home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1101 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2009
| | | | |-+  Den Lukrative rendesten
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 10 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: Den Lukrative rendesten  (Læst 60074 gange)
Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #105: 13 Apr 2009, 20:00 »


UEFA Cup 2. knockout runde - Vs. Galatasaray




Inden sæsonen tog sin spæde start, regnede få med Brøndby IF skulle vise sig frem i europæiske sammenhæng. Nu, hvor efterår og vinter er ved at blive afløst af forår og varme, står holdet fra Vestegnen som årets overraskelse. Mageløse i dansk målestok, og yderst lovende i europæisk. Alligevel modtog Brøndbys modstander favorit rollen, ganske som de har gjort hele sæsonen. Et par ting talte dog til De Blå/Gules fordel, bl.a. det faktum Bestikas og Galatasaray af mange blev kaldt tæt på jævnbyrdige. Som bekendt slog Brøndby jo netop Bestikas i UEFA Cuppens første runde, hvilket sikrede en plads i Gruppe C.

Modsat kampene imod Bestikas, startede Brøndby i Tyrkiet. På papiret havde Galatasaray fået den nemmeste modstander der stadig var i turneringen, og de krævende hjemme fans, skabte fra kampens indledning en heksekedel, der ville få selv de største klubber i Europa til at drømme. Måske dette var grunden til Brøndbys miserable start, hvor Stephan Andersen kunne takke Farnerud for han ikke indkasserede et mål allerede i kampens første minut. Efterhånden som minutter skred frem, kom Brøndby dog bedre med. Alligevel var det hjemmeholdet og tjekkiske Milan Baros, der kunne fejre at være foran efter små femogtyve minutters spil.

I minutterne efter målet, var det navneligt Stefan Gislason der gik forrest. Ikke desto mindre var det Max von Schlebrügges overblik og afleveringsevner, der blev afgørende. Med en lang bold, sendte han nemlig fløjen Jan Kristiansen i dybden. Da bolden samtidig lå perfekt for danskeren, var det en smal sag at runde den tyrkiske forsvareren og komme på skudhold. Den næste detalje Kristiansen lavede, var det knap så nem at udføre, da han lagde bolden helt oppe i modsatte hjørne, og dermed gjorde italienske Morgan De Sanctis chanceløs i Galatasaray målet.

I den resterne tid af første halvleg måtte Brøndby kæmpe hårdt for at holde tyrkerne fra at score, hvilket næsten mirakuløst lykkedes. I anden halvleg var der en smule mere jævnbyrdighed, om end ingen kunne stille spørgsmålstegn ved tyrkerne var bedst. Per Nielsen og Kim Daugaard spottede dog en svaghed i Galatasaray forsvaret, da både Farnerud og Jan Kristiansen flere gange fik muligheden for at opfange bolde der var placeret mellem midterforsvareren og backen. Hverken hjemmeholdets eller udeholdets angreb var dog gode nok, til at få sat endnu et mål ind. Derfor kunne Brøndby rejse hjem, velvidende at der chancer for videre avancement var tydeligt forbedret.

Syv dage senere, stod et tændt Brøndby mandskab klar til at færdiggøre den svære mission de havde påbegyndt i Tyrkiet. I det tiende minut så det da også ud til Brøndby skulle tage føringen, men i stedet sparkede Jan Kristiansen det hvide læder langt over målet. Signalet var dog sendt, op på de næste to udspark fra målmanden nåede bolden end ikke over midten. I stedet blev det til to forsøg fra Farnerud, hvorfra det andet kun lige sneg sig forbi hjørnet længst væk.

I kampens treogtyvende minut, var det lille Benítez der blev den store helt. For efter bolden helt umotiveret var blevet sparket ud til hjørnespark, satte angriberen fra Ecuador pandebrasken på bolden tæt under mål. Herfra var det ingen sag for den målfarlige Benítez. Fem minutter efter var det et velkendt navn i dansk fodbold, Tobias Linderoth, der forsøgte sig med tyrkernes bedste chance; Et frispark tyve meter ude. Bolden sneg sig dog over overliggeren. Fem minutter efter, var det igen Vestegnens Drenge, der havde en chance. Ligesom i Tyrkiet, var der Farnerud der udstillede backens manglende evner, da han slog et indlæg. Bolden nåede dog ikke ”Duncan”, som den var sendt efter. I stedet faldt den kluntet tæmning af central forsvaren ned for fødderne af Benítez, der atter satte et let mål på kontoen.

