home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 329 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  AaB - Jagten på mesterskabet
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: AaB - Jagten på mesterskabet  (Læst 2398 gange)
lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
AaB - Jagten på mesterskabet
« : 03 Sep 2008, 15:25 »


Lørdag den 7. Juli blev Thomas Hagelskjaer præsenteret som ny AaB manager. Det kom som en stor overraskelse for de fleste AaB fans, som aldrig havde hørt om den ukendte manager. De fleste fans var rasende på Lynge Jakobsen, og undrede sig over at han kunne finde på at ansætte en så ukendt manager. Men Thomas Hagelskjaer tog det stille og roligt, og besvarede de mange journalisters spørgsmål. Han lovede flere indkøb, og talte om sine ambitioner med dette hold.
Thomas Hagelskjaer har fået en 2-årig kontrakt med en løn på 40 tusind om ugen. Det forventes at han skal gøre AaB til en seriøs mesterskabskandidat .

Første arbejdsdag
Jeg mødte op klokken 10 på Lynge Jakobsens kontor. Jeg var meget nervøs for at se hvordan spillerne tog imod mig. Jeg var jo ukendt. Jeg gik ind på Lynge Jakobsens kontor.  Vi skulle snakke om de sidste detaljer omkring transferbudgettet og målene. Jeg fik i starten 15 mio. til indkøb af nye spillere. Men jeg var ikke helt tilfreds, og Lynge indså, at der var behov for flere penge, da jeg fortalte om planerne. Jeg fik så 34 mio mere, så det samlede budget var på 49 mio.
Derefter præsenterede han mig for klubbens mål. De passede godt til mine egne mål. Målene så således ud:
- Kæmpe med i Guldkampen i denne sæson.
- Komme i Semifinalen i pokaltuneringen.
- Komme i 3. Runde i Euro Vase Cup.
Mødet var ovre, og jeg var ganske godt tilfreds da jeg bevægede mig ud på træningsbanen.
Spillerne stod i rundkreds på midten og hilste på mig. Jeg fik snakket med dem om målene og fortalte at holdet skulle ud og spille offensivt. Det var en let træning, og da klokken blev 13 og træningen var slut, var jeg lettet. Alt var gået perfekt, og jeg var sikker på, at holdet kunne klare sig godt!
Om aftenen sad jeg sammen med Allan Kuhn. Vi snakkede om spillernes styrker og svagheder. Han fortalte at han mente holdet mindst kunne komme i den øverste halvdel, selvom jeg mente vi kunne komme højere. Et af holdets styrker er bredden, hvilket jeg var meget tilfreds med. Han fortalte at forsvaret var det svageste punkt, så vi snakkede om mulige forstærkninger. En angriber var dog også noget vi manglede.
Han tog hjem klokken 23, og jeg lagde mig i seng, så jeg var klar til næste dag.

Ønskeliste
Da jeg gerne ville have nogle forstærkninger, har jeg lavet en ønskeliste, som jeg viste til Lynge Jakobsen. Han accepterede den, og jeg vil nu undersøge muligheden for at hente dem.
Mika Ääritalo (BO) - Skiftede til en anden klub
Tarik Elyounoussi (OMH, OMV, AC) - Skiftede til en anden klub
Matias Cahais (FC, FV) - Købt
Bogdan Stancu (AC) - Købt
Peter Larsson (FC) - Købt
Breno (FC) - For Dyr

Sommer-transfers
Som sagt skulle der handles ind i forsvaret. Det blev der gjort allerede den 3. dag jeg var i klubben. Valget faldt på en 23 årig svensker, som kan spille Højre back og centralt, og samme dag blev der købt ind til fremtiden. Det er en 14 årig angriber, med kæmpe potentiale. Derudover er der blevet købt en rumænsk angriber, en Argentinsk forsvarspiller som er ung, og jeg forventer mig meget af og en 17-årig Brasilianer som desværre først skifter til Juni 08. Da Zaza er ved at være gammel, synes jeg holdet havde brug for en ung keeper. Det blev en 18-årig brasiliansk keeper, som skal erstatte Zaza senere.

