(Lukket) I valgte holdet

Overcoming

Palmeiras - Corinthians

Meget tidlig morgen:
”Jeg stod nu overfor min største udfordring til dato, Palmeiras! Normalt bliver jeg ikke nervøs ved sådanne møder, jeg trives ligefrem under sådan et pres, men ikke i dag. Jeg har haft problemer med at sove hele natten og det var ikke mange timer jeg fik. Så valgte at finde min træner mappe frem, rapporten fra talentspejderen og tændte for DVD'en, skiven sad stadig i med Palmeiras kamp mod Portoguesa. Jeg ved ikke hvad jeg skulle bekymre mig mest om, at gennembryde deres forsvar, som ikke har lukket et mål ind i 9 kampe eller et angreb der har scoret 27, hvilket vil sige et snit på 3 per kamp. Hvor skal jeg stoppe, de er sidste års mestre, med sidste års topscorer, årets spiller i Brasilien og der er ligeledes 5 Palmerais-spillere som Morais kom på årets sydamerikanske hold. Marcos, en tidligere landsholdsmålmand med 27 kampe på bagen. Leandro, Gustavo og Elder Granja kom på holdet i forsvaret, men heldigvis er Elder Granja skadet op til kampen. Wauw, er den allerede så mange, jeg må hellere få lidt morgenmad indenbords også, men det kunne jeg spise mens jeg så resten af skiven med dem færdig.”
”Jeg begyndte at fokusere på de svage punkter på deres hold, men vidste ikke helt hvor jeg skulle tage fat, bortset fra de har en lang bane, hvilket favorisere mig via min direkte og kontra betonede spillestil. Dog er ulempen også mit høje pres, der giver en masse plads i bagrummet, måske skulle man være fræk at bede Weverton stå lidt længere ude af målet end normalt, for på den måde at klare stikninger i dybden. Sad også med håbet om at de med kun 4 dage til den første Copa Libatodores kamp, nedprioriterede kampen og sparede lidt på et par profiler, men sådan en kamp, kan og må da ikke nedprioriteres? Jeg vidste jeg skulle tage et valg snart med kun 1 time til jeg begynder at bevæge mig mod stadion.”
”På vejen derind kunne man se hele byen var på den anden ende, de grønne og hvide farver dækkede gaderne hele vejen til stadion, der var helt sikkert lagt op til et opgør mellem to arvefjender. Var lidt nervøs for om mit valg med at droppe en målmand på bænken og tage en ung back med på bænken, han kunne måske overraske lidt komme ind som joker.”

Før kampen:
”Da man kom tæt på stadion, Estadio do Morumbi, kunne man høre slagsangene fra hver fangruppering og synet at det store stadion gjorde ikke indtrykket mindre. Det store stadion havde engang siddepladser til 120.000, men nu kun 80.000 og af sikkerhedsgrunde bliver der maksimalt solgt 75.000, det havde Sidnei Lobo fortalt lidt inden det store slag. Prøvede at holde nervøsiteten nede og håbede for alt i verden at spillerne ikke opdagede det. Min tale bestod ikke af så meget, kun nogle få direktiver til nogle få spillere om hvordan de skulle dæmme op for deres direkte modstandere og så essensen af det hele. >>I skal ikke gøre det her for mig eller vores fans, men for jer selv, I har muligheden for at slå mestrene for sidste sæson og lad for alt i verden ikke den gå fra jer!<<”

Kampen:
”Hold da op, sikke et brøl fra tilskuerne da vi trådte ind, aldrig har jeg oplevet noget lignende. Jeg havde stået på Faxe-tribunen før og er der en af de mest trofaste og højtråbende fanskare i Danmark, antallet her skulle ganges med 3, så der er en grøn og en hvid ende som brøler i mod hinanden. Dommeren fløjtede kampen i gang og jeg fik bange anelser, en sløj bold fra André Santos betød at Gustavo slog en lang bold bag forsvaret og Marquinhos opfangede bolden og sendte en bold snært forbi stolpen, en advarsel. Kort efter tog Lulinha chancen fra distancen og Marcos klarede den til hjørne, den blev slået ind over, hvor Gustavo væltede Keirrison omkuld og dommeren pegede på pletten. Yes!!! Chicao, min trofaste straffesparksskytte, gik op til pletten og lagde bolden til rette, han er normalt ganske sikker, men han satte bolden midt i målet og Marcos blokerede den med foden, returen røg tilbage til Chicao, der nu bankede bolden op i hjørnet. 1-0 efter kun 6 minutter, en fantastisk start. Tiden går og den kan kun gå for langsomt, Palmerais nærmede sig og ramte overliggeren nu, lidt efter kom bolden på tværs helt inde ved stregen og i sidste øjeblik inden Alex Minero kom til bolden, gled André Santos i vejen og sendte den ud til hjørne. De nærmede sig, men er det bare en af de kampe hvor de ikke kunne prikke den ind? Pausen: de skulle ud og få pusten, ikke mindst mig selv. Jeg beroligede mig selv, og fortalte spillerne at det så godt ud og de sagtens kunne vinde. 2. halvleg gik i gang og der kom flere hårde tacklinger, det sætter sine spor på og Alessandro skulle ud, det betød at den kun 16-årige Peter kom ind i hans første lokalderby. Han blev sat ind i et forsvar der ikke havde ladet Palmeiras komme til en chance endnu. Kunne mærke at der blev lagt mere tryk på os, men de kunne ikke rigtig bryde igennem, tiden gik for langsomt lige nu, men indtil videre gik det. Puha, hele 6 minutters overtid, det var lige rigeligt. Dommeren kan godt snart fløjte af, jeg råber og råber, nu i 2 minutter, hvorfor reagere han ikke? Nogle af de gloser jeg har sagt, er nu ikke så pæne. Dommeren tager fløjten til munden. Han fløjter, sikke en lettelse, med rejehop der får en til at tænke på Ulrik Wilbek, kommer jeg ind på banen i jubel. Vi må da være de ukronede konger i Sao Paulo eller kronprinsen, for vi har slået de to største klubber i Sao Paulo. Nu skal sejren nydes med gutterne.”

Palmeiras 0- 1 Corinthians