home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23290
  0 Brugere, 508 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: queenofnoida
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2010
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2010
| | | | |-+  2' Biancocelesti
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: 2' Biancocelesti  (Læst 1844 gange)
korzika
Gæst
 
2' Biancocelesti
« : 19 Jun 2010, 00:24 »


Lazio 1. september 2009


Det har været en fin opstart for Lazio. Nullet blev holdt i alle træningskampe, og årets første kamp i Serie A blev vundet. Kvalifikationen til gruppespillet i Europa League blev også sikret, da holdet slog schweiziske Sion over to kampe. Fire spillere er blevet købt, mens 13 er røget den anden vej under sommerens transfervindue. Alt har dog ikke været silkeblødt for Lazio. Holdet tabte nemlig 2-0 til Inter i den italienske Super Cup, mens de også måtte rejse fra Sicilien med et nederlag til Palermo.


Af Francesco Recori Sominicano
fts@lazionews.it
 

Lazios første træningskamp var mod Lazio reserverne. Kampen blev vundet 2-0 på scoringer af argentinerne, Julio Cruz og Mauro Zárate. Lazio spillerne dominerede kampen fuldstændigt, og udover et enkelt skud på mål fra reserveholdet, så var der ikke mere at se til for målmand, Albano Bizzari, der stod i kampens anledning. Resten af træningskampene forløb også succesfuldt. Alle kampe blev vundet, samt nullet også blev holdt i de otte træningskampe. 

Lazio fik også udnyttet, at transfervinduet var åbent. Fire spillere blev købt, mens 13 røg den anden vej. Stortalentet, Marco Verratti, blev hentet i Pescara, den tidligere Arsenal-back, Laurén, blev hentet på fri-transfer, 21-årige, Vegard Forren, blev købt i Molde, mens den iranske landsholdspiller, Hamed Kavianpour også blev købt. De mest prominente navne af de 13 personer, der røg ud af svingdøren, er vel nok Fabio Firmano og Stefano Mauri, der begge smuttede til den franske klub, Olympique Lyonnais. De 13 spillere, der enten blev solgt eller lejet ud indbrage 55 mio., mens den samlede købspris for de fire indkøbte spillere var 16 mio. 

Lazio havde spillet mod upåagtede modstandere hidtil i deres opstart, men det ændrede sig, da de stod overfor Inter i Super Cuppen. Kampen blev spillet langt væk fra vanlige breddegrader. Kampen blev nemlig spillet på Bird's Nest i den kineske by, Beijing. Stadionet var designet forud for de olympiske lege i 2008, og tager form som en fuglerede. Ørnene fra Lazio kunne dog ikke flyve fra reden med en sejr. De 80.000 mennesker, der var til stede i starten af august måned var vidne til en kamp, hvor Inter havde overtag i spil og chancer.

Goran Pandev, der blev frosset ud i Lazio og senere fik sin kontrakt ophævet tog sin revanche. Efter et hjørnespark havnede bolden ved bagerste stolpe, hvor Sulley Muntari stod. Han spillede den fladt bagud til makedoneren, der lidt ude for feltet tørt knaldede bolden i kassen.  Målet blev scoret i 1. halvegs overtid, så som Lazio fan kunne man håbe på en god start i 2. halveg, men det skete ikke. Efter endnu et hjørnepark fastholdte Inter bolden, og efter noget småspil havnede bolden hos Pandev, der spillede den videre til Maicon, der afdriblede en mand og scorede. Scoringen faldt 4 minutter efter, at 2. halveg var fløjtet igang, så i resten af kampen holdte Inters stærke defensiv Lazio offensiven i kort snor, så der faldt ikke nogle scoringer, hverken for Lazios- eller Inters vedkommende. 

August er også måneden, hvor Serie A skydes igang. Første kamp var hjemme mod Genoa. Genoa havde sæsonen forinden leveret en flot indsats, og sluttede på en flot 5. plads. Men Genoa havde mistet duoen, Diego Milito og Thiago Motta, der begge smuttede til Inter. Det må muligvis have spillet en rolle, for Genoa måtte rejse hjem med et nederlag på 5-2. Tommasso Rocchi var manden bag Lazios sejr - han scorede nemlig hattrick. Manager, Kristian Jørgensen, lod iraneren Hamed Kavianpour debutere. Iraneren startede inde på den offensive midtbane, og der gjorde han det godt. Han scorede et mål, og lavede lavede to oplæg. Der var også debut til stortalentet, Marco Verratti, og camerouneren, Laurén, der begge blev skiftet ind i slutminutterne. 

Der var også kvalifikation til Europa League. Lazio indtrådte i 4. kvalrunde, og der skulle de møde schweiziske FC Sion. Lazio startede ude, og der kørte det som smurt. Da dommeren fløjtede kampen af, var slutresultatet 1-5. Endnu engang var Hamed Kavianpour i godt spillehumør. Fra hans plads som offensiv midtbane lige bag angriber, Tommasso Rocchi, scorede han to mål, og lavede en assist. Derfor kunne Lazio spillerene, i særdeleshed, Hamed Kavianpour, sætte sig tilfredse ind i spillerbussen, og nyde en kold sodavand.

