home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:56:21 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
I går kl. 21:04:37 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23334
  0 Brugere, 765 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: MrThes
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  United! United!
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: United! United!  (Læst 5504 gange)
KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
United! United!
« : 25 Okt 2008, 18:41 »

UNITED! UNITED!
Heps – og velkommen til hvad der forhåbentligt bliver en lidt speciel blog. Dette håb baserer jeg på, at denne blog vil blive skrevet af to forskellige, nemlig Zone 43 og undertegnede. Der er intet aftalt om skrivestil etc., hvorfor vi blot skriver på den måde, som vi selv lyster. Vi er dog fælles om spillet. Et spil hvor vi sammen håber på, at kunne opnå mange fremtidige triumfer.

Spillet er startet med Roolands nyeste update, og følgende ligaer er valgt:
Danmark (Superligaen)
England (til og med Coca Cola League 1)
Tyskland (Bundesligaen)
Italien (til og med Serie B)
Spanien (til og med Liga BBVA)

Jeg har fået den storslåede ære at starte dette spil op, hvilket også betyder, at jeg suverænt afgør, hvem der bliver hentet og hvem der bliver solgt. Zone 43 er dog hele tiden med på råd, så helt diktatorisk er jeg ikke.

Denne blog påbegyndes i øst London. I en klub, der spiller Premier League – og i en klub, som både Zone 43 og jeg har meget kær... og derudover er yderligere introduktion vist overflødig.

Udover Zone og jeg vil bloggen forhåbentligt også kunne præsentere diverse ’gæstebloggere’ – og den første siger vi allerede nu på forhånd tak til, idet han har lovet at stå for den første update, og dermed for alvor sparke bloggen i gang. I ønskes god fornøjelse med bloggen.


I'm forever blowing bubbles,
Pretty bubbles in the air.
They fly so high,
They reach the sky,
And like my dreams,
They fade and die.
Fortune's always hiding,
I've looked everywhere,
I'm forever blowing bubbles,
Pretty bubbles in the air.
United! United!

« Seneste Redigering: 25 Okt 2008, 19:15 af KF » Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: United! United!
« Svar #1: 25 Okt 2008, 18:46 »

Hvis jeg skulle komme med et forslag, skulle det være at holde æ, ø og å i én stil, således at der ikke enkelte står "aa" og andre steder står "å" - det er en smule forvirrende imo Wink

Ellers så \o/
Logged

Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: United! United!
« Svar #2: 25 Okt 2008, 18:46 »

Det lyder faktisk som en rigtig god idé Smiley Klubvalget er også rigtig godt, så det glæder jeg mig til at læse Smiley

Jeg har lige et enkelt spørgsmål til dig KF : Hvor skifter du mellem en "aa" og "å"?
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: United! United!
« Svar #3: 25 Okt 2008, 18:47 »

Updaten er skrevet på et tysk tastatur, og jeg løb lige nu her updaten igennem for aa og ae, men kan se, jeg ikke helt fik det gjort godt nok! Smiley. Jeg håber på, at de sidste "aa"'er væk nu.
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: United! United!
« Svar #4: 25 Okt 2008, 18:56 »

Updaten er skrevet på et tysk tastatur, og jeg løb lige nu her updaten igennem for aa og ae, men kan se, jeg ikke helt fik det gjort godt nok! Smiley. Jeg håber på, at de sidste "aa"'er væk nu.

Der er et enkelt "aa" tilbage på øverste linje Wink

Hvornår er første update klar?
Logged

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: United! United!
« Svar #5: 25 Okt 2008, 19:03 »

og i "overfloedig" - hvorfor ikke bare skrive dem med "aa", "oe" og "ae"? Smiley
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: United! United!
« Svar #6: 25 Okt 2008, 19:11 »

Rooland: Forhåbentlig i dag inden 24. Den første update er dog skrevet af en gæsteskribent, så vi må vente Shockeret). Den er dog lovet færdig inden ugens ophør, så nu må vi se Smiley.