Hjemmeholdet ville dog ikke stille sig tilfredse, og i første halvlegs sidste minutter, kom Galatasaray venstreback atter i fokus, da den unge Brøndby back, Daniel Wass, satte ham fuldkommen af hvorefter han bankede bolden ind i hovedet på Jan Kristiansen der kastede sig mod stolpen i modsatte side af feltet. Da Galatasarays italienske målmand samtidig var ovre i den anden side, var det en smal sag for Kristiansen at score. Dermed kunne Faxe-tribunen juble over en 3:0 føring, mens de to hold var i omklædningsrummet.

Efter kampen fortalte en fremtrædende Galatasaray spiller, at holdets træner ikke havde holdt tilbage med ord ”der var forbudt for børn”, som han sagde, i pausen. Dette hjalp dog ikke synderligt, og lige godt tre minutter inde i anden halvleg, satte Brøndby et af årets bedste mål på tavlen. I sidste ende var det Alexander Farnerud der kunne gøre ydmygelsen af Galatasaray komplet, men forinden havde Thomas Rasmussen, ”Duncan” og Jan Kristiansen vist en fantastisk indøvet kombination. Den startede med backen, Thomas Rasmussen, lavede et høj indkast i området omkring Galatasarays felt. Dette indkast headede ”Duncan” ned i fødderne på Jan Kristiansen, der hamrede til bolden første gang. Den hvide kugle fløj elegant over feltet, på tværs, til Farnerud der lavede en ægte helflugter, der sendte de tyrkiske gæster til tælling.

Resten af kampen blev der råbt ”legestue”, om end Brøndby satte tempoet ned. Gæsterne var dog sendt i gulvet, og formåede aldrig at komme sig. Derfor kunne en flok euforiske Brøndby spiller fejre en sejr kun de færreste havde drømt om.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Hamza_BIF
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #106: 13 Apr 2009, 20:29 »

Yes! Opstemt
Logged

Ovenstående indlæg er af høj klasse.

Cencur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #107: 13 Apr 2009, 22:24 »

Fantastico - Brøndby vinder the treble! Forsæt, for du er min favorit.
Logged

"I can resist everything except temptation."
- Igennem ild og vand for Brøndby IF.

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #108: 14 Apr 2009, 18:57 »

Yes! Opstemt

Rigtig dejlig sejr, ingen tvivl.

Fantastico - Brøndby vinder the treble! Forsæt, for du er min favorit.

De tre trofæer bliver nok svære at få, eftersom jeg har sagt farvel til Ekstra Bladet cup. Men SAS'en skulle jeg da meget gerne hente hjem. Mange tak for kommentaren, iøvrigt!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #109: 14 Apr 2009, 19:54 »


Farvel til Europa
Brøndby avisen ▪ 15.04.09
»Vi har lært meget. Oplevet meget og prøvet meget. Men nu er det på høje tide at fokuser på ligaen igen.«

Efter at stået for årets europæiske overraskelse, måtte Per Nielsen og Kim Daugaard i aftes vinke farvel til håbet om en UEFA Cup semifinale. Det var de rige sønner fra Manchester City der stod i vejen, men inden nederlaget var en realitet, smed begge hold alle hæmninger og kastede alt i en offensiv retning.

Manchester City tog imod Brøndby IF på The City of Manchester Stadium, ni dage inde i april. Få troede på de gule og blå dansker, og i bedste Mourinho-stil, var Mark Hughes ude at give hans modstander en procent chance på 1. Kim Dauggard meddelte dog det blot havde givet Vestegnens Drenge endnu mere blod på tanden, og end han selv nægtede at sætte procenter på Brøndbys chance for overlevelse.

I kampen ottende minut så det da også ud til Mark Hughes skulle få ret, da Stephan Ireland fandt en helt fri Yury Zhirkov. Zhirkov, der senere blev kåret til kampens spiller, fik dog ikke drejet bolden rundt om Stephan Andersen. Over den næste halvetime kom hjemmeholdet fra Manchester til en håndfuld store chancer, om end Brøndby måtte se langt efter at være farlige. Alligevel var det gæsterne fra Brøndby der kom foran, da Benítez fik afleveret til en Holmén der var helt fri. Herefter var det en smal sag for svenskeren, at løbe de sidste tyve meter mod målet hvorefter han hamrede bolden op i hjørnet. Derfor kunne Brøndby, noget ufortjent, gik til pause med en føring. Alle lugtede blod, mens de neutrale tilskuere blot kunne glæder sig til endnu mere offensiv fodbold.