Transfers ind:
Peter Larsson fra Halmstad for 0 DKK
Morten Thomsen fra Hvidovre for 0 DKK
Bogdan Stancu fra Unirea Urziceni for 1.2 Mio DKK
Matias Cahais fra Boca for 2.3 Mio DKK
Joao Carlos fra Atletico Paranaense for 9.25 Mio DKK

Som sagt skulle der også nogen ud, og den første blev Suni Olsen. Han tog til Vejle, og udtrykte, at han var lettet over at kunne få spilletid igen. Anden spiller der røg var Caca. Han smuttede til Silkeborg, for at få spilletid. Tredje og sidste spiller er Chrys, som tager til Turun.

Transfers ud:
Suni Olsen til Vejle for 1.2 Mio DKK
Caca til Silkeborg for 1.2 Mio DKK
Chrys til Turun for 1.7 Mio DKK

Vinter-transfers

Efter den sløve halvsæson, skulle der handles ind. Målet var at skaffe en ny højreback, hvor holdet manglede kraftigt, og en venstremidt til bredden. Begge dele blev købt. Leyrielton fra Brasilien blev købt til højreback. Han er ung, og har en stor karriere foran sig! Og til venstre midt blev Abdou Traore købt. Han er ung og fra Elfenbenskysten. Han har stort potentiale, og forventer mig meget af denne knægt.

Transfers ind:
Abdou Traore fra Rosenborg for 8.75 Mio DKK
Leyrielton fra Goias for 25 Mio DKK

Desværre blev der også sagt farvel til en stor profil. Han ville til udlandet, og til sidst kunne jeg ikke holde på ham længere. Det var svenske Rade Prica som røg. En stor skuffelse, men Stancu og Mota er også gode spillere.

Transfers ud:
Rade Prica til Besiktas for 14 Mio DKK

Venskabskampe:
På grund af den tidlige sæson-start og Europæiske kampe, blev det kun til en enkelt venskabs-kamp. Det blev til en målfest.


I vinterpausen blev der spillet en del venskabskampe. I starten blev der eksperimenteret, men til sidst kom opstillingen.


SAS-Ligaen:
Så kom Sas ligaen endelig igang. Jeg var spændt. Første kamp mod Horsens blev vundet på mål af Vilakazi. Et smalt 1-0 nederlag i Parken er acceptabelt. Og sidst en sikker sejr i Århus, hvor Stancu lavede to kasser.


De næste 3 kampe blev en katastrofe. 3-3 med Midtjylland hjemme efter 3-0 føring, nederlag til Randers hjemme, hvor vi styrede alt. Og sidst et 1-0 nederlag i Nordsjælland, hvor de scorer i ovetiden, efter vi havde kontrollen!


De næste kampe blev også en skuffelse. I Lyngby var vi en mand i undertal siden 37 min, og de scorer efter 85 min. En flot hjemmesejr mod Brøndby på 3-1 hjalp dog lidt. Stancu spillede forrygende igen. Men glæden blev ødelagt i Odense, hvor selv ikke et mål efter 11 sekunder kunne føre til sejr!


Endnu 3 svage kampe. Taktikken må ændres, ellers rykker holdet ned. Nederlag i Horsens er ikke godt nok. 2-2 hjemme mod FCK er fint, især efter at være bagud 2-0. Og et lidt irriterende nederlag i Midtjylland


Sidste kampe inden vinterpausen, og det ser bedre ud, efter der blev ændret formation! Stor sejr mod AGF, hvor Prica laver 4 mål. 1-1 mod Randers, ikke så godt, men var heldig at score til sidst. Igen tabte jeg til Lyngby, hvilket er uacceptabelt. Og sidst en 2-1 sejr mod Nordsjælland.


Første kampe efter vinterpausen gik kanont. En 3-0 sejr i Brøndby. Styrede det fuldstændig. Næste runde var hjemme mod Viborg. Det blev også til en sejr. Tredje runde efter pausen var mod OB. Det blev til en uafgjort, fint resultat.


I næste kamp fik vi dog armene ned igen. Det blev til nederlag mod Esbjerg, som indtil videre har haft en god sæson. Også gik det ellers amok. En fantastisk 1-0 sejr i Parken mod det suveræne førehold FCK. Og sidst en sejr hjemme mod FC Midtjylland.


Så var det Horsens tur til at få en lusing. De blev sendt hjem med sikre 3-1. Stancu lavede to kasser. Derefter to 1-0 sejr mod AGF og Randers.


Så var det tid til 3 udekampe. Det blev til en 2-0 sejr i Farum mod FC Nordsjælland. I Lyngby blev det en lidt heldig sejr med et mål. Til sidst blev det dog et nederlag til Viborg, surt men fortjent.


