Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
06 Nov 2024, 11:45
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
04 Nov 2024, 21:45
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
10 Okt 2024, 15:45
Svartowiz
Skadestuen
Spil uden Steam
Antal Registrerede Brugere:
23448
0 Brugere, 672 Gæster Online.
Indlæg: 1132944 over 31381 Emner
Nyeste Bruger:
centuryregaliablr
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2011
Kategori: Blogs
La Dea
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
7
8
[
9
]
10
11
...
16
Forfatter
Emne: La Dea (Læst 47438 gange)
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #120:
07 Dec 2010, 20:40 »
Citat af: whale 07 Dec 2010, 17:59
Ond cl-gruppe, men held og lykke!
(selvom du nok har spillet kampene)
Heldigvis kan man sige, at Sevilla og Bordeaux har solgt en del stjerner. Sevilla har egentlig et stærk hold, men på enkelte pladser er de simpelthen håbløse pga. de har solgt deres førstevalg og egentlig ikke har en ordentlig reserve. Bordeaux har også solgt dyrt og købt middelmådigt ind, hvilket egentlig heller ikke gør dem til den skrækmodstander, som de ville have været i første sæson!
Chelsea derimod kan stille to hold og stadigvæk have klassespillere på bænken. Her kan man nævne klasseindkøb, som Neymar, Moussa Sissoko, Brede Hangeland, Oscar Cardozo, Alexis Sánchez, Wesley Sneijder, Nigel de Jong, Darijo Srna osv... Altså har de gennem de første fire sæson brugt næsten 1½ milliard på nye klassespillere til at styrke et af verdens i forvejen bedste hold!
Så må vi jo se hvor tætte Atalanta i virkeligheden er på verdenstoppen eller om det blot var tilfældigheder og held, som gjorde man blev to'er i sidste sæson
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #121:
08 Dec 2010, 14:13 »
La
Dea
August + September 2013
24.8.2013: Atalanta – Bologna 2-0 (Serie A)
Sæsonen blev skudt i gang med en hjemmekamp mod en overkommelig modstander, da Bologna kom på besøg og blev sendt hjem med et 2-0 nederlag. Det var dog først efter pausen at Atalanta fik overlistet Bologna defensiven, da Manolo Gabbiadini kunne heade Schelottos indlæg i mål. Ti minutter senere var det Conti Kargbo, som kunne drible fremad i banen og da ingen gik til ham, så fyrede han kanonen af og den var så præcist indstillet at Andrea Seculin ikke kunne nå bolden. I overtiden måtte indskiftede Matteo Ardemagni forlade banen, da han modtog et direkte rødt kort efter han havde lavet en hård tackling på Bolognas Diego Pérez.
1.9.2013: Siena – Atalanta 0-1 (Serie A)
Atalanta måtte kæmpe sig igennem en halv time med en mand i undertal, men alligevel fik de hevet sejren i land. Scoringen blev sågar sat ind, mens man var i undertal. Manolo Gabbiadini skulle angiveligt have svinget albuerne lidt for højt i duellen med en forsvarsspiller og det kostede ham to dages karantæne efterfølgende. Heldigvis for ham kunne indskiftede Francisco Alcácer score til 1-0 dybt inde i dommerens tillægstid og dermed sikre Atalanta tre point, som er vigtige, hvis man igen i år har planer om at være med i toppen af ligaen.
14.9.2013: Atalanta – Bari 0-0 (Serie A)
I en kamp, som Atalanta styrede fuldstændig formåede Bari at stjæle et point, da de på en fantastisk præstation af belgiske Jean-Francois Gillet i målet kunne holde buret rent. Atalanta var ellers nærgående gennem det meste af kampen, men keeperen formåede at redde sit hold, når det brændte allermest på. Det var derfor en noget skuffende optakt til Atalantas første Champions League opgør.