I anden halvlegs start, fortsatte Manchester City hvor de slap. Til forskel fra første halvdel af kampen, skulle Robinho blot bruge syv minutter før han havde scoret. Efter kampen fortalte Max von Schlebrügge det var en kommunikationsfejl mellem ham og Jon Jönsson, der var skyld i den lille brasilianer kunne stå helt umarkeret på kanten af feltet. Det ændrede dog ikke på det faktum, at City for alvor kom i gang ved målet. Et kvarter senere kunne Robinhos angrebsmakker, Vagner Love, nemlig bringe hjemmeholdet foran, da han skruede en bold så meget Stephan Andersen blev snydt af den.

Fem minutter senere udbyggede Yuri Zhirkov hjemmeholdets føring, da et frispark tæt på feltet blev sendt direkte i netmaskerne. I kampens sidste kvarter kom Brøndby IF en smule bedre med, hvilket mundede ud i Benítez bragte fornyet håb til de danske gæster. Den afgørende kraft bag målet, var dog ikke den teknisk stærke angriber, men derimod Nikolai Boilesen der var kommet ind på venstreback positionen. Han tog nemlig chancen og sendt en bold dybt, netop som 89 blev til 90 på den store måltavle der funger som tids angiver. Denne dybe stikning løb Benítez op, fem meter fra baglinjen. Ikke overraskende tøvede han ikke, og med en flad bold der sneg sig ind langs stolpen gik resultatet fra 3:1 til 3:2.

I kampens overtid gik begge hold efter én sidste chance, hvilket tilfaldt Manchester City, i det tredje minuts overtid. Denne chance blev skabt da bolden ikke blev ekspederet væk fra Brøndbys forsvar. Udfaldet blev fatalt, da den fireogtyve årige Nigel Reo-Coker nærmest skovlede bolden ind i Brøndbys mål. Dermed led Brøndbys chance et alvorligt knæk, om end 4:2 var til at hente.

En uge senere var det stjernerne fra Manchester City, der skulle besøge et næsten udsolgt Vilfort Park. Til alles store overraskelse var det et forsigtigt Brøndby hold der kom på banen, hvilket resulteret i det første kvarter blot bød på to chancer; Begge til gæsterne. Hvor den første af de to chancer ikke var farlig, scorede Vagner Love igen mod Brøndby IF på den anden. Igen fik han en anelse for meget plads, hvilket han takkede for med et mål. Efter toogtredve minutter var den gal igen ned i Brøndby forsvaret, da en hjørnespark fik lov at gå over både Stephan Andersen, Samuel Holmén og Max von Schlebrügge, inden Vagner Love kunne udbygge hans målhøst. Med en samlet føring på 6:2 syntes alt håb ude for Brøndby.

Efter toogfyrre minutter fik City endnu et hjørnespark. Ligesom ved Vagner Loves andet mål, fik Stephan Andersen ikke op i den høje bold. Da hverken Christián Benítez eller Daniel Wass kunne flytte Gago, der kom til fra Real Madrid i sommeren ’08, fejrede Argentineren hans syvende City mål sekundet efter. Foran 3:0 slækkede Manchester City lidt på gasen, hvilket svensker Benítez udnyttede kort før halvleg. Lidt heldigt var målet dog, da de to bagerst Manchester City forsvarsspiller løb ind i hinanden, hvilket banede vejen for Brøndby topscoren.

Blot otteogfyrre sekunder inde i anden halvleg, bragte Alexander Farnerud lidt mere balance i kampen, da han satte Brøndbys andet mål ind i kampen. Efter at Benítez var blevet tacklet på kanten af feltet, tilkæmpede Holmén sig bolden som han uselvisk gav videre til landsmanden Fanerud, der løb de sidste par meter ind i feltet og gjorde det til 3:2.

Brøndby var dog ikke færdige, og de næste minutter stod der næsten Brøndby belejring på kampen. Alligevel var det først i de døende sekunder, at Brøndby fik afværget et hjemmebane nederlag. Dette skete da backen Thomas Rasmussen hamrede et frispark, der var placeret få meter uden for feltet, ind bag danske Kasper Schmeichel, der vogtede City-målet i begge kampe. Dermed kunne Brøndby spillerne forlade banen, på trods af et sensationelt tre måls comeback, men dog med en skuffet følelse. Manchester City havde klaret sig videre med 7:5 og stod dermed i UEFA cup semifinalen.
« Seneste Redigering: 14 Apr 2009, 21:13 af Nibali » Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Hamza_BIF
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #110: 14 Apr 2009, 20:52 »

Surt Skuffet

Men tak for i år Perper Thumbs Up Wink
Logged

Ovenstående indlæg er af høj klasse.

