home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
06 Nov 2024, 11:45 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
04 Nov 2024, 21:45 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
10 Okt 2024, 15:45 Svartowiz Skadestuen Spil uden Steam
Antal Registrerede Brugere: 23448
  0 Brugere, 668 Gæster Online.

Indlæg: 1132944 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: centuryregaliablr
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  La Dea
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 16 Udprint
Forfatter Emne: La Dea  (Læst 47431 gange)
søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #45: 10 Nov 2010, 13:55 »



La Dea


April 2011

2.4.2011: AlbinoLeffe – Atalanta 2-2 (Serie B)

Dette derby havde alt hvad den neutrale tilskuer kunne tænke sig: flot spil, flotte mål og intensitet. For Atalanta tilskuerne startede kampen dog ikke optimalt, da de kunne se Enrico Geroni bringe hjemmeholdet foran efter 39 minutters spil, da han kunne sparke bolden i nettet efter lidt klumpspil i feltet. Atalantas fans kom dog hurtigt op at stå efter pausen, da Carlos Carmona fik sendt bolden i mål, men glæden varede ikke længe, da AlbinoLeffes Previtali bragte hjemmeholdet foran blot et minut efter. Sejren og håneretten så ud til at komme længere væk, da Simone Padoin blev udvist efter sin anden advarsel. Det stoppede dog ikke Atalanta og i stedet for at acceptere nederlaget, så blæste de til angreb og med 12 minutter igen, så kunne Leonardo Pettinari udligne og sikre Atalanta det ene point i en vigtig kamp for klubben.

9.4.2011: Atalanta – Piacenza 2-0 (Serie B)

Efter det uafgjorte resultat mod AlbinoLeffe, så skulle man på rette kurs igen mod Piacenza og det kom man også, da Simone Tiribocchi og Fabio Ceravolo sørgede for at Atalanta spillerne kunne række hænderne i vejret efter kampen. Tiribocchi scorede netop, som de første 45 minutter var ved at løbe ud, mens indskiftede Ceravolo kunne score med ni minutter igen og sikre at der ikke kom nervøsitet i de sidste minutter af kampen.

16.4.2011: Varese – Atalanta 0-4 (Serie B)

Med et nederlag på 5-0 i den første kamp, så var det med bange anelser, at Varese-spillerne gik ind til kampen. Nervøsiteten fra hjemmeholdets side var tydeligt i starten af kampen og det var da også en kæmpe fejl i forsvaret, som satte Atalanta i gang. Emanuele Pesoli fik en fod på Matheus hovedstød, men uheldigvis for ham, så fik han ikke ordentlig ram på bolden og den trillede ind i eget net. Det andet mål blev scoret i første halvlegs overtid og var et af de mere komiske. Et frispark fra Edgar Barreto bliver smidt til bagerste stolpe, hvor Manfredini banker til den. Han rammer dog stolpen, hvorefter bolden ryger ud i hovedet på Carlos Matheu og ind i mål. I anden halvleg forsatte både Simone Tiribocchi og Fabio Ceravolo slåskampen om at blive topscorer for Atalanta, da de begge stod for et mål i halvlegen.

22.4.2011: Atalanta – Pescara 3-1 (Serie B)

Både Simone Tiribocchi og Fabio Ceravolo scorede for tredje kamp i træk, da de var hovedarkitekterne bag Atalantas sejr denne aften. Allerede efter seks minutter havde førstenævnte scoret og inden pausen havde også Fabio Ceravolo scoret. Anden halvleg ville aldrig få nogen skønhedspris, men Atalanta gjorde hvad der var nødvendigt for at hive de tre point hjem. Der var dog lige ved at komme slinger i valsen, da Danilo Soddimo fik reduceret tidligt i halvlegen, men en scoring på straffespark af Edgar Barreto fik tingene til at falde til ro igen.

30.4.2011: Triestina –Atalanta 0-2 (Serie B)

Med dagens sejr er Atalanta nu sikret en oprykningsplads til næste års Serie A! Næsten en måned før ligaen finder sin slutning kan Atalanta nu begynde at koncentrere sig om hvad der skal ske næste sæson.  I selve kampen var der dog ingen mangel på koncentration, da man med to scoringer i anden halvleg kørte en sikker sejr hjem mod en modstander, som ikke havde det helt store at spille for, da de lå solidt plantet i midten af tabellen.  Edgar Barreto og Carlos Carmona var målscorerne i en kamp, hvor både Ceravolo og Tiribocchis målstime sluttede.