17.9.2013: Atalanta – Bordeaux 5-1 (Champions League)
Hvis der manglede mål i kampen mod Bari, så fik tilskuerne på Atleti Azzurri d’Italia fuld valuta for pengene denne aften. Der var ikke gået en kvarter før Atalanta allerede havde haft bolden i nettet tre gange! Giacomo Bonaventura startede showet efter blot to minutter og Edgar Barreto fulgte op tre minutter senere. Manolo Gabbiadini sørgede for at kampen allerede var afgjort efter et kvarter, da han med Atalantas tredje scoring tog den sidst gnist fra de franske spillere. Det lykkedes dog tjekkiske Jaroslav Plasil at reducere lige før pausen og give udeholdet lidt håb tilbage, men gennem hele anden halvleg var Atalanta i kontrol og da Bordeaux havde indset nederlaget formåede Atalanta at score endnu to gange. Først kunne Bonaventura score sit andet mål efter 83 minutters spil og med to minutter tilbage, så kunne Gabbiadini også score sit andet mål og cementere storsejren til Atalanta.
22.9.2013: Vicenza – Atalanta 0-1 (Serie A)
Tilbage i Serie A kommer målene stadig ikke på samlebånd og igen måtte man kæmpe for sejren mod en mindre modstander, da Francisco Alcácer igen reddede Atalanta med sin enlige scoring i dagens kamp. Til trods for Atalanta var i fin kontrol gennem hele kampen, så sad alle med en følelse at Vicenza sagtens kunne udligne på en tilfældighed.
25.9.2013: Atalanta – Genoa 4-1 (Serie A)
Man skal aldrig tage for let på en kamp, også selvom man er foran 2-0. Den lektie fik Atalanta i dag at føle, da langt de fleste troede kampen var ovre, da Simone Padoin og Marco Verratti havde bragt Atalanta foran 2-0 ved pausen. Efter pausen var det dog et helt andet Genoa hold, som kom ud og især den tidligere Atalanta spiller Robert Acquafresca viste sig frem. Først kunne han reducere til 2-1 efter 51 minutters spil og da han få minutter senere fik tilkæmpet sig et straffespark, så lignede det pludselig et Atalanta hold, som var på hælene. Heldigvis havde Andrea Consigli ikke glemt straffesparkskonkur
rencerne efter træningerne i sæsonen 2009/2010 og han kunne derfor snuppe Acquafrescas straffespark og sørge for Atalanta forblev i førersædet. Forskrækkelse hjalp åbenbart på koncentrationen hos Atalanta og både Leandro Dewulf og Matteo Ardemagni havde scoret, da dommeren kunne fløjte kampen af.
28.9.2013: Lazio – Atalanta 0-1 (Serie A)
Daniel Carvalho viste i træningskampene storform, men har i de første betydende kampe ikke rigtig vist sig frem. I dagens opgør gjorde han dog altid rigtigt og hans mål i første halvlegs overtid var et godt bevis på dette, da han modtager bolden i venstre side og efter et par kombinationer med både Verratti og Carmona, så lægger han bolden i en blød bue udenom Muslera og ind i målet. En scoring, som viste sig at blive den afgørende, da Lazios amputerede offensiv intet havde at byde på og Atalanta ikke havde nogen planer om at smide for mange mænd frem og satse på den anden scoring i kampen.
Serie A
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #122:
08 Dec 2010, 18:20 »
La
Dea
Oktober 2013
2.10.2013: Sevilla – Atalanta 0-2 (Champions League)
Besøget i det spanske blev en drøm for Joe Harris’ tropper, som aldrig havde troet at opgave ville blive så nem, som den endte med at blive. Man havde forventet et spansk hold, som ville sætte sig på spillet i bedste Barcelona stil og presse udeholdet i bund, men billedet var faktisk næsten omvendt. Sevilla stillede sig ned i defensiven og lod Atalanta have initiativet, hvilket der kom mange afslutninger ud af, men man skulle helt hen til et kvarter før tid før Manolo Gabbiadini kunne bringe Atalanta foran og da unge Francisco Alcácer kunne sikre sejren i overtiden, så kunne jublen bryde ud i Atalanta lejren.
5.10.2013: Atalanta – Inter 3-1 (Serie A)
Daniel Carvalho er åbenbart kun målfarlig i de kampe, hvor det er vigtigt. I dagens kamp stod han for et hattrick, hvilket ikke just er hverdagskost for den offensive midtbanespiller, som ellers mest har haft anden sidste fod på bolden, når der skulle scores mål i Atalanta. I dagens kamp startede han allerede efter små 40 sekunder, da han kunne sende bolden ind bag en Júlio César, som ønskede han var blevet hjemme i Milano. For efter 25 minutters spil var Inter keeperen skyld i kampens anden scoring, da han sendte et målspark lige ud i fødderne på landsmanden Carvalho, som ubesværet kunne udplacere Júlio César. Tyrkiske Mevlüt Erdinc fik reduceret for Inter og bragt spændingen ind i opgøret igen, men få minutter før tid sørgede Carvalho for panikken ikke spredte sig i Atalanta forsvaret i de dødende minutter.
