AntiklimaksSådan her så sæsonens sidste 7 ligakampe ud:
1-1 Sporting CP: Det blev en svær kamp, men i flere situationer manglede skarpheden hos topholdet. De kom foran, men Éder udlignede direkte på frispark i kampens 88 minut og en lille sensation var skabt.
1-3 Boavista: Vi kendte Boavistas styrke, men troede stadig på, vi kunne slå dem. Det kunne vi ikke og det var bare ærgeligt. Vi kunne ellers have kravlet op på 5. pladsen med en sejr i denne kamp.
2-6 Belenenses: Ikke en let modstander, men vi kom hurtigt foran ved Sousa. Udeholdet pressede og fik kort efter scoret, inden de 6 minutter senere endda kom foran. Vi kom aldrig tilbage i kampen, og fik i øvrigt en forsvarer smidt ud.
1-3 Porto: Ligaetterne fra Porto blev en for stor en mundfuld i en ensidig affære. Med 3 kampe tilbage skulle vi stramme os gevaldigt an for at komme i top 6.
1-1 Nacional da Madeira: Sergipano stod for 1. halvlegs eneste scoring. I det 78 minut udlignede de på straffe og med det skuffende resultat ser det svært ud for en god placering.
0-5 Marítimo: Ligaens toere viste ingen nåde og så er der vist ikke mere at sige om den kamp. Miserabel måde vi slutter sæsonen af på.
1-1 Barreirense: Med stærkeste opstilling på banen skulle vi bare vinde. Det lykkedes ikke, selvom vi spillede en fin kamp. De scorede på 1 ud af deres 2 forsøg.
Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvordan vi kan spille fantastisk det ene øjeblik og så falde ned i en dyb pøl af snot det næste. It makes me puke!
Med 10 sejre, 10 uafgjorte, 10 nederlag og en målscore på præcis 0, slutter vi på vores dårligste placering under min ledelse - en 9. plads.
Der var dog ingen sure miner, fra hverken bestyrelsen eller fansenes side.
I Taca de Portugal var vi, på flotteste vis, nået frem til semifinalen, hvor vi mødte Vit. Guimarães - et hold jeg var sikker på, vi kunne slå.
Vi kom fantastisk fra start, da Cárdenas bragte os i front på et bragende langskud. Blot 4 minutter senere stod der 2-0 ved Ingebretsen og efter 24 minutters spil, 3-0 - denne gang var det Nílson Sergipano, der havde været ude længere tid, som satte bolden i kassen. Guimarães reducerede inden pausen, men vi havde spillet en fantastisk 1. halvleg.
I 2. halvleg cementerede Cárdenas og Sergipano vores status som banes bedste med et mål hver.
Vi var i
finalen med
5-1.
I finalen hed modstanderen: Sporting Lissabon!
Dagen oprandt og vi skulle spille finale for første gang under min ledelse.
Vi havde for et par dage siden set Middlesbrough slå Manchester Utd i FA Cup finalen, så vi troede selv på at vi kunne levere en sådan overraskelse.
En sejr i dagens kamp kunne være den første siden
1939 i en Taca de Portugal finale. Kampen skulle spilles på Estádio do Bonfim i Setúbal - ikke et stadion med en overvældende kapacitet.
1. halvleg bød på et ufatteligt pres fra Sportings side, men vi formåede at holde 0-0, selvom vi ikke havde haft et eneste skud på mål.
Kort efter pausen sendte de en bold på stolpen, hvorefter Andrey fik grebet den. Netop Andrey var i rigtig mange situationer vores redningsmand og det var kun grundet ham at Sporting ikke fik scoret.
Efter 70 minutters spil skød håbet op for os, da Fernando Varela blev smidt ud - få sekunder efter stod der 1-0 på en fantastisk scoring af Ingebretsen - vi fattede det ikke!
10 minutter senere stod der 2-0. Pacheco løb ind i feltet og modtog en flad aflevering som han hamrede i mål. Fansene var i ekstase.
Dette var en utrolig dag for mig - kampen sluttede 2-0 og jeg fik mit første trofæ i min professionelle karriere. Første gang siden 1939...
1939 - jeg kunne simpelthen ikke fatte det.
Skudstatistikken lød 4-21, men det var os, der løb med sejren.
"Jeg vil sige tak til vores fans. Det så svært ud undervejs, men vi holdt hovedet højt og vandt kampen. Nu skal der festes!" - Nílson Sergipano.
Sikke et antiklimaks. Vi taber alt i ligaen og vinder så den vigtigste kamp af dem alle. Jeg kan stadig ikke finde ord for dette.
Afstemning
