December 2008
Vintermørket sneg sig ind på Jesper, mens han trillede ned af Carl Nielsens Allé på Østerbro, og det var som om mørket havde overhalet ham, da han var kommet igennem Distriktspsykiatris
k Centers to sæt porte. Han forsatte ned af Ved Sporsløjfen, og da han var lige ved at kører gennem lågen til tennisbanerne, svingede han til venstre, og kort efter til højre. Han stoppede lige før cykelstativet for B93’s klubhus, ’Slottet’ som det bliver kaldt, steg af cyklen, og låste den fast.
Urets visere viste at han stadig havde et par minutter til at han skulle mødes med Henrik Engel, klubbens direktør. Han gik gennem den store dør, og op af det første stykke af trappen og gik på stueetagen. Til venstre kunne han se en glasmontrer med forskellige merchandise; halstørklæder, huer, kuglepinde, madkasser, kasketter og nøgleringe, samt tre døre og en elevator. mens han på sin højre side havde toiletterne og døren til ”Frederiks”, en restaurant og café. I midten af entréen stod, under et vinduesparti med udsigt over tennisbanerne, et bord med fire stole omkring, samt en computer der blev flittigt brugt af en af klubbens ungdomsspillere.
Jesper gik frem mod vinduespartiet, og lagde mærke til hvordan skyerne, triste og grå, havde lagt sig over hovedstaden. I et vejr som dette kunne det umuligt undrer nogen, at det netop var om vinteren at selvmordsraten toppede. Netop som skyerne sendte de første regndråber mod vinduet, hørte Jesper fodtrin bag sig.
”Hej Jesper,” lød det bag ham, og han vendte sig om. ”velkommen til. Skal vi ikke bage sætte os herind”, kom det fra Henrik mens han pegede i retning af restauranten.
De gik gennem restauranten, og satte sig i havestuen, hvor Henrik allerede havde fået sat et par dansk vand frem. Fra sin taske tog Henrik en mappe frem og lagde den på bordet.
”Du kender jo klubben fra din egen tid i klubben, og grunden til hvorfor du sidder her i dag, tror jeg også du kender til” kom det spørgende fra Henrik, mens han kiggede ned i nogle papirer han havde taget ud af mappen.
Jesper nikkede med hovedet. Benny Gall der havde stået i spidsen for klubben siden årsskiftet, var blevet nød til at stoppe som træner for klubbens førstehold, på grund af nogle personlige årsager. Efter et møde, var klubbens formand, Jørgen Ritnagel, sportschef, Erling Bøje, og så Henrik selv, kommet frem til at jeg måske var et oplagt emne. Jesper havde som ungdomsspiller og ung-senior slået sine folder i netop B93, og kender derfor det meste til klubben. Efter nedrykningen fra Superligaen i ’99, valgte han dog at tage en pause fra fodbolden for at fokuserer på livet uden for fodbolden, men i 2005 valgte han dog at gøre comeback som spillede-træner for det ambitiøse nordsjællandske projekt, Elite 3000. Efter nogle blandede sæsoner i Danmarksserien, var det måske tid til at komme videre.
”Jeg ved godt, at du ligesom alle os andre er travlt optaget af julen. Alligevel vil jeg bede dig tænke dig rigtig godt om, med hensyn til vores tilbud til dig,” forsatte Henrik. ”Vi er sikre på at du er den rette mand for klubben.”
Henvendelse fra B93 kom meget belejligt for Jesper. Han følte selv han var ved at gå i stå i Elite 3000, og med et tilbud fra hans gamle klub, var det blevet muligt at tage næste trin på trappen, 2. division.
Da Jesper igen satte sig op på sin cykle, for at cykle hjem mod Nørrebro, var han godt tilfreds. Klubbens kontraktudspil havde været interessant, og klubbens planer for fremtiden virkede også realistiske. Efter en lidt skuffende efterårssæson lå klubben på sjettepladen, og foråret skulle så bruges på at avancerer i tabellen, og slutte på en mere respektabel plads. Næste sæson skulle der så for alvor kæmpes om oprykning. Rent økonomisk var der tale om en deltidsstilling, som ville kunne løbe rundt, hvis Jesper arbejdede lidt ved siden af.
