home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  0 Brugere, 757 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Vi er røde, vi er hvide
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: Vi er røde, vi er hvide  (Læst 55526 gange)
dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Vi er røde, vi er hvide
« : 12 Sep 2008, 22:33 »



DBU annoncerer fyring                     
Fredag d. 1. august 2008

Så skete det, som mange fodboldinteressered e i Danmark har håbet på, forlangt gjort og ønsket inderligt, men aldrig troet på

I en udsendt pressemeddelelse har DBU netop annonceret fyringen af landstræner Morten Olsen.
Pressemeddelelsen kommer kun tre dage efter det overståede EM, hvor Danmark som bekendt ikke var med, da man kun blev nr. 4 efter Spanien, Sverige og upåagtet Nordirland.
Pakket ind i de sædvanlige venlige ord i en pressemeddelelse, står der reelt mellem linjerne, at man ikke tror på Morten Olsen som manden, der skal lede Danmark til de næste store slutrunder; VM 2010 og EM 2012.

DBU understreger kortfattet, at man har været fuldstændig tilfredse med trænerens engagement i arbejdet, men at man som et led i processen med at komme tilbage til toppen af landsholdsfodbold alligevel har valgt at afbryde samarbejdet med Morten Olsen før tid.

- Vi er nødt til at få tilført noget nyt blod som led i vores nye start, der ikke bare skal føre os til VM 2010, men som også skal være med til at skabe et fundament, der skal kunne fastholde Danmark på den store scene i mange år fremover, skriver DBU.

- Morten Olsen har gjort et godt stykke arbejde for DBU og landsholdet, men resultaterne har ikke været med Morten de senere år, hvilket er grunden til, at vi er på udkig efter en ny landstræner, som vil blive præsenteret, når kontrakten er underskrevet, slutter DBU pressemeddelelsen med.

Danske Spil har allerede nu åbnet for spil på den nye landstræner med Michael Laudrup som favorit til odds 3.50. Andre bookmakers spekulerer dog også i muligheder som Allan Simonsen, John ”Faxe” Jensen, Erik Rasmussen og selv nuværende FCK-træner Ståle Solbakken til odds 80.00.

Morten Olsen har nægtet at kommentere fyringen.
« Seneste Redigering: 06 Okt 2008, 15:48 af dowie » Logged

Fredi
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #1: 12 Sep 2008, 23:27 »

Udmærket start. Ser frem til mere.
Logged

dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #2: 12 Sep 2008, 23:58 »

Pressemeddelelse            
Søndag d. 13. juli 2008

Indbydelse til pressekonference

DBU indbyder til pressekonference i morgen mandag den 14. juli.
På pressekonferencen vil DBU afsløre deres nye landstræner.

Pressen har mulighed for at møde den nye landstræner og får lov til at stille spørgsmål til både DBU og den nye landstræner efter præsentationen.

Pressemødet afholdes klokken 14.00-15.00 i presserummet i Parken, Øster Allé 50, København.

I pressekonferencen deltager formand Allan Hansen, generalsekretær Jim Stjerne Hansen og kommunikationschef Lars Berendt.
Logged

dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #3: 13 Sep 2008, 17:24 »



Pressekonference hos DBU


- Jah, rejser DBU formand Allan Hansen sig for at sige og rømmer sig lidt for at få de fremmødte journalister og gæster til at dæmpe sig lidt.
- Velkommen alle hertil vores pressekonference. Vi er jo nået dertil, hvor vi skal løfte sløret for hvem, der er Danmarks nye landstræner, fortæller Allan Hansen, og hans to kollegaer Jim Stjerne Hansen og Lars Berendt sig rejser sig ligeledes op fra deres stole ved det aflange bord. Mellem Allan Hansen og Jim Stjerne Hansen er der en ledig stol…

- Vi vil med glæde præsentere Danmarks nye landstræner: Peter Schmeichel, råber Allan Hansen, og i samme nu træder en storsmilende Peter Schmeichel ud fra Arlas og Dong Energy’s sponsorskærm bagved det aflange bord.
Peter Schmeichel går hen til Lars Berendt og giver ham hånden, hvorefter Jim Stjerne Hansen ligeledes får et håndtryk. Derefter giver han hånden til Allan Hansen og begge vender sig ud til journalisterne, mens kameraernes mange blitz bader deres ansigter i lys.
Peter Schmeichel
Født 18. november 1963
129 landskampe - 1 mål
Årets spiller 93 og 99
Position: Målmand

Da alle har sat sig ned igen, begynder en strålende Lars Berendt præsentationen:
- Ja, en præsentation af Peter Schmeichel er jo næsten overflødig. Der er ingen tvivl om, at landsholdet var på sit højeste og leverede de bedste resultater nogensinde, da Peter vogtede målet fra 1987-2001. Og hvis vi skal nå samme højde igen, er der vist ingen bedre end en, der har prøvet det før.

Peter Schmeichel tager fat i sin mikrofon og rykker den lidt tættere på:
- Jeg er utroligt glad for at blive udnævnt til Danmarks landstræner. Alle fodbold-drenge drømmer om at spille for landsholdet, men at træne det og være ansvarlig for det hele… det er ubeskriveligt, siger Schmeichel med en lille klump i halsen.