Returkampen blev spillet hjemme på Olimpico, og selvom Lazio stillede med en del reserver, så blev de aldrig rigtigt presset, og de vandt 3-0. Lazio havde dermed kvalificeret sig til Europa League. Lazio spillerne - inklusiv manager, Kristian Jørgensen, kunne derfor lade sig hylde af Lazios fanatiske fanskare placeret på stadionets nordkurve.

I slutningen af august rejste Lazio-spillerne til Sicilien, hvor de skulle møde Palermo. I en tæt kamp, kunne de medrejsende Lazio fans se, Fabrizio Miccoli, afgøre kampen. Efter 18 minutter mistede Aleksandar Kolarov bolden i venstre side. Bolden blev opfanget, og sendt videre til Edison Cavani, der sendte en stikning i dybden til Miccoli. Miccoli var iskold, og han sparkede bolden i netmaskerne. Cavani var endnu engang indblandet, da der efter 87 minutter blev begået straffe. Efter et hjørnespark blev der spændt ben på urugayaneren, hvor der blev dømt straffe. Rutinerede, Miccoli, tog straffespark, og Albano Bizzari måtte endnu engang se sig passeret. Kampen endte derfor 2-0 til Palermo.  

« Seneste Redigering: 19 Jun 2010, 12:38 af korzika » Logged

korzika
Gæst
 
Sv: 1' Biancocelesti
« Svar #1: 19 Jun 2010, 00:25 »

Hej med jer. Jeg har valgt at starte en blog med Lazio. Mine updates bliver skrevet af en fiktiv journalist fra en -avis. Mit layout er meget artikel inspireret. Ellers så håber jeg bare, at I har lyst til at følge med. Udover min korte introduktion, så vil jeg tilføje info fra mit save i dette indæg, samt holde styr over mine updates. 

Jeg har valgt at starte med det samme, og jeg lader som om, at undertegnede er manager. Så hvis I støder ind i Kristian Jørgensen, så er det mig. Jeg har valgt at starte direkte ud, da jeg ikke orkede at lave en update, der skulle omhandle en trænerfyring og -ansættelse!

Udover det, så er der ikke andet end at sige velkommen til Biancocelesti - de hvide og lyseblå.

« Seneste Redigering: 19 Jun 2010, 00:29 af korzika » Logged

Legenden
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 1' Biancocelesti
« Svar #2: 19 Jun 2010, 00:38 »

En anderledes blog, der går i gang lige med det samme uden de store cirkler! Vil i hvert fald læse med, da jeg har en mærkelig kærlighed til folk, der blogger om italienske klubber - der er noget særligt over det <3

Jeg har selv blogget med Roma (had på Lazio), hvor Lazio faktisk rykkede ned i første sæson. Så jeg håber da, at du klarer den lidt bedre.
Citat
I en tæt kamp, kunne de medrejsende Lazio fans se, Fabrizio Miccoli, afgøre kampen.
Du er ret vil med at bruge kommaer, synes jeg. Eller er det bare mig, der synes der f.eks. er noget galt med denne sætning? Men det er heldigvis ikke så galt, men faldt lige lidt over det  Thumbs Up

KIU, jeg læser med :-)

Edit: Derudover kunne jeg da også godt tænke mig at se alle dine transfers, hvis det er muligt.
Logged

[for stor img ]https://31.media.tumblr.com/9b9aed933ca4b5125deaedcaec63385e/tumblr_mphyz5HWR91srrw1io1_500.gif[/img]

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 1' Biancocelesti
« Svar #3: 19 Jun 2010, 00:43 »

En anderledes blog, der går i gang lige med det samme uden de store cirkler! Vil i hvert fald læse med, da jeg har en mærkelig kærlighed til folk, der blogger om italienske klubber - der er noget særligt over det <3

Jeg har selv blogget med Roma (had på Lazio), hvor Lazio faktisk rykkede ned i første sæson. Så jeg håber da, at du klarer den lidt bedre. Du er ret vil med at bruge kommaer, synes jeg. Eller er det bare mig, der synes der f.eks. er noget galt med denne sætning? Men det er heldigvis ikke så galt, men faldt lige lidt over det  Thumbs Up

KIU, jeg læser med :-)

Edit: Derudover kunne jeg da også godt tænke mig at se alle dine transfers, hvis det er muligt.


Jo, der er noget galt med den sætning. Ifølge min viden skal der ikke være ét eneste komma, så at der er hele 3 er en fejl Smiley

Men flot opsætning, og et spændende klubvalg! Smiley
Logged

korzika
Gæst
 
Sv: 1' Biancocelesti
« Svar #4: 19 Jun 2010, 00:46 »

Hehe, ja, det er min fejl. Det gik lige lidt hurtigt. 

