home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 964 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Kategori: Nekrolog Konkurrence 2008
| | | |-+  Nekrolog 7
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Nekrolog 7  (Læst 2608 gange)
Sunbao
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Nekrolog 7
« : 24 Okt 2008, 21:31 »

De små prikkers sidste vers

Prik Nummer 15 har den. Slår en lang aflevering ned ad fløjen til Prik Nummer 7, som afdribler en modprik, før han finder en medprik, Nummer 8, inde på midten. Prik Nummer 8 fører bolden frem, ingen går til ham, han skyder…

MÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL!!!

Prik Nummer 8 har scoret sit første mål for Manchester United, der også bliver hans sidste. Næste gang han scorer, er han ikke Prik Nummer 8, men den digitale afbildning af Anderson Luís de Abreu Oliveira.

Når vi om en lille måned tager afsked med Football Manager 2008, siger vi også farvel til den kampmotor, vi ellers har fået ind under huden. Og måske siger vi farvel til FM, som vi har lært at kende det.

Da 2D-motoren blev annonceret, var der mange protester. I dag er der kun et diminutivt mindretal, blasert eller romantisk alt efter ens synspunkt, der stålsat klamrer sig til tekstkommentarerne, thi ”sådan var det i de gode gamle dage”. Alle andre har sagte opgivet deres uanselige protester. Man har stadig et valg, men er efterhånden blevet indoktrineret i 2D-universet. Kapituleret i kampen mod de standhaftige små prikker.
De har kæmpet og sparket med næb og kløer og deres bittesmå fødder, men ingen kan besejre en i alle henseender overmægtig videreudvikling af sig selv.
De tredimensionale spillere vil dræne livet ud af de små prikker. De har arme, hvor prikkerne kun har hænder. Ben, hvor prikkerne kun har fødder. De har en dimension mere.

Det er ufravigeligt, en naturlov, som vil trumfe igennem med tiden. Vi vil stadig have et valg i de kommende år, men stedse flere vil vælge den ekstra dimension, og før vi ser os om, har vi ikke længere det valg. Det første skridt er taget, der er ingen vej tilbage. Frivillige recessioner findes ikke i spilindustrien.

There will be blood
Romantikerne og de blaserte vil slutte sig til de små prikker, og sammen vil de slås til sidste blodsdråbe i et slag, de ikke kan vinde. Modsat romantikerne kender deres negation, realisterne, sandheden. SIGames er et firma som alle andre. De har ét mål for øje: Profit. Flere købere betyder flere penge. Kernen af rutinerede FM-spillere er så forblændede af deres kærlighed til spillet, at de vil blive ved med at købe det, uanset hvad SIGames gør ved det. SIGames ved det godt. De lefler for dem, så de vedbliver at være forblændede. Ved at indføre 3D rammer SIGames en større målgruppe. Ved at indføre 3D afliver de det eneste eksisterende påskud for at foretrække FIFA Manager. Nye spillere kommer til, de gamle spillere bliver hængende. Flere penge i SIGames’ kasse.

Der er ingen tvivl om, at SIGames griber ud efter nye spillere med Football Manager 2009. Et billede af Che Guevara med en fodbold i hånden varsler revolution, og revolutionen kommer. 3D, pressemøder, fornyelser en masse. Det overrasker mig, at SIGames ikke har lanceret et spritnyt design for at markere afslutningen på en æra.
For det er netop, hvad det er. Jeg har kun været med på vognen siden 1998/1999-udgaven, men kan alligevel snakke om tre æraer: Den gyldne æra, som løb fra ’98/’99 (givetvis før) til CM 2001/2002. Den senere CM-periode, som sidestillet med ovennævnte højst var en kobberæra,  der blev markeret med nyt interface og 2D-motor. Og så den seneste, den tidlige FM-æra, markeret med ny udgiver, nyt navn og nyt interface.
FM 2009 er med sin 3D-motor og mange nye features markeringen af en ny æra. Det er et nyt spil i samme indpakning som det forrige.

Indkapslet signalværdi
I min kommentar til annonceringen af denne konkurrence skrev jeg, at det var en ”fed konkurrence”. Jeg mente det. Men, akkurat ligesom denne artikel, er den et udtryk for den overdrevne emotionalitet, der gennemsyrer scenen. Der er intet, der dør. Et nyt spil kommer og overtager stampladsen i cd-drevet fra det gamle, som dømmes til et evigt liv som støvsamler på hylden. Intet dør.

Men skrotningen af FM 08 har alligevel en signalværdi indkapslet i sig. Det er første skridt mod afviklingen af 2D-motoren. Markeringen af en æras afslutning og en nys begyndelse. Og mon ikke de fleste af os tager imod den nye med åbne arme. Forandring fryder – især når man har skreget efter den i årevis.
Og fordi forandring fryder, er det ikke med tungt, men åbent sind, vi siger goodbye til FM 2008. Åbent for alt det, arvtageren forhåbentlig vil give os.

Men når vi om tre måneder oplever den samme formørkende bug i 3D-motoren for 117. gang, vil vi garanteret længes tilbage til FM 2008, et afmålt, men afstemt festfyrværkeri. Efter at patchene var installeret, naturligvis. Sådan plejer det jo at være.

Så for god ordens skyld:
Hvil i fred, FM 2008.
« Seneste Redigering: 25 Okt 2008, 12:52 af SirToby » Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010