home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:40:33 oxoberyt Blogs wiki software 2024
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
Antal Registrerede Brugere: 23459
  0 Brugere, 968 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: scarlett07071
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
0 Brugere og 7 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 70 71 [72] 73 74 ... 79 Udprint
Forfatter Emne: *381* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål  (Læst 467490 gange)
Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *357* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1065: 12 Okt 2011, 16:21 »



CHAMPIONS LEAGUE 2068-2069 II


CSKA MOSCOW – WARRENPOINT TOWN 0-2

Vi havde aldrig tabt til CSKA i vores indbyrdes europæiske kampe, og det havde jeg heller ikke tænkt mig, at vi skulle gøre i aftenens kamp, som skulle spilles foran 31.170 tilskuere. Efter 6-0 i første kamp, så var der vist ikke mange, som troede på, at CSKA havde nogen chance på deres hjemmebane.

Kampen skulle dog vise sig at blive knap så målrig som vores forrige indbyrdes kamp, hvilket der var en helt naturlig forklaring på. Vi kom planmæssigt foran i det 16. minut, da Rodriguinho modtog bolden i straffefeltet, og mellem venner og fjenden kunne han sparke bolden op i det ene hjørne. I kampens 24. minut kom den naturlige forklaring på, hvorfor vi ikke var mere dominerende, idet Tuti helt umotiveret kastede sig ned og fældede CSKA’s bageste mand. Igen en rigtig dum udvisning, som vi render ind i af og til, men jeg har rigtigt mange sydamerikanske spillere, som ønsker at yde det yderste, hvorfor de ryger ind i røde kort, når de går til den.

Kampens skulle dog ende med 2-0, og da Ivan spillede bolden op langs med venstre side af banen til Aquino, så kunne Aquino tænde for raketten og løbe mellem to CSKA forsvarere, og med 3 forsvarere i hælene kunne han via målmanden sparke bolden i mål til en fortjent 2-0 sejr.

Sejren sendte os samtidig videre til første knock out runde i foråret.

SHERIFF – WARRENPOINT TOWN 0-5

Det er ikke hver dag man tager turen til Moldova, men det er jo altid sjovt at se andre sider af vores verden, så det skulle blive spændende at spille foran 12.003 tilskuere på Sheriff i Tiraspol, Moldova. Efter 14-0 i første kamp forventede jeg, at vi skulle mange mål, men først og fremmest skulle vi have en sejr med hjem til Nordirland.

Det er nemt at vinde, når modstanderen ikke har et eneste skud mod mål, men vi havde 25 skud mod mål. Sheriff spillerne var ikke i nærheden af bolden, da vi på rigtig ishockey maner spillede bolden rundt om Sheriff mål og forsvar. Bolden endte for fødderne af Dimakis, som med en simpelt dribling trak sig fri i straffesparksfeltet, hvorefter han scorede til 1-0. Vi scorer mange mål på hjørnespark, og denne kamp skulle ikke være uden mål ved hjørnespark. Serrano lagde bolden til forreste stolpe, hvor Barnett dukkede op og headede bolden i mål. Serrano kunne også selv, og da han løb og driblede sig fri, kunne han lige så godt sparke bolden ind selv, og selvom målmanden havde hånden på bolden, så kunne han ikke hindre vores føring til 3-0.

Rodriguinho viste overblik af meget høj klasse, da han i det 53. minut driblede sig til baglinjen, kikkede op og så, at Caca var helt fri, hvorfor han spillede bolden bagud til Caca, som med en inderside sparkede bolden i mål. Dimakis stod for kampens sidste mål til 5-0, da han modtog bolden fra Aquino i straffesparksfeltet, og så var det bare at sparke bolden i mål.

5-0 var ikke et mål for lille, og vi kunne sagtens have scoret dobbelt så mange, hvis det ikke havde været for vores ineffektivitet eller for Sheriffs målmand.

