Rossoneri, in the future

 

[BenMusalho]

Fin start, enormt sjovt at høre om år 2022. Bliver spændende om du kan fuldføre dine mål. Og gaal Francisco er syg!

[Hamza_BIF]

Flot "start". læser med.

[Suicide]

Fin start, enormt sjovt at høre om år 2022. Bliver spændende om du kan fuldføre dine mål. Og gaal Francisco er syg!

Jep han er pænt vild, og han er også eftertragtet. Men han er min, min og kun MIN

Flot "start". læser med.

Det er jeg glad for at høre, tak.

[Suicide]

Første del af januar, træningskampe og transfers.

Allerede i slutningen af december så det mere og mere ud til at det ville blive svært at komme igennem transfervinduet uden at blive svækket. Mange spillere var ikke tilfredse med situationen i klubben, primært på grund af vores placering i tabellen, mens de samtidigt stod højt på ønskesedlerne ved andre store klubber i Europa.

Pro Vasto 0 – 5 AC Milan
Varese 1 – 5 AC Milan  
Lecco 1 – 2 AC Milan

Januar blev ikke udelukkende brugt på kontoret, med at få transferkabalen til at gå op, men også med at få den defensive version af taktikken kørt ind. For at spillerne skulle få taktikken godt ind på rygraden programsatte vi 3 trænings kampe mod vores samarbejdsklubber, som derved også ville få økonomisk gevinst ved de tilskuer de kunne trække på stadion.

De to første kampe blev til målfester, hvor tilskuerne fik, hvad de kom efter, mål. Sammenlagt 10 scoringer af os, på to kampe må siges at være ganske acceptabelt, selvom modstanderne ikke ligefrem har Seria A niveau, er det stadig godt for selvtilliden med et par store sejre. Lecco kampen blev ikke helt så domineret af os, hvor vi rent faktisk skuffede lidt. Men alt taget i betragtning er jeg tilfreds med de tre træningskampe i januar.
Det vigtigste var trods alt at spillerne blev mere fortrolige med taktikken, en taktik der allerede skulle afprøves i første turneringskamp i det nye år. Modstanderen hedder Piacenza.

Som jeg tidligere gav udtryk for, så havde vi en gammel trup, og en trup uden kanter. Jeg har i transfer vinduet forsøgt at slå flere fluer med få smæk. Jeg har sikret os to brasilianere, der desværre ikke ankommer til klubben med det samme.
Ud over de to store brasilianske talenter hentede jeg også et par af Italiens største talenter.

→
Gilberto Viganò, blev hentet i Fiorentina for den svimlende sum af 0 £. Kvit og frit skrev jeg kontrakt med den 22 årige venstrekant. Han var første led i at få spillere ind på holdet så det fra næste sæson skulle være muligt at spille med kanter. I denne sæson vil han mest være backup for de andre venstre backs, men vil samtidig få chancen for at vise sit værd. En signing fansene ikke fandt videre ambitiøs.
Timotheos Antzas kom ind sæsonen til Genoa fra Olympiakos, men i 10 ligakampe scorede han 7 mål og lagde op til 1. 24 år gammel er Antzas og har spillet 23 landskampe for Grækenland, med 11 mål til følge. Han er stærk i hovedspillet, til trods for at han ikke kommer langt op, mens han er drabelig skarp i sine afslutninger. En spiller jeg håber der vil vokse med opgaven, mens de ”gamle” trapper ned på indsatsen.
Emiliano Leone er navnet på Italiens kommende kant stjerne. Leone der blot har rundet de 17 somre, er opvokset på og omkring San Siro, bare ved den forkerte klub. Efter at have snakket med mine scouts, var jeg ikke i tvivl, han måtte over på vores side. 5.000.000 £ smed jeg på bordet, det var for godt til at Inter kunne afslå. Vi har nu 2 kantspillere, 2 unge endda, og er godt på vej til at få opbygget et hold, hvor det er muligt at bruge en taktik med kantspillere.
Igor Bartolozzi AC Milans igennem tiderne dyreste indkøb. Gennem hele januar lagde jeg i forhandlinger med min første klub, Watford, omkring Igor Bartolozzi, blot 23 år og med 12 landskampe og 15 landsholds mål på samvittigheden. Bartolozzi kom i 2019 til Watford for 15.500.000 £ fra Catania og i hans for Watford 97 kampe scorede han 51 mål og lagde op til 10. Igor Bartolozzi er uden tvivl en kvalitetsspiller, hvis skifte jeg først fik gennemført i sidste time af transfervinduet, men alligevel syntes jeg måske at pengene vi måtte slippe var for mange, 42.000.000 £ og 10 % af næste salg endte aftalen på.