Tak for responsen.
Logged

korzika
Gæst
 
Sv: 1' Biancocelesti
« Svar #5: 19 Jun 2010, 12:33 »


Lazio 1. oktober 2009


Af Francesco Recori Sominicano
fts@lazionews.it


I september spillede Lazio fire kampe i Serie A. I den første kamp skulle Lazio møde AC Milan på udebane. Lazio kunne overraskende rejse fra Milano med en 3-0 sejr. Lazio skulle også spille europæisk. De blev inddelt i Gruppe F i Europa League. Første kamp var mod serbiske Partizan, der måtte tage turen til Rom. Partizan blev sendt retur til Serbien med et nederlag på 4-1.

Da kampen mellem Milan og Lazio var færdigspillet, var det nok de færreste, der havde gættet slutresultatet. Lazio havde nemlig vundet 3-0 over traditionsklubben AC Milan. Lazio startede med lyn og torden. Der var knap nok spillet et 2-cifret antal sekunder, før at bolden lå i netmaskerne. Det var italieneren Pasquale Foggia, der scorede. Han modtog bolden på kanten af feltet, hvor han afdriblede sin nærmeste modstander, og sparkede bolden fladt ind i det fjerneste målhjørne. Men Foggia var ikke færdig. Da der var spillet 21 minutter fik Lazio en kontramulighed. Efter bolden havde passeret nogle spilstationer modtog Foggia bolden. Han lavede en smuk aflevering til Tomasso Rocchi, der efterfølgende blev fældet. Det var inde i straffesparksfeltet, og der blev derfor dømt straffe. Pasquale Foggia tog straffesparket. 2-0. Milan forsøgte at presse sig frem til store målchancer, men det lykkedes ikke. Så da Metuzalem efter 81 minutter sparkede bolden ind til slutresultatet 3-0, så vidste de fleste godt, hvad klokken havde slået. 

Næste kamp var mod Partizan. Partizan var et af de 3 hold, Lazio var kommet i gruppe med. De to andre var HSV og tyrkiske Trabzonspor. Kampen mod Partizan forløb tilfredsstillende. Selvom serberne bragte sig foran efter 21 minutter, så vandt Lazio alligevel. 20 minutter efter, at Cleo havde bragt Partizan foran, så var der blevet scoret yderligere 2 mål, hvilket betød, at Lazio kunne gå til halveg med en føring på 2-1. Hurtigt efter 2. halveg blev fløjtet i gang, så scorede Lazio for tredje gang. Det var Hamed Kavianpour, der blev noteret for scoringen. For at gøre ondt værre for Partizan, så scorede de et selvmål, hvilket betød at slutresultatet blev 4-1 til Lazio.

Næste kamp var ikke så målrig, som de to foregående. Der blev nemlig ikke scoret nogle mål. Udinese rejste til Rom, og der måtte tilskuerene være vidner til en kamp, hvor Lazio havde overtaget, men ikke formåede at udnytte det. Allerede 3 dage senere, så skulle Lazio spille igen. Det var mod Napoli, der er berygtet for deres stærke hjemmebane. Det måtte Lazio føle på deres egen hud, da Napoli bragte sig foran efter blot 42 sekunder. I slutningen af 1. halveg, var der igen fare på fære. En Napoli spiller modtog bolden, og afdriblede en Lazio-spiller, og sendte bolden ind i kassen. Flere mål blev der ikke scoret i kampen. Lazio spillerne må højst sandsynligt være utilfredse med kampens slutstilling, da kampstatistikken sagde, at Lazio (endnu engang) havde overtaget i spil og chancer. 

Lazio havde muligheden for at rejse sig, da de d. 26. september mødte Livorno. Kampen blev spillet hjemme på Olimpico. Efter 21 minutter var der hjørnespark. Giuseppe Biava vandt hovedstødsduellen mod Livornos dansker, Martin Bergvold, og Biava havde derfor bragt Lazio foran. Men Bergvold gjorde delvist skaden god igen, da han fik assisten for Livornos reducering. Det var endnu et hjørnespark, og her var det Livornos tur til at score. Holdene var dog ikke færdige med at score. Metuzalem bragte efterfølgende Lazio foran, inden Francesco Tavano reducerede. Efter 72 minutter var det igen Biavas tur til at stå i rampelyset. Han scorede nemlig endnu engang, og bragte med sin scoring til 3-2 Lazio på vinderkurs. 10 minutter senere lukkede serberen Aleksandar Kolarov kampen, da han scorede til 4-2, hvilket også var det endelige resultat.   


Foretrukken startopstilling
                              
            Bizzari
Lichtsteiner - André Dias - Biava - Kolarov
                     Ledesma - Metuzalem
              Zárate - Kavianpour - Foggia
                     Rocchi (c)
« Seneste Redigering: 19 Jun 2010, 12:42 af korzika » Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010