home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 17:14:28 NAsMaR Blogs Minimalistic 2020
29 Aug 2025, 20:48 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
20 Jul 2025, 23:41 Balslev Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
15 Jul 2025, 21:03 Nodiem Blogs Indsæt Titel 3
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37 Eraticator Omklædnin... Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
Antal Registrerede Brugere: 23606
  0 Brugere, 714 Gæster Online.

Indlæg: 1133141 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: Brendansow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2010
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2010
| | | | |-+  [Stoppet] 23' Only One The Blues
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: [Stoppet] 23' Only One The Blues  (Læst 13099 gange)
matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
[Stoppet] 23' Only One The Blues
« : 08 Jun 2010, 14:56 »

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte, på trods af serveren er nedbrudt. Det skal siges at jeg har gemt alle mine indlæg, så jeg smider dem op igen. Så kan nye læserer også være med Wink
« Seneste Redigering: 20 Jun 2010, 20:33 af matnic_92 » Logged

blomvikings
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 22' Only One The Blues
« Svar #1: 08 Jun 2010, 15:00 »

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte, på trods af serveren er nedbrudt. Det skal siges at jeg har gemt alle mine indlæg, så jeg smider dem op igen. Så kan nye læserer også være med Wink

Ikke dumt  Thumbs Up

Du formentlig en af de få der har en backup.
Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 22' Only One The Blues
« Svar #2: 08 Jun 2010, 15:02 »

Nej, det er også en stor fordel nu må jeg sige Wink
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 22' Only One The Blues
« Svar #3: 08 Jun 2010, 15:32 »

Jeg har nu også mine updates på egen computer. Men synes det er flot hvis du vil lægge dem op en gang til. Det vil jeg simpelthen ikke, når man tænker på hvor lang tid det tager at sætte det hele op ..

Du mangler forresten også at opdate din besked i bunden Wink Linket passer ikke længere.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 1' Only One The Blues
« Svar #4: 08 Jun 2010, 22:55 »


URO PÅ THE BRIDGE

- Ancelotti forlader posten blot en uge efter ansættelse!

Carlo Ancelotti havde ikke været på Broen mange timer før han traf et noget besynderligt valg. Han troppede op på Roman Abramovich kontor for at meddele sin tilbagegang. Truppen var først i chok. Der var nu lagt op til den sjette træner på blot to år!

Grunden skal findes i at Carlo ikke havde lyst til at begive sig ud på et eventyr i engelsk fodbold alligevel. Han havde simpelthen ikke modet til at tage kampen op. Frygten for fiasko var for stor til at han ville prøve udfordringen.

Fansene havde glædet sig til ro i kulisserne. Noget der ikke havde eksisteret siden den karismatiske portugiser, José Mourinho, betrådte græsset på Chelseas træningsanlæg i Cobham. Dette skulle i midlertidig heller ikke være tilfældet i denne sæson. Skuffelsen over Chelseas bestyrelse var enorm.






Spilstatus
Ligaer

Danmark (1. Div), England (Blue Sqaure Premier), Frankrig (Ligue 2), Tyskland (2. Bundesliga), Italien (Serie B), Skotland (1. Div), Spanien (Liga Adelante)

Resultater
Sæson
09/10
Premier League
Guld
Champions League
Sølv
FA Cup
4. runde
League Cup
Semifinale
Personlige titler
Årets manager i PL

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:04 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 2' Only One The Blues
« Svar #5: 08 Jun 2010, 23:00 »

FRANSK LEGENDE FORAN STOR OPGAVE

- Tidligere fransk verdensmester, Lilian Thuram, tager over i Chelsea


Chelseas bestyrelse, med Bruce Buck i spidsen, har fundet frem til afløseren for nyligt aftrådte Carlo Ancelotti. Det blev den pensionerede fodboldspiller Lilian Thuram, der tager over. Glæden er stor i Chelseas bestyrelse er naturligvis glad for samarbejdet:

- Dette er en helt ny træner, der skal stå i spidsen for Chelsea. Vi er klar over hans manglende erfaring mht. trænergerningen, men vi er overbeviste om at han er moden til opgaven. Lilian har selv spillet rekord mange kampe for Frankrigs landshold, og er derfor opmærksom på det pres fra medier og fans der må være.

Presset er enormt og mange journalister var mødt op på pressemødet. Chelsea havde foretaget en drastisk beslutning og hovedpersonen så også lidt forvirret ud. Dette var en helt anden tilbagevenden til fodboldverdenen end han havde forventet. Alligevel havde han modet til at komme med et par ord:

– Jeg er meget beæret over denne mulighed. Jeg kender godt til klubben gennem min gamle ven Marcel Desailly, der spillede her i mange år. Måske er det ikke sæsonen vi skal vinde alt, men jeg er sikker på vi nok skal være helt på toppen af Europa en dag. Ikke før den dag, forlader jeg klubben.

Thuram startede sin karriere i Monaco i Frankrig og midt i halvfemserne skiftede han til italiensk fodbold, hvor han havde sin storhedstid. Først i Parma og dernæst i Juventus, der købte ham for over 250 mio kr.

Han har kun scoret to gange på det franske landshold, på trods af, at han har repræsenteret det ikke mindre end 142 gange. Dermed er han den spiller med flest kampe nogensinde for Frankrig. Disse to mål faldt besynderligt nok i samme kamp under VM i Frankrig 1998.

