Forårets hold 2009/2010
Af Patrick Brems
Evaluering:Kigger vi tilbage på foråret her i Superligaen anno 2009/2010 sæsonen, så må man sige først og fremmest at Randers leverede ’Mission Impossible’ ved at overleve på mirakuløs vis via Ove Christensen. Overlevelsen betyder europæisk fodbold til Randers grundet de fik Fairplay-prisen, men med hård kamp fra SønderjyskE og til dels ’let’ kamp mod AGF om at overleve, ja så fik Randers altså lov til at overleve i SAS Ligaen her og er altså at finde i ligaen næste år også. Nu når man nu er ved Randers, så kan man se tilbage på og tænke hvordan Randers har kunnet overleve. Ove C. må være grunden mens Anders Egholm, Yura Movsisyan og Mikkel Beckmann, samt Morten Karlsen, virkelig har kunnet tilføre kronjyderne noget aggressivitet og det har de i den grad fået igennem Egholm og Karlsen. Movsisyan har været en rigtig goalgetter, sammen med Beckmann og deres samarbejde i foråret har været helt ekstremt.
Der ud over kan man så juble over at FC København for andet år i træk er blevet mestre. 7 mesterskaber på 10 år taler for sig selv og løverne har også holdt niveauet hele vejen igennem. Endelig fik man gang i Dame N’Doye som først begyndte at blomstre op i slutningen af efteråret, men for alvor slog igennem i foråret her. Københavnerne kan derfor se frem til europæisk fodbold nok engang.
Nedrykkerne blev HB Køge og AGF. Førstnævnte blev nogle små 5-7 runder før tid definitivt dømt ude af ligaen, pga. der ikke var nok point tilbage til at redde sig, mens sidstnævnte nok skuffede aller mest dette forår.
Her kommer så mit hold:
Taktik: 4-4-2Træner: Ove Christensen – han har reddet Randers FC fra nedrykning efter han tog over for John Faxe Jensen. Han var set til at redde Randers og det lykkedes altså. Det lignede den umulige opgave for Ove, men han har fået skabt noget aggressivitet på det hold, at det simpelthen kun kan være ham på grund af hans overlevelse med Randers.
Målmand: Kevin Stuhr Ellegaard – at Kevin her ikke er udtaget til det danske landshold er også mig en gåde. Han har jo gået fra at være fuldstændig hjælpeløs i efteråret hos Randers, til at være en af forårets bedste målmænd i foråret. Han har sjældent sat en fod forkert og har været godt hjulpet af forsvaret.
Forsvar højre: Zdenek Pospech – den tjekkiske back fortsætter med at imponere for FC København. Han er en utrolig god defensiv back, men så sandelig også en offensiv back og har i den grad scoret en del kasser for FCK. Hans langskud er farligt og det gør ham til ligaens måske farligste og bedste back sammen med Oscar Wendt.
Forsvar centralt: Sölvi Ottesen/Anders Egholm – SønderjyskE har en forrygende midtstopper i Ottesen. Magen til stor styrke skal man lede længe efter i hovedspillet og rent fysisk generelt. Han har været en rigtig sikker skanse for sønderjyderne hele foråret, men også hele sæsonen igennem og der er tiltrukket meget interesse for ham i øjeblikket. Ved siden af ham, har vi Anders Egholm. Stort set det samme med Ottesen. Stor og stærk og et godt hovedspil og har taget noget aggressivitet med fra SønderjyskE til sin nye arbejdsgiver, Randers. Anders er blandt en af mange grunde til Randers har fået en hel anden tro på tingene end i efteråret.
Forsvar venstre: Oscar Wendt – Oscar er ligesom sin backmakker Pospech en rigtig vigtig nøgle i FCKs offensiv. Man kan så vende den om og sige at Wendt desværre ikke helt har den styrkemæssige i sig som Pospech har, men han er rigtig god i opspillet og har medvirket til mange gode gennemløb med Grønkjær og Hutchinson blandt andet.
Midtbane højre: Mikkel Beckmann – en spiller jeg ikke rigtig syntes særlig godt om i efteråret, men han har virkelig modbevist mig ved at blomstre så gevaldigt op i foråret. Sammenspillet med de andre spillere har været fantastisk og samtidig er Beckmann også en farlig spiller som kan trække ind i banen og sende projektiler som før set. En af forårets bedste. Uden tvivl.
Midtbane centralt: Atiba Hutchinson/Michael Krohn-Dehli – 2 af forårets bedste må man sige. Atiba som der desværre siger farvel til dansk fodbold og siger hej til PSV, kommer virkelig til at mangle på FCKs hold. Jeg tror virkelig FCKs omstillingsspil bliver svært at få til at hænge sammen, hvis de ikke henter en ligeså god. Han vil i hvert fald blive savnet i FCK, men også i dansk fodbold - ingen tvivl med den kampgejst og arbejdsstyrke han har. Krohn-Dehli havde et sløjt efterår, men har for alvor vist han har været ’assistkongen’ i foråret og har lagt op til mange af Brøndbys mål.
Midtbane venstre: Martin Vingaard – Vingaard har vist hvilken sparketeknik han har og hvor farlig han er på dødbolde i foråret. Grønkjær virkede til at have overtaget hans plads, og at Vingaard bare kunne give op, men han har bevist over for Ståle at han rent faktisk godt kan starte inde og så har han også stået for nogle flotte mål må man sige. At han ikke er på det danske landshold, forstår jeg dog ikke.
Angriber venstre: Yura Movsisyan – den armenske spiller der blev hentet til under John Faxe Jensen har overgået alle forventninger for Randers. Han har vist stor arbejdsvilje og gået ind til hver kamp med oprejst pande og har scoret for Randers som de virkelig manglede i efteråret.
Angriber højre: Hans makker er Dame N’Doye. Her var det lidt svært at vælge mellem ham eller Peter Utaka. Grunden til jeg valgte N’Doye frem for Utaka er fordi N’Doye har vist målfarlighed via sit dygtige hovedspil og det har givet pote. Han fik en helt anden vilje da han for alvor fik spillet sig på FCKs hold, mens Utaka ikke har fået sit gamle niveau frem fra efteråret hvor han stort set scorede på alt hvad han fik.
Dermed ser holdet sådan her ud:
Ove Christensen
Kevin Stuhr Ellegaard
Zdenek Pospech
Sölvi Ottesen
Anders Egholm
Oscar Wendt
Mikkel Beckmann
Atiba Hutchinson
Michael Krohn-Dehli
Martin Vingaard
Yura Movsisyan
Dame N'Doye