JG: Det er ikke meningen, at jeg normalt vil skrive updates på tysk tastatur. Derudover er det vel mere læsevenligt at læse med æ og ø.
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

Dasmessi
Gæst
 
Sv: United! United!
« Svar #7: 25 Okt 2008, 19:27 »

Ser spændende ud. Ser frem til det.
''Lets go fucking mental''!
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: United! United!
« Svar #8: 26 Okt 2008, 19:50 »

Trolddom i Østlondon

”Hvor skal jeg sidde?”, spurgte Gianfranco, da han trådte ind det åbne lokale. Han havde aldrig været der før, det var forbavsende stort. Om tre timer ville det være lillebitte, og han ville være en kæmpe på en frugtesløs jagt efter et gemmested. Han ville prædike om nyindkøb, nye ambitioner, nye mål, nyt alt muligt, og når hans tirade var forbi, ville tilhørerne, de beregnende, snerpede kirurger, krydsforhøre ham om alt, hvad han havde sagt. De ville bruge deres blokke som voodoodukker og skære hans indvolde i tusinde stumper med blækket fra deres skalpeller. Væggene ville lukke sig omkring ham og klemme ham til han kun i falset kunne synge: ”There must be some way out of here, said the joker to the thief. There’s too much confusion, I can’t get no relief”.
Han smilte. Et kvart århundrede i branchen, og sommerfuglene torterede ham stadigvæk.
”Du skal sidde her”, sagde islændingen med navnet, Gianfranco endnu ikke kunne udtale, og pegede på en sort stol.
Gianfranco satte sig, rettede mikrofonen til og sagde med højtidelig stemmeføring:
”I’m going to say this again: I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky.”
Islændingen med det vanskelige navn klukkede.
De gennemgik detaljerne. Hvem står hvor, hvor sidder du, hvad gør jeg, hvad siger du? Bagefter drak de kaffe. Islændingen drak én kop, Gianfranco drak syv sorte. Da han kunne se bunden af koppen for syvende gang, var der kun en time tilbage. Den brugte han på at gå rundt i lokalet. Hans rute blev stedse kortere, det var væggene, som var begyndt at lukke sig omkring ham. Hvert tiende minut gik han på toilettet for at tisse. Sidste gang ti minutter før det ringede ind. På vej ud standsede han foran spejlet og stirrede igennem sit ansigt. Før han trådte ind i orkanens øje, hældte han vand i det og løsnede sin slipseknude.

Da han vågnede den næste dag, havde hans hoved taget på. Det var propfyldt af indtryk, af sørgmodighed og henrykkelse, af frygt og forventninger, af tårer og smil. Der var varmt og koldt, der var lyst og mørkt, og frem for alt var der eksamensfeber på godt og ondt. Han tog en dyb indånding, løftede med møje og besvær sit overvægtige hoved fra puden og hentede dagens avis, som var blevet smidt ind ad brevsprækken. Hans ansigt prydede forsiden, og under rubrikken ”Trolddom i Østlondon” stod der:

”Den Lille Troldmand er tilbage i London. Gianfranco Zola udskifter tryllestaven med taktstokken og Chelsea med West Ham.”
« Seneste Redigering: 26 Okt 2008, 20:38 af United-styrer » Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: United! United!
« Svar #9: 26 Okt 2008, 19:54 »

Genial update, fantastisk læsning intet mindre!  Thumbs Up
Glæder mig til at læse om dette hold, da det har et potientiale der ikke er til at overse.
Derudover synes jeg at det er en rigtig lækker idé, i er kommet op med Zone og KF.
Men lækker update U-S.
KIU drenge  Thumbs Up
Logged

Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: United! United!
« Svar #10: 26 Okt 2008, 20:07 »