Han skulle have skiftet til Paris Saint-Germain i sommeren 2008, men besluttede at indstille karrieren, da han fik konstateret den samme hjertefejl, hans bror et par år forinden var død af.

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:05 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 3' Only One The Blues
« Svar #6: 08 Jun 2010, 23:00 »


TRUPGENNEMGANG

Taktisk
Jeg har valgt at stille op i en 4-5-1 formation, med en ankermand på midtbanen. Frank Lampard er en af verdens bedste 2 vejs spillere, så han er sat i en ”Felt-til-felt”-rolle. Michael Essien er manden der skal bryde modstandernes angreb og sætte gang i bolden.
På toppen er Drogba holdets samlingspunkt, da han er en af de mest komplette angribere, der findes.

Taktikken går ud på at spille meget direkte og hurtigt uden at det udelukkende er kontrafodbold. Holdet er meget organiseret og den defensive linje ligger en smule dybt.


Målmænd

MM: Petr Cech

Hilario, Ross Turnbull

Selvom Petr Cech ofte er blevet diskuteret er han stadig en dygtig målmand, og man ser det tydeligt, når andenmålmanden Hilario står på mål. Der er stor forskel på nr. 1 og nr. 2 på målmandsfronten. Ross Turnbull står klar i kulissen, når Hilario takker af. Men han bliver aldrig mere end 2. målmand i Chelsea.


Forsvarer
FV: Ashley Cole
FC: John Terry
FC: Ricardo Carvalho
FH: José Bosingwa

Alex, Branislav Ivanovic, Paulo Ferreira, Julliano Belletti

Der er ingen tvivl om at Chelsea har et stærkt forsvar. Over dem alle er John Terry, der med sin indstilling og vilje går forrest i forsvaret. En skadesfri José Bosingwa må være at foretrække frem for Ivanovic, der ellers presser hårdt på til en startplads.
Alex er fremtidens mand, som afløser for Carvalho i skarp konkurrence med førnævnte Ivanovic.  På venstrebacken er Ashley Cole det sikrer valg, mens Yury Zhirkov, der tager plads længere oppe på banen, er en god afløser.
Paulo Ferreira har ikke været fast mand i meget lang tid. Sammen med Belletti er han kun en backup.


Midtbanespillere
DMC: John Obi Mikel
CM: Frank Lampard
CM: Michael Essien
OMV: Yury Zhirkov
OMH: Joe Cole

Michael Ballack, Deco, Nemanja Matic, Florent Malouda

På midtbanen er Lampard og Essien selvskrevet. Mikel får chancen, da Ballacks tid på fodboldbanen er ved at rinde ud. Deco synes langt væk, og han sælges måske. På kanterne er det planlagt at Joe Cole og Zhirkov skal husere, men Malouda får chancen indtil Zhivkov er tilbage. Nemanja Matic minder en del om Ballack som spilletype og han er måske fremtidens spiller. 


Angribere
BO: Didier Drogba

Nicolas Anelka, Salomon Kalou, Daniel Sturridge

Da jeg kun spiller med én angriber, er det selvfølgelig Drogba der er at foretrække. Anelka er dog en god joker, der er et godt alternativ til Drogba, hvis han skulle komme ud af form eller blive skadet.
Salomon Kalou er tredjevalg i angrebet. Han har aldrig rigtigt slået igennem i Chelsea, på trods af at han er publikumsfavorit. Thuram kan måske vælge at sælge, da City efter sigende er interessede.
Daniel Sturridge er kun med i mangel på bedre. Han er ikke teknisk eller mental stærk nok til Premier League, og hvis en ny angriber kommer ind, kan han blive lejet ud.

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:05 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 4' Only One The Blues
« Svar #7: 08 Jun 2010, 23:01 »


FORVENTNINGER

Premier League
Chelsea har et af Premier Leagues stærkeste mandskaber, og må helt sikkert siges at skulle kæmpe med om mesterskabet. De er den eneste seriøse konkurrent til Man Udt i øjeblikket.
Det har træner Thuram også indset, og det gælder derfor om at komme tilbage på tronen så hurtigt som muligt. Hvis Premier League skulle glippe i denne sæson, er det vigtigt at man ikke går i panik. Der skal snart foretages et mindre generationsskifte, så der skal også være tid til at bygge et nyt hold op.

Bestyrelsens forventning:    Titeludfordrer


Champions League
Champions League er ejer, Roman Abramovich, helt store mål. Pokalen med de store ører burde snart kunne vises frem i trofæskabet, men det er ingen katastrofe, hvis det ikke skulle ske i år.
Barca, Man Udt og Real Madrid er alle de største favoritter, med Inter på sidelinjen. Chelsea må siges at være en af forhåndsfavoritterne, men intet er sikkert i verdens største klubturnering.

Bestyrelsens forventning:   Semifinale


FA Cup
Manager Thuram har fået opgaven at bærer Chelseas traditioner videre. Klubben er indbegrebet af at være et cup-hold, og har altid klaret sig godt i disse turneringer.
Som forsvarende mestrer er det derfor også vigtigt at holdet ikke stilles med lutter reserver, da denne turnering er vigtig for holdet. Desuden er FA Cuppen vigtig, hvis skulle Chelsea mod forventning ikke vinde nogle af de store turneringer. Da kan en sejr i FA Cuppen redde en del af sæsonen.

