QPR - På jagt efter rekorder

 

[GraZiaZ]

På jagt efter rekorder.


Jeg rækker efter min lille sorte bog, styrter ud af døren, sætter mig i bilen, pis! Den kan ikke starte. Jo nu kom den, yes! Jeg sidder og tænker på hvad han kan have på hjerte. Med ham mener jeg verdens største manager hidtil. På hans cv står der flere Premier League titler, og Champions League titler. Klubben er stiftet i 1882, og den har 6 Premier League titler, og 2 andenpladser, og tæller også 4 Champions League triumfer. Klubben har gennemgået en næsten uvirkelig udvikling over de seneste 20 år, for 20 år siden lå klubben i den engelske 2. Division (Coca-Cola League 1 red.) og nu har klubben lige vundet den 6. Premier League titel.

Jeg ankommer til pressekonferencen, jeg spejder flere gamle legender, Rodney Marsh, Stan Bowles og Les Ferdinand. Les må være her så Tottenham kan få et praj om hvordan de skal prøve at slå denne klub.
Der bliver stille i salen og Han træder ind, han sætter sig roligt med Meulensteen på den ene side, og Éamon Mulvey på den anden. De kigger på hinanden, og Han starter. ”Hej alle sammen, vi står overfor en ny hård sæson, holdet behøver ikke decideret forstærkninger, det har vi set de sidste 2 sæsoner, det er stort set det samme hold, vores talentspejdere arbejder på fuldt tryk, så vi kan sikre os de store talenter, vi har flere beviser på at de gør et godt stykke arbejde, 2 eksempler må jo selvfølgelig være Marquinhos og Mamadou Sakho. Vores mål for sæsonen må være at prøve at slå så mange rekorder som muligt. Vi har slået mange, men vi mangler flere, truppen er stadig rigtig sulten, og de vil vinde alt. Jeg må sige at vi skuffer, hvis vi ikke igen i år sikrer os mesterskabet.” Han kigger på hans 2 sidemænd. ”Har i noget at tilføje”. Begge ryster på hovedet. ”Det var det vi havde til jer, jeg håber ikke vi spildte jeres tid, det var meget kort, og nok ikke særlig spændende for jer. Men nu har vi fået alle vores forventninger på bordet. Tak for i dag.”

Jeg skynder mig hurtigt ud bagved, jeg prøver at fange Meulensteen, men han vil ikke svare på nogen spørgsmål. Jeg går slukøret ud til bilen, det var ikke lige det jeg havde forventet, men han er jo heller ikke helt normal ham Butter. Da jeg kommer hjem lægger jeg mig i sengen, og tænker, mon vi går endnu en stor sæson i møde. Eller er truppen blevet mæt. Jeg glæder mig i hvert fald, både til indkøb, og især til de første kampe, for at se hvor holdet står. Godnat.

[GraZiaZ]

Spilinformation

Holdet er Queens Park Rangers, og tror i kan gætte jer til at med de titler, så er bloggen om et hold ud i fremtiden. Bloggen starter en sæson inden EM 2020. Manageren er i skikkelse af mig selv "Dennis Kjærgaard", er tit selv blevet kaldt smørblomst eller smør, derfor Butter.
EM er blevet præget af Spanien, som har vundet det 3 gange i træk nu, VM er blevet vundet af først Elfenbenskysten, under mig, total heldigt, og så har Frankrig og derefter Spanien, så man må sige Spanien er den store nation.
Premier League er nu blevet vundet af QPR i 6 sæsoner i træk nu, og CL er vundet 4 gange i træk, så dette bliver en blog om et storhold, holdet består næsten kun af regens/newgens, der er kun 3 spillere på holdet man kender, og de 2 er blevet nævnt. Derfor jeg fik lyst til at starte en blog, en blog om et hold, spillere og en historie som ingen rigtig kender.
Derudover så er Manchester City det andet storhold i England, det gamle BigFour, består nu af QPR, City, Arsenal, og United, men United er dog kun en outsider, som man har set Liverpool de seneste sæsoner.
Det var lidt spilinfo. Der kommer ikke en kæmpe hold introduktion, men den bliver løbende. Og så vil jeg gå tilbage til den anden stil, med at skrive som Matt, en journalist der lever og brænder for QPR.

