Eventyret - SLUT!

 

[Mikkellas]

Kan godt lide den måde du skriver den på. Glæder mig til at høre mere, det lyder spændende, og tror da også du har evnerne til at få Leeds tilbage til stortiderne

[JosepGuardiola]

Kan godt lide den måde du skriver den på. Glæder mig til at høre mere, det lyder spændende, og tror da også du har evnerne til at få Leeds tilbage til stortiderne

Har jeg helt sikkert, og tak for rosen

[Mikkellas]

Jamen, sku det være en anden gang? 

[JosepGuardiola]

Ambitionerne er i højsædet
29. Juli 2005

Ak ja. Bedst som jeg troede alt var i den bedste orden, så føler jeg, at jeg mangler noget. Jeg har endnu ikke tilpasset England endnu. Jeg hader deres små fornemme te selskaber, og deres fantastisk usikre vejr. Forleden dag bød Mrs. Wright med ind på te og kaffe. Jeg kunne ikke nænne og sige nej, og det endte da også med, at jeg var der hele dagen. Jeg kunne simpelthen ikke slippe væk fra hende, til trods for at jeg havde et fodbold hold, at træne. Hun er en af de stædige, snobbede damer, jeg mødte en hel del af, da jeg var lotto millionær. Heldigvis for mig, så var der 60 år i mellem os, så jeg tror ikke, at hun havde andre planer med det te selskab.

Men jeg endte som sagt ikke op til træningen, hvilket Ken Batesikke var synderligt glad for. Jeg forsvarede mig så godt jeg kunne, men det var ligesom at et te selskab, bare ikke var en god undskyldning. Jeg fik en advarsel af klubben, og de håbede ikke, at det ville ske igen, da de havde fået et godt indtryk af mig. Ved samme lejlighed, gav Ken Bates mig ordre på, at skaffe en solid midterstopper til klubben. Denne opgave var meget let, da jeg var meget tæt på, at skaffe Leandro Gioda til klubben. Efter at Ken Batesgav mig grønt lys, satte jeg mig ind i et fly, for at tage til Argentina og underskrive kontrakten. Og således var han vores nye stjerne. Han blev hentet for 850.000DKK, hvilket er en ganske fornuftig pris. Han bliver en af de kommende stjerner i England, hvis han fortsætter sin karriere som hidtil.

Ah ja, det ser faktisk godt ud inden den kommende sæson, hvilket minder mig om et pressemøde om forventningerne til den kommende sæson.

Hvis man mødte mig, og begyndte at snakke med mig, var jeg hurtigt blevet klassificeret som en særling. Dette har alle mine venner i hvert fald sagt. Jens, Jonathan, Niels, Julie osv. Alle har sagt: Første gang jeg mødte dig, synes jeg, at du var en særling. Faktum er, at jeg er en særling. Dette kan jeg ikke ændre. Det er et image, som jeg har skabt mig, og dette må jeg leve med. Senere hen har de så alle sagt, at når man først kender mig, så er jeg ganske god ven. Men førstehåndsindtrykk et af mig, var at jeg var sær.

Dette havde pressen så småt fået et nys af, så der var derfor stort fremmøde, da Leeds United skulle præsentere truppen, her 9 dage før Hull City kampen. Lige efter at jeg tiltrådte som manager for Leeds, så blev jeg hurtigt enig med mig selv, at jeg ikke ville købe specielt mange spillere det første halve år. Jeg har nu købt en, i form af Gioda, og jeg forventer heller ikke, at købe flere i den nærmeste tid.

Jeg bad derfor vores pressechef, om at indkalde til et pressemøde samme dag, kl. 16:00 (29. Juli, 16:00)

Som sagt var der et stort fremmøde, fordi pressen havde fået et nys om, at jeg var en anelse sær. Derfor var jeg ekstremt opsat på, at vise, at dette ikke er rigtigt. Jeg hader nemlig, når nogle danner sig meninger om mig. Om det er gode eller dårlige meninger er lige meget – jeg hader det. Derfor bryder jeg mig heller ikke om, at blive kaldt særling, men dette er der vel ikke mange der gør?

Men tilbage til pressemødet. Klokken 16:00 var det hele linet op. Jeg sad og kiggede ud på de fremmødte, og der var en hel del. Jeg kiggede ud af vinduet, og det uforudsigelige engelske vejr kom til syne. Det havde netop regnet som en gal, men nu skinnede solen som en gal.