Bestyrelsens forventning:   Finale


Liga Cup
Denne reserveholdsturneri ng har Thuram valgt se bort fra i sine ambitioner om at vinde titler. Dets ry i England er ikke det bedste, og det er ikke en turnering de store hold går efter. Turneringen er mest kendt for at Arsenal stiller op med et u/19 hold.
Thuram har valgt at give chancen til reserverne når kampene i Liga Cuppen skal spilles.

Bestyrelsens forventning:   Ingen

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:06 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 5' Only One The Blues
« Svar #8: 08 Jun 2010, 23:02 »


TRANSFEROPDATERING

Fulham Road, London den 8. Aug 2009

Indkøb
Er Hamsik den nye Lampard?

Marek Hamsik   SS Napoli   200 mio.
Hamsik er fremtidens mand på midtbanen. Han er købt ind for at på sigt at erstatte Lampard, men måske kan han skubbe Essien ned på den defensive midtbane, og dermed slå Mikel af.
Beløbet er måske højt sat, men det kan sagtens betale sig, da han har rigtig mange år i sig.

Romelu Lukaku   Anderlecht   85 mio.
Med Didier Drogba som hans store idol, er Chelsea et naturligt valg for denne unge komet. 85 mio. for en 16-årig kan lyder mere end voldsomt, men der er talent i knægten.
Han er udset til at blive netop Drogbas afløser. En udlejning kan måske komme på tale til januar, da han har brug for førsteholdsfodbold.

Jonjo Shelvey      Charlton   34 mio.
Endnu et ungt talent er hentet for et stort millionbeløb. Denne spiller minder også en del om Lampard, men da han er så stort et talent skal han bare til klubben.
Når han kun er 17 år, bliver han et produkt af klubbens talentarbejde (i hvert fald i følge UEFA). Dermed bliver han en af de vigtige spillere der er af egen avl i klubben.


Salg
Ingen spillere har forladt Chelsea i dette vindue. Dermed er bredden kun blevet udvidet, noget manager Thuram er særdeles tilfreds med.
Nyindkøbte Jonjo Shelvey er dog blevet lejet ud til Scunthorpe, da de lovede at give ham førsteholdsfodbold hver weekend. Championship-fodbold for en 17-årig må siges at være tilfredsstillende.

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:06 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 6' Only One The Blues
« Svar #9: 08 Jun 2010, 23:03 »

CHARITY SHIELD

Holdopstillinger

Skader (Chelsea):
Petr Cech, Ashley Cole, Paulo Ferreira, Yury Zhirkov og Didier Drogba
Skader (United):
Edwin van der Saar, Rio Ferdinand, Nemanja Vidic (tvivlsom), Rafael og Gabriel Obertan

Begge mandskaber ser utroligt klar ud. Dette er den første store test før sæsonen går i gang i Premier League. Spillerne er snart i topform, men det er svært at sige, hvem der er skarpest lige nu.

Kampstart: Dommer Chris Foy er på vej til at sætte kampen i gang. Der er fuldt udsolgt på Wembley. Der har næsten været hedebølge over de sydlige England, så mon ikke der venter en hård dyst.

2. min: Chelsea slår kontra, men United kommer tilbage og når at smide bolden ud til indkast.

19. min: MÅÅÅÅL!!! 1 – 0 til Chelsea! Florent Malouda smutter indenom Uniteds højreback John O’Shea. Fantastisk stikning indenom backen fra Anelka, der har søgt ned i banen!

26. min: United får hjørne, men Chelsea hedder væk.

29. min: Chelsea er presset langt tilbage og bolden skiftes til at ryge ind og ud af feltet, Berbatov forsøge med et saksespark fra kanten af feltet, men bolden går langt over.

36. min: Straffe til Chelsea! Essien sætter gang i bolden, og spiller op på Anelka. Han sender den videre til en fremadstormende Joe Cole, der tvivlsomt tackles i feltet af Evra. Dommeren vælger at fløjte.

36. min: Lampard løber hen for at sparke… men han brænder! Flot målmandsspil af Kuszczak!

40. min: Lampard sendes i dybden af Anelka, men hans skud fra kanten af feltet reddet endnu en gang af en storspillende Kuszczak. Det er ikke Lampards dag i dag…

45. min: Pause på Wembley. Chelsea har styret kampen, og de eneste chancer United har kunnet udmønstret var omkring standardsituationer . Anden halvleg er tæt på at begynde!

53. min: Hjørne til Chelsea. Bolden bliver i første omgang heddet væk, men andenbolden opsnappes af Malouda udenfor feltet, der forsøge en flugter i to omgange, til sidst over mål.

72. min: Mål! Denne gang til United. Rooney bliver spillet i fødderne af Berbatov og hamrer bolden op i hjørnet! Ærgeligt for Chelsea, der ellers har siddet på hele kampen. Joe Cole bliver derefter taget ud til fordel for Kalou.

80. min: Owen kommer alene igennem et meget passivt Chelsea-forsvar, men Hilario redder fornemt!

