp. Inden uret havde rundet det 4. minut, så var kampens stort set afgjort, idet vi på dette tidspunkt var foran med 2-0. Der var spillet 80 sekunder, da Dimakis modtog bolden omkring midterlinjen, hvorefter han tændte for raketskoene og spurtede ned mod Portadown mål, hvor han rundede Portadowns målmand og scorede til 1-0. I det 4. minut var det Moretti, som flugtede bolden ind i straffesparksfeltet, hvor Tuti fra sin placering på højre fløj kom løbende ind og scorede til 2-0. I det 40. minut var det så Aqiunos tur til at score, da han på egen banehalvdel modtog bolden, hvorefter han først afdriblede 3 Portadown spillere, hvorefter han fortsatte ned mod Portadown forsvar, hvor han også afdriblede 3 forsvarsspillere. Så skulle han blot sparke bolden i mål, og det blev til en bold i nettet tæt på den ene stolpe.
Der skulle også scores i anden halvleg, og i 58. minut var det Dimakis, som kunne snitte Morettis indlæg videre ind i mål. Kampens sidste mål blev scoret 80. minut, og igen var det Dimakis, som kunne score, da han løb fra Portadowns forsvar.
Det blev til en 5-0 sejr, og vi var tilfredse. Årets anden pokal var hjemme.
NORDIRSKE POKALTURNERING FINALE
WARRENPOINT TOWN – BALLYMENA UNITED 13-0
13 kan være et uheldigt tal, men i dette tilfælde var tallet blot et antal af mål, som The Point scorede i den Nordirske Pokalturnering mod Ballymena United. To store målskytter viste sig i kampen, og det blev den helt store aften for Caca og Rodriguinho.
Som sædvanligt blev kampen spillet på Windsor Park foran 25.000 tilskuere. Vi havde 30 skud mod mål, mens Ballymena ikke havde et eneste skud. Ud af vores 30 skud var de 19 indenfor rammen, så det var vist meget godt at få 13 mål i nettet.
Det blev til følgende mål: 2. minut – Caca fri i straffesparksfeltet og fladt skud under målmanden, 15. minut – Caca med langskud i nettaget, 19. minut – Rodriguinho trækker sig fri i straffesparksfeltet og scorer, 23. minut – Rodriguinho skud i trekanten med venstrebenet, 36. minut – flot frispilning af Grootfaam til Rodriguinho i målfeltet og mål, 42. minut – Caca trækker sig fri i straffesparksfeltet, 45+2 – Rodriguinho spiller Aquino fri i straffesparksfeltet, 46. minut – hovedstødsmål fra Caca, 53. minut – Caca scorer med venstrebenet, 57. – Caca styrer Evertons hovedstød i mål, 63. minut – heldig aflevering til Rodriguinho, som scorer sikkert, 68. minut – Rodriguinho løber sig fri og 70. minut – Caca scorer kampens sidste mål.
En fantastisk og sensationel stor finalesejr til The Point, og vi kunne stille årets tredje pokal på hylden.
ALL-IRELAND CUP
WARRENPOINT TOWN – LINFIELD 3-0
Vi havde knap nok forladt Windsor Park, førend vi igen skulle spille finale. Denne gang var det All-Ireland Cup, som trak de 25.000 tilskuere. Modstanderen var Linfield, som efterhånden havde mange revancher til gode, men selv ikke Linfield spillerne kunne forestille sig, at de ville kunne slå os i finalen.
Vi plejer at være dominerende, og denne kamp var ingen undtagelse. Linfield blev spillet ud af banen på kryds og tværs. Kampens første mål faldt i det 4. minut, og Caca havde igen i denne kamp mål i ”støvlerne”, da han på et kontraangreb kunne heade Rodriguinhos aflevering i mål. Det var i øvrigt hans mål nr. 30 for sæsonen. I det 8. minut var det så Serranos tur til at vise nogle af sine kvaliteter, da han driblede sig igennem Linfields forsvar og scorede i det korte hjørne. Linfield spillerne forsøgte at tackle bolden fra ham, men Serrano var glat som en ål. Kampen var vel reelt afgjort allerede, men der skulle lige spilles 82 minutter mere.
Kampens 3 mål skulle scores i første halvleg, og i det 33. minut løb Aquino sig fri på venstrefløjen, hvorefter han fra baglinjen lagde bolden ind i målfeltet, hvor Caca viste sin hovedstødsstyrke og headede bolden i mål til slutresultatet 3-0 til The Point.