Min uopmærksomhed blev afbrudt da Ken Bates begyndte, at tale. Han snakkede om deres forventninger til mig. Præcis det samme, som han sagde til mig, da han placerede mig i træner sædet; Oprykning. Efter lidt mumleri fra hans side, var det nu min tur, til at fortælle om den kommende sæson:

- I den kommende sæson, er der selvfølgelig et overordnet mål. Dette er, som Mr. Bates lige sagde, oprykning. Ud over dette gælder det for os, om at få noget stabilitet og erfaring ind i holdet, så vi er klar til næste års Premier League. Rykker vi ikke op, så har vi bare ikke været gode nok, og så må jeg tage konsekvensen af det. Spillerne, ledelsen og specielt jeg, regner ekstremt meget med denne oprykning. Vores hold er simpelthen gode nok til Premier League, og det er derfor sørgeligt, at vi ligger hernede og tåger rundt. Vi skal op og lege med de sjove. Vi har erfarne spillere, vi har store talenter, og vi har en fantastisk ledelse. Vi skal op, og sådan er det. Desuden har jeg en fremtidsplan, der siger Champions League bold inden for 5 år, og en mesterskabsdrøm, der skal opfyldes inden 6 sæsoner.

Men for at komme hen til det, som det drejer sig om, så skal jeg jo præsentere årets trup. Den er som følger:

Målmænd
Ian Bennet
Neil Sullivan

Forsvar
Leandro Gioda
Gary Kelly
Rui Marques
Stephen Crainey
Matthew Kilgallon
Paul Butler
Sean Gregan

Midtbane
Frazer Richardson
Danny Pugh
Dan Harding
Shaun Derry
Johnathan Douglas
Liam Miller
Steve Stone

Angreb
Robbie Blake
Joel Griffiths
Ian Moore
Richard Cresswell
David Healy
Rob Hulse


Af disse spillere skal man især holde øje med Leandro Gioda, som jeg virkelig ser som et stort talent. Vores to førsteholds målmænd er begge over de 32, og jeg skal derfor også ud og lede en ung arvtager, som selvfølgelig skal overtage pladsen, når de smider handskerne i sofaen, og kroppen følger med.

Generelt set, så synes jeg, at dette hold, er klart stærkere end de andre i denne liga, og vi bør og skal rykke op. Tak for i dag.

Herefter gik jeg hjem, og tændte for tv’et. De viste ikke noget af betydning, så jeg besluttede i stedet, at drage i seng, så jeg var frisk, til at piske rundt med spillerne den næste dag.

[United-styrer]

Det er jo morsomt det her. Pligtkøbet af Leandro Gioda var fint. Du burde bare også hente alle de andre billige stjerner ;-) Med de arrogante udtalelser er du nødt til at rykke op

[Hawkins]

Glæder mig, at du kan lide den

Han fedter jo bare 

[JosepGuardiola]

Han fedter jo bare 

Hvilket jeg er skuffet over, at du ikke gør. 

[Hawkins]

Hvilket jeg er skuffet over, at du ikke gør. 

Eftersom jeg er højere oppe i hierakiet, burde du jo faktisk fedte for mig 

[JosepGuardiola]

Eftersom jeg er højere oppe i hierakiet, burde du jo faktisk fedte for mig 

http://www.fmfreaks.dk/index.php?action=halloffame <- Du er ihf ikke i top 20!

[JosepGuardiola]

Det er jo morsomt det her. Pligtkøbet af Leandro Gioda var fint. Du burde bare også hente alle de andre billige stjerner ;-) Med de arrogante udtalelser er du nødt til at rykke op

Tak for kommentaren btw

[JosepGuardiola]

Så er der oprettet en afstemning, til de der ikke følger min blog 

[JosepGuardiola]

August, 2005

Spændingen var på det højeste. Det mindede om en episode, hvor Jack Bauer stod i de sidste sekunder, af hans 24 timer, og skulle til at demontere en bombe. Spændingen sad udenpå tøjet. Svedet dryppede ned af hans kind, og ramte svedet bomben, ville hele lortet forsvinde i eksplosioner og røg. Bomben tikkede nedad. 5 …. 4 …. 3 …. 2 …. 1 …. I allersidste sekund fik Jack demonteret bomben, og kunne ånde lettet op.

Sådan er  tv’ets verden, men sådan er det virkelige liv ikke. I virkeligheden er det højest sandsynligt, at du kommer 1 sekund for sent, og så er det altså slut. Men ikke i filmens verden, og det er det, der fascinerer en ved tv’et. Det er anderledes end vores liv. Mange ser tv for at flygte fra hverdagens stres, mens andre ser det for at blive underholdt. Underholdt fordi ens eget liv, ikke underholder en. Mange ser også programmer, der handler om andre folks liv. I bund og grund lyder dette ikke af noget. Man har vel et privatliv? Men mennesket er et nysgerrigt væsen, og derfor er netop sådanne programmer sjove for mange.