90 + 3. min: Anelka spilles igennem! Helt fri med Kuszczak skyder han lige på og brænder! Dermed er det tid til straffekonkurrence!

Straffespark:
Chelsea scorer! 1-0
Mikel scorer sikkert!

United brænder! Stadig 1-0
Ji Sung-Park tager tilløb til bolden. Han sparker langt ude… og den rammer stolpen! Det ser godt ud for Chelsea!

Chelsea scorer! 2-0
Kalou skyder den op i krydset! Meget sikkert.

United scorer! 2-1
Rutinerede Paul Scholes svigter ikke og gør Kalou kunststykket efter.

Chelsea scorer! 3-1
Lampard får chancen igen og er denne gang er han iskold!

United scorer! 3-2
Målscorer Rooney sparker fladt midt i målet, og snyder Hilario der er sprunget for længst.

Chelsea scorer! 4-2
Anelka, der har spillet en flot kamp, sender bolden op i venstre målhjørne.

United scorer! 4-3
Michael Carrick skulle scorer, hvilket han også gjorde. Hilario nåede lige at røre bolden, men det var altså ikke nok.

Chelsea scorer og vinder! 5-3
Debutanten Marek Hamsik får æren af at sende det sidste spark af sted og han scorer sikkert!

CHELSEA HAR VUNDET CHARITY SHIELD! God start i trænersædet for Lilian Thuram!

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:06 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 7' Only One The Blues
« Svar #10: 08 Jun 2010, 23:03 »


GOD SÆSONSTART FOR CHELSEA

Venskabskampe
Chelsea – Chelsea res. 5-0
Chelsea – Modena 3-0
Unirea – Chelsea 0-2
Chelsea – Villareal 1-0
Hibernian – Chelsea 0-1

Rio Ave – Chelsea 1-1
Premier League
Chelsea – Stoke 2-0
Tottenham – Chelsea 0-0
Wolves – Chelsea 1-3
Chelsea – Fulham 1-0
Chelsea – Blackburn 4-0



Venskabskampe
Klubben har nu spillet seks venskabskampe, og har trukket sig sejrrigt ud af alle på nær én enkelt svipser. Det er svært at sige hvordan sæsonen skal forløbe på en sådan baggrund, men indtil videre ser det lovende ud.



Premier League
1. runde
I Premier League har starten været acceptabel, idet Stoke blev slået med 2-0 på hjemmebane i den første kamp. Kampen var meget forsigtigt spillet og der var ikke mange chancer, indtil Ryan Shawcross begik straffespark 20 min før tid på Marek Hamsik. Han sparkede selv og sendte Chelsea i front.
Derefter øgede Lampard 5 min senere direkte på frispark, ved at send bolden op i krogen fra 20 meter. Chelsea vandt sikkert og sikrede sig sæsonens første sejr.

2. runde
I den næste kamp ventede lokalrivalerne fra Tottenham i en spændende kamp på White Hart Lane.
Kampen blev fysisk hård, men det var Chelsea der sad på spillet. Tottenham kom ikke frem til mange chancer. Omvendt var Thurams mandskab meget ineffektive, og de fleste skud røg langt over mål. På trods af en offensiv satsning til sidst, endte det med en uafgjort.

Essien er flyvende

3. runde
Næste kamp blev mod oprykkerne fra Wolves. Thuram havde inden kampen valgt at tage en svagt spillende Marek Hamsik ud, til fordel for John Obi Mikel. Dermed blev Essien igen skubbet længere op.
Denne taktik skulle vise sig at give pote. Essien startede kampen fremragende efter 18 min. Han timede et flot dybdeløb og blev spillet fri af Drogba, før han lobbede bolden over en fremadstormende Hennessey i målet.
Da anden halvleg blev sat i gang var der ikke gået mange minutter før Drogba satte sig igennem. Han tørrede hele forsvaret, før han hamrede bolden ned i fjerneste hjørne uden chance for målmanden. 
Flere mål var i vente, da Malouda scorede på Joe Coles forarbejde med en halv time igen.
Der kom dog lidt spænding et kvarter før tid, da Ebanks-Blakes hamrede bolden op i nettaget. Flere chancer blev det ikke til og Chelsea kunne drage hjem til London med 3 points.

Mens Marek Hamsik har haft svært ved at falde til, har Romelu Lukaku imponeret meget på u/18 holdet, hvor han har scoret 8 mål i de første 5 kampe. Det viser endnu engang at der er potentiale den unge belgier.

4. runde
I den næste kamp mod Fulham havde Thuram valgt at give genvalg til de elleve spillere, der havde vundet over Wolves.
Efter et par halve chancer i starten, var det igen formstærke Essien, der fandt frem til netmaskerne. Præcis som mod Wolves var det Drogba, der var arkitekten bag målet. Endnu engang løb Essien i dybden og blev spillet fri. Schwarzer i målet var uden chance for Essiens skud.
Det kunne nemt have  gået galt for Chelsea, da Fulham 20 min før tid fik en kæmpechance, da Alex mistimede en tilbagelægning med hovedet, men Petr Cech kom hurtigt ud af målet og afværgede.
De sidste minutter forløb uden egentlige chancer, og Chelsea sikrede sig endnu en sejr.