Årets fjerde pokal var også hjemme, og vi bliver var ved og ved med at præstere på højeste plan.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *365* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1083:
17 Okt 2011, 18:42 »
CHAMPIONS LEAGUE FINALEN 2069
WARRENPOINT TOWN – SEVILLA 3-0
ESTÁDIO DE DRAGÃO
Champions League finalen skulle denne gang spilles på F.C. Portos smukke hjemmebane Estádio de Dragão, hvor der var plads til 50.948 tilskuere. Sevilla var nærmest på hjemmebane, da det var nabolandet Portugal, som finalen skulle spilles i. Kampens dommer var Nenad Kramaric fra Kroatien.
Når man har vundet så meget, som The Point har gjort, så er der selvfølgelig svært at være negativ, og det var vi heller ikke inden finalen, hvorfra vi håbede på at få et godt resultat med hjem.
Der gik kun 91 sekunder, inden bolden lå i Sevilla mål. Sevilla fik et frispark langt oppe på vores banehalvdel, hvorefter bolden blev sparket ind i straffesparksfeltet, hvor Everton headede bolden væk. Dette var starten på et kontraangreb. Caca spurtede efter bolden og spillede den videre til Rodriguinho, som blot skulle forbi Sevillas bageste mand, og det var ikke noget problem. Rodriguinho fortsatte mod Sevillas målmand, som ikke nåede at løfte armene, da bolden blev banket forbi hans ene skulder. I det 30. minut viste vi flot pasningsspil, da Aquino med bolden gik til baglinjen og spillede bolden skråt bagud til gode gamle Caca, som med et tørt venstrebensspark bragte os foran med 2-0.
I det 63. minut var Caca også impliceret i målet til 3-0, da han med en flot aflevering spillede Rodriguinho fri i straffesparksfeltet, hvorefter Rodriguinho kunne sparke en flad bold ind under målmanden.
Det blev til en 3-0 sejr til The Point, og det var 12 Champions League finale, hvoraf vi havde spillet de sidste 10 i træk. Det var indtil videre blevet til 9 Champions League trofæer (7 trofæer i træk).
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *366* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1084:
18 Okt 2011, 12:04 »
SÆSONEN 2068 - 2069
NORDIRSKE LIGA PREMIER DIVISION
Mesterskabet i år blev sikret, da der var 6 runder tilbage at spille i ligaen. Det blev til en sæson uden nederlag, idet vi vandt alle 38 kampe. Alle kampene blev hentet hjem med sikre sejre, hvor der sjældent var nogen tvivl om, hvem der skulle løbe af med sejren. Vi fik igen pumpet masser mål i kassen, idet vi scorede 187 mål i løbet af sæsonen, mens der stort set var lukket fuldstændigt af i den modsatte ende af bane, eftersom vi kun lod 7 mål gå ind.
Årets liga toer blev ikke overraskende Linfield, som ”blot” var 26 point efter, men som sikrede 2. pladsen med 15 point ned til nr. 3 Portadown. Portadown er efterhånden ved at finde fordoms styrke, og de kunne spille sig til en fortjent 3. plads med 14 point ned til nr. 4 Lurgan Celtic.
Dromara måtte efter en enkelt sæson i ligaen rykke ned i 1. division.
Vi satte igen ny tilskuerrekord, som nu lyder på 57.269 tilskuere pr. kamp.
Største sejr i løbet af sæsonen i ligaen blev 12-0 sejren på hjemmebane over bundproppen Dromara. Mindste sejr i ligaen var 3 stk. 2-0 sejre, hvor vi var overlegne, men fik ikke puttet bolden i kassen.
KÅRINGER
Ved Klub WM blev sæsonens første priser uddelt, og vi tog os igen af alle tre priser, da Serrano blev kåret som Bedste Spiller, mens Rodriguinho blev nr. 2, og Tuti blev nr. 3.
Det blev ikke en Point spiller, som modtog Guldbolden, men Rodriguinho blev nr. 2, og Serrano blev nr. 3.
Rodriguinho blev fortjent kåret som Årets Spiller i Verden, mens Aquino ligeså fortjent blev nr. 3. Vi havde igen adskillige spillere med på Årets Verdenshold: Ivan, Moretti, Everton, Aquino, Caca, Rodriguinho og Dimakis. Serrano og Beattie var med blandt udskifterne.