Efter den elendige præstation i efteråret, var det nu blevet tid til de 3 sidste runder, og holdet lå nummer 4! 1 point efter FC Midtjylland. Først blev det til et nederlag mod Esbjerg, som utroligt nok lå nummer 2. Men Midtjylland tabte også. Dernæst en sikker hjemmesejr mod Brøndby. Alle tre kampe mod Brøndby blev vundet! Men Midtjylland vandt også. Så inden sidste runde var vi stadig 1 point efter. Vi havde en mand i Nordsjælland for at følge kampen mellem FCM og FCN. Vi skulle møde OB, og kommer bagud inden halveg. Men Stancu laver 2 mål til sidst, og da FCM taber, bliver 3. pladsen sikret. Et kanont resultat efter en 9. plads ved pausen!


Som sagt blev det til en flot 3. plads som sikrede en plads i næste års Uefa Cup og en medalje til det nordjyske. Her kan stillingen ses.


Pokaltuneringen:
3. Runde: Kampen mod Frederikshavn blev en nem sejr, hvor der blev spilletid til nogle som ikke havde spillet så meget, blandt andet Jeppe Curth, som spillede flot, og lavede to mål.


4. Runde: Elendig kamp mod Vejle, tror dette bliver en af de sidste kampe, desværre.


Euro Vase Cup og Euro Cup:
Euro Vase Cup 2. Runde: Holdet skulle i anden runde af Euro Vase Cup møde TVMK fra Estland. Det blev til to sikre sejre som sikrede holdet videre deltagelse.


Euro Vase Cup 3. Runde: I tredje runde skulle holdet møde Hajduk Rodic MB fra Serbien. Igen blev det til to stensikre sejr med samlet 6-0. Det er super at holdet klarer sig så godt i Europa, og jeg er meget stolt.


Euro Cup 2. Kvalrunde: Holdet trak Rumænske Otelul, som jeg ikke kendte noget til, men de gjorde fin modstand, i to tætte kampe. Igen flotte kampe i Europa, men der er trukket en svær modstander til næste runde, Lokomotiv Moscow


Euro Cup 1. Runde: Som sagt skulle holdet op i mod Lokomotiv Moscow. Vi skulle spille hjemme i Aalborg først. Det blev til en fantastisk kamp mod det store hold. En flot sejr, og et okay udganspunkt inden kampen i Moscow

Anden kamp endte desværre med et 1-0 nederlag. Utrolig bittert. Flot at spille lige op med et større hold, og ryge ud på udebanemål.


Statistik og fakta:
Forskellige statistikker fra sæsonen!
Morten Thomsen statistik i U18-Ligaen
Rade Prica scorer efter 11 sekunder
Spillerstatistik
Holdstatistik

