Har kigget lidt i mine gemmer
Find din egen spiller!Skrevet af: CescNogle FM-managere stråler nærmest af glæde, når de gang på gang kan lege Frank Arnesen og hente den nye Ronaldo til klubben. Men hvordan finder man egentlig det rigtige talent til lige præcis din klub? Han skal først og fremmest passe ind i omklædningsrummet og meget gerne kunne et par tricks med en bold. Men der er vel mere?
Ja, der er meget mere, men de to ting er vigtigst for, at han kan blive bedre. At en ung fodboldspiller er tilfreds og tilpas er altid godt, og hvis din trup er målrettet, skal du også have målrettede talenter. Det kan man se ved en talentspejderrappor
t.
Der findes mange tråde på diverse sider, hvor folk kan spørge om spillere. De fleste af disse spillere er en stor omgang gengangere, og det er alt andet lige sjovere at finde sine egne talenter.
Derfor vil jeg i denne guide, give råd, tips, tricks og personlige erfaringer. Denne guide handler om hovedsageligt om talenter, da det er lidt sjovere at skabe sine egne spillere. Alle vil vel hellere prale med at have fundet et 21-årigt stortalent frem for en kæmpe stjerne på 26 år.
Der er mange måder at finde spillere på. Den letteste er uden tvivl at gå ind under ”Manager -> Find spillere -> Spillersøgning.” Derinde kan man sætte sine egne kriterier, og derved finde den spiller man søger. Du kan vælge mellem alt, lige fra højde til foretrukne ben. Mange gider ikke gå i dybden med alle indstillingerne for søgningen, men det kan dog være smart at tænke sig om en ekstra gang. Hvis du vil finde et nyt stortalent, skal du hvert fald være en omhyggelig manager, der vil bruge tid på at finde ham. En søgning kunne eksempelvis se sådan ud:
Ved at gå lidt i dybden, kan man finde mindre kendte, men bedre spillere. Og det er vel det vi alle søger? Derfor skal man gå lidt mere i dybden med sine søgninger - du vil takke dig selv bagefter.
Tænk på at få en spiller, som kan bruge begge fødder. Det er altid bedre – og det tager kun 2 sekunder at tage endnu en indstilling med i søgningen. Jo flere, des bedre.
Alt er imidlertid ikke lutter lagkage, da det ikke er alt ved spillersøgningen, der er positivt. At skabe et godt scouting netværk er essentielt for at kunne udnytte søgefunktionen maksimalt. Spillersøgningen viser nemlig kun spillere, som er kendte indenfor de områder, du kender.
Men hvordan skaffer man sig så et godt scouting netværk? Det er faktisk ikke ret svært, for man skal bare sende sin talentspejder nogle steder hen, hvor hans viden ikke er tilgængelig. På den simple måde, kan du forbedre din spillersøgning-funktion. Det er en god idé at gøre det ofte, da du på den måde kan finde bedre spillere. Derudover kan du selvfølgelig også bare ansætte et medlem af staben med viden om et nyt område, men det koster noget mere.
Spillersøgningen har endnu en negativ side, hvilket er, at det kun er spillere med et vist renommé, der bliver vist. Derfor kan det være svært at bruge den til at finde ukendte spillere. Igen hjælper det at sende dine scouts ud i verdenen, da du derved opdager flere og flere spillere.
Du kan sende din talentspejder flere forskellige steder hen. Jo større din klub er, des større områder kan dine scouts dække. Arsenal kan for eksempel sende sine talentspejdere flere steder hen på kloden, end Viborg kan, da de har flere penge.
At bruge sine talentspejdere er mange gange en god idé, da han kommer med en rapport, der efter min mening altid skal læses. Uanset hvad, kan han altid komme med et par guldkorn og anbefale om hvorvidt, du skal købe spilleren eller ej. Stjernerne i rapporten fortæller ikke altid så meget, så læs hele rapporten i stedet for at kigge på stjernerne.
CESC' ERFARINGER MED SPILLERSØGNING▪ Det er er en god idé at sende en forespørgsel, når du har fundet en interessant spiller, da man derved kan få et hint om prisen. Dette kan dog i mange tilfælde også klares ved at scoute ham.
▪ Spillere fra Belgien er ofte ret gode i forhold til prisen og du kan finde mange gode spillere i den belgiske række.
▪ I lande som Chile og Mexico kan du finde mange spillere, der kan være med på topniveau i de bedste rækker.
▪ Frikøbsklausuler er et paradis for den gode manager. Tjek især Brasilien og Spanien.
▪ Østen vælter i stjerner, som kan blive kæmpe profiler i de mindre ligaer i Europa.
▪ Hav din talentspejder ude i verden, hele tiden.
▪ Hold øje med fri transferlisten.
▪ Sæt gerne nogle transfermål, inden transfervinduet åbner. Det gør dit transfervindue meget nemmere at overskue.