Årets angriber i Europa blev selvfølgelig Rodriguinho, som modtog prisen for 3. gang og for 2. gang i træk. Dimakis blev nr. 2. Årets Målmand blev igen Beattie, som modtog prisen for 4. gang i træk. Moretti blev kåret som Årets Forsvarsspiller, mens Ivan blev nr. 3. Blandt de bedste midtbanespillere i Europa blev Serrano kåret som nr. 2.
Rodriguinho løb også afsted med prisen Den Gyldne Støvle i Europa, da han scorede 48 mål i ligaen. Han vandt også prisen Den Gyldne Støvle i CHL, hvor han satte ny rekord med 17 mål. Dimakis blev nr. 3. Serrano blev kåret som Årets Spiller i CHL, mens Rodriguinho blev nr. 2, og Dimakis blev nr. 3.
I ligaen blev Rodriguinho selvfølgelig igen Topscorer i Ligaen med 48 mål, mens Dimakis blev nr. 2 med 26 mål, og Aquino blev nr. 3 med 21 mål, hvilket er rimeligt mange mål scoret af en fløj spiller.
Serrano blev kåret som Årets Spiller i Ligaen, foran Caca og Harvey.
Jeg blev selv kåret som nr. 2 i Årets Manager, hvilket er første gang i 6 år, at jeg må ned på 2. pladsen.
Rodriguinho blev selvfølgelig kåret som Årets Spiller i The Point.
RANGERINGER
Ikke overraskende ligger vi stadigvæk nr. 2 på klubranglisten i Europa. Ligaen gik en enkelt placering op ad ranglisten blandt de bedste ligaer i Europa, således at den Nordirske Liga Premier Division nu ligger nr. 8. Som land ligger Nordirland nr. 8.
The Point ligger nr. 3 blandt de rigeste klubber i verden med 4,52 mia. kr.
FREM MOD DEN NYE SÆSON 2069-2070
Det er efterhånden svært at sætte sig flere mål frem mod en ny sæson, men jeg ville være utilfreds, hvis vi ikke vandt alt, som vi er med i. Jeg ser gerne, at vi sætter nye scoringsrekorder og holder vores eget mål rent så mange gange som muligt. Hvis jeg kan få en stor spiller eller et stort talent til klubben, så vil der også komme smil frem på min læbe.
Den kommende sæson bliver måske også den sidste umiddelbart med The Point, da FM2012 nærmer sig med stormskridt, men bloggen fortsætter lidt endnu med Verdens bedste Klub og Hold (altså efter min mening).
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *367* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1085:
18 Okt 2011, 21:57 »
SUPER CUP 2069
Igennem de sidste 10 år havde vi mødt Super Cup modstanderen Valencia 5 gange, hvor det var blevet til 4 sejre og 1 uafgjort kamp. Vi havde da også mødt Valencia i år 2063 Super Cup, hvor vi vandt 6-0, så der var virkeligt lagt i kakkelovnen til Valencia.
Hvis man siger Super Cup, så er det ensbetydende med, at man også siger Stade Louis II i Monaco og 18.524 tilskuere. Vi var favoritter inden kampen, og jeg var stor optimist og håbede på, at vi kunne hive vores 7. Super Cup sejr hjem i træk.
Selvom det blev til en utrolig lige kamp, så var det ikke til at se på måltavlen efter kampen. Angrebstalentet Francois fik chance af, og med det kvitterede han med målet til 1-0 i det 13. minut fik bolden ved sidelinjen i venstre side af banen, hvor han tog af par hurtige træk ind in banen, hvorefter han sendte en følt og skruet bold over i modsatte side af målet. I det 25. minut var det dog Valencia, som kvitterede på et hovedstød efter hjørnespark. Vi kom dog hurtigt på sejrskurs igen, da Francois scorede igen ved at tage chance i straffesparksfeltet midt for målet, hvorefter vi var foran med 2-1.
Det var Valencia, som kort efter pausen scorede kampens næste mål, men desværre for dem var det et selvmål, da Ivans aflevering ind i straffesparksfeltet ramte en Valencia spiller og gik i mål. I det 53. minut var det Caca, som spillede bolden indenom en Valencia forsvarer, hvorefter Francois kunne modtage bolden og banke bolden flot op i det ene kryds.