→
Marco Aurélio er Brasiliens måske største angrebs talent. Aurélio er kun 14 år, men alligevel har jeg taget chancen og skrevet kontrakt med ham, for sølle 20.000 £. Da klubber i Europa ikke kan hente brasilianere under 18 år, vil han først ankomme 2. august 2025, hvor Marco fylder 18 år. Jeg har stor tiltro til at Cruzeiro vil tage sig godt af ”drengen” indtil han tilladt kan komme til os.
Edinaldo Vieira er endnu et brasiliansk talent, mens Aurélio er til angrebet, er Vieira til den defensive midtbane. Edinaldo har kun 1½ år til han er gammel nok til at komme til Italien. Igen har jeg taget chancen, stolet på mine scouts, og betalt 250.000 £ for talentet. Jeg håber São Paulo vil leve op til forventningerne og give Vieira en god ”opdragelse” så han hurtigt, efter hans 18 års fødselsdag, kan komme ind omkring rotationen.

For at få råd til alle de indkøb var salg desværre uundgåelige, 2 spillere røg væk fra klubben.

←
Christian Barone var den første til permanent at forlade truppen under min ledelse. Barone var ikke dårlig, han var et godt talent, men der var bare ikke plads på holdet til ham, og så tvivlede jeg lidt på om han havde det sidste, til at gå fra at være en god til en verdensklassespille r. Fiorentina betalte 625.000 £ og så var jeg tilfreds.
Hugo Martínez hed januars andet salg, desværre. Arsenal kom flere gange med forespørgelser, og til sidst blev vi enige om en pris på 40.000.000 £. Selvom jeg kæmpede en hård kamp for at få en erstatning for Hugo lykkedes det desværre ikke. Vi mister vores bedste målmand, det er meget trist, men vi har Kirschbaum som sagtens kan stå sæsonen ud.
Hugo Martínez ville gerne tilbage til England, og var stærkt utilfreds med klubbens liga position, så der var ikke meget at gøre.

[kasperbp12]

rigtig god update! Vildt god skrift og god opsætning. Sindssyg gode køb, især ham Aurélio fra Cruzeiro, der helt klart skal blive et kæmpe talent! Ærgeligt du solgte Hugo Martínez for han var vildt god. Men sådan er det. KIU

[Suicide]

Bye bye Coppa Italia.

Efter stor sejren over Fiorentina i min debut, var vi klare favoritter til at gå sammenlagt videre. Det kom vi også uden videre problemer i Florence slog vi dem ligeledes med 3 mål, denne gang uden at de fik scoret. Álvaro Alonso Bonilla scorede det første mål efter et hjørnespark, mens de 2 sidste blev sat ind af Antonio Perretta.

I lodtrækning til næste runde fik vi en svær modstander, en meget svær modstander, der gjorde at begge vores 2 følgende kampe i Coppa Italia skulle spilles på San Siros græs. Godt nok havde vi kort efter min ankomst afklappet dem med 4-1, men det var ingen grund til at undervurdere dem, hvilket vi heller ikke gjorde. Vi var udemærket klar over deres styrke, nu var det bare op til os at matche den.

AC Milan 0 – 3 Fiorentina
AC Milan 2 – 3 Inter Milan  
Inter Milan 0 – 1 AC Milan

Første kamp var vi på papiret på hjemmebane, vi lagde rigtig godt ud, eller rettere sagt, Antonio Perretta og Aarón lagde godt ud for os. I det tredje og sjette minut scorede de engang, hver og bragte os i front med 2 mål. Den altid farlige Massimo Berni reducerede i det 13 minut, men stillingen 2-1 holdt til pausen.
I pausen var stemningen rigtig god i omklædningsrummet, vi var foran, vi havde dem i vores hule hånd, vi var uovervindelige, ja der var ikke det vi ikke var. I starten af anden halvleg begyndte vi mere og mere at tro at Inter var tilfredse med at tabe 2-1 på "udebane", det var de ikke. Bojan udlignede efter godt en times spil, men vi kunne ikke rigtig trække os selv igang igen. I overtiden kom mavepumperen så, Berni med hans andet mål, kampens resultat lød på 2-3. Det var ikke godt nok, slet ikke godt nok, vi havde været foran med 2-0, men taber 2-3.