Opsumering af sæsonen
Puha. Nu var første sæson som manager overstået. Jeg var selv ganske godt tilfreds. Vi havde jo stor succes i Europa. Og efter et elendigt forår gik det alligevel godt til sidst. En 3 plads. Jeg kunne være tilfreds, og det samme var bestyrelsen.
Ligaen: Det hele startede skidt. Rigtig skidt! De første kampe blev tabt, og jeg troede ikke selv på det længere. Vi lå i en periode til nedrykning, og spillerne blev mere og mere utilfredse. Jeg tænkte som en sindsyg, og havde svært ved at sove om natten. Hele efteråret blev en lang fiasko. Da vi gik til vinterpause lå vi nummer 9! Det er langt fra godt nok. I kampene inden foråret blev der eksperimenteret. Mig og Kuhn snakkede meget om taktikken, og til sidst blev vi overbevist om at vi havde fundet den rigtige. Og ja! Det havde vi. De første mange kampe i foråret blev vundet, og vi kravlede ligeså stille op i tabellen. 9., 8., 7., ..... 4. plads! Wauw tænkte jeg. Trods det elendige efterår var vi kommet op på en 4 plads med tre runder igen. Og med kun 1 point op til 3. pladsen, var der medaljer i sigte! I de sidste runde lå vi stadig 1 point efter på trods af nederlag til rækkens nummer 2, Esbjerg. I sidste runde scorede klubbens fremtids håb, Bogdan Stancu, to gange og sikrede en 2-1 sejr imod OB. Og da Kuhns mobil ringer, og han kan fortælle os at vi blev nummer 3 på grund af at FCM tabte i Farum! Fantastisk tænkte jeg. Vi havde klaret det! Jeg stod nu med min første medalje, godt nok af bronze, men hvad så, tænkte jeg. Der skulle komme flere. Jeg var sikker!
Pokalen: Det blev desværre ikke til succes i pokalen! Godt nok startede det fornemt med en 6-0 sejr imod ukendte Frederikshavn. Men så gik det da også helt galt. Jeg havde aldrig forestillet mig at vi kunne tabe i Vejle! Spillerne og jeg var skuffede. Men jeg havde også det problem, at de Bestyrelsen krævede vi kom i Semifinalen. Så nu skulle der præsteres andre steder!
Uefa Cuppen: Turen i Europa blev en kæmpe succes. Bestyrelsen havde ingen forventninger, så vi kunne jo kun overraske, tænkte jeg. Vi trådte som bekendt ind i Euro Vase Cup. Det blev til stor sejre mod TVMK og Hajduk Rodic. Sådan! Vi var i Uefa Cuppen. Bestyrelsen var henrykte. Jeg fik endelig lidt succes. Vi skulle derefter op imod Otelul. En fantastisk lodtrækning tænkte jeg. MEN! Otelul viste sig at være et godt hold. Det blev til to små 1-0 sejre. Puha. Vi var videre, men med besvær. Og i første runde skulle vi få endnu mere besvær. Vi skulle møde Lokomotiv Moscow. En kæmpe modstander. Det blev til en kanon og flot 3-2 sejr på hjemmebane, men vi vidste godt, at det ikke var helt nok. Vi skulle nu ned og have uafgjort. Spændte rejste vi til Rusland. Kampen startede, og vi var med. Holdet kæmpede, men efter 50 minutter scorer Lokomotiv det nødvendige mål, og går videre. **** ærgeligt! For at sige det mildt. Men det var en flot indsats i Uefa Cuppen, og er stolt af drengenes arbejde!
Transfers: Der blev købt en del unge ind i starten af min karriere i AaB. Den første der kom ind var Peter Larsson. Det blev desværre til en dårlig sæson fra hans side, og endte på bænken. Ikke et godt køb at starte med. men jeg fik købt andre som gjorde det godt. 15-årige Morten Thomsen kom til klubben. Han kom på U18 holdet. Og han bombede! 33 mål i 23 kampe er høj klasse!. Jeg var på udkig efter en angriber, og valget faldt så på Bogdan Stancu, som havde en fantastisk sæson. Han fik de fleste kampe fra start, og efter salger af Prica blev han en vigtig mand. Cahais blev også købt, og havde en fin sæson. Til sidst blev Joao Carlos købt, som en keeper til fremtiden. Han fik nogle kampe og gjorde det godt. Der blev også solgt lidt ud i sommers. Suni Olsen, Caca og Chrys var alle kommet i overskud og blev solgt. Til vinter blev der også hentet lidt ind. Det var Leyrielton som kom. Han skulle erstatte Larsson på backen. Han gjorde det også flot. Og sidst Traore til at styrke bredden. Han blev dog en vigtig stamspiller! Desværre blev der sagt farvel til Rade Prica som smuttede til Besiktas. Alt i alt synes jeg at jeg fik ordnet handlerne godt sammen med Kuhn.

Supporternes mening
Jeg tog mig en snak med formanden for fanklubben. Han fortalte lidt om hva de gik og lavede, og jeg følte mig tvunget til at fortælle lidt om planerne. Men han fortalte at de var meget tilfredse med arbejdet. Især indkøbene havde været gode.
De havde også kåret årets spiller i AaB. Det blev ikke helt overraskende Bogdan Stancu. Jeg fortalte Stancu det, og han var selvfølgelig utrolig stolt.


Anden Sæson!
Efter den 1. sæson med succes i Europa, skulle manager Thomas Hagelskjaer nu fører holdet til sejr i Superligaen! Supporternes forventninger er store, og spørgsmålet er om den unge manager kan stå for presset.