Igor Akinfeev       -       Mamadou Sakho       -      Marquinhos

Trofæer:
Coca-Cola Championship: 2009
Uefa Cup: 2013
Liga Cup: 2013
Super Cup: 2016                                                Nr. 2: 2013
Premier League: 2014, 2015, 2016, 2017              Nr. 2: 2013
Champions League: 2016, 2017
FA Cup: 2014, 2016
VM for klubhold: 2016, 2017

Landshold
Elfenbenskysten: VM vinder 2010

[Crazy-Poul]

Kunne du måske gennemgå nogel af de tidligere sæsoner, så tror jeg det ville bære nemmer at følge med i ?

[GraZiaZ]

Tilbageblikket

QPR VINDER COCA-COLA CHAMPIONSHIP!! Med 2 point ned til Reading, en drømmesæson, Kevin Doyle bombede mål ind for holdet, 35 mål i sæsonen. Hvilken sæson, og så debut sæsonen, til grønskollingen fra Danmark, Dennis Kjærgaard, han viste at han med penge og motivation kunne gøre det som der var ingen der havde troet på, nemlig at rykke op.
Sæsonen efter bliver meget svingende, men resultaterne er faktisk rigtig, selvom spillet ikke er prangende, vi ender som nr 11!! Hvilken sæson alligevel, selvom man kunne mene at der var mange kampe, der ikke faldt ud til vores fordel, men en 11. plads, med 12 point ned til stregen, det må man sige må være en mere end godkendt sæson, med spillere som Zaki og Jay DeMerit, som de allerstørste, Doyle faldte lidt igennem, med kun 10 mål.
Nu skulle QPR så leve op til værdigheden som midterhold, og med ankomsten af Vukcevic ligner det en stor forstærkning, sæsonen forløber sig næsten fuldstændig som forrige, vi ender 11'er igen, dog med 51 point, og med 16 point ned til stregen. Sæsonens helt store spillere var Santon, som slog rigtig igennem i hans tredje sæson, og Daniel Aquino, som tog trinnet fra talent til stor spiller, 25 mål i 36 kampe, i hans anden sæson, og selfølgelig Vukcevic som gik ind og tilføjede en masse stabilitet.
Nu skulle vi så tage endnu et skridt op af rangstigen, målet var europæisk fodbold, og hvilken sæson, spiller som Akinfeev, Matias Fernandez og Marquinhos, lagde grundstenene til en overraskende sæson, vi endte 4, og europæisk fodbold var mere end opnået, vi var i CHAMPIONS LEAGUE! Sådan, det var indkøbene der gjorde forskellen, Liverpool gik konkurs og derfor blev et kup lavet, Steven Gerrard ankom efter sæsonen, for intet mindre end 5 millioner pund. Klasse handel. Samtidig at flere og flere talenter kom ind, samt dyre køb af nye stjerner som Liam Collins og Henry Agu.
Jeg tror ikke jeg kunne drømme bedre lige nu, det ville være fedt at opleve igen, en klubs vej mod toppen.

ZzzZzzZZZZ

Henry Agu    -    Liam Collins

[Crazy-Poul]

Godt tilbageblik. Ser frem til at læse mere

[GraZiaZ]

Godt tilbageblik. Ser frem til at læse mere

Takker

Næste update regner jeg med kommer i morgen, det er fodbold tid nu

[GraZiaZ]

