Største kick i dit liv?

 

[BenMusalho]

Kom lige i tanke om det, der nok må være det største.. Så hiver den lige frem igen (frækt).. ;-)

For snart et år siden var jeg i Barcelona, hvor jeg var inde på Camp Nou for at se Barcelona spille 2 gange. Første gang mod Betis og anden gang mod Rangers. Det var en fantastisk følelse! Stadionet er fantastisk, og stemningen genial! Da spillerne løb på banen, og da hymnen blev afspillet kunne man mærke hårene rejse sig. Der er slet ikke nogen tvivl om, at jeg skal på Camp Nou igen. Helst inden alt for lang tid. ;-)

Under den ene kamp, kastede Rangers "fansene" med mønter, og vi (min far og jeg) sad lige i skudlinjen. Der sad to skotter et par pladser fra os, og de havde været oppe at slås en del gange under kampen. Det var derfor en stor lettelse, da de blev hevet væk fra tribunerne. Uden tvivl et stort kick.
Og så da hele den tribune vi sad på, buede af de to der.. ;-D Det var genialt! Der var 1- til 2000 (måske lidt overdrevet, men det lød sådan ;-)) der sad og råbte "fuck you" til ham den ene, fordi han kastede mønter efter en Barca fan..

Så Camp Nou-oplevelsen, tror jeg, overgår de fleste andre oplevelser..! ;-)

[barcaknejt]

Det må nok være de to gange jeg har været på Camp Nou, de seneste to år. Det er satme fedt at være der, og kigge rundt på dette kæmpe stadion.
Eller da jeg var ude og køre gokart idag, med hele familien! Vandt self

[GHERTESTEAS]

Kom lige i tanke om et andet kick. Det var i år, men i sidste sæson. Valencia med åndsbollen Ronald Koeman i spidsen skulle til Bernabeu, på et tidspunkt, hvor holdet absolut ikke kunne vinde, ligegydligt hvem de spillede mod, og hvor. Som sagt skulle "vi" til Bernabeu mod det suverænt bedste hold, på den suverænt sværeste udebane.

Valencia spiller bedre end forventet, og Silva slår en genial dybde aflvering til David Villa, som scorer overlegent. Der var jeg oppe og køre, men jeg vidste, at der var kæmpe chancer for, at det bare var en enlig svale. Så skulle jeg ned og spise, og kunne derfor ikke se kampen i omrking en halv time, pisse ærgerligt. Efter maden skynder jeg mig op på værelset for at se kampen. 2-1 til Real madrid, nå, det var jo som forventet. Jeg når dog knap at finde mig til rette, og så får Silva tilkæmpet sig et straffe. Jeg kan huske, hvor nervøs jeg var, selvom min helt og straffespecialist David Villa skulle tage. Han satte den ind, og min jubel blev en tak større, stadig uden at være helt vild.

Resten af kampen er vi TOTALT nedspillet, og kun guderne ved, hvordan det kunne lade sig gøre, at Real ikke scorede. Med 2 minutter igen af den ordinære spilletid tilbage, ligger et fremragende uafgjort resualtat lige rundt om hjørnet, og mens jeg tænker det, slår Miguel en lang bold i dybden, ned mod Arizmendi, som løber den op. Arizmendi når ned til baglinjen, og tørrer let Cannavaro, der var helt væk i den situation. Tilbage står så Arizmendi, på baglinjen, lidt inde i feltet. Casillas gør sig parat til et indlæg, og lige da Ariz skal til at skyde, kaster han sig, så han let kan snuppe indlægget. Men istedet for at lave indlægget, ligger Arizmendi bolden iskoldt, fra vinkel 0, ind i kassen, i et tomt mål.

Jeg kan huske hvordan jeg dér gik rigtig amok, og jeg husker hvordan Silva og Villa nærmest overfaldte Arizmendi i jubel. Derudover glemmer jeg nok aldrig kommentatorens ord; "uuyy hvor er det koldt af Arizmendi!" Men med 5 minutters overtid tilbage, var jeg dog også sikker på at kampen ikke var færdig, så jublen blev tonet lidt ned. Real pressede helt sindsygt, og Timo Hildebrand lavede de mest sindsyge redninger, men en helt fantastisk 2-3 sejr kom hjem, på det mest mærkelige tidspunkt. Da dommeren fløjtede af, kunne jeg så indløse den endelig store jubelfanfare, det var stort! At vi så vidst nok fik prygl i næste weekend gjorde ikke rigig noget.