Utrolig dejlig læsning og godt manager valg  Thumbs Up Jeg glæder mig til at læse mere om "The Hammers" Smiley

Hvor mange updates vil der udkomme om dagen?
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: United! United!
« Svar #11: 26 Okt 2008, 20:41 »

Hvor mange updates, der vil komme om dagen?! Tjah, det bliver da nok max 1...? Der kommer en update senere i dag eller i morgen.
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: United! United!
« Svar #12: 26 Okt 2008, 21:15 »

PRESEASON - TRANSFERS
Med en ny træner følger der som regel også en helt masse nye ting. Der kommer nye øvelser til træningen, nye daglige rutiner, og generelt en anderledes og ny hverdag for spillerne og personalet i og omkring klubben. Gianfranco Zolas indtræden i West Ham er selvfølgelig ingen undtagelse – og derfor er der blevet rykket lidt rundt på staben.

Først og fremmest blev klubbens eneste målmandstræner Ludas Miklosko nappet af Newcastle United. De henvendte sig og eftersom at den tidligere West Ham spiller foretrak Magpies kontraktilbud fremfor det han modtog af West Ham var det farvel og tak til ham. Han bliver erstattet af engelske Tony Parker, som også hjælper det engelske landshold.


Derudover var der kun en eneste scout til Zolas rådighed. Dette er selvfølgelig ikke acceptabelt, når der skal scoutes efter forstærkninger, hvorfor der er blevet hentet tre britiske talentspejdere fra mindre engelske klubber. Roger Cross valgte senere at forlade West Ham til fordel for QPR – hvorfor virker umiddelbart uforståeligt.

Til sidst har Zola valgt at tilknytte en nu forhenværende ungdomstræner fra den italienske storklub AC Milan, nemlig Fulvio Fiorin. Fulvio Fiorin er en gammel ven af Zola, og er flere gange blevet beskrevet som ”yderst kompetent” af den lille troldmand. AC Milan modtager en kompensation på 4,2 millioner danske kroner.

Staben er dog ikke det eneste sted, hvor der er kommet nye ansigter til. I forbindelse med Zolas udmelding om, at man i fremtiden ville blive vidne til flot og offensiv fodbold på Upton Park var det klart, at der skulle skiftes ud i West Ham truppen. Den helt store oprydning lader dog vente på sig, hvilket primært skyldes skader ifølge Zola selv.

Der er røget en enkelt spiller ud af vagten. Der er tale om den gamle keeper Jimmy Walker, hvis tilstedeværelse i West Ham ikke længere havde noget formål. Derudover er Luis Boa Morte, Matthew Etherington, Kieron Dyer og Craig Bellamy alle forsøgt solgt af Gianfranco Zola, men manglende interesse og længerevarende skader hos Dyer og Bellamy har forpurret dette, hvilket må betragtes som forholdsvis uheldigt for den nye italienske træner, idet han nu har fire spillere inkluderet i truppen, som han har udtalt, at han gerne så forlade klubben.

Mens der kun er blevet solgt en enkelt spiller er der derimod hoppet hele fem spillere ind på holdet. Først og fremmest har Frederik Ljungberg ombestemt sig, og er igen at finde på West Ham holdet – denne gang under Zolas vinger. Freddie skal dog ikke hvile på lauerbærne, idet han slet, slet ikke kan føle sig sikker på en startplads. På venstrefløjen er Stewart Downing blevet hentet i Middlesbrough for ca. 120 millioner, mens man samtidig også har hentet Giles Barnes i Derby. Giles Barnes transfersum anslås til i omegnen af ca. 60 millioner, hvilket må siges at være en forholdsvis god pris for en så talentfuld venstre- og højrewing.

Gianfranco Zola gjorde det klart fra start, at man skulle ud og finde en erstatning for Anton Ferdinand på trods af, at man til centerforsvarets to pladser er ganske fint besat med Upson, Gabbidon, Collins, Davenport og Spector. Denne erstatning blev købt for sølle 15 millioner danske kroner, og på trods af at hans navn leder tankerne hen på de sydamerikanske strande, så er Christopher Samba, som er hentet i Blackburn, en bundsolid central forsvarsspiller.