« Seneste Redigering: 22 Nov 2010, 13:23 af Søgaard » Logged

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: La Dea
« Svar #46: 10 Nov 2010, 14:03 »

Tillykke med oprykningen! Det bliver utrolig spændende at følge dig i Serie A næste år! Der er i hvert fald en stor udfordring. En fremragende blog med resultater af samme kvalitet. Wink
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #47: 10 Nov 2010, 14:12 »

Tillykke med oprykningen! Det bliver utrolig spændende at følge dig i Serie A næste år! Der er i hvert fald en stor udfordring. En fremragende blog med resultater af samme kvalitet. Wink
Mange tak Smiley

Jeg kan fortælle, at I kan se frem til en spændende sommer, når vi kommer så langt herinde Wink
Logged

vmanstar
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: La Dea
« Svar #48: 10 Nov 2010, 14:21 »

Tillykke med oprykningen Thumbs Up

Glæder mig til at se, hvem du får hevet til klubben Peace
Logged

Lassenolesen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: La Dea
« Svar #49: 10 Nov 2010, 14:21 »

Rigtig stor tillykke med oprykningen, flot arbejde! Smiley. Du har godt nok også vist nogen gode resultater i sæsonens løb, så du fortjener at rykke op! Smiley.. Så må vi se hvad du kan præstere oppe i Seria A, glæder mig til at følge med i en højere liga og se, hvor godt du kan gøre det, og hvad du vil gøre ved transfer! Peace
KIU!
Logged

Frygtet og berygtet
Kendt i land og by
*Klap klap*
Vi er Vestegnens stolthed
Kom så mægtige Brøndby
*Klap klap Klap*!

Følg med i min blog!

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #50: 10 Nov 2010, 17:00 »

Tak begge to Smiley Det var dejligt, at få det overstået så hurtigt, da jeg har kørt meget på de samme spillere hidtil, så nu kan alle reserverne komme lidt i spil, så de ikke bliver alt for utilfredse Smiley

Regner med at der kan komme et par updates omkring bl.a. transfervinduet i løbet af aftenen Smiley
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #51: 10 Nov 2010, 17:03 »



La Dea


Maj 2011

7.5.2011: Atalanta – Padova 0-1 (Serie B)

Om der var drukket for meget champagne sidste weekend eller om Atalanta spillerne blot tog for let på opgaven skal være usagt, men godt spillede de hvert fald ikke denne lørdag eftermiddag. I perioder måtte de løbe forgæves rundt og jagte bolden hos nogle meget opsatte Padova spillere, som stadig har noget at spille for. Efter 52 minutter skete det uundgåelige, da Daniele Vantaggiato kunne bringe udeholdet foran og sikre dem tre vigtige point i kampen om andenpladsen i Serie B. Samtidig måtte Atalanta mindst vente endnu en uge med at kunne kalde sig for vindere af Serie B.

13.5.2011: Vicenza – Atalanta 0-2 (Serie B)

Her i tredjesidste spillerunde kunne Atalanta så endelig kalde sig vindere af Serie B og samtidig opfylde den målsætning, som bestyrelsen og Joe Harris havde sat for holdet. Et tidligt mål af Carlos Carmona, samt et mål i overtiden af Simone Tiribocchi sikrede de tre point, som gjorde at Siena ikke kan indhente Atalanta i toppen af tabellen.

21.5.2011: Atalanta – Empoli 2-0 (Serie B)

Årets sidste hjemmekamp blev en succes, da et andet af topholdene blev sendt hjem med et nederlag, som kan blive kostbart for dem i bestræbelserne på en playoff-spillet. Lorenzo Stovini gjorde dog, at Atalanta fik nemme arbejdsbetingelser, da han efter blot en halv time fik et direkte rødt kort. Selvom man var en mand i overtal, så gik Atalanta ikke i panik, da målene ikke begyndte at komme. De blev ved med at spille deres eget spil og efter 77 minutter, så kom der hul på bylden, da Simone Tiribocchi kunne score sit 18. ligamål, hvilket også gør ham til topscorer for Atalanta. Hans makker i front i dagens kamp, Matteo Ardemagni har fået store dele af sæsonen ødelagt af skader, men han fik et plaster på såret, da han kunne score til 2-0, hvilket var hans 9. sæsonmål i Serie B.