Det blev til en 4-1 sejr til The Point, og vi havde igen vist, at vi er på toppen af Europa.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *368* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1086:
19 Okt 2011, 15:35 »
CHAMPIONS LEAGUE GRUPPESPILLET 2069 I
WARRENPOINT TOWN – MANCHESTER UNITED 2-1
Vi havde gennem årene haft rigtigt mange tætte opgør mod United, og denne kamp skulle ikke være nogen undtagelse. Det var 5. gang inden for det sidste halvandet år, at vi mødte United i Champions League, så det er et af de hold, som vi render ind i tit.
Vi kom foran i det 17. minut, da Aquino i kamp med flere United spillere sendte bolden ind i straffesparksfeltet, hvor Rodriguinho løb til forreste stolpe og sendte bolden i mål. I det 23. minut var det Ivan, som lagde endnu et af sine fremragende indlæg ind i den store boks, hvorefter Rodriguinho via et hovedstød vekslede indlægget til mål – vi var således foran med 2-0, og det så godt ud.
I det 51. minut var det dog United, som fik bragt sig ind i kampen, da vores forsvar blev udspillet, hvorefter en United spiller ikke havde nogle problemer med at score. Begge hold fortsatte deres målrettede spillestil i resten af kampen, men selvom der var flere store chancer til begge hold, så blev det ikke til flere mål.
Jeg var dog tilfreds, idet vi havde slået et godt spillende og Europas nr. 12 United i en flot spillet kamp.
RUBIN – WARRENPOINT TOWN 0-4
Vores næste kamp i gruppespillet gik til Rusland, hvor Rubin Kazan ventede på deres hjemmebane Kazan med 35.743 tilskuere på plads. Rubin lå nr. 36 på den europæiske rangliste, og vi havde mødt 8 gange tidligere i europæiske kampe, hvor det var blevet til 6 sejre og 2 nederlag.
Der var aldrig nogen tvivl om hvilket hold, som skulle vinde kampen, idet vi havde 19 skud indenfor rammen, mens Rubin blot et enkelt. Jeg ved ikke, om jeg havde forventet, at vi skulle vinde med flere mål, end vi gjorde, men ud fra alle de chancer, som vi havde, så skulle vi efter min mening have haft flere mål.
Caca lagde ud med at score i det 15. minut på straffespark, som var begået mod Barnett efter et hjørnespark. I det 19. minut var det Dimakis, som først forsøgte sig, men skuddet blev reddet af Rubins målmand, hvorefter Rodriguinho fulgte op og skubbede bolden det sidste stykke ind i mål. Vi kunne gå til halvleg med en fortjent 2-0 føring.
I det 53. minut bremsede Dimakis et Rubin angreb på egen banehalvdel, hvorefter han sendte en lang bold op til Rodriguinho. Rodriguinho tog bolden ned og løb mod mål, hvor Rubins målmand ikke nåede at reagere på Rodriguinho skud på mål. Kampens sidste mål faldt til 4-0 i det 81. minut, hvor Rodriguinho fuldførte sit hattrick, da en Rubin forsvarer havde problemer med at få sparket bolden langt nok væk, hvorefter Rodriguinho kunne sparke bolden i mål.
Vi havde vundet vores anden sejr i to kampe i gruppespillet, og vi havde fået en rigtig god start.
WARRENPOINT TOWN – ANDERLECHT 4-1
Det var 30 år siden, at vi sidste havde mødt Anderlecht i Champions League, og sidste vandt vi begge kampe, så mon ikke vi med vores fornyede styrke gennem sidste 30 år kunne give Anderlecht modstand mindst til stregen. Anderlecht lå nr. 61 i Europa, så set ud fra ranglisten, så skulle Anderlecht være en overkommelig modstander.
Anderlecht kunne ikke trække fulde huse til Nickmik Stadium, så vi måtte være tilfredse med 57.612 tilskuere på stadion. Vi lagde som sædvanligt ud med flot angrebsfodbold, og det gav gevinst i det 8. minut, hvor Serrano lagde en flot bold op til Rodriguinho, som Anderlechts forsvar havde givet alt for meget plads. Rodriguinho kunne helt fri løbe ned mod målmanden og score i det korte hjørne. I det 18. minut kom The Point klassikeren målmandsudspark, hovedstød retur og så kunne Dimakis løbe sig fri, driblede uden om målmanden og score – 2-0 til The Point. Vi fik endnu et mål inden pausen, da Caca i det 34. minut kunne sparke bolden ind i mål efter et hjørnespark.