WARRENPOINT TOWN – MANCHESTER UNITED 2-1

I en kamp mod United er der altid garant for en lige og spændende kamp, og denne kamp var ingen undtagelse. Lidt skuffende kunne United ikke trække fulde huse til Nickmik Stadium, idet der ”kun” var 61.784 tilskuere på sæderne på stadion.

United fik en rigtig god start på kampen, da de på et flot gennemspillet angreb kunne afslutte på en frispilning i målfeltet til 0-1. I det 9. minut var det igen United, som scorede, men denne gang var det i eget net, idet en United-spiller ville hindre The Point i at score, men i stedet for scorede han et flot selvmål.

I det 69. minut var det fortjent, at vi scorede til 2-1, og det var Aquino, som viste, at han også kan score som højre fløj, da han med venstre foden satte bolden fladt over i det modsatte hjørne. Aquino er blevet trænet til at kunne spille både venstre og højre fløj, og han gør det snart ligeså godt på højre fløj, som han gør det på venstre fløj.

I gruppespillets sidste kamp kunne vi sende United hjem med et 2-1 nederlag, og vi kunne læne os tilfredse tilbage og konstatere, at vi havde vundet alle 6 kampe i gruppespillet.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *358* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1066: 12 Okt 2011, 20:18 »



KLUB WM 2068 SEMIFINALE


WARRENPOINT TOWN – MELBOURNE VICTORY F.C. 4-0

Kan ikke lige regne ud, hvor det kan lade sig gøre, men det blev australsk modstander i semifinalen til Klub WM. Det var dog blevet til australsk modstander uanset hvad, idet Melbourne Victory F.C. slog Sydney F.C. i kvartfinalen med 5-2 efter forlænget spilletid. Det var dog med nød og næppe, at de kvalificerede sig, idet de først udlignede til 2-2 i det 90. minut.

Det plejer at være sådan ved Klub WM, at vi møder hjemmeholdet, og årets Klub WM skulle da også være, som det plejer at være. Vi skulle spille vores semifinale på Melbourne Cricket Ground i Melbourne (selvfølgelig), og det var virkeligt et stort stadion at spille på, idet der til semifinalen var 97.474 tilskuere til vores kamp.

Jeg havde ingen forventninger om, at Melbourne burde kunne yde den store modstand, hvilket da også viste sig at holde stik. Vi var simpelthen alt for gode til Melbourne. Serrano var på pletten i det 8. minut, da han fulgte op på Dimakis skud, og så var vi foran med 1-0. Kort efter scorede Melbourne et rigtigt flot selvmål, da højrebacken Marcos lagde et indlæg i straffesparksfeltet, hvor en Melbourne forsvarer steg til vejrs og i stedet for at heade bolden væk, så fik han placeret bolden i eget målnet på et flot hovedstød.

Melbourne forsøgte sig med et angreb i det 36. minut, hvor kort efter løb bolden i eget målnet. Rodriguinho modtog bolden omkring midterlinjen, og med smarte træk og speed endte han foran Melbournes målmand, som blot kunne se til, da bolden blev banket ind i mål. Der var masser af chancer til The Point, men vi havde svært ved at omsætte chancer til mål. Kampens næste højdepunkt (hvis man da kan kalde det for et højrepunkt) faldt i det 85. minut, hvor Marcao blev sparket ned bagfra, og så måtte Melbourne spilleren forlade banen med rødt kort. I det 92. minut var det det indskiftede angrebstalent Francois skulle et pragtmål, da han fra kanten af i venstre side af straffesparksfeltet sendte bolden op i den modsatte trekant.

Der var igen en Klub WM finale på spil for The Point.

KLUB WM FINALE


WARRENPOINT TOWN – ESTUDIANTES DE LA PLATA 5-1

Argentinske Estudiantes og The Point kunne ikke trække ligeså mange tilskuere til Melbourne Cricket Ground som i semifinalen, men der var alligevel rigtigt mange tilskuere på stadion, idet 96.198 tilskuere havde fundet vej til stadion. Estudiantes havde vundet deres Klub WM semifinale over marokkanske Rabat med 2-0, men vinde finalen var der vist ikke mange, som troede på.