Den sidste transfer som er blevet gjort i dette vindue af West Ham er den kun 18-årige Adrien, som man har hentet i Sporting Lissabon for 11 millioner danske kroner. Adrien er tiltænkt en backup plads i førsteholdstruppen, hvor han af og til vil træde til som erstatning på den centrale midtbane.
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

Rooland
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: United! United!
« Svar #13: 26 Okt 2008, 21:20 »

Rigtig gode og realitiske indkøb  Thumbs Up Forsæt endelig!
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
PRESEASON - DE FØRSTE KAMPE
« Svar #14: 27 Okt 2008, 10:56 »

PRESEASON - DE FØRSTE KAMPE
Gianfranco rystede på hovedet. Han var målløs. Dommeren havde netop fløjtet den femte og andensidste træningskamp af og spillet flød stadigvæk ikke. Fem træningskampe havde resulteret i fem uafgjorte, og Gianfranco var begyndt at tabe endnu mere hår fra det efterhånden næsten skallede hoved, men lige meget hvor længe, han spekulerede over hvad årsagen til de manglende resultater var, så udeblev svaret. Man kunne jo ikke just kalde eksempelvis Levadeiakos og Derry City for frygtindgydende modstandere.


Gianfranco så frem ad. Den sidste træningskamp skulle ende med sejr. Både af hensyn til spillernes moral og tro på egne evner, men bestemt også for Zolas egen skyld. Seks uafgjorte træningskampe ville ikke just gøre det i forvejen store pres på hans spinkle skuldre mindre.

Den sjette og sidste kamp inden det for alvor gik løs var mod Port Vale. Der blev talt med store ord inden kampens start – og målsætningen for Gianfranco var klar: Sejr. Holdet virkede samtidig også opsatte på dette, så i Gianfrancos stille sind var der ikke tvivl. Holdets første sejr under hans ledelse ville West Ham-fansene blive vidne til i dag om mindre end to timer.

Taget i betragtning af, at det var en venskabskamp var stemningen fantastisk. Gianfranco kunne sagtens høre de efterhånden velkendte toner og han sang stille selv med på ”I’m forever blowing bubbles”. Det var som en nationalmelodi for de fleste af klubbens fans.

Der gik dog ikke længe, inden fansene blev stille. Helt stille. Port Vale havde bragt sig i front. En iskold spandfuld vand pladask i hovedet på den lille italiener og hans mandskab. Dette rettede Dean Ashton dog hurtigt op på, da han – takket være en lækker aflevering fra Bowyer – gjorde det til 1-1, hvilket også var resultatet ved pausen. Efter Gianfrancos peptalk startede West Ham som lyn og torden og efter knap 60 minutter kunne Christopher Samba sætte hovedet Downings hjørnespark, hvorefter mandskabet fra øst London var foran. Kunne dette blive sæsonens første sejr?

Gianfranco knugede den højre næve, kiggede på sin stab, hvorefter han vendte blikket mod banen. Det skete igen. Port Vale havde i de dødende minutter endnu engang bragt balance i regnskabet. Gianfranco var rasende, men lige lidt hjalp det. Kampen endte 2-2 – og Zola kunne tilføje endnu et uafgjort resultat til sit korte manager CV.

Alt i alt ikke en tilfreds Zola, der efter træningskampene nu kunne gøre status: Seks kampe, seks uafgjorte. Man kunne selvfølgelig vende det til noget positivt, idet man ikke havde lidt et eneste nederlag, men det nagede Gianfranco og resten af truppen, at man ikke havde formået at lukke en eneste af de seks træningskampe. Man så dog lyst på fremtiden – det var man nødt til....



Start XI: 

Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010