5. runde
Efter en landsholdpause, der betød at Lampard og Essien vendte tilbage med skader, skulle Chelsea møde Blackburn.
En indtil videre kedelig kamp blev skudt i gang, da Drogba scorede fra kanten af feltet i det 68. minut. Chelsea havde svært ved at skabe chancer, indtil Drogba tog sagen i egen hånd.
Derefter kom der mere flow over spillet og Anelka øgede 5 min efter, efter en stikning fra en fremragende Marek Hamsik. Anelka scorede endnu engang på straffespark, efter han selv var blevet nedlagt.
Malouda skulle også på tavlen og fik sit mål 8 min før tid. Dermed blev en sikker sejr hevet hjem.

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:07 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 8' Only One The Blues
« Svar #11: 08 Jun 2010, 23:04 »


DRØMMEN OM CL-TROFÆET BEGYNDER


Svær lodtrækning for Chelsea
Chelsea
Inter
Wolfburg
Dynamo Kiev


Inter
José Mourinho vender endnu engang tilbage til Stamford Bridge, denne gang som træner for udeholdet. Der skal ikke herske tvivl om at Inter og Chelsea skal kæmpe om førstepladsen i gruppen.
Deres angreb er frygtindgydende med spillere som Balotelli, Milito, Eto’o og Pandev. Det hold der trækker sig sejrrigt ud af det første opgør, har gode kort på hånden for at vinde gruppen.
Kampdatoer: Stamford Bridge d. 15/9 2009. Guiseppe Meazza d. 25/11 2009.


Wolfsburg
De tyske mestre har et fantastisk angreb med både Dzeko og Grafite. De er svært at bedømme, hvor gode de er, og om det blot var en enkelt god sæson eller om de kan blive en seriøs konkurrent til Inter og Chelsea om de to øverste pladser.
Det ligner på forhånd en Europa League-plads for holdet. De har formentlig ikke den nødvendige rutine, der er altafgørende.
Kampdatoer: Volkswagen-Arena d. 21/10 2009. Stamford Bridge 3/11 2009

Dinamo Kiev
Endnu et gensyn til en omdiskuteret person, der har haft en fortid i Chelsea. Han er dog nok ikke så begejstret for gensynet med Chelsea-fansene, som Mourinho er det. Andriy Shevchenko er selvfølgelig manden, der tales om. Kiev er en underlig størrelse, da deres trup ikke er specielt kendt i Europa. Deres største navn er vel Artem Milevskyi. 
Kampdatoer: Lobanovsky Dynamo Stadium d. 30/9 2009. Stamford Bridge 8/12 2009

Grupper

« Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:07 af matnic_92 » Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 9' Only One The Blues
« Svar #12: 08 Jun 2010, 23:08 »


SEPTEMBER OVERBLIK

Lette kampe gav fuldt udbytte i Premier League
Kampe
PL | Fulham (H) 1-0
PL | Blackburn (H) 4-0
CL | Inter (H) 1-0
PL | Bolton (U) 2-1
LC | Leeds (H) 3-0
PL | Man City (H) 2-1
CL | Kiev (U) 1-1


PL stilling
CL stilling

De første to kampe i september endte, som bekendt med to hjemmesejre over Fulham og Blackburn i Premier League. Den næste kamp var ude mod Bolton, hvor to langskudsmål af først Hamsik og senere Ballack afgjorde kampen. Inden Ballacks sejrsmål havde Elmander udlignet i en første halvleg, der også bød på et rødt kort til Boltons Cohen i halvlegens overtid. Chelsea hev dermed en komfortabel 2-1 sejr i hus.

Den sidste Premier League-kamp i september var mod nyrige Manchester City. Kampen blev skudt i gang, da en formstærk Marek Hamsik scorede på straffe, i Lampards fravær. Senere i første halvleg scorede Didier Drogba på en kontra efter et City hjørne, der blev værst for dem selv. Han udplacerede sikkert Shay Given i målet. I midten af anden halvleg fik Adebayor reduceret, uden at der for alvor kom spænding i kampen.


Succes og fiasko i Champions League
Den første gruppekamp blev sat i gang mod José Mourinhos Inter. En målfattig kamp fik sin afgørelse i første halvleg, da Michael Ballack hamrede bolden i nettet fra kanten af feltet.
Chelsea trak sig længere tilbage, og mens Inter ikke fik tilspillet sig nogle nævneværdier chancer, fik Chelsea et par gode kontramuligheder. Der kom dog ikke flere mål i kampen.

Den næste kamp ude mod Dinamo Kiev var ikke værd at skrive hjem om. Kiev kom foran efter et hjørnespark først i anden halvleg, hvor Khacheridi nåede højest og headede bolden lidt heldigt i mål via først overligger og derefter stolpen.
Chelsea kom tilbage blot fem minutter efter, da Frank Lampard scorede direkte på frispark lidt uden for feltet. Resten af kampen forløb uden reelle chancer, og det blev kun til en uafgjort for Chelsea.


Øvrige nyheder
I Liga Cuppen mødte Chelsea det tidligere storhold Leeds United, der lever en beskeden tilværelse i League One. Thuram havde som lovet givet reserverne chancen, og det kastede en sikker 3-0 sejr af sig på et selvmål og 2 mål af Hamsik.