ZZzzZZzz

GERRARD, GERRARD og atter GERRARD! Han spillede en fænomenal sæson, han var om nogen manden bag, at vi kunne være helt i toppen, 2 point efter Manchester City, 2 point fra titlen, 2 point fra at gøre det som folk sagde var umuligt. Men med Aquino som udviklede sig endnu mere, så var 2. pladsen sikret. Champions League var ingen succes i denne sæson, vi endte 3'er i gruppen, men hvilken revanche i Uefa cuppen, hvor lodtrækningen var med os, med undtagelse af Inter i semifinalen, 2-2 ude, og 1-0 hjemme, så var finalen sikret, hvor vi skulle møde Zaragoza, kampen mod Zaragoza var en meget nervøs affære, og efter 1-1 i ordinær og ekstra tid, så skulle straffespark afgøre det, og her trak vi det længste strå, med Akinfeev som den store spiller. Weekenden efter skulle der spilles FA cup finale mod Liverpool, den endte 0-0, og igen måtte vi i straffe, og denne gang stod vi ikke distancen, og derfor blev det til et nederlag i finalen.
Sommeren kom, og Manchester City havde set sig varme på Gerrard, og der kom et bud på 20 millioner pund, og det kunne Hr. Kjærgaard åbenbart ikke sige nej til, derfor skiftede Gerrard til City. Idris Turgut kom ind i stedet, og en hvis ung dansker viste kæmpe potentiale, navnet er Casper Søgaard, han gjorde mange unge spillere til skamme med sit potentiale. Hvilken opdagelse, han var hentet i OB i Januar 2012, og allerede nu 1½ år efter viser han kæmpe potentiale. Sæsonen skulle vise sig som en stor overraskelse, City kunne ikke stå distancen, og endte 3'er med 77 point, kun Tottenham udfordrede os lidt, med 82 point, vi tog ligaen for første gang nogensinde, 89 point hed de fedeste cifre nogensinde, jeg glemmer aldrig denne sæson. Champions League blev igen skuffende, og 3'er i gruppen, betød Uefa cup igen, og der ekspederede Werder Bremen os ud i 2. knockout runde. FA cup finalen skulle blive revanche tid, Liverpool blev sendt hjem med et 3-0 nederlag, og derved blev det til The Double, fuldstændig fantastisk. Grundlaget hed Idris, Vukcevic og Aquino, blandet med talenter som Casper Søgaard og Christian Panico som var hentet i Juventus...

ZZzzZZzzZz

Idris Turgut     -     Casper Søgaard      -      Christian Panico

[Josip-Skoko]

Jeg er inspireret Kan du ikke lægge nogen ss ind af dine bedste regens?

[GraZiaZ]

Jeg er inspireret Kan du ikke lægge nogen ss ind af dine bedste regens?

Inspireret?? Hvordan 

Det kommer lige så stille, jeg vil mene at dem der er blevet lagt op er mine stjerner, selvom der mangler et par stykker, som er lige så gode, men Casper Søgaard er helt klart stjernen, sammen med Panico.

[GraZiaZ]

Jesper Aslan

Da jeg åbner øjnene, kan jeg se at det allerede er lyst. SHIT! Klokken er allerede 10, og jeg havde aftalt at mødes med Jesper Aslan. Jesper er QPR mand på 9. år, han kom fra FC Midtjylland for ikke mere end 90.000 pund, det er det man kan kalde rigtig god scouting af Hr. Kjærgaard. For Jesper har udviklet sig kraftigt, og er blevet en af de store angribere, han har desværre ikke haft en topsæson endnu, men han var tæt på i sidste, med 14 mål i 25 kampe, men en skade satte en stopper for hele hans forår. Men han var en af de helt store oplevelser i sidste sæsons forår. Jeg sætter mig i bilen, og idag kan den starte, jeg kører afsted mod QPR Stadion, jeg er 3 minutter for sent.
Jeg stiger ud af bilen og går mod loungen, Jesper er på vej ud til vejen, jeg vinker til ham, og han vinker igen, jeg undskylder min "sene" ankomst, og han siger at det er i orden, og at han faktisk var på vej ud for at se om jeg var kommet.
Vi sætter os indenfor, og jeg starter interviewet:
Mig: "Hvordan har du det, altså fysisk, med de mange skader du har haft på det seneste."
Jesper Aslan: "Jeg har det meget godt, det er 2 uger siden jeg måtte træne fuldt ud med igen, så det går fremad. Men formen skal der arbejdes meget på, vi er heldigvis kun i opstartsfasen, så det er godt nok."
Mig: "Det lyder godt, kan vi så vente en sæson hvor du endelig får gang i netmaskerne."
Jesper Aslan: "Tja, jeg er tilfreds med min sidste sæson, men jeg ville da gerne prøve at alt gik let for mig. Så jeg håber at jeg kan få en supersæson."
Mig: "Jeg håber vi får dig at se i hopla. Jeg har hørt lidt om at dig og Søgaard har brugt meget tid sammen på det seneste, hvad handler det om."
Jesper Aslan: "Hmm, for det første er vi rigtig gode venner, og vi har begge været skadet, og så for det andet, så er Casper jo lidt spilstyreren og kreatøren på holdet, og vi håber at jo mere tid vi bruger sammen, jo bedre kan vi "føle" hinanden på banen, og vi håber at det kan gøre os til verdens farligste makkerpar."
Mig: "Puha, hvilken målsætning, jeg sidder helt og får kriller, jeg glæder mig ihvertfald til sæsonen, og håber i kan få det til at virke. Hvilken sæson kan du bedst huske indtil videre."
Jesper Aslan: "Øhm, det må være sæsonen 2014/2015, hvor jeg spillede i over 30 kampe, det var en virkelig lærerig sæson. Vi vandt ligaen, og kom i Champions League kvartfinalen, hvor vi røg ud til Arsenal på udebanemål, det var rigtig sørgeligt, men at vi vandt ligaen var målet, og alt andet ville være bonus. Det blev måske lidt for tæt, da vi endte med samme pointantal som United, men bedre målscore, så det var lidt tæt, men vi vandt, og det er det der tæller."
Mig: "Tusind tak for at jeg måtte tage noget af din tid. Jeg synes bare du skal gå ud og spiller noget mere bold med Casper Søgaard. Bare i ikke spøger til EM mod England."
Jesper Aslan: "Hehe, ja nu må vi se. Det var hyggeligt."