19.10.2013: Udinese – Atalanta 0-1 (Serie A)
Udinese har aldrig været Joe Harris’ livret, da Udineses defensiv udgangspunkt ikke har gjort det nemt for Atalanta at skabe de hurtige opstillinger og derved nemt skabe chancer. Dagens kamp var heller ikke nogen undtagelse og derfor kunne den engelske manager glæde sig over, at hans angriber Leandro Dewulf scorede på det, som nærmest var holdets eneste chance i løbet kampen. En lang bold til Gabbiadini på kanten, som kunne drible til baglinjen, hvorfra han spillede den skråt bagud til en fuldstændig blank Dewulf, som nemt kunne sætte indersiden på og sparke den de sidste meter over stregen.
23.10.2013: Chelsea – Atalanta 2-3 (Champions League)
Hvis nogen havde oddset på dette resultat inden kampen, så var de med sikkerhed millionær nu. Så urealistisk var dette resultat for Atalanta spillerne, som kunne fejre en fantastisk præstation med endnu tre point på kontoen og en sikker førsteplads i puljen. Kampen startede ellers, som man kunne have forventet med et tungt Chelsea pres og efter 20 minutters spil, så var hjemmeholdet allerede foran 2-0 på mål af Moussa Sissoko og Brede Hangeland. Men en fantastisk fightervilje fra Atalanta sendte dem tilbage i kampen og Leandro Dewulf kunne score til 2-1 efter en halv times spil. Daniel Carvalho forsatte det eminente spil, da han efter 55 minutters spil satte hoved på et indlæg fra Bellini. Sejrsmålet blev scoret kort før slutfløjt, da Daniel Carvalho i en kontra kommer alene igennem og elegant lobber bolden over en fremadstormende Petr Cech i målet og ind i målet til en scoring til 2-3!
27.10.2013: Atalanta – Juventus 0-1 (Serie A)
Det første nederlag på hjemmebane i umenneskelige tider var en realitet, da Milos Krasic udnyttede en svag opdækning af anføreren Gianpaolo Bellini efter en halv time og på bagerste stolpe kunne serberen sikre udeholdet tre vigtige point i kampen om scudetto. Atalanta var dog ikke uden chancer, men tømmermændene fra den flotte sejr i Chelsea var tydelige hos Atalanta, hvor flere spillere ikke var nærværende, hvilket også kunne ses ved scoringen.
30.10.2013: Fiorentina – Atalanta 2-0 (Serie A)
Om det stadigvæk var europæiske tømmermænd eller det blot var en off-day skal være usagt, men Atalanta spillede langt fra op til deres bedste, da man var på besøg i Firenze. Marco Zambelli kunne bringe hjemmeholdet foran efter 22 minutters spil og trods et lettere Atalanta pres, så kom den føring aldrig i fare og 12 minutter før tid kunne aldrende Alberto Gilardino sikre sejren med sin scoring til 2-0.
Serie A
Champions League
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #123:
10 Dec 2010, 15:56 »
La
Dea
November 2013
2.11.2013: Palermo – Atalanta 0-0 (Serie A)
En mindre spillemæssig krise i Serie A kunne der godt være tale om, da Atalanta for tredje kamp i træk ikke formåede at hente alle tre point. Hvor man de to andre gange ikke har været gode nok, så var man i dagens kamp klart sin modstander overlegen, men ind ville bolden ikke. Flere store chancer til frontduoen Dewulf og Gabbiadini blev ikke udnyttet og når midtbanespillere var tættere på at ramme måltavlen end målet, så kunne Atalanta ikke hente de tre point i dagens kamp.
