home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 485 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  Stade Brestois 29 (LUKKET!)
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Stade Brestois 29 (LUKKET!)  (Læst 4402 gange)
- MESSI -
Gæst
 
Stade Brestois 29 (LUKKET!)
« : 17 Aug 2009, 23:05 »


STADE BRESTOIS 29


Dette er en ny blog fra min hånd. Denne gang vil jeg kaste mig i lag med Ligue 2 holdet Stade Brestois 29.

Holdet har intet vundet siden deres sidste triumf i 1981, da de vandt Ligue 2. De har ingen gloværdig historie, kun en lang liste af store spillere der i sin tid har repræsenteret holdet. De mest nævneværdige er David Ginola, Paul Le Guen, Claude Makélélé og Franck Ribery.

Mit mål er at få holdet i Ligue 1 inden for 3 sæsoner, for derefter at blive en fast bestandel. Holdet skal primært bestå af unge spillere, og jeg vil købe billigt ind og sælge dyrt. Holdets nuværende stjerner er målmanden Steeve Elana samt Benoit Leroy og David Bouard.

I modsætning til min tidlige blog om Inter, La Beneamata, vil jeg update for hver måned der er gået i spillet, og gennemgå de kampe der er spillet i den periode.

Derudover vil jeg beskrive hvilke spillere jeg har i kikkerten, og inddrage jer i valget af de spillere jeg overvejer at hente.

Håber I vil deltage aktivt, og at bloggen bliver en succes.

- MESSI -
« Seneste Redigering: 24 Aug 2009, 20:52 af - MESSI - » Logged

Danielsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #1: 17 Aug 2009, 23:09 »

Piss, dem havde jeg ellers lige til at blogge om. Men nok om det, jeg finder et andet hold.
Men det lyder spændende, og skal da nok tage et smut forbi den nogle gange..
Held og Lykke
Logged

''Life goes up and down, but everything will be okay if you turn right''

T1de
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #2: 17 Aug 2009, 23:24 »

Må man spørge hvorfor du starter denne blog, når du allerede har en anden igang? Smiley

Ellers en fin intro, jeg ser frem til mere. Smiley
Logged

- MESSI -
Gæst
 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #3: 17 Aug 2009, 23:33 »

Piss, dem havde jeg ellers lige til at blogge om. Men nok om det, jeg finder et andet hold.
Men det lyder spændende, og skal da nok tage et smut forbi den nogle gange..
Held og Lykke
Det beklager jeg Danielsen. Men har gået med tanken længe.

Må man spørge hvorfor du starter denne blog, når du allerede har en anden igang? Smiley

Ellers en fin intro, jeg ser frem til mere. Smiley
Det skyldes primært at jeg ikke rigtig føler der er opbakning til den anden blog, så vil gerne lave denne også. Mit mål er at køre begge blogs samtidig da de er meget forskellige, og især holdenes meget forskellige udgangspunkter tiltaler mig.
Logged

T1de
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #4: 17 Aug 2009, 23:50 »

Ahh okay. Smiley Men jeg kan da se der er en del der har besøgt din anden blog, selvom de ikke har lagt kommentarer alle sammen. Sådan er det jo normalt.

Men held og lykke med begge spil. Smiley
Logged

LucasLeiva
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #5: 17 Aug 2009, 23:53 »

godt klubvalg.
glæder mig Wink. Tror du har en fast læser i mig! Tunge
KIU! Opstemt
Logged

Kolo Abib Touré

- MESSI -
Gæst
 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #6: 18 Aug 2009, 00:07 »


Med en begrænset økonomi, og en trup der kun kandiderer til en plads i midten af tabellen skal jeg på markedet og handle ind. I kikkerten har jeg i øjeblikket tre spillere.

Højest på listen er den taktisk velbegave hviderusser Sergey Krivets fra BATE. Han ville være et superkøb, og gå direkte ind i startopstillingen. En anden mand der står højt på min liste er det sydafrikanske multitalent Michael Morton. Han vil være lige i periferien af førsteholdet, og være den perfekte reserve da han kan spille både i forsvaret og på midtbanen. Den sidste spiller jeg har medbragt på min ønskeseddel til min sportschef, er den klubløse brasilianer Maurício. Han er blot 18 år gammel, et kæmpe talent der kan spille både på fløjen og i angrebet, eneste minus er bare at han har seks måneders global karantæne. Dette kan selvfølgelig være medvirkende til at han falder lettere til rette i klubben, omvendt så risikerer jeg også at han ikke kan vænne sig til livet i det franske.

Alle tre spillere har det til fælles at de kan erhverves forholdsvis billigt eller helt gratis, og med stor sandsynlighed sælges med en vis fortjenst. Det er et faktum at jeg er nødsaget til at agere på denne måde, så klubbens økonomi kan forbedres.

Måske skal jeg kigge på helt andre spillere, jeg bare har overset? Jeg har et budget på ca. 4.200.000 kr. at gøre godt med. 
« Seneste Redigering: 24 Aug 2009, 14:18 af - MESSI - » Logged

- MESSI -
Gæst
 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #7: 18 Aug 2009, 22:09 »


Min første måned som manager i den lille klub lakker mod enden. Jeg er så småt ved at vænne mig til de barrierer der helt naturligt vil være, når ikke man mestrer et sprog til perfektion. Jeg får dog god hjælp af min assistent André Guesdon som fører ordet under træning og i kampene. Vi supplerer hinanden som yin og yang. Trods klubbens manglende historie og tomme trofæskab, så bugner truppen af professionelle og sultne spillere, som suger til sig af den visdom jeg giver.
De ”ældre” spiller er gode til at til at lære fra sig, og flere af dem har taget godt imod mine tiltag med mange fælles arrangementer i opstarten. Det gavner mig som manager da jeg der får mulighed for at lære min spillere at kende, samt at de nyest ankomne får muligheden for at finde deres plads i truppen. 

Spillerne har taget godt imod mit 4-4-2 system med diamant, og det har indtil videre fungeret fint med én spilfordelende offensiv midtbanespiller. Under træning scorer vi en del mål, og forsvaret lukker glimrende af, så det bliver spændende at følge vores udvikling i kampene. Jeg må sige at det kom som noget af en lettelse da det gik op for mig at jeg havde to bund solide centrale forsvarer i Grégory Lorenzi og Ahmed Kantari. Jeg havde frygtet at vi især på denne plads ville være særdeles svagt stillet, men de har begge imponeret mig med deres store defensive kundskaber, og det er mig en stor glæde at sige, at dem kommer modstanderen helt sikkert til at slå sig på. Lige bag dem er vel nok Ligue 2 bedste målmand, Steeve Elana.

Jeg vil på et senere tidspunkt kommentere flere af holdets styrker.
___________________ ___________________ ___________________ ___________________ __________________

Den lille havneby Brest summer af liv og spænding. Står du på det lokale marked og lukker øjnene, vil du rammes af tvivl om hvorvidt du står i midten af en by eller ved en kløvermark midt i den franske natur. Der er en summen og en energi som bedst beskrives ved en masse aktive bier der flyver til og fra deres kuber. De arbejder i døgndrift for at samle så meget pollen som muligt, inden den kolde dræbende Fru Frost står for døren.
Åbnerne du øjnene, opdager du at du står i det centrale Brest. En lille by der ikke rigtig er kendt uden for det franske, men som nationalt er kendetegnet ved at være en flittig lille havneby, hvor skibe iler til og fra – ja, nærmest som arbejdende bier en sommer dag. Denne summen skyldes deres lokale hold, Stade Brestois 29. Op til den nye sæson er der hentet en ny manager samt et par spillere, og endnu flere er lovet at komme til. Bestyrelsesformand Michel Guyot har i den lokale avis lagt op til en stor sæson for det lokale mandskab, hvilket har skabt røre. Han frister med udvalgte gratis kampe, for alle der ønsker at deltage, samt en masse nye tiltag i klubben. Desuden er planerne om et nyt stadion sat i værk der skal står færdigt 01.07.12 og kunne huse 30.000 tilskuere. Hele denne fokus på det lokale hold har gjort at deres hjemmeside har haft rekord mange besøgende den sidste måned, med hele 15.000 hits.

Stopper du en af de lokale, kan de ikke vente til den nye sæson skydes i gang. Alle bærer de et lille badge med det lokale holds logo. Det er et de har modtaget med posten fra den fodbold gale borgermester, Francois Cuillandre.
___________________ ___________________ ___________________ ___________________ __________________

I næste opdatering skal vi følge holdets præstationer i venskabskampene, samt deres aktivitet på det berømte transfermarked.   
« Seneste Redigering: 24 Aug 2009, 00:31 af - MESSI - » Logged

- MESSI -
Gæst
 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #8: 23 Aug 2009, 19:27 »


Venskabskampe

I den kommende måned står klubben overfor 6 opgør. Der skal spilles 3 hjemme- og 3 udekampe. Den mest nævneværdige modstander er de tyrkiske giganter Galatasaray, som vi tager imod på hjemmebanen Stade Francis Le Blé. Flere af de hold vi skal op imod er på samme niveau som os selv, så vi bedst muligt kan vurdere hvor langt vi er i vores forberedelser.

Resultater for kampene:

FC Aarau 1-4 St. Brestois 29
Yverdon 0-4 St. Brestois 29
FC Libourne Saint-Seurin 1-0 St. Brestois 29
Grenoble Foot 30 2-2 St. Brestois 29
Stade Plabennecois 0-4 St. Brestois 29


Jeg sidder tilbage med en rigtig god smag i munden efter vores venskabskampe. Vi har kun tabt én kamp, fordi vi havde givet os fuldt ud i kampen inden, og derfor måtte spille med et par reserver. Derudover spillede vi én kamp uafgjort imod et Ligue 1 hold, som må forventes at have en bedre spillertrup mand for mand. Vi scorer en del mål, og lader meget få gå ind. Holdet fungerer allerede nu rigtig godt, og yder det maksimale i hver kamp. Jeg er meget, meget tilfreds - og så har jeg ikke engang fortalt om vores møde med de tyrkiske giganter Galatasaray.

___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _____

St. Brestois 29 - Galatasaray

For at gøre opmærksom på klubben, og den udvikling den er i, har vi fået en venskabskamp på plads imod Galatasaray. Mand for mand er de betydeligt bedre end den trup jeg kan stille med, og har flere landsholdsspillere i truppen. På papiret er det en uovervindelig modstander, men jeg er som manager ansvarlig for at min trup er topmoltiveret. Vi skal ikke holde os tilbage, men spille vores spil, og vise hvis hjemmebane det er.

Kampen fløjtes igang og fra første sekund sidder tyrkerne på os som pletter på en leopad. Hver eneste bold bliver tabt, og selv i det fysiske hvor vi har været stærke, er vi flere klasser dårligere end modstanderen. Fra bænken ligner det et nederlag der vil være til at føle på, og jeg frygter allerede nu for klubbens moltivation de kommende kampe.

Et af vores stærkeste kort, målmanden Steeve Elana er den første der bugger under for presset. Et forholdsvis ufarligt fremstød på højrefløjen at stortalentet Turan Arda, ender med et dårligt indlæg imod fjerneste stolpe. Elana går op for at gribe et fuldstændigt ufarligt indlæg, men ender med at fumle bolden i eget mål. 0-1 til gæsterne.

Få minutter senere opfanger brasilianske Lincoln bolden på midten. Han står lidt afventende og holder på bolden, imens medspillere stormer frem mod vores mål. Med en verdensklasse aflevering over 30 meter, sender han Kewell alene imod Elana. Han hamrer bolden imod fjerneste stolpe, men Elana prikker bolden lige forbi mål - lige i fødderne på Gökhan desværre. 0-2 og St. Brestois er efter blot 7 minutter gevaldigt sat tilbage. Det ser nu mere end sort ud for hjemmeholdet.

Minuttet senere skal de dog få meget mere at smile af. En storspillende Ferradj tackler igennem på midten og finder Poyet. Poyet behandler bolden fint, og sender Masson i løb imod målet. Med en fart som en Porsche på vej ned at autobahn, "overhaler" han flere af modstanderens hold inden han parkerer bolden bag en chanceløs målmand i det tyrkiske mål. 1-2 og hjemmeholdet er tilbage i kampen.

Blot to minutter senere skal hjemmeholdet igen få noget at juble over. Den fysiske stærke kæmpe i forsvaret, Gonzalo Lorenzi, afviser et tyrkisk angreb og sender bolden 30 meter op af banen til vores targetmand Poyet. Poyet snitter bolden videre til Leroy der med et lavt hug sender bolden i rosen til 2-2.

3 minutter senere udbygger Poyet føringen til 3-2, da han behandler et indlæg fra Masson af højeste kvalitet. Bagud 0-2 har hjemmeholdet nu kæmpet sig tilbage i kampen og dermed overbevist alle de fremmødte om at der er gode ting i vente den kommende sæson. Men det skal blive endnu bedre...

Kampen bølger frem og tilbage med mange chancer til begge hold, og var det ikke for begge målvogteres store evner, kunne resultat tavlen sagtens have stået og blinket på de 5-6 mål. Underholdning i verdensklasse, og alle på Le Blé er mere end underholdt.

Vi skal helt hen i det 47" tyvende minut før der igen er mål. Mod alles forventninger inden kampen, bringer St. Brestois sig foran 4-2 på kampens andet selvmål.

Efter pausen falder spændingen noget, og hjemmeholdet formår at holde Galatasaray fra at score og får dermed den ultimative optakt til den nye sæson.

Super resultat som uden tvivl vil give holdet masser af selvtillid.
« Seneste Redigering: 24 Aug 2009, 00:31 af - MESSI - » Logged

- MESSI -
Gæst
 
Sv: Stade Brestois 29
« Svar #9: 24 Aug 2009, 00:30 »


Transfers.
Op til den nye sæson har klubben forstærket sig på flere pladser. Som tidligere nævnt var man ekstremt interesseret i at tilknytte den teknisk velbegavede hviderusser Sergey Krivets, hvilket desværre ikke lykkedes. Efter mange forsøg, og et tilbud om kontrakt, besluttede Krivets desværre at spille for det danske mandskab OB. Muligheden for et højere niveau og en bedre løn, skulle have gjort udfaldet.

Trods nederlaget i kampen om Krivets underskrift, har man alligevel formået at tilknytte seks spillere. Følgende spillere er blevet hentet ind:

Maurício.
18 årig teknisk velbegavet kantspiller som også formår at spille helt på toppen. Har ikke været på kontrakt i et halvt år, og er derfor hentet ind gratis, men mangler en del træning før han kan blive en fast bestandel af 1. holdstruppen. Han har desværre en karantæne på et halvt år hængende over hovedet, men det menes at være en fordel i hans bestræbelser på at lære den nye kultur at kende. Har evner til at blive en kvalitetsspiller for klubben.
Pris: 0 kr.

Michael Morton.
19 årig alsidig sydafrikaner fra Orlando Pirates med mange talenter. Kan både spille i forsvaret og på midtbanen, den defensive som den centrale. Er primært købt som reserve, men har talentet til at spille sig på holdet inden for kort tid. Vil primært blive brugt på den centrale midtbane som makker med Ferradj, så denne kan agere frem af banen. Betegnes som en kvalitetsspiller, som kan blive en nøglespiller i truppen.
Pris: 280.000 kr.