I samme øjeblik ryger en skov af hænder op i vejret fra de mange journalister: Peter Schmeichel vil du, Peter Schmeichel har du, Peter Schmeichel…

- Jaja, en ad gange, afbryder Jim Stjerne Hansen: - Ja, Jacob Staehelin fra B.T., tak.

Jacob Staehelin: - Tak. Til Peter: Hvordan vil du sætte dit aftryk på landsholdet? Og til DBU: Har I ingen bekymringer om, at Peter måske er for uerfaren?

Peter Schmeichel: - Lad mig lige sige først, at jeg er noget ældre end dig, så helt uerfaren er jeg altså ikke, fortæller Peter og latteren bryder ud blandt folk. – Ej, spøg til side. For at svare på dit spørgsmål, så er det min opfattelse, at der er begået nogle fejltagelser i de taktiske dispositioner på landsholdet de senere år. Det har i min tid som Tv-vært hos Viasat irriteret mig, at jeg ikke kunne gøre noget ved det, men det kan jeg nu.

- Jeg har ikke behov for at spille flot og underholdende fodbold – i hvert fald ikke her i begyndelsen. I stedet har jeg behov for resultater, og det tror jeg også, at DBU har – og de danske fodboldfans, fortæller Peter og tilføjer:
- Jeg vil se på de spillere, jeg har til rådighed til hver kamp og så stille opstillingen efter det. Sammensætning skal være en blanding af rutine og talent. Det sikrer, at vi ikke skal gennemgå generationsskifter i tide og utide – med svingende resultater som konsekvens.

- Dog vil jeg allerede nu proklamere, at ingen – og jeg mener INGEN – er sikre på en plads i starts-11’eren på baggrund af tidligere præstationer eller omdømme. Jeg vil have, at spillerne skal kæmpe for deres plads – vise fightervilje, mod, bestemthed og lidenskab. Når alle pladser er åbne, er konkurrencen hårdere, og spillerne må vise deres bedste for at være med, understreger Peter med et fast udtryk i ansigtet.

Lars Berendt overtager: - Vi i DBU er enig med Peter i den politik, og det er blandt andet derfor, vi tog kontakt til ham. Vi mener ikke, Peter er for uerfaren – tværtimod. Peter har spillet på allerhøjeste niveau i mange år, og vi er sikre på, at Peter kan tage de lederegenskaber, han beviste på banen, med over i trænerrollen. Ja, og så er det Flemming Fjeldgaard fra EB.

Flemming Fjeldgaard: - Tak for det. Peter, hvordan ser du på det meget omtale og diskuteret spørgsmål om spilletid/bænkplads i klubberne til spillerne i forhold til landsholdet? Og hvem bliver din assistenttræner?

Peter Schmeichel: - Jeg er glad for, du spørger. Og jeg kan allerede nu sige til spillerne, at hvis du ikke spiller i din klub, så spiller du heller ikke for mit hold. Der kan selvfølgelig være særtilfælde, og vi vil kigge på hver enkelt spiller. Men jeg anser regulærspilletid som meget vigtig for, at spillerne hver især er i konstant udvikling og topform, når de kommer til landsholdet.
Med hensyn til dit andet spørgsmål, så beholder jeg Peter Bonde som assistenttræner, ligesom Keld Bordinggaaard fortsætter som U21-træner.


Lars Berendt: - Værsgo, Christian Thye-Petersen fra JP.

Christian Thye-Petersen: - Hvad er din målsætning, Peter, og hvad er DBU’s?

Peter Schmeichel: - Jeg tror, jeg taler for begge parter, når jeg siger, at vi selvfølgelig skal til VM i Sydafrika. Så tager vi den derfra, svarer Peter hurtigt, mens de tre DBU-folk ser nikkende til.

- Så ser vi vel Kasper Schmeichel på holdet snart?, lyder det nede fra flokken af journalister.

Peter Schmeichel: - Lige nu er der andre målmænd, som jeg ser bedre end Kasper, men inden for en årrække tror jeg selvfølgelig på, at han bliver god nok til at komme med, griner Peter Schmeichel.

De fire hovedpersoner rejser sig op.
- Ja tak for i dag. Det var så alt, vi havde på programmet. Nu glæder vi os bare til at komme i gang med samarbejdet, slutter Allan Hansen mødet.

« Seneste Redigering: 13 Sep 2008, 20:15 af dowie » Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #4: 13 Sep 2008, 18:13 »

Denne her blog er noget særligt.

Du formår at holde den på et formelt, nyhedsagtigt niveau - suverænt!
Du halter grafisk, men det har ingen betydning.

Fortsæt i samme stil. Jeg glæder mig til bloggens videre færd.
Logged

dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #5: 13 Sep 2008, 20:02 »



Danmark i overkommelig gruppe

Med de seneste års resultater in mente kunne Danmark ikke forvente sig en nem gruppe i dagens lodtrækning til VM-kvalifikationen. Dog endte Danmark alligevel lidt heldigt i en overkommelig gruppe
1. Spanien
2. Danmark
3. Nordirland
4. Georgien
5.Makedonien
6. Luxembourg

Det var på forhånd klarlagt, at Danmark skulle møde en supermodstander, og det blev desværre EM-vinderne fra Spanien. Fra dette lag havde Tjekkiet, Holland eller Kroatien været en nemmere modstander.