5.11.2013: Atalanta – Chelsea 1-1 (Champions League)
Hvis man i Chelsea er trætte af overtiden, så er det ganske forståeligt. For anden gang stjal Atalanta point fra det engelske storhold i overtiden. Denne gang var det dog blot et point, som Atalanta hentede i overtiden, da Leandro Dewulf tog et skarpt træk, som fuldstændig overrumplede Darijo Srna, som nedlagde belgieren og da Srna samtidig blev takseret til at være bagerste mand, så var det farvel til den rutinerede back. Straffesparket tog Dewulf selv og han var sikkerheden selv på sparket, selvom Petr Cech prøvede at ryste den unge angriber. Inden den dramatiske udligning i overtiden, så havde Phil Jagielka bragt Chelsea foran efter 39 minutters spil, da han steg til vejr på et hjørnespark og headede bolden ind bag Consigli.
10.11.2013: Atalanta – Parma 2-0 (Serie A)
Denne gang var der ingen tømmermænd efter endnu et flot resultat i Europa, da Parma gæstede Bergamo. Simone Padoin sendte Atalanta foran efter en halv times spil, da hans langskud ramte en forsvarsspiller på vejen og snød Mirante i målet. Den føring holdte så til to minutter før tid, hvor Marco Verratti fordoblede den, da han strøg afsted i en kontra sammen med de to angribere og da Parma havde smidt at med frem, så fandt de tre Atalanta spillere sig i overtal og derfor havde de ingen problemer med at kombinere sig igennem til en flot afslutning fra Verratti.
24.11.2013: Atalanta – Cagliari 3-0 (Serie A)
Inden sæsonen var Cagliari udnævnt til en af klubberne, hvor der næsten skulle et mirakel til før de kunne blive i ligaen og ud fra dagens præstation, så kunne de meget nemt blive en nedrykker. Et passivt Cagliari forsvar så bare på, da Conti Kargbo brød igennem og lagde bolden ind under keeperen. Samme billede var det næste efter en halv time, da Leandro Dewulf kunne gå ned i banen og modtage bolden og efter et kombinationer med Gabbiadini, så var han fuldstændig fri med Federico Marchetti og den mulighed missede belgieren ikke. Edgar Barreto havde i de seneste par kampe ikke fået så meget spilletid og om det var iveren for at komme i gang igen eller blot frustrationer der skulle ud, skal være usagt, men efter 36 minutters spil, så slagtede han Andrea Cossu og de måtte begge forlade banen. Cossu med en skade, mens Barreto modtog det røde kort. Det hindrede dog ikke Dewulf i at score sit andet mål kort før pausen, da han steg til vejrs og headede Schelottos indlæg ind bag en chanceløs keeper.
27.11.2013: Bordeaux – Atalanta 1-1 (Champions League)
Endnu engang formåede Atalanta at hive point hjem i de dødende minutter, da Francisco Alcácer igen agerede redningsmand for Atalanta med sin scoring tre minutter før tid. Inden den scoring havde der været et stormløb mod Atalanta målet i første halvleg, hvor Bordeaux virkelig fik presset udeholdet i bund. Det lykkedes dog først for dem at få noget ud af presset i overtiden af første halvleg, da Schelotto var kommet på den forkerte side af sin mand og da indlægget lå præcist, så havde backen ingen andre muligheder end at nedlægge Rodrigo. Samme mand skulle tage straffesparket og det udnyttede den spanske angriber sikkert. Et kvarter før tid blev det gjort nemmere for Atalanta, da den franske landsholdsspiller Benoît Trémoulinas modtog sit andet gule kort og måtte forlade banen før tid. Det satte et Atalanta pres i gang, som altså gav bonus tre minutter før tid.
Serie A
Champions League
«
Seneste Redigering: 10 Dec 2010, 23:05 af Søgaard
»
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #124:
10 Dec 2010, 23:19 »
La
Dea
December 2013
1.12.2013: Sampdoria – Atalanta 0-1 (Serie A)
Leonardo Pettinari kunne i dagens kamp lade sig hylde som Matchvinder, da han stod for kampens eneste mål, men den virkelige helt i dagens kamp for Atalanta var Andrea Consigli, som gang på gang formåede at holde bolden ude af målet. Pazzini og kompagni i de forreste rækker hos Sampdoria kunne simpelthen ikke placere bolden udenfor hans rækkevidde og det var selv på de største chancer helt inde foran mål at Consigli kom springende og lavede en refleksredning.