På samme måde udstilles mit liv. Et ganske uinteressant liv, som diverse medier på en eller anden måde har fået gjort interessant. I virkeligheden er mit liv ikke mere interessant end den normale hverdags fars liv er, men medierne kan noget. De kan virkelig finde ud af det, med at oppuste alt og alle til noget interessant. De forstår at gøre noget kedeligt sjovt. De forstår at udstille mennesker. Dette er jeg røvtræt af. Mit liv er.. ja, det er mit. Og dette mener jeg, at de skal respektere. Desværre er mine meninger ikke lov – endnu. 

Det sportslige har været en fiasko hidtil. Så er det sagt. Vi startede sæsonen hjemme i mod Hull City. Dette var en kamp, som vi skulle vinde, og vi skuffede da heller ikke. Robbie Blake havde ikke glemt sin målnæse fra træningskampene, og nettede hurtigt til 1-0. Havde han glemt sin næse, ville det også være noget af et syn.

Efter 25 minutters spil tog David Healy over. Han nettede – let og elegant – til 2-0. Hull svarede igen, da Al Bangura scorede til 2-1, blot 3 minutter efter, at David Healy scorede for Leeds.

I resten af tiden skulle kampen bare køres hjem, og dette skete også. David Healy scorede til 3-1, inden Shaun Derry lukkede og slukkede kampen, med et mål, der gjorde, at vi vandt 4-1.

I den næste kamp skulle Wolves nedlægges. At det ikke blev det på nogen måder, er en anden sag. Vi startede kampen som et sus. Vi leverede så at sige varen …. i de første 4 minutter. Lige så frisk og energisk som vi startede, lige så hurtigt faldt vi ud af kampen. Vi hev i nogle tråde, og så var vi tilbage igen, men Wolverhampton var stadig dominerende. Og bedst som Wolves dominerede, slog vi igen. En kontra der var guderne værdig, hurtigt kombinationsspil, og en perleafslutning var nøgleordene, da Ian Moore scorede til 1-0. Blot få minutter efter svarede Wolves igen, da Tomasz Frankowski scorede, lige så usikkert som man udtaler hans navn. 1-1 var resultatet ved halvegen, og jeg havde mistet flere hårlokker.

Efter halvegen var det os, der var dominerende. Efter 1 minuts spil, scorede lejesvenden Liam Miller til 2-1, og vi kunne sådan set køre den hjem herfra. Men at Arsenal og Man Utd ikke har det bedste venskab, behøves man ikke være ekspert for at vide. Således fik Arsenal lejesvenden Jérémie Aliadiére udlignet til slutresultatet 2-2.

Dagene efter skulle vi møde oprykningskandidate rne fra Preston North End. Dette ville blive en svær kamp. Vi var presset i bund i 80 ud af 90 minutter, og kort før pausen fik Preston også udbytte af dette. Dave Nugent scorede kampens eneste mål, og vi kunne dermed gå fra banen, uden point for første gang.

Det føltes som om, at vi fik alle de store på samme tid. For i næste runde var det selveste Southampton, der ventede. Jeg forventede at vi fik en uafgjort ud af denne kamp, da de muligvis var bedre end os. Allerede efter 4 minutter, får de banket det på plads. Grzegorz Rasiak var manden, der nettede fortræffeligt smukt. Vores svar var dog kun 7 minutter om at nå Southampton målet. David Healy fik begået et straffe i mod sig, og Robbie Blake var manden, der skulle tage sig af det. Han eksekverede sikkert til stillingen 1-1. Sølle 13 minutter efter fik Southampton yderligere et mål på kontoen. Det var denne gang Richard Chaplow der scorede.

Efter halvegen så det ud som om, at mine spillere var glemt i omklædningsrummet. Ja, jeg overdriver ikke engang, idet Ian Bennet havde låst sig inde på toilettet, og døren kunne ikke åbnes igen. Kampen var dermed afbrudt i 4 minutter, før vi kunne få ham ind på banen igen. En meget uheldig episode. Om han stadig sad fast på toilettet 3 minutter inde i anden halveg, skal jeg lade være usagt, men i hvert fald nettede Grzegorz Rasiak til 3-1.

10 minutter efter var Robbie Blake med fremme, da han scorede til slutresultatet 3-2.

I den ligegyldige cup, Liga Cuppen, var vi med fra 1. runde af. Her skulle vi møde Stockport, hvilket ikke blev en hindring.