De gjorde, hvad de kunne, men det var, set fra deres synspunkt, desværre ikke nok. Vi havde 14 skud indenfor rammen, men Estudiantes havde 2, og dette burde betyde en sejr til The Point. I det 10. minut faldt kampens første mål, da Tuti i højre side af banen omkring midterlinjen sendte bolden frem til Rodriguinho, som satte ild i fødderne og spurtede frem over sletterne. Når Rodriguinho spurter er der ikke mange forsvarere i verden, som kan følge med, hvilket også var tilfældet her, og han kunne alene med målmanden sende bolden ind i det korte hjørne.

I det 25. minut modtog Aquino bolden i venstre lidt før midterlinjen, og i de efterfølgende sekunder viste han, at han ligesom Rodriguinho er én af verdens bedste spiller. Han driblede gennem 5 Estudiantes spillere til kanten af straffesparksfeltet, hvorfra han med et smukt højrebensspark satte bolden op i krogen. I det 38. minut fik vi hjælp af Estudiantes målmand, da han i kamp med Dimakis ville sparke bolden ud af farezonen, men bolden landede for fødderne af Rodriguinho, som kunne sætte bolden ind i det målmandstomme mål. 3-0 ved halvleg, og alt var, som det skulle være.

Rodriguinhos næste mål ville være hans mål nr. 400 for The Point, og i det 51. minut fuldførte han den mission, da han på egen hånd løb og driblede bolden ind i målet. Estudiantes fik et trøstmål i det 78. minut, men vi skulle selv score kampens sidste mål, og det var Serrano, som i det 84. minut kunne afslutte målscoringen til 5-1 på et hovedstød.

Det var igen vores tur til at vinde Klub WM, og det er svært at forestille sig andre vindere af Klub WM end Champions League vinderen, som er klart bedre end andre hold i verden.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1067: 13 Okt 2011, 15:16 »



THE POINT ENDELIGT??

Stor var overraskelsen, da spillet lige pludselig gik i stå med ”Football Manager 2011 is running dangerously low on virtual memory”, og så var ”gode dyr rådne”. Gik på Internettet for at finde en løsning, men kunne ikke umiddelbar finde ud af, hvordan jeg kom videre. Prøvede at slette nogle af de gamle spil, som blot lå og optog plads, men intet hjalp. Var det The Points endeligt?Huh

Prøvede at starte spillet op igen, men efter at have spillet et stykke tid opstod samme problem. Startede op igen, og forsøgte mig frem, hvorved jeg opdagede, at hver gang jeg gemte spillet efter en spillet kamp, så kunne jeg kommer videre. Savet fortsætter herefter, men med mange flere gange save end tidligere.

FARVEL TIL 3 LEGENDER

Havde godt nok forlænget kontrakterne med Marcao, Zurro og Reed med et år, men jeg kunne se, at de fik sværere og sværere at tilspille sig spilletid på førsteholdet. Jeg syntes derfor, at det var mest fair overfor spillerne at sige farvel, og derved sælge dem i vintertransfervindu et efter mange år tro tjeneste i The Point. Jeg kunne derved give dem noget spilletid i en anden klub, ligesom jeg kunne tjene lidt ”mønter” til klubben.

Den 33 årige brasilianer Marcao kom til The Point som 18 årig fra Bucharest for 70 mio. kr., hvilket også var mange penge dengang. Han var fra starten inde i førsteholdstruppen, og gennem de næste 15 år i klubben spillede han 317 kampe og scorede 135 mål. Han blev købt som angriber, men blev trænet til også at kunne spille central midtbanespiller, og han var blandt de første store stjerner for The Point. Det er foreløbigt blevet til 64 landskampe.

Den 34 årige brite Brian Reed kom til klubben stort set samtidig med Marcao som venstre fløj, men han blev senere ”udlært” til også at kunne spille på højre fløj. Han blev købt i Charlton for kun 16 mio. kr., hvilket var et ekstremt godt køb på det tidspunkt. Han opnåede hele 385 kampe for The Point, hvorunder han scorede 116 mål for klubben. Han er en velkendt spiller i hele verden, og en legende som har spillet 80 landskampe for England.