7.12.2013: Atalanta – Roma 1-0 (Serie A)
Sébastien Bassong var næppe en vellidt mand i Roma denne aften, da han et minut før tid sendte bolden i eget net og sikrede Atalanta de tre vigtige point i topkampen i Serie A. Matias Schelottos indlæg får han med brystet rettet tilpas meget af, så bolden sniger sig ind ved nærmeste stolpe uden chance for keeperen, som havde forventet indlægget ville falde lige ned i armene på ham lige bag Bassong.
10.12.2013: Atalanta – Sevilla 4-1 (Champions League)
Atalanta sidste gruppespilskamp og hvilken en at slutte af med! Ubesejret gennem sit første gruppespil i Champions League og i en pulje, som meget nemt kunne have været en rædselsgruppe. I dagens kamp startede man dog også rædselsfuldt, da Daniele Capelli fik headet Sevilla foran, da han fik hoved på et indlæg fra Sergio Sánchez og sendte bolden i eget net. Leandro Dewulf svarede dog hurtigt igen og fik udlignet efter 11 minutters spil og derfra så stod der Atalanta på det hele. Efter 16 minutter havde Manolo Gabbiadini frit løb mod mål og da Alexis nedlagde angriberen, så var der frispark og rødt kort til Alexis. Den kunst gjorde hans makker i midterforsvaret Douglas også, da han et kvarter før tid også nedlagde Gabbiadini, som sidste mand og derfor kunne gøre makkeren selskab i omklædningsrummet. Inden det andet røde kort havde Atalanta dog afgjort kampen, da Conti Kargbo og Dewulf havde scoret et mål hver. Manolo Gabbiadini fik endelig lov til at score med 13 minutter igen, da der ikke var flere midterforsvarrer, som kunne nedlægge ham, når han spurtede fra forsvaret.
14.12.2013: AC Milan – Atalanta 1-4 (Serie A)
Den flotte sejr i Champions League blev fulgt op med en mindst ligeså flot sejr, da man besejrede AC Milan med hele 4-1 på deres egen bane. Efter 20 minutter var reelt afgjort, da først Simone Padoin og sidenhen to gange Manolo Gabbiadini kunne sørge for Atalanta var foran 3-0. Marco Verratti sørgede for at tilskuerne havde noget at varme sig på til pausen, da han i overtiden gjorde det til 4-0. Det var et andet Milan hold, som kom ud til anden halvleg, men de var dog godt klar over kampen var afgjort og det ændrede Hernanes’ reducering ikke så meget på.
22.12.2013: Atalanta – Brescia 3-1 (Serie A)
Opgøret om Lombardiet har ikke den samme intensitet længere, som det havde da begge hold var bundhold i Serie A eller sloges om oprykningspladserne til Serie A. Igen i dagens kamp viste Atalanta sig overlegne i forhold til Brescia, som kun kunne følge med hjemmeholdet i en times tid. Atalanta kom dog allerede foran kort efter pausen, da Martín Cáceres blev nedlagt efter et hjørnespark. Forsøget fra straffesparksplette
n tog Leandro Dewulf sig af og han svigtede heller ikke denne gang. Brescia svarede dog hurtigt igen og Andrea Caracciolo fik udlignet for udeholdet. Men efter en times spil skruede Atalanta lige op for tempoet og det gav to hurtige scoringer af Marco Verratti og Simone Padoin, som dermed afgjorde kampen til Atalantas fordel.
Serie A
Champions League
Atalantas førsteplads i gruppen i Champions League betød at de var med i bowlen, da der skulle trækkes lod til 8-delsfinalerne. Her blev det franske storhold
Lyon
, som er den kommende modstander i foråret for Atalanta. En hård lodtrækning, når man kunne have mødt lettere modstandere i form af danske FC København eller Zenit St. Petersburg.
Logged
whale
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #125:
10 Dec 2010, 23:30 »
Godt gået!
Selvom jeg ikke kommenterer hele tiden, så læser jeg hver update.
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #126:
10 Dec 2010, 23:41 »
Citat af: whale 10 Dec 2010, 23:30
Godt gået!
Selvom jeg ikke kommenterer hele tiden, så læser jeg hver update.
Det lyder dejligt Whale!
Logged
Yessir
Manager
Offline
Sv: La Dea
«
Svar #127:
11 Dec 2010, 02:30 »
Stærkt klaret so far!