29.5.2011: Portosummaga – Atalanta 0-0 (Serie B)

Denne dag var ren og skær fest for både spillere og fans og med en række af reserverne på banen formåede Atalanta alligevel at spille 0-0 mod Portosummaga og dominere kampen. Fontaine og Defendi havde begge chancer til at afgøre kampen til Atalantas fordel, men der var gået for meget badeferie i dem og de blev tacklet før de nåede at få affyret kanonen. Nu kan Atalanta se frem til en sæson, hvor modstanderne hedder AC Milan, Inter, Juventus og Genoa, mens Portosummaga må i playoff-kampe med Pescara om at blive i Serie B.





« Seneste Redigering: 15 Nov 2010, 13:30 af Søgaard » Logged

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: La Dea
« Svar #52: 10 Nov 2010, 21:53 »

Oprykningen kan mærkes lidt på dine resultater, selvom de stadig er fine. Jeg ser frem til Serie A. :-)
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #53: 11 Nov 2010, 16:11 »

Oprykningen kan mærkes lidt på dine resultater, selvom de stadig er fine. Jeg ser frem til Serie A. :-)
Ja, der gik lidt badeferie i den til sidst, hvilket sikkert også skyldes at mange af de normale spillere blev sparet i kampene og der var flere reserver, som spillede kampene.
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #54: 11 Nov 2010, 16:22 »



La Dea


Transfers sommeren 2011

Joe Harris’ to hidtidige transfervinduer har været forholdsvis rolige, men det er ovre nu, hvor klubben skal sikre sig overlevelse i Serie A. Med et beløb på sølle 20 millioner kroner, samt 50% af hvad der måtte komme ind i transferindtægter, så lignede det en svær opgave for den unge manager. Der blev da også brugt mange lange nætter på kontoret, men til sidst har han endt ud med at hente fem spillere.

Den første, som kunne trække trøjen over hovedet var det tidligere AC Milan talent Alexander Merkel, som kommer til på en fri transfer. Trods det tyskklingende navn, så er han italiensk og med sine blot 19 år, så håber man i Atalanta, at den unge midtbanespiller kan udvikle sig til noget stort. Han vil dog i hans første sæson i Atalanta slå sine folder på U20 holdet. En anden ung spiller blev den anden transfer også, da man hentede Manolo Gabbiadini tilbage, efter han havde opholdt det seneste år i Cittadella. Spilleren var hidtidig delejet mellem Atalanta og Cittadella, men Atalanta har nu fuldt ejerskab over spilleren, som var fast mand hos Cittadella i sidste sæson. Hvor de hidtidige to spillere har haft meget lidt erfaring på højeste niveau, så har den tredje spiller bunkevis af erfaring fra Serie A. Det er nemlig Nicola Legrottaglie, som har 125 kampe for Juventus på CV, men mange flere Serie A kampe. Den 34-årige midterforsvarer vil formentlig blive reserve på et Atalanta hold, som er svækket defensivt efter både Diego Contento og Magnus Troests lejeaftaler udløb ved slutningen af sidste sæson. Man har dog igen i år indgået en lejeaftale, da man har Gaël Kakuta fra Chelsea i truppen for hele sæsonen. Den 20 årige franskmand kan spille alle de offensive positioner og vil i Atalanta enten dække den offensive midtbane eller vikariere i angrebet ved skader. Den hidtil sidste spiller, som er blevet hentet har været en større scouting opgave for Atalantas scout Innocenzo Donina, som har været en tur i Sierra Leone og kigge på den blot 18 årige Conti Kargbo. Den unge afrikaner kan spille den offensive midtbane samt en venstrekant og det regnes med at han kan gå direkte ind og konkurrere med de andre om pladserne i startopstillingen.