Da jeg kommer hjem igen, funderer jeg lidt over dagen, det var et meget fedt interview. Jeg lægger mig på sofaen, og falder i søvn foran fjernsynet...

Jesper Aslan    -     Matteo Loustaunau     -     Rainer Risse

[GraZiaZ]

The Treble

Jeg ligger her og drømmer mig tilbage til sæsonen 2015/2016, sæsonen var helt utrolig, den største sæson i QPR's historie indtil videre. Vi vandt for første gang Champions League, hvor vi slog Barcelona i finalen, en helt igennem nervepirrende kamp, vi kom både bagud 1-0 og 2-1, men et mål i det 78. minut satte det på lige vilkår, og så dukkede Casper Søgaard pludselig op i feltet og satte målet ind til 2-3, 10 sekunder inden overtiden gik igang. Helt igennem fantastisk, jeg har aldrig nogensinde oplevet noget federe. Ligaen blev vundet med 3 point til City, og FA cuppen blev vundet med en 2-0 sejr over Tottenham. Hviken sæson, fuldstændig fantastisk.
Sæsonen efter blev der vundet VM for klubhold, og ligaen var der intet at rafle om, 13 point skilte os og City, der gik kun 15 mål ind denne sæson i ligaen. Barcelona hed modstanderen igen i Champions League finalen, og det blev til en sikker 3-1 sejr, i FA cuppen røg vi ud til Nottingham Forest, så det var ret skuffende. Men vi forsvarede Champions League trofæet, og viste at vi er det største hold i verden. Så ligaen var nu vundet 4 gange i træk, og Champions League havde vi hjemført 2 gange i træk.

Jeg vågner, og ser datoen, 21. juli, jeg skal ud og se venskabskamp, første kamp i pre-sæsonen, jeg skal se hvordan det står til. Jeg stiller mig på tilskuerpladsen, og selvom det er mod Southend så stiller Hr. Kjærgaard op i noget der ligner stærkeste opstilling. 15 minutter er der gået og jeg kan ikke andet end at ryste på hovedet, flere store chancer, men vi kan bare ikke ramme målet. 0-0 ved pausen, det er skuffende, jeg tror jeg har talt omkring 5 store chancer, og omkring 10 skud mod mål, men intet er ramt inden for målrammen. Da holdet kommer på banen igen, kan jeg se at der er lavet mange ændringer. Hele 8 udskiftninger, kampen må bruges på at få noget form. Efter 63 minutter kommer forløsningen fra Corrado Bollini, 1-0, og vi får prikket en mere ind, af den nyindkøbte Christoffer Udsen, som kommer fra AGF. En stille og rolig 2-0 sejr, men med masser af mangler, jeg hørte fra en af dem der analyserer kampe, at vi havde 25 skud på mål, og 10 indenfor målrammen. Puha, noget der skal rettes op inden mødet med Madrid på Bernabeu.

Christoffer Udsen     -     Corrado Bollini     -     Rodrigo