Den nu 33 årige spanier Bojan Zurro kom til The Point som et 17 årig angrebstalent, men han havde gennem de første 4 år svært ved at komme på førsteholdet. Han blev udlært til også at kunne spille på højre fløj, hvilket blev til en stor gevinst. Han opnåede at spille 350 kampe for The Point og scorede herunder 216 mål. Han huserede i mange år, som vores bedste højre fløj, hvorfra han lagde perfekte bolde ind i hovedet på vores angribere. Han er ligesom de andre to spillere en legende på verdensplan, og indtil videre har han i sin karriere opnået 102 kampe og score 30 mål for sit land. Af priser har han opnået: Årets Spiller i Ligaen 4 gange, Bedste Spiller i CHL, 2. plads i Guldbolden, 2. plads i Årets Angriber i Europa, og Årets Midtbanespiller i Europa 2 gange.

Alle tre spillere vil blive savnet og husket for rigtigt mange fremragende præstationer for The Point. De vil altid være legender og ambassadører for The Point.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Ariana Grande
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1068: 13 Okt 2011, 15:19 »

Mon ikke det er fordi du er kommet så langt, og dit save fylder utroligt meget på hukommelsen når du spiller? Smiley
Logged


Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1069: 13 Okt 2011, 15:56 »

Mon ikke det er fordi du er kommet så langt, og dit save fylder utroligt meget på hukommelsen når du spiller? Smiley

Jo, det er nok derfor. Savet er p.t. på 115 mb.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

slindj93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1070: 13 Okt 2011, 19:36 »

Kan du komme med SS af spillerne? Det kunne være fedt at se hvor gode de er, nu når man hører/hørte så meget om dem Smiley
Logged

FM12 Barcelona (kun egen avl spillere) efter 5 sæsoner:

Vinder af ligaen: 4
Vinder af pokalen: 3 (5 finaler)
Vinder af CHL: 2
Balance (økonomi): 4,48 mia.
Anslået klubværdi: 12,06 mia.
Klubrangliste: Nr. 2
Stadionkapacitet: 102.980
Egen avl status/spillere i alt i 1. holdstruppen: 23/26

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1071: 13 Okt 2011, 19:44 »

Vær så god



Marcao



Reed



Zurro
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

slindj93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1072: 13 Okt 2011, 19:48 »

Tak. Men hold kæft hvor er Marcao giftig! Kan sku godt forstå han har scoret så mange mål og også Zurro. Det er sku nogle gode spillere, du mister her. Hvor meget fik du i alt for dem? Smiley
Logged

FM12 Barcelona (kun egen avl spillere) efter 5 sæsoner:

Vinder af ligaen: 4
Vinder af pokalen: 3 (5 finaler)
Vinder af CHL: 2
Balance (økonomi): 4,48 mia.
Anslået klubværdi: 12,06 mia.
Klubrangliste: Nr. 2
Stadionkapacitet: 102.980
Egen avl status/spillere i alt i 1. holdstruppen: 23/26

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1073: 13 Okt 2011, 19:52 »

Tak. Men hold kæft hvor er Marcao giftig! Kan sku godt forstå han har scoret så mange mål og også Zurro. Det er sku nogle gode spillere, du mister her. Hvor meget fik du i alt for dem? Smiley

Marcao 67,5 mio kr.

Zurro 31 mio.

Reed 36 mio.


Men deres værdi som fodboldsspillere er faldet i løbet af det sidste år som følge af deres alder, og som følge af, at de ikke har spillet så meget, som de gjorde tidligere.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

slindj93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1074: 13 Okt 2011, 20:02 »

Marcao 67,5 mio kr.

Zurro 31 mio.

Reed 36 mio.


Men deres værdi som fodboldsspillere er faldet i løbet af det sidste år som følge af deres alder, og som følge af, at de ikke har spillet så meget, som de gjorde tidligere.