Danmark var selv i lag to, men fra lag tre trak man - igen – Nordirland. Dog må Nordirland siges at være noget af en ønskemodstander, da man her undgik lande som Ukraine, Belgien, Irland, Skotland, Serbien og Rumænien.
Fra de resterende lag trak Danmark ligeledes nemme modstandere, da Georgien, Makedonien og Luxembourg kom i samme gruppe. 

Peter Schmeichel kom med denne reaktion på lodtrækningen:
- Det, der falder mig i øjnene, er, at vi skal møde EM-vinderne, men ellers har vi gode chancer for avancement. Nordirland drillede os til EM-kvalen, men det er et nyt landshold, og jeg forventer fuldt pointtal i kampene mod Nordirland. 

Danmarks VM-kval-program ser således ud:
2008:
10. september: H Luxembourg.
11. oktober: U Makedonien.
15. oktober: H Georgien.
2009:
21. marts: U Nordirland.
30. maj: H Spanien.
3. juni: U Luxembourg.
5. september: H Makedonien.
9. september: U Georgien.
10. oktober: H Nordirland.
14. oktober: U Spanien.

- Vi starter dejligt nemt, og den svære udekamp mod Spanien ligger først i sidste kamp. På det tidspunkt skulle 2. pladsen gerne være sikret, og forhåbentlig kan vi spille om 1. pladsen i den kamp med alt at vinde, fortæller Peter Schmeichel.

Danmark skal desuden spille følgende venskabskampe:
2008:
20. august: I Parken mod Spanien.
15. november: I Washington mod Mexico.
19. november: På Brøndby Stadion mod Malta.
2009:
4. februar: I Parken mod San Marino.
19. august: I Parken mod Tyskland.
« Seneste Redigering: 14 Sep 2008, 02:48 af dowie » Logged

dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #6: 13 Sep 2008, 20:05 »

Denne her blog er noget særligt.

Du formår at holde den på et formelt, nyhedsagtigt niveau - suverænt!
Du halter grafisk, men det har ingen betydning.

Fortsæt i samme stil. Jeg glæder mig til bloggens videre færd.

Takker for kommentar.

Ved godt det grafiske ikke er så flot, men jeg er ikke så god til at lave det og har lidt problemer med billederne. Jeg synes dog selv, det bliver lidt for kedeligt at læse så meget, hvis det ikke er noget illustration.
Øvelse gør mester..forhåbentli gt..
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #7: 13 Sep 2008, 20:09 »

Kan da prøve at fikse et banner sammen til dig, hvis du vil have det?
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #8: 13 Sep 2008, 20:12 »

Dejligt valg! Alt for få blogs der er med DK! Smiley

Til din orientering så nåede Schmeichel altså 129 kampe og ikke 120! Smiley Flot start også! Thumbs Up
Logged

dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #9: 13 Sep 2008, 20:13 »

Kan da prøve at fikse et banner sammen til dig, hvis du vil have det?

Selvfølgelig. Det må du godt.
Logged

dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #10: 13 Sep 2008, 20:14 »

Dejligt valg! Alt for få blogs der er med DK! Smiley

Til din orientering så nåede Schmeichel altså 129 kampe og ikke 120! Smiley Flot start også! Thumbs Up

Tak.

Lol..Det ved jeg egentligt godt, så det var en smutter. Jeg må have ramt 0 i stedet for 9 i farten.

Er rettet.
Logged

Snons
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #11: 13 Sep 2008, 20:16 »

Rigtig fin blog. Det skal nok blive spændende. Godt at se, at MO endelig blev fyret - nu er "du, Peter Schmeichel," ansvarlig for at få Danmark med til de næste slutrunder.

Jeg skal nok se om jeg kan følge med! Kom så Danmark!
Logged

Real Madrid <3

Hallas
Gæst
 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #12: 13 Sep 2008, 21:16 »

Mit Adobe CS2 er fucked, så kan ikke lave et banner.
Logged

dowie
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #13: 13 Sep 2008, 22:03 »

Mit Adobe CS2 er fucked, så kan ikke lave et banner.

Okay, ærgerligt. Men tak fordi du tilbød.
Logged

Snons
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Vi er røde, vi er hvide
« Svar #14: 13 Sep 2008, 23:09 »

Jeg havde alligevel ikke noget at lave, så her er hvad jeg hurtigt biksede sammen:


Kan ikke helt finde ud af billedkoderne her på sitet, så det er vist lidt større end det vi ser umiddelbart.
Men det er meget basic, det jeg kan i photoshop, så det bliver meget med opacity, blur, shadow og sådan noget. Hvis du ikke synes det er helt i orden eller fuldkommen, så kom evt. med forslag til forbedring. Ellers kan dette bruges som inspiration til andre, der vil følge op.
Logged

Real Madrid <3

Sider: [1] 2 3 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010