Thuram månedens manager
Lilian Thuram kan skrive sin første personlige titel på sit CV. Efter afstemning er han nemlig kåret til månedens manager i Premier League, noget der gjorde den tidligere forsvarsgenerel stolt:
- Jeg er utroligt glad på min egen og holdets vegne. Dette viser, at vi har arbejdet hårdt i den forgangne måned, noget jeg ønsker skal fortsætte, sagde Thuram til BBC. Månedens spiller blev Tottenhams Luca Modric.



Månedens spiller i Chelsea
Joe Cole er valgt af fansene som septembers bedste spiller i Chelsea. Han har været en konstant trussel på fløjen og har virkelig sat gang i Chelseas angreb.
Fløjene er vigtige i Thurams 4-5-1 system, hvor man sætter mange kontraangreb i gang. Med gode præstationer i hele september, udover skuffelsen mod Dinamo Kiev,  har han været en af holdets bedste i hver kamp.
Af andre stærke spillere kan nævnes Marek Hamsik, Branislav Ivanovic og Didier Drogba.  Især Hamsik har imponeret efter hans svingende start og har fået sat fire scoringer på kontoen i september.


Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 10' Only One The Blues
« Svar #13: 08 Jun 2010, 23:09 »


OKTOBER OVERBLIK

Kampe
PL | Everton (U)2-0
PL | Aston Villa (H) 3-2
CL | Wolfsburg (U) 2-3
PL | Portsmouth (U) 4-0
LC | Stoke (U) 2-1
PL | Arsenal (U) 2-0
CL | Wolfsburg (H) 1-0

PL stilling
CL stilling

Suveræne Chelsea dominere Premier League
Første kamp i oktober var en svær kamp på udebane mod Everton. I første halvleg var der chancer til begge hold, men den største tilfaldt Everton. Cahill havde en friløber mod Cech, men han reddede Chelsea i situationen.
Midt i anden halvleg scorede en småskadet Drogba et fremragende frisparksmål over 30 meter udefra. Et mål der allerede nu kandiderer til sæsonens mål.  Samme mand var på pletten igen blot 2 min efter, efter et fantastisk sammenspil med Joe Cole. De to spillede sig igennem seks-syv mand før Drogba sparkede bolden i kassen. Everton var tæt på udligningen med et kvarter igen, men Cahills forsøg langt, langt udefra ramte trekantsammenføjningen.

Den næste kamp tog Thurams mandskab imod Birminham-klubben, Aston Villa. Hjemme på Stamford Bridge startede Chelsea som lyn og torden, da Malouda scorede direkte på frispark. I anden halvleg scorede Frank Lampard to gange, først efter en indspilning til ham i feltets højre side, hvor han placerede bolden ved den ene opstander.
Derefter ved en lignende situation i venstre side i feltet, hvor han dog valgte at hamre bolden helt op under overliggeren.
Aston Villa kom derefter tilbage i kampen ved først Ashley Young og i overtiden på mål af John Carew. Det var dog for sent, så Chelsea vandt et meget underholdene opgør.

Efter en tur i Tyskland var Chelsea tilbage i England for at spille på den engelske sydkyst, i Portsmouth. Den kamp startede med en meget kedelig første halvleg, mens anden halvleg udmønstrede sig i et sandt målorgie fra Chelseas side.
Det startede med et straffe, som Marek Hamsik tog sig af, men begyndte for alvor ti min før tid. Først var det Anelka i to omgange og derefter Lampard, der i overtiden lobbede bolden i kassen.


Chelsea vandt kampen om London
Lampard afgjorde mod Arsenal

I Premier Leagues 11. runde kom Thuram på sin første store opgave, idet turen gik til Nordlondon og Emirates Stadium, hvor Arsenal hører hjemme.
Drogba havde fået en lille skade i den sidste kamp mod Portsmouth, og han så dermed til fra tribunen, mens Anelka endnu engang fik en chance for at vise sin betydning.
Det fik han da også hurtigt bevist, da han efter blot 4 min spil, satte den tidligere Chelsea-spiller, William Gallas, af med et hurtigt træk og iskoldt gjorde Almunia sagesløs i målet. Drømmestart for Chelsea!
Frank Lampard, der havde spillet Anelka op til det første mål, skulle vise sig at afgøre kampen før Arsenal nåede at komme med et modsvar på Chelseas drømmestart.
Et hjørnespark fra Yury Zhirkov blev headet ud til Joe Cole, der spillede den tilbage til Zhirkov. Han fandt en umarkeret Lampard på midten, og den plads skal man ikke give en så fantastisk fodboldspiller. Lampard hamrede til bolden med vristen, som kun han kan gøre det, og placerede den helt ude ved stolpen. Så var kampen afgjort, for Arsenal havde ikke evnerne til at tilspille sig nogle chancer imod et Chelsea-forsvar, der stod godt meget kompakt. Den største sejr i Thurams trænerkarriere var dermed sikret.


To kampe med vidt forskellige resultater mod Wolfsburg
Chelsea skulle i den tredje kamp i Europa op mod de tyske mestrer, Wolfsburg. Kampen startede skidt, idet hjemmeholdet kom foran efter blot 4 min, da Joël Epalle scorede.  Marek Hamsik bragte balance i regnskabet midt i halvlegen, da han scorede på et formidabelt frispark. Derefter stod der Wolfsburg på det meste, da Edin Dzeko bankede dem på føringskurs igen.
I anden halvleg scorede holdet fra Volkswagen-byen endnu engang, da Rever efter 62 min sendte bolden i kassen. En elendig dag for Chelseas forsvar, der dækkede dårligt op ved begge mål. Med en tredjedel af kampen tilbage scorede Michael Ballack et flot mål, der dog ikke betød det store, da Chelsea ikke fik presset yderligere på til det udlignende mål.