Retur kampen, som sjovt nok også blev spillet på San Siro, var en kamp, hvor vi viste, hvem der ville mest, os. Desværre var det ikke nok at ville mest, man skulle også have heldet og skarpheden i afslutningerne. Da kampen var færdig viste statestikerne at vi havde haft bolden lige meget, men Inter var kommet frem til tre afslutninger, vi over 8 gange så mange. Inter havde sølle ét skud indenfor mål rammen og 2 ved siden af, vi havde 9 inden for rammen, og hele 16 ved siden af. Kun engang blev bolden hentet ud fra netmaskerne, det var efter Alexander Patos havde sendt bolden i nettet efter ca. en times spil.
Det er utroligt frustrende at vi ryger ud efter sådan en kamp, hvor vi sidder på alt, og virkelig fortjente at gå videre, men sådan skulle det ikke være.

[Suicide]

Come with us, we'll take a walk in the park.

Da vi sad i flyet på vej til Holland for at møde Roda JC i UEFA Cuppens første knockout runde, forventede vi at det ville blive som en omgang let træning. En ting har jeg dog lært i min efter hånden 14 årige manager karriere, intet og jeg gentager intet er som man forventer. Jeg tillader mig lige at citere Murphys lov "Everything that can go wrong, will go wrong". Helt så skidt gik det dog ikke, men vi fik kamp, og mere kamp end vi i vores vildeste fantasi havde drømt om.
Vi kom planmæssigt fra start, dyrt indkøbte Igor Bartolozzi bringer os allerede efter små 3 minutter på 0-1. Mario Balotelli øger efter 32 minutter til 0-2 og alt ser ud til at være fredeligt og fornøjeligt. De medrejste fans er glade, de hygger sig, har fået et par fadbamser og klager bestemt ikke over kampens udvikling. Kun 2 minutter efter Super Marios mål får vi lige et "wake-up call", Iulian Vasilache bringer Roda JC ind i kampen igen, med hans mål til 1-2. Mario Balotelli får igen bragt os op at føre med to, da han i det 38 minut scorer til 1-3. Herefter begynder Roda JC stille og roligt at bide sig ind i kampen, med flere og flere chancer, mens de også får udnyttet deres kanter, så de kommer til at være i boldbesiddelse det meste af tiden. De spiller bolden rundt om os som var vi træningskejler, i anden halvleg bliver det bestemt ikke bedre, og før vi ved af det, står der 3-3.
8 minutter før tid fløjter domeren i sin lille sorte fløjte, mens en finger stritter i retningen af den lille hvide plet i midten af Rodas felt, straffe! Ikke det mest tydelige straffe spark, det vil jeg godt indrømme, faktisk var det tyndere end ølene på et diskotek der kører med fri fadøl (Her skal det lige siges at så er ølene ofte så tynde at man tvivler på om det er vand eller øl man drikker). Novello sætter dog bolden sikkert ind, og vi formår at holde Roda JC væk fra de helt store chancer resten af kampen.

Til retur kampen på San Siro var vi lidt mere fokuseret, vi ville ikke ud i så meget spænding, igen. Til trods for opstillingen, Kirschbaum - Kopecky, Novetny, Doyle, Alonso Bonilla - Mutch - Niero, Kroos, Perretta - Aarón, Bartolozzi, havde vi til tider, faktisk gennem stort set hele kampen, igen svært ved at kontrolere Rodas kanter.
Roda kom bedste fra start, hvor Stefan Wegmann efter 25 minutter satte bolden i mål, hvilket der bragte den samlede stilling op på 4-4, vi havde dog stadig fordelen af flest udebane mål. Gennem kampen fik Roda flere og flere forsøg omkring målet, men formåede kun at få det ene skud, de havde scoret på, inden for rammen. Bolden sad de på i det meste af kampen, hvor vi igen til tider lignede træningsredskaber. 5 minutter før tid fik den skarpe Igor Bartolozzi dog udlignet, hvilket sikrede os en plads i UEFA Cuppens ottendedelsfinale.

Næste rundes modstander hedder Dortmund, deres farligste mand er den engelske angriber Nigel Miller.

[kasperbp12]

god update, men helt vildt der kunne komme så meget spændning i de kampe. men en rigtig god update, det skriflige er helt i top og din opsætning er rigtig fin. KIU!

[Suicide]

god update, men helt vildt der kunne komme så meget spændning i de kampe. men en rigtig god update, det skriflige er helt i top og din opsætning er rigtig fin. KIU!

Tak, ja det overraskede også mig, hvor godt de kæmpede.
Men deres kvalitet, var deres kanter, og ja, efter som jeg ingen kanter havde, var det rimelig nemt for dem at spille rundt med os.

Tak for rosen