Når der er kommet spillere ind, så var der også spillere, som måtte ryge ud af svingdøren. Det fandt Nicola Amoruso, Fabio Caserta, Maximiliano Pellegrino alle ud af, da de ikke fik forlænget deres kontrakter hos Atalanta, da de alle havde rundet de 30 og Joe Harris ledte efter bedre og yngre kræfter. Udover de tre spillere har yderligere en spiller forladt truppen, da det lykkedes at få solgt Nicola Madonna til Livorno for 9,25 millioner kroner. Miguel Layún, Ivan Radovanovic og Simone Magnaghi har alle også fået en ejer mere, da Atalanta har valgt at sælge den ene halvdel af spilleren til andre klubber for millionbeløb i alle tre tilfælde, men de vil i første omgang være at finde i Atalanta ved deres delejerskab.

Til trods for svingdøren har været i gang, så har Joe Harris stadig hele 27 millioner kroner at handle ind for i den kommende sæson og leder stadigvæk ved kræfter, som kan forstærke holdet i deres bestræbelser på at overleve i Serie A. Der regnes dog med, at pengene bliver gemt, som et sikkerhedsnet til vinteren, hvis resultaterne ikke flasker sig, så kan man gå ud og ændre på truppen og se om det kan redde livet i Serie A.

Ind:
Alexander Merkel, AC Milan, Fri transfer
Manolo Gabbiadini, Cittadella, Fri transfer
Nicola Legrottaglie, Juventus, Fri transfer
Gaël Kakuta, Chelsea, lejet for 4,25 millioner kroner
Conti Kargbo, East End Lions, 220.000 kroner

Ud:
Nicola Amoruso, Fri transfer
Fabio Caserta, Fri transfer
Maximiliano Pellegrino, Fri transfer
Nicola Madonna, Livorno, 9,25 millioner kroner.
Simone Magnaghi, Genoa, 50% for 2,75 millioner kroner
Ivan Radovanovic, Udinese, 50% for 4 millioner kroner
Miguel Layún, Lazio, 50% for 6,5 millioner kroner
« Seneste Redigering: 15 Nov 2010, 13:30 af Søgaard » Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #55: 11 Nov 2010, 21:39 »



La Dea


Trupgennemgang 2011/2012


Målmænd
47. Andrea Consigli
29. George Forsyth
78. Giorgio Frezzolini
91. Francesco Rossi

I målet står Andrea Consigli stadigvæk, men han har fået øget konkurrence i denne sæson, da George Forsyth er kommet tilbage fra lån og er klar til at tage kampen op mod italieneren. Hverken Giorgio Frezzolini eller Francesco Rossi får kampe på 1.holdet i år og Joe Harris har prøvet at komme af med begge to i løbet af sommeren, men desværre uden held.


Forsvar
15. Nicola Legrottaglie
4. Daniele Capelli
3. Abubakari Yakubu
13. Federico Peluso
5. Thomas Manfredini
2. Leonardo Talamonti
25. Carlos Matheu
7. Cristian Raimondi
6. Gianpaolo Bellini
12. Matias Ezequiel Schelotto

Et forsvar med kamp om pladserne. Dog har Joe Harris allerede sine favoritter, hvor det faktisk kun er højrebacken, hvor to spillere kommer til at skiftes. Daniele Capelli kommer til at tage de svære kampe, hvor Atalanta har brug for at være defensive, hvilket vil sige størstedelen, mens Matias Schelotto også kommer til at få en del kampe på pladsen. Midterforsvaret kommer Thomas Manfredini og Carlos Matheu til at udgøre, mens Legrottaglie og Talamonti bliver reserverne der. Gianpaolo Bellini kommer til at spille venstrebacken i år, da det ikke lykkedes at blive enige med Bayern München om at leje Diego Contento igen. Peluso, samt midtbanemanden Layún vil være backup på venstrebacken. Cristian Raimondi og Yakubu har lang vej til spilletid og da begge har kontraktudløb efter sæsonen, så regnes der ikke med at de får meget at skulle have sagt den kommende sæson.


Midtbane
26. Carlos Carmona
8. Edgar Barreto
19. Migjen Basha
17. Ivan Radovanovic
89. Giacomo Bonaventura
22 Simone Padoin
20. Miguel Layún
21. Jean-Pascal Fontaine
23. Leonardo Pettinari
16. Conti Kargbo
27. Cristiano Doni

Også på midtbanen bliver der kamp om pladserne. Joe Harris' fortrukne er dog Edgar Barreto, Carlos Carmona, samt Simone Padoin til de tre centrale placeringer. Gaël Kakuta kommer til at spille meget på den offensive midtbane, hvor han holder Kargbo, Doni, Pettinari og Bonaventura ude i første omgang. Doni er med sine 38 år stærkt på vej tilbage og vil i den kommende sæson ikke spille en ret stor rolle på banen. Eneste spiller, som får svært ved at få spilletid er formentlig mexicanske Miguel Layún, da han er kant og ikke rigtig passer ind i formationen. Ellers skal der nok blive en del spilletid til alle med de mange hårde kampe i et tætpakket kampprogram.


