Indsigt?:-s
Hvor nævner jeg vestlige lande? Tror du misforstår lidt. Fakta er, at terrorisme er mest udbredt i fattige lande. Faktisk går terrorisme mest udover sagesløse i fattige og undertrykte lande. Det ændre bare ikke ved, at terrorister er feje køtere, der myrder uskyldige!
Jeg skrev "Har de uskyldige lov til at forsvare sig?" Svært at svare på, ikk?. Men det er helt sikkert, at tryk avler modtryk. Altså et meget reelt ønske om retfærdighed eller hævn for terroristernes ugerninger. Kan man ikke få ram på de direkte ansvarlige, så kan man altid ramme nogen, der måske bare har forståelse for ugerningerne. Hævn skal man nok få...En ond cirkel, som er svær at bryde. Tilsidst kan man vel ikke engang huske, hvem der startede og hvorfor:P
Der er sikkert utallige årsager til, at folk vælger at blive terrorist, men det væsentlige er, at de har nul respekt for andres liv. Terrorisme er et produkt af ekstrem fanatisme især indenfor religion, politik eller nationalisme. Terrorismens budskab er klart og tydeligt: "Gør som vi siger, eller vi myrder jer ..." Et sådan budksab har jeg personligt ingen forståelse for. Derimod har jeg forståelse for folk, der lever i fattigdom og/eller er undertrykte, og jeg støtter deres sag, hvis den fremføres med fredelige virkemidler.
Jeg er som sådan grundlæggende enig. Men at forstå terrorisme er ikke det samme som at forsvare det. Hvis en frustreret forælder til et barn som er blevet seksuelt misbrugt går ud og slår gerningsmanden ihjel kan jeg godt forstå det, men at tage et andet menneskes liv er under alle omstændigheder en grusom forbrydelse. Forståelig i sådan en situation, men på ingen måde til at forsvare. Forståelse er første skridt på vejen til at finde frem til årsagen af en forbrydelse (eks. terrorisme), og problemet kan ikke løses før man har forstået årsagen til det. Det er i bund og grund en pragmatisk måde at se tingene på, med henblik på at få dem løst.
Det er jo også sandt at terrorisme i høj grad findes i fattige lande, men lad os ikke tro at vi uden videre kan civilisere os ud af det. I kølvandet på den europæiske industrialisering i anden halvdel af 1800-tallet kom en optimisme og ukuelig tro på at menneskeheden endelig havde civiliseret sig ud af barbariet, men med Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 måtte man erkende at civilisationen ikke kun bragte fredelige fremskridt, men samtidig gjorde os til mere effektive mordere. Den teknologiske udvikling overhalede simpelthen vores tænkemåde. Man udkæmpede stadig krig på slagmarken efter gammeldags facon, men opfindelsen af maskinpistolen gjorde krigen til et ufatteligt blodbad.
Menneskets ekstreme indre skal holdes i kort snor, men det forsvinder aldrig. Hvis vi ser på eksempelvis Nordirland eller Baskerlandet i Spanien så er det klare beviser på at højt civiliserede mennesker som lever i frie demokratiske lande stadig kan forfalde til terroristiske bæster. Det er en erkendelse vi må se i øjnene, men aldrig acceptere.