home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23454
  1 Bruger, 1229 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: concordemayfai...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Braintree from Blue Square
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: Braintree from Blue Square  (Læst 7276 gange)
GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #15: 12 Jan 2009, 15:54 »

Klasse, intet mindre. Dit sprog hænger bare fudlstændig sammen, og du bruger fine vendinger. Layoutet er noget af det bedste jeg har set længe herinde. Som sagt, klasse, og dejligt med en del updates!
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #16: 13 Jan 2009, 20:10 »


I Braintree Twon er vi i øjeblikket kæphøje. Vi er oppe på 23 ligakampe - og er altså dermed halvvejs - og siden sidst er det blevet til flere sejre end nederlag, hvilket vi som oprykkere er ganske tilfredse med. Derudover er det også blevet til en FA Cup-sensation blandt de 15 kampe, som der er spillet, siden i sidst hørte fra Braintree.
BLUE SQUARE PREMIER
1-2 vs. Kidderminster (a)
2-2 vs. Torguay (a)
3-1 vs. Bognor Regis (h)
2-2 vs. Aldershot (a)
1-0 vs. Woking (h)
4-3 vs. Cambridge (a)
2-1 vs. Halifax (h)
1-1 vs. Stalybridge (a)
1-1 vs. Rochdale (h)
1-3 vs. Northwich (a)
2-1 vs. Ebbsfleet (h)
1-2 vs. York (a)
1-1 vs. Oxford (h)

FA CUP
2-0 vs. Bedford (h)
1-0 vs. Bradford (a)

Med fem sejre, fem uafgjorte og tre nederlag i ligaen siden runde 10, er vi pt. en trup fuld af selvtillid. Vores eneste overmand fra sidste sæson, Bognor Regis, er bl.a. blevet slået med 3-1 i en kamp, hvor vores centrale forsvarsspiller, Tom Moncur, var i hopla med to kasser. Også Cambridge har fået ørene i maskinen i en vanvittig kamp. Med godt 20 minutter igen var vi bagud med 3-1, da Abalimba og dernæst Archer scorede henholdsvis et og to mål og vendte kampen.

FA Cuppen er sat i gang i engelsk fodbold. Vi blev smidt ind i turneringen i fjerde kvalifikationsrunde, hvor vi uden store problemer slog Bedford med 2-0. Nu var vi kvalificeret, og der skulle også dukke en svær modstander op. Bradford blev holdet, vi skulle møde i turneringens 1. runde. Det var oven i købet på udebane, men det skræmte os ikke. Patrick Bexfield, der netop var blevet lejet fra Norwich, slog til med et debutmål efter 20 minutters spil. Vi gjorde det flot kampen ud, og selvom Bradford til tider lagde et højt pres, slap vi med skrækken og fik en overraskende 1-0-sejr.

Vi er halvvejs i sæsonen, hvorfor en status på vores trup forhåbentlig ikke vil falde i dårlig jord. Vores centrale forsvar i form af Tom Moncur og Adam Watts har indtil videre været en fornøjelse at følge. Ikke nok med at de indtil videre har scoret ni mål til sammen; de leverer også konstant stabile præstationer. Specielt Adam Watts har været en stjerne, måske truppens pt. bedste spiller. Derudover har vi tre fornuftige angribere: Leon Archer (6 mål), Bradley Quinton (6 mål) og Jamie Forshaw (4 mål). Vores kreatør, Medi Abalimba, fortjener også rosende ord. Englænderen har fire gange scoret og fem gange lagt op til mål.
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #17: 21 Jan 2009, 22:21 »


Min anden sæson i Braintree Town er ovre. Havde man forventet, at vi skulle kæmpe med om oprykning, blev man skuffet. Havde man frygtet nedrykning, blev man lettet. I mine øjne var det en god sæson, hvor vi aldrig var tæt på nedrykning.

Ligaens sidste 23 kampe udgjorde en meget svingende periode. Vi kom aldrig rigtig ind i en god stime, der ville kunne få os til at snitte playoff-pladserne, men omvendt var vores pointhøst mere end nok til overlevelse. Vi endte på 14. pladsen med 19 point ned til nr. 21 og 22 op til nr. 5. Altså blev det ikke nogen specielt ophidsende sæson, men dog en godkendt en.