En forbedring til bloggen, kunne måske være at du smider player stats i dine updates?
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #128:
11 Dec 2010, 13:23 »
Citat af: Yessir 11 Dec 2010, 02:30
Stærkt klaret so far!
En forbedring til bloggen, kunne måske være at du smider player stats i dine updates?
Altså ved hver update eller blot ved slutningen af sæsonen?
Hvis det er førstnævnte, så kommer det desværre ikke med det samme, da jeg har spillet et par sæsoner frem og har updates til de par sæsoner liggende. Men hvis det bare er ved slutningen af sæsonen, hvor du vil se topscorer, flest assists, højeste gennemsnitsbedømmel
se osv, så er det sagtens noget, som jeg kan bringe ind i det, da jeg har taget back-up efter hver sæsonafslutning
Logged
Yessir
Manager
Offline
Sv: La Dea
«
Svar #129:
12 Dec 2010, 08:34 »
Citat af: Søgaard 11 Dec 2010, 13:23
Altså ved hver update eller blot ved slutningen af sæsonen?
Hvis det er førstnævnte, så kommer det desværre ikke med det samme, da jeg har spillet et par sæsoner frem og har updates til de par sæsoner liggende. Men hvis det bare er ved slutningen af sæsonen, hvor du vil se topscorer, flest assists, højeste gennemsnitsbedømmel
se osv, så er det sagtens noget, som jeg kan bringe ind i det, da jeg har taget back-up efter hver sæsonafslutning
Så må jeg jo "nøjes" ved slutningen af sæsonen
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #130:
12 Dec 2010, 20:20 »
Citat af: Yessir 12 Dec 2010, 08:34
Så må jeg jo "nøjes" ved slutningen af sæsonen
Hvert fald lige ved de næste par sæsoner
Jeg har godt nok back-up fra hver eneste måned gennem hele savet, men det er d.21 i hver måned, så det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget i denne sammenhæng
Jeg får forhåbentlig tid til at smide et par updates op her i løbet aftenen, som I kan hygge jer med
Logged
Thebarber
Landsholdsspiller
Offline
Sv: La Dea
«
Svar #131:
12 Dec 2010, 20:33 »
Bruger du den samme taktik gennem hele savet?
Logged
Jeg får aldrig råd til et nyt FMF navn.......
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #132:
12 Dec 2010, 20:37 »
Citat af: Thebarber 12 Dec 2010, 20:33
Bruger du den samme taktik gennem hele savet?
Rent formationsmæssigt, så ja. Der har jeg kørt med en 4-3-1-2 hidtil. Der bliver selvfølgelig ændret en del i spillerinstruktione
r og holdinstruktioner fra sæson til sæson og der er også lidt fra kamp til kamp alt efter hvilken modstander jeg står overfor
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #133:
12 Dec 2010, 20:38 »
La
Dea
Januar 2014
8.1.2014: Catania – Atalanta 1-2 (Serie A)
Selvom Atalanta denne tidlige januardag fik sejren, så var der ikke meget at glæde sig over i Atalanta-lejren, da man kunne se Simone Padoin blive båret fra banen efter blot ti minutters spil og vil være sat på sidelinjen de næste fire måneder med en muskelskade. Dermed mangler man en vigtig brik i de vigtige kampe i både Serie A, Coppa Italia og Champions League. Det var derfor også et rystet Atalanta hold, som måtte indkassere Simone Missirolis mål efter 20 minutter. Heldigvis kom der dog gang i holdet igen og kort før pausen kunne Leandro Dewulf score og han ligner helt klart manden, som skal føre Atalanta til sejre i foråret. Matteo Ardemagni stod dog for sejrsmålet, da han tre minutter før tid kunne sætte indersiden på et indlæg fra Daniel Carvalho.
11.1.2014: Napoli – Atalanta 3-0 (Serie A)
Sæsonens hidtil dårligste kamp var faktummet, som Joe Harris kunne se tilbage på efter 90 minutters elendigt fodbold fra Atalantas side. Man blev i flere omgange overspillet af et meget primitivt spillende Napoli og samtidig hængte Atalantas eget spil slet ikke sammen og derfor kom det ikke som nogen overraskelse at det første mål kom efter et boldtab højt på banen og en lang bold endte i fødderne på Ezequiel Lavezzi, som lagde den skråt bagud til Costin Lazãr, som nemt kunne score. Opskriften var faktisk mere eller mindre den samme ved Napolis to sidste mål, hvor dumme boldtab var grunden til Napoli nemt kunne komme til scoringer. Daniele Mannini og Eugene Konoplyanka stod for de to sidste scoringer af Napoli.