I anden halvleg fik vi også scoret en enkelt gang, og det var Rodriguinho, som i det 51. minut modtog bolden med ryggen til mål, hvorefter han vendte om og knaldede bolden i kassen. Anderlecht ville også på måltavlen, og det lykkedes dem at score efter et hjørnespark i det 78. minut.
Vi vandt kampen med 4-1, og resultaterne gjorde, at vi kunne sikre os videre spil i Champions League ved sejr over Anderlecht på udebane.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *369* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1087:
19 Okt 2011, 20:46 »
CHAMPIONS LEAGUE GRUPPESPIL 2069 II
ANDERLECHT – WARRENPOINT TOWN 0-3
Turen gik til Stade Constant Vanden Brock i Bruxelles, hvor Anderlecht ventede sammen med 25.232 tilskuere. Efter 4-1 i første kamp på hjemmebane, så havde jeg store forventninger om, at vi også kunne vinde på udebane.
I det 15. minut viste vi, at vi var på vinderkurs, da Tuti efter flere korte afleveringer i straffesparksfeltet kunne sparke bolden i mål på en sagesløs Anderlecht målmand. Kort før pausen blev bolden igen spillet rundt om Anderlecht forsvar, og det var Tuti, som kunne spille Francois fri, hvorefter Francois bankede bolden i kassen.
Det blev til en 3-0 sejr, da Aquino fra venstre side af banen lagde en blød bold ind i målfeltet, hvor Caca i kamp med 5 Anderlecht forsvarere kunne heade bolden i mål. Det var blevet til 4 sejre i 4 kampe i årets gruppespil, og vi havde kvalificeret os til videre spil i forårets knock out runde. Vi havde spillet godt, og det var fortjent, at vi havde bragt os videre.
MANCHESTER UNITED – WARRENPOINT TOWN 1-1
Der var dømt storkamp på Old Trafford, da vi gæstede United foran hele 92.866 tilskuere, og lad mig sige det med det samme – det blev til en utrolig lige kamp. Vi havde en lille overvægt i spillet, mens der var lige mange chancer til begge hold.
Det blev til en taktisk præget kamp, hvor der ikke var ligeså mange chancer, som man er vant til at se i The Points kampe. Men i stedet for fik tilskuerne lov til at se en spændende og utroligt velspillet kamp.
Vi fik bragt os i front i det 58. minut, da midtbanetalenter Dexter modtog bolden i højre side af banen ved midterlinjen. Han tog turen til baglinjen, hvorfra han lagde bolden til bageste stolpe, hvor Aquino nikkede bolden ned i jorden ved den ene stolpe, og vi var foran med 1-0. I det 79. minut var det dog United, som fik udlignet til 1-1, da de ligeledes scorede på et hovedstød.
Det skulle vise sig at blive kampens sidste mål, hvorved kampen endte 1-1, hvilket vel nok også var et retfærdigt resultat. To storhold havde gået hinanden lidt på klingen og havde spillet en flot kamp.
WARRENPOINT TOWN – RUBIN KAZAN 4-0
Vi havde inviteret russiske Rubin på besøg, men vi var ikke særligt gæstfrie. Et russisk hold kan ikke trække de helt store tilskuerskarer, så vi måtte nøjes med at have 56.265 tilskuere til at heppe os frem til en sejr.
Det var Tuti, som lagde ud med kampens første mål i det 26. minut, da han på Ivans indlæg i den lille boks nærmest kunne gå bolden i mål. Rubin nåede blot at give bolden op, førend bolden igen lå i deres målnet, og det var Rodriguinho, som snød et par Rubin forsvarere, hvorefter han bankede bolden forbi Rubins målmand, som var gået ud af sit mål.
I det 70. minut var det Everton, som havde taget opstilling ved forreste stolpe, og da Aquino netop lagde hjørnesparket her, så kunne Everton sætte hovedet på og score til 3-0. Vi skulle score endnu en gang, og denne gang var det Dimakis, som med bolden løb ind i straffesparksfeltet, hvor han så, at Rubins målmand var for langt ude af målet, hvorefter han med et følt lop kunne løfte bolden over målmanden – et smukt mål af en fremragende spiller.