16 gange forlod vi banen som vindere, mens vi 18 gange kom til kort og smagte nederlagets bitre smag. Den sidste halvdel af sæsonen bød dog på fornemme højdepunkter. Da Southport blev slået med hele 6-1 på Cressing Road Stadium efter et imponerende hattrick forsvarsspiller Adam Watts, var vi ikke så lidt smarte i bemærkningerne. Vores bedste stime i løbet af sæsonen var måske, da vi fra d. 25 februar til d. 3 marts over tre kampe hentede tre sejre og en målscorer på 7-0.

Desværre endte det meget trist, og til sidst handlede det bare om at få afsluttet sæsonen hurtigst muligt. Det blev ikke til en eneste sejr i de sidste syv kampe, hvor af fem af dem blev tabt.

Det blev heller ikke til nogen sæson, hvor en enkel spiller overskyggede alle andre, men vores midterforsvar igennem sæsonen fortjener dog helt klart fremhævning. Adam Watts og Tom Moncur gjorde det rigtig flot og sikrede sig gang på gang habile bedømmelser. Til sammen scorede de 19 mål, hvilket ikke var til at brokke sig over.

          SLUT PÅ SÆSON 08/09
          SLUTSTILLING
          SPILLERSTATISTIK
Logged

GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #18: 21 Jan 2009, 22:29 »

En ok sæson, men plads til forbedringer. Men på den anden side er det nok også meget godt at bygge stille og roligt op! Det ser solidt ud, og jeg tror du kan komme nogle placeringer op til næste sæson. Som altid godt skrevet og fedt layout, en skam du ikke får flere kommentarer, men det lader ikke til at pirre dig.

Jeg ser ihvertfald frem til mere fra Hjernetræ by. Opstemt
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #19: 24 Jan 2009, 15:43 »


Så er vi allerede i gang med min tredje sæson i Braintree Town. Indtil videre er status én oprykning efter to sæsoner. Nu sættes jagten atter ind på nummer to, og vi har haft en sommer til at forberede os i.

Det er ikke lykkedes at få så mange lejesvende, som vi havde håbet på. Dog har vi dog for tredje sæson i træk kæmpesuccesen, Adam Watts, i klubben. I form af Lee Collins fra Southend har vi fundet en makker til Watts i midterforsvaret. Højre backen, Steve Brown, er hentet på en fri transfer, hvilket hidtil må give os et fornuftigt udgangspunkt i forsvaret. Derudover er Loren Maxwell, Jai Reason (leje) og Danny Maguire hentet til midtbanen, hvilket ikke helt er en tilfredsstillende mængde endnu, og vi har nogle andre spillere i sigte.

Spilleren, som jeg er mest begejstret over, at vi har hentet, har jeg dog endnu ikke nævnt. Målmand Steven Drench er for £100.000 hentet i Merthyr Tydfil. En - på dette niveau - rigtig god målmand, der allerede har to clean sheets på statistikken for os.
BLUE SQUARE PREMIER
1-2 vs. Nuneaton (h)
1-0 vs. Burton (a)
2-1 vs. Forest Green (h)
1-0 vs. Crawley (a)
0-1 vs. Altrincham (h)

Sæsonen er allerede for længst skudt i gang, og vi har spillet fem ligakampe - med gode resultater. Vi startede dog meget skuffende; med et nederlag på hjemmebane. Ikke meget fungerede i vores 2-1-nederlag til Nuneaton, som desværre vandt fortjent.

Så fulgte dog tre sejre. Franck Moussa blev matchvinder i begge vores to 1-0-sejre, mens anfører Quinton og Hawes fandt nettet, da vi vandt 2-1 over Forest Green. Med denne fornemme sejrsrække var vi pludselig i top tre.

Desværre skulle vi tabe vores seneste kamp, hvilket har bragt os helt ned på 8. pladsen. Altrincham udnyttede en utilgivelig forsvarsfejl og lagde bolden i nettet i en meget chancefattig kamp. Tre sejre i de første fem kampe tegner dog til, at vi kan forbedre sidste års 14. plads i år.
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #20: 26 Jan 2009, 16:59 »


Der er ved at være gået et stykke, siden I sidst hørte fra Braintree. Meget vand er løbet igennem åen siden da, og vi har netop rundet vores 34. ligakamp. Året hedder nu 2010, truppen ser anderledes, og der er selvfølgelig blevet spillet en del kampe.