Angreb
9. Gaël Kakuta
70. Fabio Ceravolo
34. Marino Defendi
90. Simone Tiribocchi
28. Francesco Ruopolo
63. Matteo Ardemagni
24. Manolo Gabbiadini

Til pladserne oppe foran er der også mange om buddet, men Simone Tiribocchi og Matteo Ardemagni kommer i første omgang til at løbe med pladserne. Unge Gabbiadini kommer dog også til at få en del spilletid, samt Defendi og Ruopolo vil være at finde på bænken til en del kampe. Ceravolo får lidt svært ved at finde spilletid, da man i Atalanta har valgt at satse på andre typer i angrebet end ham.
« Seneste Redigering: 15 Nov 2010, 13:30 af Søgaard » Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #56: 15 Nov 2010, 17:39 »



La Dea


Træningskampe sommeren 2011

29.7.2011: RC Mechelen – Atalanta 0-6

Det belgiske hold var ingen match for Atalanta i deres første træningskamp. Et hold i næsten stærkeste opstilling kunne gå til pausen med 5-0 og overlade anden halvleg til reserverne. Simone Tiribocchi og Carlos Carmona fik begge scoret to gange, mens også Fabio Ceravolo kom på måltavlen. Efter pausen stod tilbagevendte Manolo Gabbiadini for målet, som sikrede tenniscifrene.

31.7.2011: Mons – Atalanta 0-1

Den anden kamp i Belgien blev ikke en så stor en af slagsen, men stadigvæk en god en. Simone Tiribocchi stod for målet i en kamp, hvor Joe Harris fik afprøvet nogle alternative opstillinger, samt de nye spillere fik minutter i benene. Der kom dog bange anelser, da Carlos Matheu måtte forlade banen, men heldigvis ventes han blot ude i en uges tid efter et sammenstød med en belgisk angriber. Dermed er han klar til de betydningsfulde kampe i år.

3.8.2011: Virton – Atalanta 1-8

Sidste kamp på rundturen i Belgien blev en sand målfest, da Atalanta gik amok. Især den unge franskmand Jean-Pascal Fontaine brillerede i første halvleg, da han på 12 minutter formåede at score hattrick. Dette blev dog ikke et ægte et af slagsen, da Francesco Ruopolo også nåede at score indenfor disse magiske 12 minutter. Dette skete dog efter at Virton havde chokeret Atalanta ved at komme foran efter ganske få minutter. Stillingen ved pausen var dog 1-6, da både Simone Padoin og Ivan Radovanovic også nåede at nette før man kunne gå i omklædningsrummet. Efter pausen kom nogle af de unge gutter på banen og to af disse udnyttede chancen, da nyindkøbte Conti Kargbo, samt det helt unge talent Daniele Grandi fik scoret og anbefalet sig selv til Joe Harris’ førsteholdstrup.

11.8.2011: Pergocrema – Atalanta 0-1

Hjemme i Italien havde man blot en kamp før man skulle møde lokalrivalerne AlbinoLeffe i pokalturneringen. Af samme grund blev et par af stjernerne sparet i denne kamp, hvor reserverne fik chancen for at spille sig på holdet om tre dage, når pokalkampen skal spilles. Marino Defendi var eneste mand, som gjorde sig bemærket, da han stod for scoringen, som gjorde at Atalanta stadig kan kalde sig ubesejret i den nye sæson.



« Seneste Redigering: 15 Nov 2010, 17:45 af Søgaard » Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #57: 15 Nov 2010, 17:58 »



La Dea


August 2011

14.8.2011: Atalanta – AlbinoLeffe 2-0 (Coppa Italia 3.kvalifikationsrun de)

Styrkeforholdet mellem de klubber er i gen oprettet, da Atalanta satte AlbinoLeffe på plads i derbyet om Bergamo. Simone Padoin var hurtig til at ødelægge AlbinoLeffes drømme, da han efter 3 minutter tog chancen fra 25 meter og satte bolden ind bag keeperen. Keeperen var igen prisgivet, da Edgar Barreto tog et frispark og elegant skruede bolden forbi muren og op i det ene hjørne. En vigtig sejr for fansene og forhåbentlig en god indikation på, at den kommende sæson vil bringe mange af disse sejre i Serie A.