I den omvendte kamp på Stamford Bridge havde Chelsea fået styr på forsvaret med to kampe i træk uden indkasserede mål i Premier League. Kampen startede godt for Chelsea og især Anelka, der havde taget plads i angrebet pga. Drogbas karantæne.
Han startede godt ud og scorede på en friløber, efter en god stikning i dybden. Senere, i anden halvleg, fik El Karkouri sit andet gule kort og dermed en tidlig tur i bad. Det indledte en periode med Chelsea-kontrol, der dog ikke kastede nogle store chancer af sig.


Øvrige nyheder
Stoke sendt ud i Liga-cuppen
Chelsea skulle i 4. runde spille ude mod Stoke og takket være et hurtigt mål af Anelka, og et mål af Michael Ballack er Chelsea videre. Inden Ballacks matchwinner, havde Stoke udlignet i første halvleg, hvor alle mål blev scoret.

Thuram igen udnævnt til månedens manager
Denne gang er han udnævnt til månedens manager for oktober måned. En måned, hvor Thuram førte Chelsea til sejre i alle fire kampe. De mest imponerende var naturligvis sejrene over titelaspiranterne fra Arsenal, og Martin O’Neals Aston Villa.
Dermed fortsætter han de lovende takter, og fansene på Stamford Bridge kan begynde at forvente store titler ved sæsonens afslutning.


Chelsea-ikonet Frank Lampard kåret til månedens spiller
Frank Lampard har modtager en stor hæder af både Premier League og Chelseas fans. Han er blevet kåret til månedens spiller i Premier League og selvfølgelig også af Chelseas fans. Den centrale midtbanespiller har imponeret i samspillet med Marek Hamsik og har stået for intet mindre end 4 mål og 2 assist. Didier Drogba endte som nr. 2 i en måned, hvor Chelsea ikke levnede modstanderne nogen chancer.
Logged

matnic_92
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: 11' Only One The Blues
« Svar #14: 08 Jun 2010, 23:12 »


NOVEMBER/DECEMBER OVERBLIK

Kampe i England
PL | Sunderland (H) 2-0
PL | Hull (U) 0-0
PL | West Ham (H) 2-1
PL | Burnley (U) 1-0
PL | Wigan (H) 2-0
PL | Man Udt (U) 1-1
PL | Liverpool (H) 1-1
LC | Everton (U) 1-0
PL | Birmingham (U) 1-0
PL | Fulham (U) 2-1
PL | Tottenham (H) 5-2

PL stilling

Chelsea stukket afsted ved nytår
Chelsea skulle først i november op mod Sunderland. Her blev Lampard dobbelt målscorer, først på frispark og dernæst på et fremragende langskud.
Den næste kamp ude mod Hull, blev en langtrukken affærer, hvor ingen af holdene viste at de ville vinde. En enkelt offday for Chelsea, der ellers havde kørt på skinner i Premier League.

Efter en sejr i Italien stod der lokalderby på programmet i ligaen. Overraskelsen West Ham kom på besøg, med legenden Zola ved roret. Chelsea viste, at de havde kynismen og med mål af Anelka i første halvleg og Zhirkov i anden halvleg, styrede de kampen hjem. Jack Collison fik dog udlignet langt inde i overtiden, men uden betydning. 

To forholdsvis nemme kampe mod Burnley og Wigan fulgte derefter, før der ventede to topbrag mod henholdsvis United og Liverpool. De to første kampe endte med to sikrer sejre, hvor Joe Cole afgjorde begge kampe ved at scorer samtlige tre mål.
Topbraget på Old Trafford skulle bagefter vise sig at være et jævnbyrdigt opgør. Nani satte United i gang efter 12 min direkte efter et frispark i højre side. Chelsea udlignede dog i anden halvleg, da Zhirkov erobrede bolden og sendte den ind i panden på Drogba, der brændte, hvorefter Marek Hamsik fulgte op og prikkede bolden det sidste stykke over stregen.

Derefter gjaldt det Liverpool hjemme på Stamford Bridge, i en kamp der lignede meget den forrige mod United. Torres startede ballet på en friløber efter blot 6 min, efter en flot dybdeaflevering fra Lucas.
Igen skulle vi helt ind i anden halvleg før Chelsea svarede igen. Denne gang fik Drogba headet bolden i mål fra Ashley Coles centring. Kampen var til slut meget lige uden de store chancer, og dermed er Chelsea stadig ubesejret i Premier League.
Igen fulgte to kampe, der skulle vindes for at holde afstand. Denne gang mod Everton og Birmingham. Begge på udebane. Frank Lampard afgjorde den første kamp midt i anden halvleg på et langskud, mens Drogba stod for den eneste scoring i Birmingham på Boxing Day.