Det blev også til sejr i gruppespillets sidste kamp, og jeg kunne igen være tilfreds med mit holds spil, og ikke mindst alle de chancer vi skaber, hver gang vi er på banen. Jeg føler nærmest, at vi ikke kan tabe, og at spillerne er utroligt målrettede i alle de kampe, vi spiller.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *370* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1088:
19 Okt 2011, 22:17 »
DEN MEST LÆSTE BLOG PÅ FMFREAKS
Den 8. februar 2011 var vel nok dagen, hvor jeg besluttede mig at blive ved og ved med at skrive bloggen. På det tidspunkt var der vel nok omkring 20.000 hits eller 20.000, som havde læst bloggen, og der var en diskussion om bloggen på dette tidspunkt var den mest læste. En Fmfreaks læser skrev dog i bloggen, at der var en anden blog, som havde over 50.000 hits, så der var selvfølgelig langt igen, men det kunne nu være sjovt at få den meste læste.
Jeg satte mig derfor det mål, at denne blog skulle være den mest læst nogensinde. Og hvad skete der så i går: ”Bloggen overtog førstepladsen blandt de mest læste blogs”. Nu kan det være, at jeg har set forkert, men der mener jeg umiddelbart ikke.
Det var vel nok det ultimative mål, som jeg synes kunne opnås – ikke mindst med tanke på, at det er lykkedes over 8 måneder efter, at jeg satte mig målet. Nu skal man ikke skamride en blog, og jeg kan godt mærke, at bloggen er ved at gå på hæld, men bloggen fortsætter måneden ud, og så må jeg lige se, om der ikke er et par mål mere, som når at blive indfriet.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
lassenedergaard
Juniorspiller
Offline
Sv: *370* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1089:
20 Okt 2011, 00:24 »
Tillykke med "titlen"
- det har været en fornøjelse at læse stort set hver eneste update
, og du er hermed mit FM-idol :p
Logged
West Ham!
no. 16 Mark Noble <3
MichaelJensen10
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: *370* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1090:
20 Okt 2011, 02:04 »
Tillykke med den fine "titel"
Denne blog har klart inspireret mig til at finde et lorte hold i FM12 og føre dem til noget stort!
Målsætningen ved alle FM spil jeg har haft, har været at have et spil der vare mere end 20 år og håber virkelig at det bliver i år
Har du evt. nogle gode råd til hvad der kan holde gejsten og motivationen til at forsætte?
Logged
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *370* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1091:
20 Okt 2011, 15:22 »
Citat af: 8464-Miguel 20 Okt 2011, 02:04
Tillykke med den fine "titel"
Denne blog har klart inspireret mig til at finde et lorte hold i FM12 og føre dem til noget stort!
Målsætningen ved alle FM spil jeg har haft, har været at have et spil der vare mere end 20 år og håber virkelig at det bliver i år
Har du evt. nogle gode råd til hvad der kan holde gejsten og motivationen til at forsætte?
Jeg tror det er vigtigt, at hele tiden sætte sig nye mål, som er realistiske at opnå i spillet. Man skal samtidig være meget tålmodig, hvis man starter med et hold, som er knap så godt. Rekorder er også gode at have sig for øje, da disse kan være med til at sætte nye mål.
Det er også vigtigt inden man starten, at man sætter sig ind i reglerne omkring den liga, som man spiller i f.eks. "Hvormange hold rykker op eller ned". Jeg har dog altid synes, at det er det mest spændende at finde det dårligste hold og herefter gøre det til det bedste. Må nok indrømme, at arbejdet med Warrentpoint Town nok har været det hårdeste managerjob, som jeg endnu har haft i FM.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
nln777
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: *370* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1092:
20 Okt 2011, 15:47 »
Kommer du også til at lave en blog med et hold ligesom Warrenpoint i 12'eren? )
Logged
Nickmik
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *370* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1093:
20 Okt 2011, 17:18 »
Citat af: nln777 20 Okt 2011, 15:47
Kommer du også til at lave en blog med et hold ligesom Warrenpoint i 12'eren? )
Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror det umiddelbart ikke. Jeg har brugt rigtigt meget tid på denne blog, hvor der er kommet over en update om dagen. Det har dog stadigvæk været rigtigt sjovt.
Logged
Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.
Fogt
Landsholdsspiller
Offline
Sv: *370* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
«
Svar #1094:
20 Okt 2011, 17:25 »
Kunne være fedt, hvis du laver en ny i FM12, at det var i et land, hvor du kunne rykke op i en kendt liga
Logged
Gry Marie 11.03.12
Nor 19.04.15
Anna Eline 31.08.21
Sider:
1
...
71
72
[
73
]
74
75
...
79
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »