home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
26 Sep 2024, 21:54 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23425
  0 Brugere, 555 Gæster Online.

Indlæg: 1132878 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: diazkeira740
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  (32/4) Le Zebre/Les Éléphants
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 Udprint
Forfatter Emne: (32/4) Le Zebre/Les Éléphants  (Læst 41202 gange)
Baliian
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: (28/1) SAFC/Les Éléphants
« Svar #135: 08 Aug 2009, 14:33 »

Kunne man få SS af Matias Fernandez, Simon Kjær og Veloso? Smiley
Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (28/1) SAFC/Les Éléphants
« Svar #136: 09 Aug 2009, 17:45 »

Kunne man få SS af Matias Fernandez, Simon Kjær og Veloso? Smiley

Lige om to updates, så skal jeg nok være der! Peace
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
(29) SAFC
« Svar #137: 09 Aug 2009, 18:13 »


MÅLET ER NÅET


PREMIER LAGUE
4-1 . vs. Man City
3-0 . vs. Stoke
2-0 . vs. Fulham
3-1 . vs. Aston Villa
3-1 . vs. Everton
2-1 . vs. Tottenham
4-0 . vs. West Ham
0-0 . vs. Chelsea
4-0 . vs. WBA
2-0 . vs. Blackburn
2-2 . vs. Bolton
1-0 . vs. Man Utd
4-1 . vs. Newcastle
2-1 . vs. Liverpool
2-0 . vs. Cardiff
4-1 . vs. Wigan
2-1 . vs. Portsmouth
1-0 . vs. Arsenal
1-1 . vs. Fulham

CHAMPIONS LEAGUE
1-0 . vs. Juventus
1-0 . vs. Juventus
2-0 . vs. Inter
0-3 . vs. Inter

FA CUP
2-2 . vs. Bristol City
2-0 . vs. Bristol City
6-0 . vs. Southampton
2-0 . vs. Southend
1-1 . vs. WBA
2-0 . vs. WBA
2-0 . vs. Arsenal
5-1 . vs. Everton

LEAGUE CUP
1-2 . vs. Chelsea
0-1 . vs. Chelsea
Så skete det uundgåelige. Sunderland er engelske mestre, efter Kevin Ball, Mark Venus, disse's spillere samt resten af det nordengelske personale, på ny har leveret varen gang på gang. Sunderland sædvanligvis vadet i sejre, på trods af at Marquinhos igen har lidt af en måltørke, denne gang på over 11 timer. Miguel Veloso er kommet ind på holdet og har virkelig formået at løfte den ellers så tunge arv Jack Collison forlod. Den store ukrainer Artem Milevskyi er desuden også trådt i karakter blandt andet med en 4-scoringers-kamp mod Wigan, og Hulk har som i efteråret bombet løs, suppleret af Jérémy Mathieu's regelmæssige og jævnlige hovedstødsscoringer . Sidst men overhovedet ikke mindst, har Simon Kjær gjort sig yderst positivt bemærket. Efter han ankom i vinters har han spillet hele 23 kampe, og har holdt et mere end acceptabelt niveau. Vidst har Marquinhos lidt en lang måltørke, men han har alligevel formået at plante bolden i nettaget hele 23 gange, og lægge op til Hulk, Milevskyi og Co. hele 20 gange. Stewart Downing har igen været en kreativ force af næsten uset kaliber og han har med 27 assists, 10 mere end kollegaen David Bentley, været en af sæsonens helt store helte. Sidst men ikke mindst har Grant Leadbitter været en kæmpe oplevelse og lidt af en overraskelse. Det er blevet til godt 40 kampe for englænderen, og han har formået at blive kåret til kampens spiller fem gange, score otte mål og sætte næstsidste fod på yderligere 7. Naturligvis skal man heller ikke glemme målmand Igor Akinfeev, der i sin første sæson i Premier League har holdt et højt niveau og et gennemsnit på over 7.00, dog har Akinfeev også haft noget af et forsvar foran sig – kun 29 gange har Sunderland måttet se modstanderen score i mod sig.

Ligaen har selvsagt været den helt store oplevelse. Ikke én gang har Sunderland måttet se sig slået i foråret's 19 ligakampe. Desuden har nordenglænderne formået at score i så godt som alle af disse – kun 1 kamp er endt uden scoringer, da der blev spillet med 0-0 med Chelsea som også formåede at holde nordenglænderne i noget af et jerngreb. Den mest bemærkelsesværdige kamp var uden tvivl sæsons fjerde-sidste kamp mod Wigan, hvor Artem Milevskyi formåede at score samtlige at  Sunderland's fire mål. Desuden er det også blevet til sejre over United, Liverpool, samt rivalerne fra Newcastle og naturligvis også over ligaen's nyslåede vicemestre fra Arsenal. Imponerende er et yderst passende ord for Sunderland's forår – eller generelt bare sæson – og der er blevet holdt et nærmest umenneskeligt niveau gennem hele sæsonen.

Det europæiske eventyr fortsatte ikke voldsomt meget længere end gruppespillet. Sunderland trak en svær modstander i form af italienske Juventus, som året forinden havde befundet sig i netop Champions League finalen, der dog var blevet tabt til Barcelona. To svære kampe som Kevin Ball dog så frem mod med kæmpe optimisme. En optimisme der snart skulle vise sig at være velbegrundet. På flere pressemøder udtrykte Kevin Ball meget tydeligt hvor stor tiltro han havde til dette hold, så da Sunderland løb på banen på det olympiske stadion i Torino, skulle de kun bruge en halv time på at bringe sig foran, da Grant Leadbitter kanonerede læderkuglen ind fra en yderst respektabel distance, der ville få Juninho, Roberto Carlos og Arie Haan til at tage hatten af og bukke. I returkampen gik tingene ikke dårlige, da de hjemme fik besøg af Juve. 1-0 resultatet blev kopieret, men denne gang var det dog et noget mere anonymt mål af brasilianske Hulk, da denne steg til vejrs efter et fint indlæg af Stewart Downing og headede Sunderland i kvart-finalen. Igen ventede en italiensk klub. Denne gang fra Milano, en by de tidligere havde været i for at spille mod AC Milan. Denne gang var det dog den anden Milano-klub, FC Internazionale – eller i folkemunde bare Inter – der ventede. En yderst svær modstander som de fleste ikke mente at Sunderland ville kunne overkomme. Og de fik da også ret. Inter dominerede begge kampe som de vandt med henholdsvis 2-0 og 3-0 og Sunderland's Champions League eventyr var dermed ovre.

I de hjemlige cup's er det gået bedre end godt, på trods af at man i Liga Cup'en på uheldigste vis røg ud i semifinalen til Chelsea. I FA Cup'en er det hele dog gået som smurt. I første omgang mødte nordenglænderne Bristol City, som efter lidt
problemer blev besejret. Derefter rejste de til Southampton som blev slået med hele 6-0 – en gentagelse af den allerede legendariske Villarreal-kamp. I ottendedelsfinalen stod den på Southend som let blev besejret, efter et sjældent mål af Glen Johnson og en enkelt kasse fra Hulk, før West Bromwich ventede i kvartfinalen. Efter at have spillet 1-1 i første kamp, sendte Miguel Veloso og Artem Milevskyi dog Sunderland videre til semfinalen, hvor de evigt pirrende og drillende Arsenal ventede. Denne gang fik Sunderland dog taget på Arsenal og besejrede derfor London-klubben med de overbevisende cifre 2-0. Dermed var Sunderland klar til FA Cup-finalen for andet år i træk. Sidste år blev lige netop Arsenal endestationen for Sunderland – i finalen vel at mærke – men i år ventede en noget nemmere modstander i Everton. Al 'modstand' blev dog fejet til side af Hulk og Marquinhos, der i samarbejde sørgede for en imponerende 5-1 sejr – fire af dem fra Hulk. Dermed kan Sunderland kalde sig for vindere af The Double, og Kevin Ball har dermed nået sit mål; at vinde Premier League med den klub han elsker. Rygterne svirrer dog allerede om at Kevin Ball skulle være på vej væk, da han efter sigende skulle lede efter en ny 'udfordring' og her har rygterne indtil videre gået på Juventus, Hoffenheim og de nyligt kårede mestre Schalke 04. Om Ball bliver eller forsvinder kan kun tiden vise. Indtil da kan Sunderland's fanskare give Kevin Ball lidt berettiget hyldest og anerkendelse.




Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

sells!
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (29/1) SAFC/Les Éléphants
« Svar #138: 09 Aug 2009, 18:20 »

fantastisk at du kan vinde ligaen med sunderland i 3. sæson! Updaten er også rigtig god, samtidig med at du holder et højt skriftligt niveau hele vejen igennem den noget lange update. Grafikken er også til topkarakterer! KUTGW
Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
(30) Le Zebre
« Svar #139: 09 Aug 2009, 19:45 »


KEVIN BALL, NU JUVENTUS


Sunderland har netop kunnet fejre afslutningen på en helt fantastisk sæson, der sikrede den nordengelske klub intet mindre end to trofæer, hvoraf det ene var selveste Premier League-trofæet. Nu er deres succes-træner dog fortid i klubben. Efter tre yderst succesfulde sæsoner i klubben Kevin Ball selv tilbragte en stor del af sin tid som spiller i, har den engelske manager nu valgt at forlade klubben til fordel for italienske Juventus, som i forrige sæson tabte i Champions League-finalen – en af de turneringen Kevin Ball stadig mangler at vinde. Skiftet kommer som lidt af et chok for de fleste Sunderland-fans der var godt og grundigt overbeviste om at Kevin Ball aldrig ville være den nordengelske klub utro, og ville blive i klubben i mange år. Sådan skulle det tydeligvis ikke gå, men Kevin Ball selv var ikke i tvivl om skiftet: ”Jeg føler at jeg har opnået det jeg ville med Sunderland. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg godt kunne nå længere med gutterne, men jeg føler at dette er det rette tidspunkt at søge nye udfordringer på. Det er korrekt at der lå tilbud fra Hoffenheim og Schalke, men Juventus var for mig den størte udfordring. Jeg kender ikke voldsomt meget til italiensk fodbold, kan ikke tale italiensk og har kun været i landet to gange tidligere. Jeg er virkelig spændt. Men jeg vil heller ikke glemme Sunderland, naturligvis ikke. Det har været tre uforglemmelige sæsoner, og publikum, spillere, medarbejdere og bestyrelsen har alle behandlet mig utroligt godt. Det har virkelig været en fryd at stå i spidsen for dem. Derfor vil jeg gerne slutte af med at sige tusind tak til alt og alle der har med Sunderland at gøre, for de sidste tre sæsoner. Det har virkelig været en af de største oplevelser i mit liv.” Trods Kevin Ball's åbenlyse kærlighed til Sunderland, er han nu altså fortid i klubben, og nu gælder det i stedet italienske Juventus, som han har skrevet en 3-årig kontrakt med.

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
(31) Le Zebre
« Svar #140: 11 Aug 2009, 15:31 »


JUVENTUS GØR HOVEDRENT


Salg . 11/12
Mario Kirev . 5 mio.
Nicola Legrottaglie . 2 mio.
Marco Marchionni . 7 mio.
Raffaele Palladino . 28 mio.
Tiago . 26 mio.
Vincenzo Iaquinta . 15 mio.
Marcelo Zalayeta . 10 mio.
Christian Pasquato . 55 mio.
Riccardo Maniero . 4 mio.
Zdenek Grygera . 47 mio.
Gökhan Inler . 170 mio.
David Trezeguet . 47 mio.
”Der vil ske kæmpemæssige udskiftninger op til denne sæson – udskiftninger der vil sikre at vi ikke behøver at ændre voldsomt meget på holdet de næste mange år. Nogle vil kalde det for generationsskifte. Selv kalder jeg det en opgradering!” Således talte Ball om det nuværende transfervindue kort efter sin ansættelse i Torino-klubben. Kæmpemæssige var i sandhed det korrekte ordvalg, for der er virkelig blevet smidt rekordmange spillere på porten. I første omgang valgte Ball at smide Mario Kirev ud. Dog ikke helt ud, for nordenglænderen fik nu stadig 5 millioner ud af bulgarens skifte til Juventus' samarbejdsklub Siena. Kort efter var det veteranen Nicola Legrottaglie's tur til at pakke tasken, da et 2 millioner stort bud fra Ascoli blev accepteret. Legrottaglie var ikke just glad for at skulle se sig selv i en så lavprofileret trøje, men da han ikke indgik i Kevin Ball's planer for den kommende sæson, gik han altså i sidste ende med til at skifte store Juventus ud med lille Ascoli, som ved samme lejlighed reddede sig Marco Marchionni som de fik for 7 millioner kroner. Derefter var Genoa på udkig efter en ny angriber, og fik øjnene op for Raffaele Palladino, som også var blevet sat til salg for en pris på 28 millioner. En pris Genoa tilsyneladende godt kunne leve med, for efter kort tid kunne netop Genoa præsentere Palladino som ny mand i klubben. Tiago havde også fået at vide at han gerne måtte se sig om efter en ny klub, og ikke
Rygtes til Juventus
Karim Benzema, Carlos Eduardo, David Silva
Giuseppe Rossi, Gonzalo Higuaín, Freddy Adu
Oscar Ustari, Vincenzo Fiorillo, Davide Santon
Riccardo Montolivo, Magnus Troest, Simone Pepe
Daniele De Rossi, Federico Fazio, Antonio Cassano
Carlos Vela, Simon Kjær, Breno, Diego Calderón
Fabiano Santacroce, Alessandro Gamberini
overraskende valgte han at kigge mod Portugal og Benfica hvor han tidligere har været. Benfica stod klar på den anden side med åbne arme og tog godt i mod portugiseren. Som en lille gestus sendte de pæne 26 millioner kroner tilbage til Juventus, med en lille tak. Vincenzo Iaquinta havde det foregående år været lejet ud til Fulham, hvor han havde gjort rigtig god figur. Kevin Ball var dog ikke interesseret i at bruge ham, hvorfor Fulham meldte sig på banen med de 15 millioner kroner, som klausulen i Iaquinta's lejekontrakt sagde at de kunne slippe med. Derefter måtte en veteran takke af i Juventus, da David Trezeguet måtte forlade Torino-klubben til fordel for Marseille i hjemlandet. Han gik dog ikke alene, da han tog klubkammeraten Zdenek Grygera med sig til det franske. Den sydfranske klub måtte slippe 47 millioner kroner for Trezeguet, og præcis det samme beløb for højrebacken, der altså forbliver Trezeguet's klubkammerat. Kort efter blev et af Juventus' store talenter solgt for en god pose penge, da Fiorentina bød på den ungen Christian Pasquato. 55 millioner kroner lød buddet på, og Kevin Ball endte altså lidt modvilligt med at acceptere rivalernes bud. Kort efter kom det største chok for fansene, da Arsenal på sin hjemmeside kunne bekræfte købet af midtbanegeneralen Gökhan Inler, som ellers spillede en stor rolle i Juventus. 170 millioner kroner var åbenbart et bud der var for godt til at afslå for den engelske manager. Sidst måtte Marcelo Zalayeta og Riccardo Maniero pakke kufferten og rejse til henholdsvis Napoli og Palermo for 10 og 4 millioner kroner. Dermed har den nye Juventus-træner solgt godt og grundigt ud, og der er dermed lagt op til en god indkøbstur. Intet mindre end 416 millioner har Kevin Ball tjent på at sælge godt ud, og når Juventus-bestyrelsen i forvejen har givet englænderen godt en milliard danske kroner at lege med, kommer Kevin Ball absolut ikke til at mangle penge.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (31/1) SAFC/Les Éléphants
« Svar #141: 11 Aug 2009, 15:45 »

Kunne man få SS af Matias Fernandez, Simon Kjær og Veloso? Smiley

Matías Fernández
Simon Kjær
Miguel Veloso

Undskyld ventetiden! Peace
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (31/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #142: 11 Aug 2009, 21:42 »

I øvrigt har Mark Venus sagt op i Sunderland for at kunne følge med mig til Juventus som assisterende manager. Dejligt! Wink
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Ugge
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: (31/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #143: 11 Aug 2009, 21:51 »

I øvrigt har Mark Venus sagt op i Sunderland for at kunne følge med mig til Juventus som assisterende manager. Dejligt! Wink

Fedt, håber at i forsætter de gode takter i Juve. Kommer der opdate i aften?
Logged

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (31/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #144: 11 Aug 2009, 22:34 »

Fedt, håber at i forsætter de gode takter i Juve. Kommer der opdate i aften?

Ja, det gør jeg så sandelig også! Thumbs Up
Tjah, jeg kan vel godt lige smække en enkelt sammen! Opstemt
Lige 10 sek .. øh, minutter! Wink
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (31/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #145: 11 Aug 2009, 23:17 »



    - Der var en, der var to, der var tre ....

   Så har Juventus så sandelig rørt på sig, efter de mange salg forleden. Først og fremmest har Kevin Ball foretaget to gigantiske køb af højtprofilerede og etablerede spillere – en noget anden indkøbspolitik end englænderen brugte i Sunderland. Først har Ball nemlig hentet fransk fodbolds gallionsfigur, manden med et spark som en hest, den hurtige, stærke, store og sidst men ikke mindst ekstremt farlige Karim Benzema. For et beløb lydende på hele 290 millioner kroner har Juventus således forstærket sig med en af verdens bedste angribere. Angribere i Juventus er efterhånden en sag for naboerne fra Frankrig, således var Benzema's forganger, David Trezeguet, nemlig også fra Frankrig, hvor man i øvrigt også kører i den højre vejbane. En tidligere Juventus-stjerne, der for at det ikke engang skal være løgn også er fra Frankrig, var dog hurtig til at brokke sig over købet. Zinedine Zidane udtalte således at det ikke lignede Juventus at købe ind for så høje beløb. Skulle 290 millioner kroner nu være meget for Juventus at betale for en enkelt spiller? Nej! Kort efter valgte man nemlig at skyde næsten samme beløb af for en af de bedste defensive midtbanespillere i Europa, denne gang dog italiensk, Daniele De Rossi. Blot 35 millioner kroner mindre betalte Juventus for den italienske landsholdsspiller – for de matematisk mindre begavede, hvilket i øvrigt inkluderer undertegnede, altså 255 millioner kroner.

   Men nok om De Rossi, der i øvrigt har været en smuttur forbi hæren. Der var nemlig mere Juventus skulle nå, så der var så absolut ikke tid til at sidde og glæde sig over de to nye verdensstjerner. Et problembarn havde Juventus tilsyneladende også brug for, hvorfor man sendte en fin firkantet boks med 90 millioner kroner – nej, de sendte ikke 90 millioner i kontanter – lidt sydpå til Genoa-klubben Sampdoria. Når der nu er nævnt problembarn og Sampdoria, og når jeg så tilføjer angriber og italiener har de fleste nok gættet at der er tale om den tidligere Bari, Roma og Real Madrid-spiller, Antonio Cassano, der har haft for vane at gøre sig bemærket på den ene eller anden måde. Italienere kan Juventus naturligvis ikke få for mange af, så hvorfor ikke hente et par stykker til? Jo, tak, sagde Kevin Ball, og købte Simone Pepe, Fabiano Santacroce og Davide Santon. Førstnævnte for 67,5, Santacroce for 55 og den unge højreback Santon for 52,5 millioner danske kroner. Så skulle der dog heller ikke flere til. Udover assistenttræner Mark Venus, var der ikke andre end Kevin Ball i Torino-klubben der flydende kunne formulere sig på det engelske sprog, hvilket den engelske manager åbenbart var lidt ked af. Den engelske accent havde han dog i Venus, hvorfor han naturligvis havde brug for en amerikansk accent for at udligne accent-scoren. Da man samtidig godt kunne bruge en lille, ung, offensiv midtbanespiller, var man ikke langsom til at lande Freddy Adu. For en lav pris endda! 65 millioner kroner er ikke det store, når der er tale om så stort et talent som det Adu besidder.