Møde med Lynge
Nu skulle vi starte op efter ferien. Første sæson havde været god, men nu skulle der ske mere. Det startede med et møde på Lynges kontor. Det første vi diskuterede var forventningerne i ligaen. Han mente at en midterplacering var realistisk. Men hvorfor ikke sigte højere? Jeg overbeviste ham om at vi kunne spille med om guldet! Jeg fik et budget på sølle 18 mio. Jeg forstod det ikke, når jeg nu havde haft flere i en første sæson. Men svaret kom nu. De havde besluttet at udvide træningsfaciliteter ne. Jeg var henrykt! Det viste at vi satsede stort her i nord. Derudover er der blevet underskrevet et nyt tøjsponsorat. Det vil indbringe klubben 4.75 Mio. Genialt tænkte jeg.
De andre mål var nogenlunde som sidste år.
- Være med i Guldkampen i Superligaen
- Komme i Semifinalen i Pokaltuneringen
- Opnå erfaring ved at deltage i Euro Cuppen
Lige inden vi var færdige med mødet, blev jeg nødt til at spørge. Jeg ville have flere penge. Og det blev da også til 5 mio mere. Jeg gik tilfreds ud af døren. Starten på sæsonen var gået som smurt. Dette bliver stort!

Ønskeliste
Ligesom sidste år satte jeg mig ned for at skrive en ønskeliste. Jeg havde ikke så mange ønsker, da jeg mener at truppen er fin. Også var der blevet forstærket med spillere som var købt på fri igennem forrige sæson, men først kom nu.
Ønskelisten så således ud:
- Breno (FC) - For dyr
- Lauri Dalla Valle (OM, AC) - Købt
- Luis Jimenez (OM) - Købt
- Aquino (OMV, BO) - Købt
Som i kan se er det meget unge spillere, men nogen jeg tror kan blive store, og vi fik da også positiv respons da vi havde sendt vores spejdere afsted!

Sommer-transfers
Som sagt følte jeg at truppen var god, så jeg købte mere ind til fremtiden. Der er blevet købt et par unge, og nogle af dem blev sikret allerede i første sæson. Den første var unge Lulinha som blev skaffet for 4.2 Mio og har potentiale til at blive den bedste i Superligaen! Derefter blev Høiland sikret pga hans store potentiale. Han er kun 19 år! Jeg kiggede derefter lidt efter spillere uden kontrakt, og fandt så 23 årige Agouda. Han blev sikret med det samme, da jeg tror på ham som reserve. Med ham har vi nu 5 gode angribere! Så købte vi unge Kenn Borg. Han er keeper, og ifølge diverse spejdere bliver han den bedste! Til sidst kom en jeg har søgt i lang tid. Unge Aquino, blev sikret lige inden transfer vinduet lukkede.

Transfers ind:
Lulinha fra Corinthians for 4.2 Mio DKK
Tommy Høiland fra Bryne for 3 Mio DKK
Kwabena Agouda på Fri Transfer
Kenn Borg fra Vejle for 6 Mio DKK
Aquino fra Murcia for 31 Mio DKK

Det blev dog også til en hel del salg, både på grund af løn problemmer og så var bestyrelsen med i nogle af beslutningerne, som jeg desværre ikke var tilfredse med. Først røg Lasse Nielsen til Vejle for 400.000. Han var kommet i overskud, ligesom Lindstrøm, der blev solgt for 2.2 Mio. Vilakazi blev solgt for 7 mio, hvor bestyrelsen gik ind og tog beslutningen. Det er jeg desværre ked af, da jeg mener han er en klasse spiller. Det samme er Bogdan Stancu som blev solgt for hele 55 mio! Her kunne hverken bestyrelsen eller jeg sige nej. Desværre, for Stancu er en kanon spiller. Sidst røg Olfers for meget få penge.

Transfers ud:
Lasse Nielsen til Vejle for 400.000 DKK
Mattias Lindstrøm til Esbjerg for 2.2 Mio DKK
Benedict Vilakazi til Catania for 7 Mio DKK
Bogdan Stancu til Steua for 55 Mio DKK
Steve Olfers til Vejle for 850.000 DKK

Vinter-transfers
Der var stadig mange penge tilbage efter salget af Stancu, så jeg kiggede videre efter talenter. Men jeg fandt noget bedre end et ungt talent. Luis Jimenez ville gerne væk, så jeg slog til og købte ham. Derudover blev der hentet en masse unge talenter.

Transfers ind:
Lauri Dalla Valle fra Jippo på Fri.
Reimond Manco fra Alianza Lima på Fri.
Renato Gonzalez fra Palestino på Fri.
Salah Mekki på Fri
Luis Jimenez fra Torino og Termana for samlet 9.7 Mio DKK

Det var ikke mange spillere der skulle ud, da jeg var tilfreds med klubben, men der røg en ud, og to blev udlejet. Jon Roi Jacobsen skiftede på Fri til Randers og to unge blev udlejet.