Det var alligevel godt med omkring 130 mio i kassen, for spillere som ikke forlængede deres kontrakter, selvom du mister nogle gode spillere, men du har vel allerede nogle som næsten er bedre Opstemt
Logged

FM12 Barcelona (kun egen avl spillere) efter 5 sæsoner:

Vinder af ligaen: 4
Vinder af pokalen: 3 (5 finaler)
Vinder af CHL: 2
Balance (økonomi): 4,48 mia.
Anslået klubværdi: 12,06 mia.
Klubrangliste: Nr. 2
Stadionkapacitet: 102.980
Egen avl status/spillere i alt i 1. holdstruppen: 23/26

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *359* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1075: 13 Okt 2011, 20:09 »

Det var alligevel godt med omkring 130 mio i kassen, for spillere som ikke forlængede deres kontrakter, selvom du mister nogle gode spillere, men du har vel allerede nogle som næsten er bedre Opstemt

130 mio kr. er ikke så mange i mit spil, men kan da bruges til indkøb af en enkelt god spiller. Og ja, har nogle, som er ligeså gode eller som kan blev ligeså gode.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *360* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1076: 14 Okt 2011, 16:27 »



FØRSTE KNOCK OUT RUNDE I CHAMPIONS LEAGUE 2069


OLYMPIQUE LYONNAIS – WARRENPOINT TOWN 1-2

Lyon skulle vise sig at blive en langt sværere modstander, end jeg havde regnet med, da vi trak dem op af hatten til Champions Leagues første knock out runde. Lyon var et hold, som vi som regel havde et meget godt tag på, da vi havde mødt dem 17 gange i Champions League kampe, og det var foreløbig blevet til 10 sejre, 2 uafgjorte kampe og 5 nederlag. Vi skulle dog passe på Lyon, da de tidligere havde vist sig at være rigtigt gode på hjemmebane.

I vintertransfervindu e havde vi købt en ny spiller til højre fløj, og den 20 årige spanier Diez viste sig at være et godt køb, da han scorede kampens første mål. I det 14. minut blev en bold efter et Lyon hjørnespark sparket op mod Lyons målmand, som var langt ude af sit mål, men selvom han ikke var ret langt fra bolden, så tøvede han og løb baglæns. En Lyon forsvarer viste, at han var ligeså langsom som en skildpadde, og så kunne Diez overspurte ham og banke bolden i kassen via stolpen på et flot venstrebensspark. Lyon fik dog udlignet i det 43. minut, da Reginaldo forsøgte at drible ud om en fremstormende Lyon spiller, men det lykkedes ikke, hvorefter Lyon kunne komme i kontraangreb, og 6 mand mod 4 kunne vi ikke forhindre Lyon i at score.

Der blev dog fundet en sejrsherre i kampen, og det var selvfølgelig Rodriguinho, som i det 73. minut kunne sparke bolden i mål til en 2-1 sejr for The Point. Lyon havde givet os rigtig god modstand, og de havde givet os noget at tænke over inden returkampen på Nickmik Stadium. Der skulle virkeligt spille god fodbold, hvis vi skulle videre til kvartfinalen.

WARRENPOIN TOWN – OLYMPIQUE LYONNAIS 2-1

Efter 2-1 i første kamp, så skulle vi passe på, at Lyon ikke fik et hurtigt mål, og derved kom med ind i kampen om en kvartfinaleplads. Det ville dog ikke få os til at stå tilbage på banen – nej vi skulle, som vi plejer frem over sletterne og score mål, hvilket er det vigtigste i en fodboldkamp.

Der er ikke mange hold, som bare får uafgjort på vores hjemmebane, og det skulle vise sig heller ikke at kunne lade sig gøre for Lyon. De fik dog spillet en god gang fodbold, men ikke nok til at vippe os af pinden. I det 24. minut forsøgte Lyon sig med et angreb, som vi hurtigt fik brudt via Serrano, som straks spillede bolden frem til Dimakis, som med en følt og med et utroligt flot lop fik bolden over Lyon, som stod lidt ude af sit mål. Verdensklasse af en verdensklasseangrib er. Lyon gjorde gengæld i det 44. minut, hvor de brød et af vores angreb, og to afleveringer senere var det Beattie, som skulle hente bolden ud af eget målnet.