   Nå, men videre, der er stadig et par handler tilbage. Mange argentinere har i øvrigt italienske rødder. Federico Fazio er en af dem, men han har overhovedet ikke noget med det næste at gøre. Det har Josué Ayala i stedet. Ung og frisk er hvad Ayala er. Buffon, derimod, er gammel og efterhånden lidt sløj. Hvad vil der ske når Buffon engang stiller støvl .. handskerne? Så har Juventus naturligvis brug for en ny klassekeeper. Og til den tid vil Ayala, der altså allerede mestrer det sproglige fag italiensk til UG, være perfekt egnet til netop den opgave. Derfor kan man vel selv lægge to og to sammen og sige til sig selv, at de selvfølgelig under ingen omstændigheder har valgt at hente Ayala. Han har jo ikke niveauet? Og i øvrigt har han hverken italienske rødder. Han kan heller ikke tale italiensk! Det kan Oscar Ustari til gengæld, og han har både niveau, potentiale og, som en lille bonus, italiensk statsborgerskab. Derfor kan man vel selv lægge to og to sammen og sige til sig selv, at de selvfølgelig har valgt at hente Ustari. For en slik! 42 millioner kroner og manden var deres.

   Til sidst, for alting har jo desværre en ende, skal man, og jeg gentager; skal man, have mindst en sydamerikaner på holdet. De har jo sambaen! En anden ting er så godt nok at Juventus i forvejen havde Diego og lige havde købt Oscar Ustari, men lad os nu lade det ligge i et par sekunder. Ecuador er ikke nogen stor fodboldnation, men de har alligevel fostret en hel del klassespillere som eksempelvis Antonio Valencia. Navnet Diego Calderón får nok ikke synderligt mange klokker til at ringe i dit – eller mit for den sags skyld – hoved. Ukendt er han i hvert fald. Men købt er han også. Af Juventus. 25 millioner kroner. Som venstreback kommer han dog til at få hård konkurrence fra Paolo De Ceglie og Domenico Criscito. Men Calderón har fået masser af positiv omtale af de få talent-spejdere i Sydamerika det lykkes mig at få kontakt med og rent faktisk kunne tale med dem – de tæller ikke engang en håndfuld! Som sagt har alting sin ende, også transfervinduet selvom klubber som Manchester City, Real Madrid og måske også Juventus ville ønske at det fortsatte frem til lille juleaften. Men det gør det ikke! Og derfor nåede Juventus ganske enkelt ikke mere. Udover lige at hente en lille, ung litauisk angriber der allerede bliver spået som den næste ... Antanas Lingis? Han var i hvert fald billig!

Alessandro Vocalelli – Corriere dello Sport
« Seneste Redigering: 11 Aug 2009, 23:22 af FC Barcelona » Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (32/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #146: 11 Aug 2009, 23:18 »

Prøvede lige noget nyt! Peace
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

LucasLeiva
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: (32/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #147: 11 Aug 2009, 23:35 »

God update Wink. og nogle gode køb Opstemt!
Logged

Kolo Abib Touré

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (32/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #148: 12 Aug 2009, 00:47 »

God update Wink. og nogle gode køb Opstemt!

Mange tak for rosen! Thumbs Up

I øvrigt: Til folk der følger med - hvis sådanne findes - hvad synes I så om skiftet til Juventus? Har det ødelagt bloggen? Gjort den bedre? Status quo? Hvad synes I? Smiley
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Danielsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (32/4) Le Zebre/Les Éléphants
« Svar #149: 12 Aug 2009, 00:53 »

Gode updates, dog må jeg sige at jeg bedre kunne lide, den gamle/normale måde du skrev på, og skiftet til Juventus er absolut udemærket synes jeg, og rigtig gode indkøb!

Status qou: GODT KIU, godt skifte til juve
Logged

''Life goes up and down, but everything will be okay if you turn right''

Sider: 1 ... 8 9 [10] 11 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010