Transfers ud:
Jon Roi Jaconsen til Randers på Fri.
Dennis Chaikowski til Thisted på lejeaftale.
Michael Sten Jensen til Aarhus Fremad på lejeaftale.

Kampe

Venskabskampe:
Den første kamp blev tabt på grund af at hele holdet var på ferie! Så spillede med ukendte spillere. Anden kamp blev suverænt vundet mod AB 70. Så en sikker 5-0 sejr i Frem, og sluttede af med 1-1 mod Køge. Det ser fint ud inden sæsonen!


I vinterpausen blev der selvfølgelig også spillet en masse venskabskampe, de endte sådan her.


SAS-Ligaen:
I sæson præmieren skulle vi til Sønderjyske. Det blev en 2-1 sejr, hvor Superliga debutant Tommy Høiland lavede begge mål i Stancus fravær. Så kom der en målrig kamp hjemme i Aalborg, hvor Esbjerg blev slået 4-2 på 3 mål af Enevoldsen. Sidst en 2-0 sejr over Nordsjælland. 3 kampe - 9 point. Det er en fantastisk start på sæsonen.


De næste tre kampe var mod oprykkerne fra Vejle, Randers og OB. Igen blev det til 9 point, takket være tre 1-0 sejre. Høiland scorede i Vejle, Stancu i Randers og Lulinha hjemme mod OB.


Efter 6 sejre i træk måtte det selvfølgelig stoppe på et tidspunkt. Det gjorde det i Lyngby, hvor holdet tabte 1-0. Det blev efterfuldt af et uafgjort resultat hjemme i norden. De udligner lige før tid. Ærgeligt. Men det blev godt igen. Et Høiland hattrick sikrede en sejr i Viborg.


Så skulle vi til Parken og spille Topkamp. Det hele sluttede 0-0, men vi var pressede. Så et godt resultat at tage med hjem! Derefter fik vi besøg af Brøndby, som vi havde haft fuldstændig styr på i sidste sæson. Men nu var der problemmer. De havde hele 28 skud på mål, mod mine 3! Og alligevel scorer Jeppe Curth to mål. Så gik turen til Esbjerg, hvor der blev hevet en sikker 1-0 sejr hjem.


I de næste tre kampe blev der hentet 7 point, hvilket er meget godt. En sikker sejr mod Sønderjyske. Så blev det 1-1 i Nordsjælland, lige efter vi havde banket dem 4-0 i pokalen. Og sidst en 1-0 sejr mod Vejle.


I de sidste to kampe inden vinterpausen gik det lidt ned igen. Vi tabte til FC Midtjylland og OB i to tætte kampe, og for første gang i sæsonen var marginalerne imod os.


Så skulle foråret skydes igang. De tre første kampe gav tre sikre sejre mod Randers, Lyngby og mestrene fra FCK. Mod FCK var det talentet Høiland som lavede endnu en kasse.


De næste tre kampe gav endnu 9 point. Der blev hentet sikre sejre imod Viborg og Esbjerg, mens der skulle kæmpes mere i SønderjyskE, hvor det blev til en smal 2-1 sejr.


Nu skulle holdet til Brøndby og spille topkamp. Vi dominerede fuldstændig, og burde have sikret os sejren, men i fodbold er det ikke altid det bedste hold der vinder, og vi blev sendt hjem med et 2-0 nederlag. Næste uge skulle vi rejse os mod Nordsjælland, og det gjorde vi! Sidst et skuffende uafgjort resultat i Vejle.


Igen blev det til tre sikre sejre, og uden at lukke et mål ind. Det er virkelig et kanon forsvar!


Så var det tid til endnu en topkamp. En sejr ville sende holdet alene til tops. Vi kommer da også foran på mål af Høiland. Men laaaaangt inde i overtiden gør Ailton det til 1-1 med sit mål nummer 29 i Sas Ligaen! Virkelig bittert, men vi skulle rejse os inden næste runde mod Brøndby. Og det gjorde vi så sandelig også. De blev sendt tilbage til Vestegnen med et 4-1 nederlag. Nu så det godt ud. Vi skulle bare vinde de sidste to kampe, og de andre skulle bare ikke vinde de to sidste. Vi slog da også Lyngby sikkert 2-0.