Lyon var inde i kampen igen, og de skulle blot score et mål for at få forlænget spilletid. I det 84. minut fik vi afgjort kampen til vores fordel, da Serrano fra venstre side lagde et hjørnespark ind til bageste stolpe, hvor Everton dukkede op og nikkede bolden ind i modsatte side af målet.

Vi vandt kampen med 2-1, og vi kunne med et samlet resultat 4-2 begive os mod kvartfinalen i Champions League.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *361* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1077: 14 Okt 2011, 20:48 »



KVARTFINALE I CHAMPIONS LEAGUE 2069


F.C. BAYERN MÜNCHEN – WARRENPOINT TOWN 2-2

Det var Europas nr. 4, som vi skulle møde i kvartfinalen. Vi havde tidligere haft nogle drabelige kampe mod Bayern, hvor det var blevet til 4 sejre, 3 uafgjorte kampe og 3 nederlag. Sidst vi var blevet slået af Bayern var i Champions League finalen i 2061, hvor vi tabte med 0-2.

Kampen skulle spilles på Allianz-Arena i München, hvor der var 56.132 tilskuere tilstede på stadion. Det skulle vise sig at blive en yderst velspillet og meget jævnbyrdig kamp, hvor Bayern på grund af en The Point udvisning var det bedste hold kampen igennem.

Vi fik en rigtig dårlig start på kampen, da et indlæg til forreste stolpe blev snittet videre ind i mål til en 0-1 føring til Bayern. I det 17. minut spændte Dimakis ben på en Bayern spiller, hvorefter han modtog et gult kort, og da gentog bedriften med et skub i det 44. minut, fik han sit andet gule kort, og så kunne dommeren hive det røde kort op, og Dimakis blev udvist.

Med 10 mand på banen i hele anden halvleg ville vi få det svært, men vi var dog stadigvæk farlige med vores 4-4-1 spillestil. I det 51. minut spillede Caca bolden indenom to forsvarere til Rodriguinho, som selvfølgelig ikke svigtede, og vi havde udlignet til 1-1. Da kampen var 62 minutter gammel blev en lang bold efter hjørnespark sparket tilbage på vores banehalvdel, og det var tydeligt, at Barnett aldrig havde været en af de hurtigste forsvarere, da han blev overløbet af en Bayern angriber, som kunne score i det korte hjørne. I det 68. minut fik vi et frispark ca. 5 m ude foran straffesparksfeltet . At Rodriguinho er en dygtig frisparksskytte, er der ingen tvivl om, og han kunne flot sparke bolden ind via stolpen.

Der var flere chancer til begge hold i resten af kampen, men vi kunne alligevel, set ud fra kampens forløb, være tilfredse med at tage af sted fra Tyskland med et uafgjort 2-2 resultat.

WARRENPOINT TOWN – F.C. BAYERNE MÜNCHEN 3-1

Bayern er et rigtigt godt hold, så vi skulle passe på, da vi skulle spille kvartfinale returkamp på Nickmik Stadium, hvor der i aftenens kamp 61.294 tilskuere på sæderne. Jeg glædede mig dog til at spille kampen, og jeg havde store forventninger om, at vi efter kampen skulle spille videre i Champions Leagues semifinaler.

Efter en kæmpechance til Bayern i det 40. minut blev bolden spillet retur til Bayerns banehalvdel, hvor Barnett kunne spille Rodriguinho fri på venstre kanten med en 20 m lang bold, hvorefter Rodriguinho løb til baglinjen, og fra en meget spids vinkel sparkede han på mål, og han kunne se bolden trille i mål uden for målmandens rækkevidde.