To London-derbys fulgte lige efter i det tætte juleprogram. Den første blev en sejr mod Fulham, der startede ud med at Lampard måtte forlade banen meget tidligt efter en svinestreg og dermed et direkte rødt. Ikke noget man er vant til at se fra den rutinerede midtbanespiller.
Det forhindrede dog ikke Chelsea i at styre begivenhederne. Michael Essien blev nemlig rykket længere frem, og fra sin mere offensive position scorede han kampens første mål ved at lobbe bolden over Schwarzer fra 30 meter.
Derefter udlignede Fulham ved Erik Nevland i anden halvleg, inden Drogba måtte gå ud med en mindre skade. Ashley Cole afgjorde kampen for Chelsea med et kvarter igen, da han sikkert omsatte et straffe begået på Joe Cole.


Chelsea storsejr i underholdene derby
Efterfølgende ventede Tottenham i en meget underholdene affærer. Kampen blev skudt i gang af en brandvarm Didier Drogba, der blev sendt af sted og sikkert sendte bolden ind ved roden af fjerneste stolpe. Han fortsatte storspillet 10 min efter, da han tørrede Tottenham-forsvaret inden han sendte bolden ind til en umarkeret Marek Hamsik, der køligt satte bolden i nettet.
5 min før pausen fik Tottenham et vigtigt mål, da Ballack mistede bolden i opspillet, hvorefter Jermaine Defoe driblede uden om Carvalho og sendte bolden op i nettaget.
Det resulterede i en underholdene anden halvleg, hvor Anelka var kommet på banen i stedet for en småskadet Drogba, og han viste sit værd med det samme. Hamsik lagde bolden bagud omkring baglinjen og Anelka udplacerede Gomes i målet.
Bare få minutter efter kiksede en offside-fælde, da Defoe blev sendt i dybden og han svigtede ikke. Så var der lagt op til spænding til sidst.
Det blev der dog aldrig rigtigt, da Chelsea valgte at scorer kort efter. Deco fik bolden efter et hjørnespark og lobbede elegant bolden over Gomes, der var for langt ude.
Situationen gentog sig med 5 min igen, hvor Deco udførte samme mesterstykke, denne gang ved at hamrer bolden helt op i hjørnet. 5-2 til Chelsea i et meget underholdene opgør.






Kampe i CL
CL | Inter (U) 4-0
CL | Dinamo Kiev (H) 4-0

CL stilling

Fantastisk triumf på Guiseppe Meazza afgjorde gruppen
Den afgørende kamp i CL-gruppen stod mellem Inter og Chelsea. Før dagens kamp var det næsten helt lige, hvor Wolfsburg havde 6 points, Chelsea 7 points og Inter lå i spidsen med 9 points. Skulle Wolfsburg vinde mod Kiev, samtidig med et nederlag til Chelsea, var Thurams mandskab reelt ude.
Derfor var derfor lagt op til en gyser. At kampens dommer var Tom Henning Øvrebø gjorde det ikke mindre spændende for Chelsea, der bestemt ikke regnede med at skulle få noget foræret.
Goran Pandev startede med at brænde en stor mulighed efter 10 min spil. Hans spark røg dog langt forbi. 8 min senere var Sneijder tæt på at sende bolden i kassen, men en veloplagt Petr Cech stod i vejen for hans lave langskud.
5 min før pausen var det dog i stedet Chelsea der bragte sig i front. Et hjørne fra Lampard røg ud til Essien, der udenfor feltet spillede den tilbage til Lampard. Han afdriblede sin nærmeste modstander og sendte bolden ind i panden på Drogba, der med hovedet kanonerede bolden i fjerneste hjørne.

Anden halvleg startede elendigt for Inter, der kort inde fik rødt til først Stankovic og 2 min efter til Davide Santon. Begge havde indkasseret et gult i første halvleg, men gik ikke mindre aggressivt til Chelsea-spillerne. Nu var Inter i kæmpe problemer og deres 1/8-delsfinale billet var i gang med at blevet reddet over, idet Wolfsburg havde bragt sig foran mod Kiev.
Inden Santons udvisning havde Eto’o mulighed for at bringe balance i regnskabet, men i en friløber mod Cech, kom tjekken bedst ud af duellen.

Chelseas overtal udmønstrede sig i det 66. minut, da Lampard med en genialitet spillede Anelka i dybden, og han udplacerede Julio Cesar i målet. Derfra ydmygede englænderne italienerne, i en kamp der endte med en storsejr til Chelsea.
Bare 5 min senere spillede Lampard igen bolden igennem Inter-forsvaret, og Yuri Zhirkov skulle brændte før Mikel fulgte op og prikkede bolden i det tomme net.
10 min før tid skulle Hamsik også være med i målshowet, og han hamrede bolden helt op i hjørnet fra kanten af feltet.
Dermed var Chelsea næsten sikrer på førstepladsen i gruppen og dermed videre avancement.

I den sidste gruppekamp kunne Chelsea sikrer sig førstepladsen. Og den blev eftertrykkeligt sat på plads. Den gamle garde med John Terry, Frank Lampard og Didier Drogba afgjorde kampen i første halvleg, hvor de hver scorede en enkelt. Lampard blev dobbelt målscorer, da han scorede Chelseas fjerde mål 20 min før tid.
Endnu en 4-0 sejr var i hus, og Chelsea endte med at trumle de andre modstandere til sidst.

Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010