Inden sidste runde havde vi stadig chancen for at vinde mesterskabet! Vi lå nummer tre, efter Brøndby og FCK. Brøndby lå nummer 1 med 1 point ned til FCK og os. Vi skulle til Viborg, og det burde give en sikker sejr! Og det gjorde det. FCK og Brøndby skulle spille mod hinanden, og et uafgjort resultat ville gøre os til mestre. Brøndby kommer foran 2-1 i det 80 minut, og da vores spillere får den melding, er de fuldstændig færdige. Men blot 4 minutter før tid udligner FCK og gør os til mestre! Aldrig har jeg oplevet sådan en jubel! Vi festede igennem, og efter denne triumf, ville jeg have flere!


Vi er mestrene!


Stillingen
Efter 11 Runder
De første 6 kampe blev vundet. Derefter gik det lidt ned. Men efter de første 11 kampe ligger holdet altså nummer 1. En kanon indsats. Hvis det kan holdes, bliver det helt fantastisk.
Slutstillingen
Det kan ikke beskrives!

Pokaltuneringen:
3. Runde:
Vi skulle til Næstved og spille. Det blev til en sikker 2-0 sejr, hvor mange af reserverne spillede. Tommy Høiland lavede begge mål.


4. Runde:
I 4. runde kom der dog meget bedre modstander på, skulle man tro. Vi fik FC Nordsjælland. Men dem bankede vi tilbage til Sjælland med 4-0. Fantastisk kamp, igen lavede Høiland to kasser.


Kvartfinale:
Selvom vi fik det måske letteste hold der var tilbage, blev det en svær kamp. Måske tog spillerne for let på det, vi fik i hvert fald ikke skabt chancer nok. Og kommer også bagud efter 37 minutter. Vi kommer aldrig tilbage, og ryger ud en runde for tidligt.


Euro Cup:
Euro Cup 1. Kvalrunde:
I første runde skulle vi op imod Vilnius fra Litauen. Vi kendte intet til dem. Vi startede hjemme og vandt sikkert 5-0. Så deltagelsen i næste runde var sikret. Det blev også til en 1-0 sejr i Litauen, så en god start i Europa.


Euro Cup 2. Kvalrunde:
Igen fik vi en let modstander, troede vi. Vi trak Mogren fra Montenegro, men det viste sig at de gjorde ganske god modstand. Det blev til to 1-0 sejre. Det var to hårdt spillede kampe, hvilket også kan ses i at vi fik 4 skader. I anden kamp blev der uddelt 7 gule kort og 1 rødt! Men vi kom videre, og skal i næste runde møde... Sparta Prag


Euro Cup 1. Runde:
Uh. Nu var det tid til kampen mod Sparta Prag. Vi vidst allesammen godt at vi skulle have et godt udganspunkt inden returkampen i Prag. Der var en del skader, så mig og Kuhn var bekymrede. Men fra opvarmningen af blev vi mere rolige. Jeg havde aldrig set nogen så tændte, og viljen glimtede i deres øjne. Og sikke en vilje. Der blev kæmpet røven ud af bukserne. Curth laver først 1, så 2 og lige efter pausen det 3. mål og fuldfører sit hattrick. Høiland lukker med sit mål til 4-0! En fantastisk kamp, og det ser ufattelig godt ud inden returkampen!

I anden kamp i Prag, skulle vi have en oplevelse. Vi var jo næsten sikre på at gå videre. Men jeg forsikrede spillerne om, at hvis de sløsede, kunne det nemt gå galt! De tog det til sig, og virkede klar. Men præstationen var desværre ikke så god som i Aalborg, og vi tabte 1-0. Vi var videre! Der blev festet igennem, og bestyrelsen var i fantastisk humør. Nu fik vi 4 kampe mere i Europa, og det kunne give værdifuld erfaring, og måske endnu flere kampe?