I det 66. minut viste Serrano sit store overblik, da han med et flot aflevering spillede Tuti fri i straffesparksfeltet, og Tuti svigtede ikke, da han for tæt hold sparkede bolden i mål. Bayern spillerne var egentligt meget godt med i kampen, men det var The Point, som scorede målene. I det 84. minut fik Bayern tændt et lys i mørket, da deres verdensklasseangrib er Robson fra egen banehalvdel kunne løb og drible bolden over stregen – et sensationelt mål. Bayern var inde i kampen igen, og de skulle blot score et enkelt mål for at få forlænget spilletid. Glæden varede dog kort, idet Rodriguinho, efter at bolden var blevet givet op, driblede sig igennem hele Bayerns hold inklusiv målmanden, og så var vi foran med 3-1.

Det lykkedes ikke Bayern at komme tilbage i kampen igen, og vi kunne glædeligt konstatere, at vi endnu engang var kvalificeret til semifinalen.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *362* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1078: 15 Okt 2011, 16:13 »



DE ANDRE NORDIRSKE HOLD I EUROPA


LINFIELD

Som sølvmedaljevindere var Linfield direkte kvalificeret til gruppespillet i Champions League, og her blev de trukket ud til at spille i Gruppe E, hvor det blev til følgende resultater: Dundalk 3-0 (h) og 1-0 (u), Porto 0-0 (u) og 1-0 (h), Barcelona 1-1 (u) og 0-2 (h). Det gav et samlet pointtal på 11 point, hvilket gav en anden plads i gruppespillet foran Porto og bagefter Barcelona.

Linfield skulle herefter spille med i første knock out runde, hvor det blev til to nederlag til tyske Werder Bremen: 1-2 (h) og 0-2 (u). Linfield var ude af Champions League, men de havde igen spillet godt.

PORTADOWN

Portadown blev overraskende nr. 3 i sidste års liga, hvorfor de skulle spille med i 4. kval runde til Euro Cup. Portadown blev i løbet af sidste sæson opkøbt, hvilket gjorde, at de fik tilgang til flere penge og derved bedre spillere. I 4. kval runde mødte de russiske Sparta Moskva, som de slog samlet med 2-1 efter en 2-1 sejr hjemme.

I Euro Cuppen blev det til følgende resultater: Dynamo Moskva 0-1 (u) og 0-3 (h), Panathinaikos 2-1 (h) og 0-1 (u), Manchester City 1-3 (h) og 1-2 (u). Dette gav en sidste plads i gruppespillet og slut med europæisk spil for denne sæson.

LURGAN CELTIC

Kan ikke lige regne ud, hvordan det hænger sammen, men af en eller anden grund var Lurgan som 4 i ligaen kvalificeret til 3. kval runde i Champions League, hvor de mødte hollandske Twente, og overraskende blev det til en samlet sejr på 3-2. I 4. kval runde mødte Lurgan tyrkiske Galasataray, og desværre blev det til en samlet nederlag på 2-3, men dog til gruppespil i Euro Cup.

I Gruppe H blev det til følgende resultater: Partizan 0-0 (u) og 2-1 (h), Leverkusen 0-0 (h) og 1-4 (u), Getafe 1-3 (u) og 1-1 (h). Resultaterne gav Lurgan en samlet 3. plads i gruppespillet og ikke mere spil i år.

BANBRIDGE TOWN

Nr. 5 i ligaen Banbridge Town startede årets europæiske eventyr i Euro Cuppens 2. kval runde, hvor de mødte Murata fra San Marino. Det blev til en samlet sejr på 5-1, og i 3. kval runde var det slut, da de mødte svenske Malmö FF. Efter en flot 1-0 sejr på hjemmebane, blev det til et 0-2 nederlag ude.

COLERAINE

Igen lidt overraskende skulle Coleraine starte i 3. kval runde i Euro Cuppen, og her blev det skuffende til et samlet nederlag til rumænske F.C. Vaslui på 1-2.

