Unione Sportiva Lecce eller bedre kendt som
U.S. Lecce, er en Italiensk fodboldklub i Lecce, Apulien som spiller i den Italienske Serie A, efter at have vundet Serie B i 2009/2010 sæsonen. Klubbens sidste tid i Serie A blev afbrudt da man rykkede ned i sæsonen 2008/2009. Klubbens kælenavne er bl.a. Giallorossi (De Gule-Røde), Salentini (Salentinerne) og Vulpi (Ulvene).
Klubben blev dannet i 1908 og har brugt meget tid på at hoppe mellem divisionerne, specielt mellem Serie A og Serie B efter at være rykket op i Serie A for første gang i 1985.
Holdet spiller i gul- og rødstribede trøjer, men oprindeligt spillede man i sort- og hvidstribede trøjer. Lecce spiller deres hjemmekampe på det utrolig smukke Stadio Via Del Mare (som betyder Stadion Ved Havet), der har plads til 36,285 siddende tilskuere.
Lecce blev stiftet under navnet Sporting Club Lecce, den 15.Marts 1908, og bestod oprindeligt af fodbold, atletik og cykling under deres første præsident Francesco Marangi. Som tidligere nævnt var deres trøjer på dette tidspunkt sort- og hvidstribede. I de efterfølgende år spillede Lecce for det meste i de regionale ligaer og klubben blev faktisk nedlagt i 1924, før man kom tilbage i 1927 under navnet Unione Sportiva Lecce og fik de noget mere farverige uniformer under den nye præsident Luigi Lopez y Rojo.
Efter lang tid mellem divisionerne, rykkede man ned igen i sæsonen 2005/2006 (selvom man havde håbet at blive oppe pga. den famøse skandale der bl.a. sendte Juventus ned i Serie B), og der blev man indtil 2008 hvor en 5-0 sejr hjemme over Frosinone sendte dem op i Serie A. Man røg dog ned igen, men rykkede så op sidste år. En god betegnelse for Lecce ville nok være "Elevator Hold".
Så kan Lecce blive oppe i år? Kan man overraske? Eller går det hele som forventet med en nedrykning? Følg med i Lecce's kamp for overlevelse... Jeg skal i hvert fald!