Euro Cup Gruppespil:
Første kamp i gruppespillet var mod Lazio. Vi vidste at Lazio var et fantastisk hold med stjerne som Obafemi Martins, Moutinho og Ledesma. Det kunne kun blive en fed oplevelse for gutterne. De skulle bare nyde kampen. Men de valgte at gøre lidt mere end at nyde den. Efter 5 minutter gør Høiland det til 1-0! Aalborg Stadion er ved at brase sammen på grund af de 15.000 tilskuere der var mødt op til dagens kamp! Lige inden halveg får Lazio desværre straffe. Men Rocchi brænder! Vi var stadig med i kampen. I anden halveg er vi pressede, og efter en times spil, scorer Martins. Derefter sker der ikke så meget mere, og kampen ender 1-1


Derefter gik turen til Spanien, nærmere betegnet Villarreal. Det skulle vise sig at blive en svær opgave. Selvom spillerne gjorde alt hvad de kunne, viste Villarreal altså bare forskellen på dansk og spansk fodbold. Vi blev sendt hjem med et 3-0 nederlag, og stemningen var lav. Riquelme scorede efter 19 minutter, og Nihat øgede i det 25 og 29 minut.


Så havde vi en hjemmekamp mod Frankfurt, som skulle sendes hjem til Tyskland med et nederlag, hvis vi selv skulle kunne afgøre det. Men selvom Traore bringer os foran, udligner Frankfurt. Spillerne var virkelig slukørede efter kampen. Nu ville det blive utrolig svært at komme videre på grund ad de andre resultater i gruppen.


Nu var det sidste puljekamp. Vi rejste til Rusland for at møde Zenit. Vi vidste at Zenit var et klasse mandskab. Men spillerne gik virkelig til den, og da Zenit ikke havde noget at spille for, var det uden problemmer at vi kunne bringe os foran 1-0. Men midt i anden halveg udligner de. På trods af det kæmper spillerne videre, og Høiland lukker med 2 mål til sidst. Det var desværre ikke nok, da Frankfurt kun tabte med 2, og vi kun vandt med 2. Men det har været en flot præstation, og 5 point i en svær gruppe i Euro Cuppen er en flot præstation.


Her kan i se slutstillingen. Som det kan ses, var det kun på grund af målscoren vi røg ud. Utrolig surt, og irriterende, hvis vi kunne have undgået et 3 måls nederlag i Villarreal. Men vi må komme videre, og bare satse på Superligaen!


Lodtrækninger
Pokaltuneringen:
3. Runde - Næstved
4. Runde - FC Nordsjælland
Kvartfinale - Randers FC
Euro Cup:
1. Kvalrunde - Vilnius
2. Kvalrunde - Mogren
1. Runde - Sparta Prag
Gruppespil - Villarreal, Lazio, Zenit Peterburg og Frankfurt


Statistik og fakta:
Forskellige statistikker fra sæsonen!
Seks 1-0 sejre i træk

                                                                                                                                               
Som i kan se er jeg lige blevet færdig med anden sæson. Jeg mangler dog lige at få afsluttet den helt.

Database: 8.0.1
« Seneste Redigering: 03 Sep 2008, 15:48 af lautrup » Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: AaB - Jagten på mesterskabet
« Svar #1: 03 Sep 2008, 15:27 »

Husk at skrive koden til billederne sådan her:

[img ]

- altså med mellemrum mellem img og ]. Ellers kommer billederne til at se dumme ud.
Logged



Slikkel
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: AaB - Jagten på mesterskabet
« Svar #2: 03 Sep 2008, 15:28 »

hvilken database spiller du med ?
Logged

Vi skal alle være her.

Schytte
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AaB - Jagten på mesterskabet
« Svar #3: 03 Sep 2008, 15:38 »

Hmm ville foreslå du spillede den op, for det er en rimelig lang update
Logged


lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: AaB - Jagten på mesterskabet
« Svar #4: 03 Sep 2008, 15:40 »

Husk at skrive koden til billederne sådan her:

[img ]

- altså med mellemrum mellem img og ]. Ellers kommer billederne til at se dumme ud.
Tusind tak, lavede den på en anden hjemmeside, derfor at billederne ikke passer helt.

hvilken database spiller du med ?
8.0.1 Smiley
Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: AaB - Jagten på mesterskabet
« Svar #5: 03 Sep 2008, 15:41 »

Hmm ville foreslå du spillede den op, for det er en rimelig lang update
hvad?
Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

2770-Realfan
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: AaB - Jagten på mesterskabet
« Svar #6: 03 Sep 2008, 15:45 »

Det manden mener må være splittede op Smiley
Logged

lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: AaB - Jagten på mesterskabet
« Svar #7: 03 Sep 2008, 15:48 »

Det manden mener må være splittede op Smiley
Når! Opstemt
Det er ikke en update, kørte den på en anden hjemmeside, og samlede bare det hele i et indlæg Smiley
Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010