15.1.2014: Atalanta – Lecce 2-0 (Coppa Italia 1.runde)
Der var tale om en overkommelig modstander, da Lecce var på besøg og kampen foregik fuldstændig på Atalantas præmisser og kampen var blot ni minutter gammel, da Daniel Carvalho kunne bringe hjemmeholdet foran og den føring fordoblede Manolo Gabbiadini efter 58 minutters spil og sendte Atalanta videre i turneringen, hvor Juventus venter i næste runde.
18.1.2014: Bologna – Atalanta 2-1 (Serie A)
Kampen mod Napoli fik hurtigt skarp konkurrence om sæsonens dårligste præstation, da man ude tabte mod Bologna. Man kom planmæssigt foran efter 24 minutter, da Dewulf kunne glide Manolo Gabbiadinis indlæg i mål, men i anden halvleg gik Atalanta fuldstændig ned og man kunne se Gastón Ramírez og den tidligere Atalanta spiller György Garics score målene for Bologna og sikre dem et stort resultat.
22.1.2014: Atalanta - Siena 2-0 (Serie A)
Hjemme mod Siena fik man lidt oprejsning igen efter de lidt skuffende resultater i Serie A. Giacomo Bonaventura scorede allerede efter fem minutters spil, da han flot blev spillet fri i dybden af Leandro Dewulf. Marco Verratti stod for kampens anden scoring, da han tog chancen fra 25 meter og sendte bolden ind bag en keeper, som ikke var uden chancer på skuddet, men som ikke var i stand til at holde det ude af netmaskerne.
26.1.2014: Bari – Atalanta 1-2 (Serie A)
En smal sejr blev hentet i Bari, da Martín Cáceres kunne heade Atalanta foran 2-1 med ti minutter tilbage af kampen og dermed sikre tre vigtige point i topkampen, så man beholdte kontakten til Juventus. Leandro Dewulf havde bragt Atalanta foran 1-0 efter bare tre minutter, da Edgar Barreto blev nedlagt i feltet af Davide Di Gennaro, men Daniele Ragatzu udlignede for Bari kort efter.
29.1.2014: Atalanta – Juventus 1-0 (Coppa Italia kvartfinalen)
Kvartfinalen mellem Atalanta og Juventus blev en tæt affære, hvor det først var i de allersidste minutter at kampen blev afgjort. Unge Marco Verratti viste hvorfor flere klubber har været ude med følere efter midtbanemanden, da han med to minutter igen fandt et hul i Juventus forsvaret og udnyttede den svage opdækning til at bryde igennem og selvom skuddet ikke var velplaceret, så var det hårdt nok til at Buffon ikke var i stand til at kunne holde skuddet og i stedet kunne Atalanta spillerne juble over deres deltagelse i semifinalerne i pokalturneringen.
Serie A
Joe Harris agerede hurtigt, da Simone Padoins skade viste sig at være alvorlig og dermed koster ham det meste af foråret. I Manchester United løb en anden italiensk midtbanespiller nemlig rundt på reserveholdet. Der er tale om 20 årige
Lorenzo Crisetig
, som er lejet for resten af sæsonen. Han har ikke rigtig slået igennem på en navnestærk midtbane i Manchester og derfor var den engelske klub mere end glade for at udleje Crisetig til Atalanta, hvor han har udsigt til masser af spilletid i den kommende halvsæson.
Logged
søgaard
Gæst
Sv: La Dea
«
Svar #134:
12 Dec 2010, 21:51 »
La
Dea
Februar 2014
2.2.2014: Atalanta – Vicenza 3-0 (Serie A)
Hjemmekampen mod Vicenza blev aldrig nogen spændende affære, da Atalanta sad fuldstændig på kampen, hvilket de 70% boldbesiddelse og 29 skud mod mål ganske godt viste. Manolo Gabbiadini var første mand, som fik hul på Vicenza defensiven, da han efter 40 minutter kunne springe højest og heade Ardemagnis indlæg i mål. Conti Kargbo stod for de sidste to mål, da han med to flotte langskudsmål kunne sænke udeholdet.