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #111: 14 Apr 2009, 21:22 »

Surt Skuffet

Men tak for i år Perper Thumbs Up Wink

Ja, det var et rigtigt bittert nederlag. På den anden side tror jeg det maksimale blev opnået, hvilket forhåbeligt kan få lagt en godt grundlag til næste sæson. Dejligt var det dog at se jeg kunne komme tilbage fra 0:3 til 3:3.

Der er stadig lige en SAS' tittel der skal hjemføres, inden vi helt kan slutte af for i år.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #112: 15 Apr 2009, 19:59 »


     FØRSTE HALVDEL AF FORÅRET
Brøndby avisen ▪ 24.04.09
Sjældent havde dansk fodbold set en sådan kraftpræstation, som Brøndby IF formåede at levere i efteråret. Efter at være gået gennem de ti første kampen med lutter sejre, var status at klubben blot havde mistet fire point, som følge af to uafgjorte kampe, da SAS Ligaen holdte vinterpause efter sytten runder. I foråret har det været et godt, men ikke ustoppeligt hold der har haft hjemme på Vestegnen.

Efter sensationelt at havde slået Benfica i UEFA cuppens første knock-out runde, tog Odense Boldklub imod de berejste Brøndby spiller på årets første forårsdag. Efter den fantastiske efterårssæson, og de flotte resultater mens kalenderen stadig berettede om vinter, var gæsterne fra Københavns udkant klare favoritter. Status efter kampen, var dog OB havde hentet tre fortjente point. For første gang i over et halvt år, begyndte pressen at betvivle Brøndby som danske mestre i maj måned. Tre dage senere svarede de Blå/Gule dog igen, da de besejrede FC Midtjylland i Jylland. Kampens enlige mål stod Jan Kristiansen for, da Alexander Farnerud sendte et indlæg på tværs af feltet, lige i fødderne på ”Jan K.”, der stod fri i den modsatte side. Herfra flygtede han med en sådan kraft til bolden, at Lasse Heinze, trods sit forsøg, ikke kunne holde bolden ude af Midtjydernes mål.

Foruden Farnerud og Kristiansen, var Holmén også grund til en del snak dagen derpå. I løbet af syv minutter, fik midtbane slideren det gule kort vist to gange, hvilket resulteret i han måtte gå den lange gang mod omklædningsrummene, efter godt en times spil. Da Brøndby IF fire dage senere atter skulle i SAS Liga ilden, var det derfor uden Holmén.  I stedet havde den offensive kreatør Michael Krohn Dehli overtaget hans plads, han takkede for allerede i det syvende minut. De gæstendes målmand, Jesper Christiansen, kunne nemlig intet stille op da den tidligere Ajax-spiller satte et frispark hvor ingen FCK’er kunne nå den. Syv minutter senere syntes det københavnske ”New firm” afgjort, da Alexander Farnerud selv sparkede – og scorede – det straffespark der var blevet begået mod ham. Københavnerne gav dog ikke op, og kort efter viste Canadiske Atiba Hutchinson at også han ved hvordan man score. Efter toogtredve minutters spil, var det Christián Benítez tur til at lade sig fejre oven på en scoring mod rivalerne fra FCK. Til trods for dette var hans blot anden kamp mod Københavnerne, var det tredje gang han stod i denne situation. I kampens 66. minut satte Dame N’Doye et flot mål ind for gæsterne. Da der ikke blev scoret yderligere, hjalp dette dog ikke hans hold; Brøndby tog de tre point, efter en 3:2 sejr.

Den næste kamp var endnu en top kamp, da de forsvarende mestre fra Aalborg tog imod Brøndby. Et tydeligt amputeret Brøndby hold, da Aab-kampen lå mellem de to UEFA Cup kampe mod Galatasaray. ”Forkert” var diverse fodbold redaktøren ikke sene til at kalde Per Nielsens beslutning om at spare flere af stjernerne, og efter sidste slut fløjt måtte han være til bøjelig til at give dem ret. 0:3 havde udeholdet fra Sjælland tabt, hvilket Per Nielsen selv kaldte ”Det pinligste i hans tid som cheftræner”. Fire dage senere fik han og holdet dog oprejsning, da Vestegnens Drenge bankede Galatasaray med 4:0.

I de to efterfølgende kampe, måtte bøde SønderjyskE og Randers FC se sig passeret to gange af Brøndby. Alle fire gange var det forskellige målscore, men tilfældes havde de dog det var fortjente mål og fortjente seks point. Kun Randers FC formåede til dels at presse Brøndby, hvilket de fik ét mål ud af.