21.8.2011: Atalanta – Bari 5-1 (Serie A)

De medier, som på forhånd havde dømt Atalanta til nedrykning fik allerede i første runde et skår i deres prognose. En fantastisk præstation af holdet, hvor man defensivt stod perfekt og offensivt forstod at ramme Bari, hvor det gjorde allermest ondt. Kampen var dog blot fem minutter gammel, da Theo Janssen kunne bringe udeholdet foran og det lignede en afklapsning til Atalanta. Inden pausefløjet var tingene dog vendt 180 grader. Edgar Barreto, Carlos Carmona og Manolo Gabbiadini havde alle fået bolden ind bag belgiske Jean-Francois Gillet i Bari målet og sikret Atalanta en solid føring. Den føring blev udbygget to gange i anden halvleg, da Matteo Ardemagni først kunne bringe Atalanta på 4-1, da han udnyttede et straffespark begået mod Gaël Kakuta. Samme Kakuta stod selv bag det sidste mål, da han selv gik ned og modtog bolden fra eget forsvar og tog løbet frem mod målet, hvor han så elegant lagde bolden i en blød bue over målmanden og ind i mål

28.8.2011: Siena – Atalanta 2-1 (Serie A)

Højt at flyve, dybt at falde. Det ordsprog blev sandhed for Atalanta, da man efter et flot resultat mod Bari kom ned på jorden, da man var på besøg hos et af de andre oprykkerhold og mistede tre vigtige point i nedrykningskampen. En katastrofal første halvleg blev afgørende for kampen, da Siena fik lov til at score to gange på halve chancer samt gaver fra Atalantas forsvar. Gaël Kakuta fik reduceret og Atalanta var også tæt på at få udlignet i anden halvleg, men Siena kendte deres besøgstid og kunne forlade banen med de tre vigtige point.





Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #58: 15 Nov 2010, 20:56 »



La Dea


September 2011

17.9.2011: Roma – Atalanta 1-0 (Serie A)

Efter en kamp pause grundet flyttede kampe, samt landsholdspause, så var Atalanta igen i aktion i Serie A, hvor man stod overfor de forsvarende mestre fra Roma. 82 minutters flot fodbold blev det til for Atalanta, før Mirko Vucinic gjorde en flot indsats ligegyldig, da han scorede kampens eneste mål og reddede Roma fra en kæmpe skuffelse. Skuffelsen stod Joe Harris derimod med, da hans defensive tilgang til kampen var en fiasko og flere medier satte spørgsmåltegn ved den opstilling, som han havde valgt til dagens kamp.

21.9.2011: Atalanta – Genoa 0-1 (Serie A)

Atalantas tredje nederlag i træk blev tilføjet, da et stærkt besat Genoa gæstede Bergamo. Igen kæmpede Atalanta gennem hele kampen mod en overmagt, da det væsentlig dyrere og erfarne Genoa hold kunne holde på bolden og spille Atalanta-spillerne rundt i trekanter. Derfor var det forventet, da Rodrigo Palacio kunne bringe Genoa foran efter 52 minutter og sikre dem tre vigtige point her i starten af sæsonen.

24.9.2011: AC Milan – Atalanta 0-0 (Serie A)

Efter tre nederlag i træk, så fik Atalanta en succesoplevelse, da de var på besøg på San Siro. Sidste års nummer fire kunne ikke åbne op for Atalantas defensiv og den ene gang, hvor det lykkedes og de fik tilkæmpet sig et tvivlsomt straffespark, så valgte forsvarsspilleren Thiago Silva at sparke forbi Andrea Consiglis mål.



Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: La Dea
« Svar #59: 15 Nov 2010, 20:57 »

Jeg har skrevet updates til resten af sæsonen på nuværende tidspunkt, så I kan godt forvente at de kommer hurtigt ud, da jeg egentlig gerne vil i gang med at spille videre Tunge
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 16 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010