Petar Vukcevic.
20 årig offensiv midtbane spiller fra Montenegro, som kan spille både på kanten og lige bag angriberen. Kommer fra Buducnost i hjemlandet, hvor han var et højtprofileret talent der allerede har repræsenteret sit landshold. Har sine styrke i det tekniske samt på dødbolde. Skal bruge noget tid for at spille sig ind på holdet, men betegnes som en god spiller.
Pris: 1,2 mio. Kr.

Mame Biram Diouf.
20 årig bomstærk Senegaleser som kommer fra norske Molde. Har spillet i klubben flere sæsoner, og er en klar profil. Er en utrolig hurtig og afslutningsstærk spiller, som både kan spille på kanten og helt på toppen. Må allerede nu betegnes som en nøglespiller i truppen, og i følge rapporter varer det ikke længe inden han slår førstevalget Romain Poyet i kampen om pladsen som targetmand.
Pris: 4,5 mio. Kr.

Efter sigende skulle endnu 2 spillere være meldt på vej til klubben. Den ene på en lejekontrakt fra moderklubben FC Sochaux-Montbelíard og den anden på én fri kontrakt. Navnet Josh Lambo florerer i flere franske medier, som værende det næste nye ansigt i klubben.
« Seneste Redigering: 24 Aug 2009, 14:11 af - MESSI - » Logged

- MESSI -
Gæst
 
Sv: Stade Brestois 29 (LUKKET!)
« Svar #10: 24 Aug 2009, 20:50 »

Jeg stopper hermed denne blog.

Jeg kan ikke motivere mig selv til at skrive på den. Dette skyldes primært at jeg har valgt én ny tilgang i forhold til min anden blog La Beneamata. Jeg har forsøgt mig med lidt grafik og en anden måde at skrive på, som slet ikke har haft den forventede effekt. Jeg er i hvert fald personligt langt fra tilfreds.

Jeg har studeret den måde andre skrev deres blogs på, og har prøvet at lure lidt af - uden succes. Jeg har det personligt meget bedre med at skrive og lave en blog hvor der er størst fokus på sproget, og hvor man får en anden vinkel af fodbolden og livet i og omkring en professionel klub.

Jeg vil gå tilbage til min "gamle" måde at skrive på, med fokus på det skriftlige og ikke det faktuelle og grafiske. Jeg vil give bloggen lidt mere personlighed, så ikke det bliver så kedeligt at læse.

Det er rent egoistisk og skyldes at jeg på intet tidspunkt har været rigtig tilfreds med det jeg har leveret. Jeg ønsker ikke at lave tingene halvt, så hellere stoppe helt, og give sig i lag med noget nyt.

Nogle ville nok mene at jeg skulle droppe at have to blogs, og kun fokusere på den ene, men dette har jeg ikke tænkt mig.

Jeg har et rigtigt interessant save igang i det franske, og agter at fortsætte bloggen under et nyt navn - og kun for min egen skyld. Den tidligere blog er skrevet i et sprog jeg troede ville tiltrække folk, da det er den måde de fleste blogs er på, dette har dog ikke været tilfældet derfor laver jeg en ny blog om Stade Brestois 29, med mit eget sprog - for min egen skyld. Ikke for at få 1000 kommentarer, men fordi jeg har lyst.

- MESSI -
« Seneste Redigering: 24 Aug 2009, 21:03 af - MESSI - » Logged

Blackstone
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Stade Brestois 29 (LUKKET!)
« Svar #11: 24 Aug 2009, 21:11 »

Ærgeligt da jeg synes at det er en spændende blog og ville ha fulgt den og så frem til og glædede mig til næste update...

Vh.Blackstone
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010