Efter 8 minutter havde Robbie Blake scoret til 1-0, og efter 25 minutter forøgede Liam Miller denne føring. Blot 7 minutter senere scorede Shaun Derry til 3-0.

Efter kampen kunne jeg annoncere 2 køb og 1 salg. Danny Pugh røg til Crystal Palace for den nette sum af 11.000.000DKK. Dette gjorde, at jeg fik flere penge at købe for, så jeg besluttede at forstærke angrebet og forsvaret. Mit første køb blev Thomas Gaardsøe for 18.000.000DKK, mens mit andet køb blev Leon Best for 1.800.000DKK fra Southampton

Så var det tid til kampen imod Derby. Vi kom lynhurtigt bagud da Malcolm Christie scorede til 1-0 efter 3 minutter. Herefter fulgte et massivt pres fra vores side, og dette gav ikke bonus før det 28. minut hvor Liam Miller scorede til slutresultatet 1-1.

Månedens sidste kamp var i mod Burnley. Har var en sejr påkrævet, men det var meget tæt på at gå galt. Efter blot 16 minutter scorede Leon Best. Denne stilling holdt i meget lang tid. Lige indtil det 83. minut, hvor Burnley fandt ud af, at det var på tide at tage sig sammen. Kyle Lafferty scorede til 1-1, og jeg var på den. Lige indtil Robbie Blakescorede kampens sidste mål i det 93. minut, og vi fik hevet sejren hjem.

Disse noget skuffende resultater bringer os op på en 12. plads.

[United-styrer]

Hold da fest, du er næsten lige så ringe som mig

Din hetz mod United med salget af Danny Pugh, og at Liga Cuppen skulle være ligegyldig er streng

Men stadig en fed blog

[Dusty78DK]

Så er der oprettet en afstemning, til de der ikke følger min blog 

Hvordan kan det lade sig gøre? Dem der ikke læser din blog går jo ikke ind på din blog og ser afstemningen?     


Nå, men skidt med det. Men jeg læser i hvert fald!

Godt arbejde du har gang i. Glæder mig til at se mere! 

[JosepGuardiola]

August måned er netop slut. Det har været en meget, meget elendig måned, hvis man vælger at kigge bort fra det økonomiske. Det sportslige var en fiasko, hvis man altså har vores ambitioner i baghovedet.

Jeg var nødsaget til at give spillerne hvad de fortjente – hård træning. Den første dag i september resulterede altså i, at de startede en tidlig morgen, med at løbe, styrketræne og hvad der ellers hører til af de hårde træningsmetoder. Spillerne var selvfølgelig ikke glade for dette, men sådan er det, når de ikke spiller bedre fodbold. Den eneste, der har spillet godt, er nyindkøbet Best.

At spillerne havde fået hårdere træning, havde pressen åbenbart fundet ud af. De havde i hvert fald skrevet en 2 siders artikel om mig, og om hvor hård jeg efter sigende skulle være. Der står også noget om, at en anonym spiller, har fortalt om forholdene i Leeds. Dette er jeg på ingen måder tilfreds med. Jeg regner med, at man kan stole på hinanden i klubben, hvilket man åbenbart ikke kan.

Dette kom spillerne også til at høre for, da vi mødtes dagen efter til træning. Der var rent faktisk presse overalt, da jeg masede mig ind i omklædningsrummet. Inden jeg åbnede døren, lykkedes det mig at svare på et spørgsmål, der var meget simpelt:

- Er de en hård hund?.

Da jeg hørte dette, tænkte jeg, at han skulle sættes på plads. Jeg ville give den gas over for ham, som en anden person ville have sagt:

- For det første er jeg bestemt ikke en hund. Og for det andet, så rager dette sådan set ikke Dem. Jeg er her for at træne et fodboldhold, og jeg gør det på min måde. Kan vi ikke vinde, er det fordi vi ikke er gode nok, og så skal spillerne trænes for at blive bedre. Så simpelt er det. Der er på ingen måde krise internt, og derfor kan I godt pakke jeres sladder sammen. Den såkaldte krise eksisterer ikke her.

Herefter klappede jeg døren i hovedet på de mange journalister, og dette var der åbenbart nogle, der kunne skrive endnu en artikel om. Da jeg kom tilbage fra træningsbanen, og hen til den lokale kiosk, så jeg i hvert fald endnu en avis-artikel om mig; Leeds manager raser igen. Jeg gad ikke engang, at læse artiklen, så jeg gik bare forbi kiosken, som jeg ellers normalt er inde i.

Måneden har været en sportslig fiasko, og dette skal der helt sikkert rettes op på, inden næste måned, ellers kan spillerne forvente endnu hårdere træning.