Efter 0:3 nederlaget til Aab, tog Per Nielsen ingen chancer og mødte i stærkeste opstilling da Esbjerg var holdet der mødte Brøndby imellem kampene mod Manchester City. Endnu engang blev det til en 3:0 måls sejr, til et af holdene, denne gang var det dog Brøndby. En kamp hvor midtbanen imponerede, og hvor de to fløje samt Holmén blev målscore. I den efterfølgende SAS Liga kamp, tabte Brøndby noget ufortjent point. Ligesom mod Manchester City, blev det til et uafgjort resultat. Bortset fra dette, var denne kamp dog så anderledes som muligt. Her var det Brøndby der kom flyvende fra start, da Gislason bragede udeholdet foran i kampens tredje minut. Op mod pausen fik AGF udlignet, da Nando Rafeal satte sæsonens elvte mål ind. Med fem minutter tilbage, blev Alan Kuhn udvist fra AGFs forsvar, hvilket resulteret i Brøndby satte et umenneskeligt pres. ’GF modstod dog, og kunne, noget ufortjent, glæde sig over det ene point på hjemmebane.

I seksogtyvende spillerunde, gæstede Brøndby atter Jylland, da Vejle var værter for kampen. En kamp der fra første fløjt blev høj intens og spændende. Allerede i det fjerde minut chok-startede Vejle nemlig med at bringe sig foran. I det sekstende udlignede den stærke teknikker Farnerud dog, da et hjørnespark fik lov at sejle på tværs af feltet, hele vejen hen til hans hoved.

I det fireogtyvende minut bragte Vejle sig atter foran, mens Farnerud atter udlignede blot to minutter senere. Denne gang var det dog ikke en død bold der blev afgørende, men derimod at Benítez trak hele Vejles baglinje over i den ene side, hvorfor svenskeren frit kunne løbe ned og score.

Syv minutter senere faldt kampens sidste mål, da et hjørnespark faldt ned for fødderne af Daniel Wass der havde sneget sig med frem. Det tog ikke megen tøven fra backen før han hamrede til den bold, og så kunne Brøndby glæde sig over at være foran. Næsten ufortjent blev det ikke til flere mål i kampen. Både spillere og tilskuere havde ellers fortjent i hvert fald ét mål til fra hvert hold.


Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Hamza_BIF
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #113: 16 Apr 2009, 16:00 »

Dejligt med førstepladsen og det kommende mesterskab Thumbs Up
Logged

Ovenstående indlæg er af høj klasse.

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #114: 16 Apr 2009, 18:49 »

Dejligt med førstepladsen og det kommende mesterskab Thumbs Up

Ja, rigtigt dejligt, med det mesterskab der ser ud til at være på vej hjem! Så kan man håbe på CL bold i næste sæson Opstemt
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Hamza_BIF
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #115: 16 Apr 2009, 18:53 »

Det sker formentlig med den nye struktur! Opstemt
Logged

Ovenstående indlæg er af høj klasse.

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #116: 16 Apr 2009, 20:27 »

Måske del den lidt mere op, en lidt for lang update til mig, men jeg bedrog mig alligevel i gang med den, nu hvor den lille skrift snyder, Wink
Fino skrevet, rigtig genialt opsat og du er blandt de bedste i denne konkurrence.
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #117: 17 Apr 2009, 15:34 »

Måske del den lidt mere op, en lidt for lang update til mig, men jeg bedrog mig alligevel i gang med den, nu hvor den lille skrift snyder, Wink
Fino skrevet, rigtig genialt opsat og du er blandt de bedste i denne konkurrence.

Jeg syntes det er svært, at holde en ikke-alt-for-lang længde og samtidig sørge for det ikke bliver ALT for overfladisk. Derfor bliver det lidt længere updates.

Mange tak, Zulue!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #118: 17 Apr 2009, 15:37 »

Det ser jo rigtigt fornuftigt ud, Nibali! Thumbs Up

Grafikken er topklasse, og det skriftlige er rigtig godt. Lidt lange updates, som nogen siger, men jeg får nu alligevel kæmpet mig igennem den hvergang, for de har kvalitet. Smiley

KIU! Du er en af mine favoritter! Thumbs Up
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den Lukrative rendesten
« Svar #119: 17 Apr 2009, 21:36 »

Det ser jo rigtigt fornuftigt ud, Nibali! Thumbs Up

Grafikken er topklasse, og det skriftlige er rigtig godt. Lidt lange updates, som nogen siger, men jeg får nu alligevel kæmpet mig igennem den hvergang, for de har kvalitet. Smiley

KIU! Du er en af mine favoritter! Thumbs Up

Mange, mange tak, LFC! Der kommer (heller) ikke update idag, da jeg har haft et yderst presset program.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 10 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010