Vi havde spillet fem ligakampe, da I sidst fik en opdatering. De fem kampe blev fulgt op af to sejre, hvilket pludselig betød, at vi var ligaens 1'ere med fem sejre og to nederlag. Men det var ikke længe, vi skulle opleve den glæde. Vi begyndte at tabe langt flere kampe, og der var langt imellem snapsene. Dog blev det til imponerende sejre som 4-1 over Merthyr Tydfil, 4-1 over Stalybridge, 4-0 over Torguay og sidst men ikke mindst 6-0 over Crawley i en kamp, hvor vores daværende lejesvend fra vores samarbejdsklub (Colchester), Liam Henderson, fandt nettet tre gange.

På det seneste er det dog begyndt at se rigtig, rigtig godt ud igen. Vi er ubesejret i de seneste syv ligakampe, hvoraf fire af dem er blevet vundet. Med en plusmålscorer på 20 og 51 point har vi kun seks point op til 5. pladsen, og intet synes helt umuligt i øjeblikket.

I cupturneringerne er det gået tilfredsstillende uden helt store ophidsende bedrifter. Dog fik vi et overraskende 1-1-resultat ude imod Bury fra League Two i FA Cuppens 1. runde, hvorfor vi skulle ud i en omkamp, som vi tabte 2-0. I FA Trophy er vi i 3. runde blevet slået ud af Crawley, mens vi er klar til Setanta Shield-kvartfinalen. Her gæster Notts County Cressing Road Stadium.

Truppen har set meget forskellig ud i løbet af sæson. Lejesvende er kommet og gået, og ind imellem fandt vi nogle rigtig gode spillere. James Dayton var en af de bedste oplevelser. Han fik 17 kampe over tre måneder, hvor han præsterede fire mål og syv assists. Men det har ikke været lutter lejesvende - heldigvis. Den 1. januar ankom to nye ansigter til klubben. Arbejdshest Solomon Taiwo kom fra Dag & Red, mens forward Ashley Stott fra Salisbury kostede os godt en million danske kroner. Han har til gengæld også levet op til forventningerne. Han har spillet otte kampe, scoret fem gange og lagt op til fire mål.
Logged

Bovski
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #21: 27 Jan 2009, 11:08 »

Rigtig god og velskrevet blog som jeg først lige har opdaget...

Spiller selv med braintree så er altid sjovt at læse om samme klub... dog må jeg indrømme at du har haft lidt større succes end mig, da min første sæson kun blev til en midter placering og mit hold "chokede" i 2 sæson så jeg mistede førstepladsen i sidste kamp og røg ud i oprykningsspillet på straffe...
skal dog lige nævnes at jeg spiller med 2009 udgaven
« Seneste Redigering: 27 Jan 2009, 11:15 af Bovski » Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #22: 01 Feb 2009, 17:34 »


Så er det slut på min tredje sæson i Braintree - endnu en sæson uden store højdepunkter.

Sæsonens største oplevelse fandt vi i Setanta Shield, hvor vi efter at have smadret Halifax med 5-1 i semifinalen tabte til Oxford, der senere skulle vise sig at vinde ligaen, i finalen med 2-1. Desværre skulle vi ikke få meget mere andet at glæde os over.

Vi hentede blot 11 point i de sidste 12 kampe, hvilket betød, at vi endte på 13. pladsen. Vi var dog bedre i forhold til sidste sæson. Vi endte i år en placering over sidste års, vi fik to point mere og havde ikke mindst en langt bedre målscorer. Vi scorede hele 80 mål denne gang, hvilket gav os en yderst fornuftig plusmålscorer på 19 mål.

Danny Maguire blev fuldt fortjent kåret til årets spiller i klubben af fansene. Med 15 mål og syv assists var han bestemt en af vores bedste. Jai Reason, Ashley Stott og Adam Watts var andre nævneværdige spillere.

Vi ser nu frem til næste sæson, hvor vi håber på endelig at få vores gennembrud i Blue Square Premier.

          SLUT PÅ SÆSON 09/10
          SLUTSTILLING
          SPILLERSTATISTIK
Logged

DavidMadsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #23: 01 Feb 2009, 18:21 »

Surt at du missede oprykning (igen). Jeg følger fast med i bloggen, og ønsker dig held og lykke med denne gang at rykke op fra BSP Smiley
Logged

Jonem
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Braintree from Blue Square
« Svar #24: 01 Feb 2009, 18:27 »

Rigtig fin blog,kan især godt lide at du bruger det der store TOWN. Følger også med og håber på du kan gøre det, altså at rykke op.
Logged


Min nye blog om Gateshead FC

Min gamle blog om Man City

"Er det bare nfls lækreste fødder eller hva?" - Citat af bobba under super bowl da Holmes laver touchdown.

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010