GLENAVON

Ja, selv nr. 7 i Nordirland Glenavon spiller europæiske kampe, og prøv lige at forklare mig for, hvorfor de skulle spille i 4. kval til i Euro Cup. Her mødte de portugisiske Sporting CP, og det blev til en samlet nederlag på 0-3.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Nickmik
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: *363* Warrenpoint Town F.C - mod nye mål
« Svar #1079: 16 Okt 2011, 17:56 »



CHAMPIONS LEAGUE SEMIFINALE 2069


WARRENPOINT TOWN – ARSENAL 2-1

Som sædvanen er, så skulle vi selvfølgelig møde et engelsk hold i semifinalen, og det var verdens rigeste klub Arsenal, som vi skulle møde. Vi mødte også Arsenal sidste år i Champions League kvartfinalen, hvor det blev til to sikre sejre. I år virkede det dog som om, at Arsenal var blevet bedre, og denne kamp skulle vise sig at blive den første af to spændende kampe.

Når der kommer storhold til Warrenpoint Town, så er der selvfølgelig også fuldsat på Nickmik Stadium, hvilket vil sige 65.000 tilskuere. Vi var det førende hold gennem hele kampen, men i det 32. minut var det alligevel Arsenal, som kom foran med 0-1. Arsenal fik et frispark midt på vores banehalvdel i højre side af banen. Bolden blev smukt lagt til bageste stolpe, hvor en Arsenal spiller kunne heade bolden i mål, og de kunne senere gå til halvlegspause med en 0-1 føring.

I det 54. minut fik vores helt specielle målscorer Rodriguinho dog bragt balance i regnskabet. Et Arsenal angreb blev brudt, hvorefter bolden blev spillet op til Rodriguinho, som befandt sig omkring midterlinjen. Rodriguinho havde 4 Arsenal spillere efter sig, mens han havde 2 Arsenal spillere foran sig, men det skulle ikke hindre ham i at score et flot mål. Rodriguinho fortsatte til baglinjen, stoppede op og tog et enkelt træk ind i banen, hvorefter han fra en yderst spids vinkel bankede bolden i mål. Der skulle også findes en sejrsherre i kampen, og i det 84. minut sendte Serrano et hjørnespark til bageste stolpe, hvorfra Moretti nikkede bolden på overliggeren, og herefter gik bolden ned i ryggen på Arsenals målmand og ind i mål.

Vi vandt kampen med 2-1, hvilket var fortjent, da vi var det bedst spillende hold igennem kampen.

ARSENAL – WARRENPOINT TOWN 1-1

Vi skulle passe på i returkampen ikke at føle os alt for sikre på videre avancement til finale. Arsenal plejede som altid være rigtig gode på deres egen bane, og de fik da også fuld opbakning på Mohamed Stadium, idet der var mødt 80.648 tilskuere for at støtte deres favoritter.

Vi spillede bedre end Arsenal i denne kamp, men det holdt virkelig hårdt, førend vi igen havde kvalificeret os til Champions League finalen. I det 35. minut havde vi et frispark langt inde på Arsenals banehalvdel. Frisparket blev sparket ind i straffesparksfeltet, hvor Ali forsøgte sig med et skud, som blev blokeret, hvorefter Arsenal kom i kontraangreb. Det blev til 4 Arsenal spillere mod vores enlige, og Ivan kunne ikke hindre, at Arsenals stjerneangriber Sahin i to forsøg fik sparket bolden i mål. Målet betød også, at Arsenal med en 0-1 føring var foran i den samlede stilling, så vi skulle yderligere frem på banen og score.

I det 75. minut faldt forløsningen, da Barnett med en flot aflevering fandt venstre fløjen Ali fri i straffesparksfeltet, hvorefter Ali kunne sparke bolden ind under Arsenals målmand. Der var stor jubel blandt spillere og tilhængere, og vi skulle blot spille 15 minutter mere uden mål for at komme i finalen.

Det lykkedes ikke for Arsenal at score mere i kampen, og derfor kunne vi igen være yderst tilfredse med at være kvalificeret til finalen.
Logged

Warrenpoint Town - månedens blog dec 2010, marts 2011, maj 2011, juli 2011, oktober 2011. Årets blog 2011.

Sider: 1 ... 70 71 [72] 73 74 ... 79 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010