5.2.2014: Inter – Atalanta 2-2 (Coppa Italia semifinale, første kamp)
På Giuseppe Meazza fik Atalanta et god resultat med hjem, men alligevel var man ikke helt tilfredse med indsatsen, da man efter 60 minutters spil var foran 2-0. Leandro Dewulf scorede efter en halv times spil, men måtte få minutter senere humpe fra banen, men heldigvis er der ingen alvorlig skade. Edgar Barreto stod næst på straffesparklisten og derfor var det ham, som overtog ansvaret efter udskiftede Dewulf, da man blev givet et straffespark efter Lúcio havde nedlagt Alcácer i feltet. Med 2-0 i baghånden var den videre deltagelse næsten sikret, men på to dumme fejl fra Atalanta lod man Inter komme ind i kampen igen. Først kunne Carlos Carmona sende bolden i eget net, da han stod uheldigt placeret og ikke kunne undgå at blive ramt i ryggen af bolden. Fem minutter inde i overtiden dummede man sig igen, da McDonald Mariga fik lov til at tage bolden til sig i feltet og sende den ind bag Andrea Consigli til resultatet 2-2.
9.2.2014: Genoa – Atalanta 2-1 (Serie A)
Tilbage i Serie A kører det stadigvæk ikke helt på skinner for Atalanta, hvor man endnu engang måtte se sig besejret efter en middelmådig indsats. Alejandro Gómez blev dobbelt målscorer, da han kunne bringe Genoa foran to gange. I mellemtiden havde hans holdkammerat Renato Civelli nemlig udlignet, da han var uheldig og rette et indlæg tilpas meget af, så det endte i eget mål. Matías Suárez havde muligheden for at gøre det til 3-0, men han overplacerede sit straffespark og sparkede forbi Andrea Consiglis mål.
15.2.2014: Inter – Atalanta 1-1 (Serie A)
Heller ikke i Serie A kunne der findes en vinder mellem Inter og Atalanta. Det var til trods for Atalanta spillede 70 minutter i overtal i dagens kamp. Maicon modtog nemlig direkte rødt efter blot 19 minutters spil og så lignede det en sejr til Atalanta, men Jonathan Biabiany ville det anderledes og han scorede bare fem minutter efter Maicons røde kort. Dermed havde Atalanta noget af en opgave foran sig med at nedbryde et ultradefensivt Inter hold. Det lykkedes dog Atalanta at få scoret en gang og dermed sikre sig det ene point, da Martín Cáceres var først over en nedfaldsbold i feltet og fik banket den i mål.
18.2.2014: Olympique Lyon – Atalanta 1-1 (Champions League ottendedelsfinale, første kamp)
Kampen i franske Lyon blev en tæt affære, hvor man skulle hen i det sidste kvarter, før holdene begyndte at løsne op på organisationen og målene kom. Først kunne Leandro Dewulf score på et straffespark begået mod Daniel Carvalho, som fik spændt ben af Yoann Gourcuff. Desværre for Atalanta kunne man ikke holde nullet og Anthony Le Tallec kunne udligne med få minutter tilbage af kampen.
22.2.2014: Atalanta – Lazio 2-2 (Serie A)
Det tætte program og mange hårde kampe er begyndt at sætte sine spor i en Atalanta trup, hvor flere spillere døjer med småskader hele tiden og igen, mens andre blot har brug for pauser. I dagens kamp mod Lazio spillede man derfor med et helt andet forsvar, hvor folk, som Diaz Fernandez, Sadomba, Matheu og Manfredini udgjorde kæden. Det samme sine spor i en usikker defensiv og derfor var i to omgange også bagud mod Lazio. Først kunne det tidligere Liverpoolflop Sebastian Langkamp score, mens Leandro Dewulf fik udlignet. Den tidligere Atalanta bomber Sergio Floccari stod for Lazios andet føringsmål, mens Manolo Gabbiadini fik udlignet til sidst for Atalanta.
Serie A
Logged
Sider:
1
...
7
8
[
9
]
10
11
...
16
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »