Største kick i dit liv?

 

[CR9]

Hej Freaks.

Har I nogensinde fået følelsen af, at I kunne flyve på grund af en stor glædesrus? Følelsen af adrenalin, der pumper igennem kroppen.

Personligt får jeg det mere eller mindre hver gang, jeg scorer et mål i en kamp. Jo vigtigere målet er, jo større adrenalinkick får jeg, og sådan må alle have det. Jeg har scoret vigtige mål før, hvor følelsen efterfølgende var så overvældende, at jeg næsten følte, at jeg kunne flyve.


Hvad er det største kick, I har fået i jeres liv? Og hvordan kan I få det?

[GHERTESTEAS]

Hver gang et af mine favorithold scorer et vigtigt/stort mål, ryster jeg, og er oppe og køre, det sgu meget spas

Og ellers kan det nævnes, at jeg da også følte at jeg kunne flyve, efter vi havde optrådt for 1000 mennesker inde i DR's Radiohus, i et teaterprojekt.

Skal nok skrive mere, når jeg kommer i tanker om det, mega fed tråd, bliver sjovt at høre om

EDIT: Og karrektere i skolen, kan også give kicks

[blomvikings]

3 - 0 Målet, i 5 - 0 kampen mellem Brøndby og FCK 

[CR9]

Nå ja, glemte lige et par ting.

1)
Real Madrids sidste sæson bød på adskillige adrenalin-kick til undertegnede. Higuaíns mål imod Espanyol til 4-3 samt Diarras og Reyes' mål imod Mallorca i den sidste kamp er de tre mål, jeg husker tydeligst som noget helt fantastisk. Jeg bliver glad for alle Real Madrid-mål, men de tre mål var bare noget helt specielt. Det gælder desuden også for alle mål imod FC Barcelona. 

2)
Forrige år (i 10. klasse) fik jeg en mail fra min dansklærer, som skulle kommentere min sidste stil. Efter en lang smørre sluttede hun af med "Og hermed får du et fuldt fortjent 13-tal."

Lige da jeg læste det, strømmede adrenalinen op i mig. Det var det første 13-tal i mit liv. 

Og tak for jeres inputs.

[g00n]

Well, det største jeg lige kan huske i nyere tid har da noget med fodbold at gøre, men det er ikke noget med at score mål - tværtimod det modsatte.

Da Jens Lehmann redder Riquelmes straffespark i slutminutterne i CL-semifinalen mod Villarreal hamrer mit hjerte hårdere og hurtigere end på noget andet tidspunkt jeg kan huske. Måske lidt fesent, men det er virkelig den vildeste følelse i den retning jeg kan huske jeg har haft...

[N17]

Hmm... Jeg ved ikke, altså jeg kan simpelthen ikke få pulsen helt op at ringe for noget fodboldhold. Det er simpelthen umuligt. Jo, og så alligevel. Når Spurs spiller vigtige kampe, så kan jeg godt få pulsen op. Men og så alligevel, så er det svært. Det er det hold jeg har følelser for, men jeg kan ikke se dem hver uge, så derfor er det svært for mig - udover når de f.eks. spiller finaler eller når jeg selv er tilstede på stadion.

Tilgengæld har jeg oplevet det nogle gange som fodboldtræner. Seneste da vi var med drengene på Fyn, hvor vi vandt kampen med 2-1 efter at have været bagud 1-0 ved halvleg. Men det har været vildest de gange, hvor vi har slået Næstved. Det er altid sjovt.

Desuden glemmer jeg aldrig en kamp, hvor vi var bagud med 4-1 ved halvleg, men på en forrygende anden halvleg vandt vi kampen med 6-4. Puha hvor adrenalinen pumpede rundt der. Det var helt vildt. Specielt målet til 4-4 og det til 5-4 i sidste minut var helt vilde. Aldrig har jeg jublet så meget.

Tidligere har jeg også oplevet det, når vi som ungdomsspillere vandt flere store turneringen, og da vi på hjemmebane slog Køges danmarksmestre ud i pokalkvartfinalen(vi lå i række 3) med 2-1. Vi røg desværre ud i semifinalen til Greve efter straffesparkskonkur rence.

[GHERTESTEAS]

Well, det største jeg lige kan huske i nyere tid har da noget med fodbold at gøre, men det er ikke noget med at score mål - tværtimod det modsatte.

Da Jens Lehmann redder Riquelmes straffespark i slutminutterne i CL-semifinalen mod Villarreal hamrer mit hjerte hårdere og hurtigere end på noget andet tidspunkt jeg kan huske. Måske lidt fesent, men det er virkelig den vildeste følelse i den retning jeg kan huske jeg har haft...

Når nu vi snakker straffe, var jeg også noget så nervøs, da Jesper Grønkjær skulle sparke et meget afgørende straffe mod franske RC Lens i kampen om at komme i Uefa cuppens gruppespil. Var i Parken, og jublen var bare ekstrem, efter Gronken satte bolden sikkert i kassen.

Derudover, har jeg også en historie fra en redning. Jeg tror det var i 2005 eller 2006, hvor Valencia mødte Real Madrid på Estadio Mestalla. Den står 0-0, men selvfølgelig får Madrid straffe, tja, lige inde i overtiden. Ronaldo skal sparke, og jeg kan huske, hvordan jeg kiggede væk. Men alligevel fik jeg set det, og Santiago Canizares, min målmandshelt, hapsede Ronaldos halvringe skud.

I Copa del Rey finalen 2008, Valencia - Getafe, fik jeg også det styggeste adrenalin kick, efter Valencias kanonstart, hvor vi kom foran 2-0 efter 8 minutter, på mål af Mata og Alexis.

[BenMusalho]

Da Skoubo scorede til 5-0 mod FCK var det stort. Et historisk resultat - var sku godt på stadion den dag. Kan huske Saarinen lavede en l*rte aflevering tilbage mod Rabocszki (stav), og så opfangede Skoubo den.

Den var dog nok lidt højere i Brøndby - Ajax kampene, de gange hvor Brøndby scorede. Da Retov udlignede til 2-2 langt inde i overtiden var det rigtig stort. Og endnu størrere var det da Elmander bankede den ind i kassen på Amsterdam ArenA 2 uger senere. Så var det ærgeligt resultatet ikke kunne holdes..

Og så var det da også ret dejligt at vinde årets spiller sidste år :-D !

[Zone 43]

I nyere tid kan jeg komme i tanke om disse to/tre..

1) Brøndbys tre mål - og isærdeleshed (to ord?) Retov' mål til sidst - i pokalfinalen mod Esbjerg. Jeg skal lige love for, det blev vildt nede midtfor på endetribunen. Det samme gælder også ved Katongos scoring i det seneste New Firm.

2) Mit 4-tal i EØ. Jeg har haft faget i to år, men aldrig forstået en skid af det, og alligevel ender jeg med, at få 4. Jeg gik nærmest i stå, da karakteren blev sagt.

[darkzt4r]

det største kick for mig var første gang i parken. atomsfæren og fodbold på den helt rigtige måde

[Michaellaudrup]

det største kick jeg har haft er her for nylig. I min fodbold klub har vi nogle drenge der er mega syge til fodbold, og alle spår dem en fremtid inden for fodbold. så har vi lige være til vildbjerg cup hvor de var meldt i den bedste række. I en virkelig kamp, var de bag ud 0-3 ved halvleg. Jeg stod sammen med mine venner ude på sidelinjen, hvor vi lige havde fået lånt en megafon, og da der var 2 minutter tilbage udligner vi til 3-3, og vi havde kæmp chancer, de sidst 2 minuter.

[simonob]

De to gange jeg har været i parken og se OB vinde pokalen... Men senest her i sommer da jeg var nede og se tysk supercup, hvor Dortmund slog Bayern hjemme... Det var den vildeste stemning til trods for at stadion kun var halvt fyldt.. (47.100)...

[M-T]

Fed tråd!
Det største af mange adrenalinkicks var nok da jeg betrådte Emirates Stadiums spillertunnel, ved siden af en rimelig stor mørk-fyr. Me det samme jeg kiggede på ham troede jeg det var Willy Gallas, men var bare vores stadions-guide. ;P
Et stort kick kan man også få når man kører galt, som mig og min far gjorde for ca. et år siden... Forfærdeligt kick!

[alek9000]

Da vi havde arrangeret en tur til Hamburg for at se fodbold. HSV - Schalke 04. Det blev en 1-0 sejr til HSV, men et fyldt AOL Arena.. Kæft det var fedt. Og på det tidspunkt havde Schalke stadig Larsen, Poulsen og Løvenkrands. Det størte jubelbrøl var dog da Bayern kom bagud på hjemmebane mod Köln.. Dengang lå HSV i toppen af Ligaen
EDIT: Der var 55.000 mennesker

[Marchena]

Selvom jeg ikke var ret gammel, kan jeg stadig huske jeg rystede over hele kroppen da vi var i CHL Finalen mod Bayern hvor vi taber på 7. straffespark.

I nyere tid på det være Inter-kampene i 8-dels-finalen for 2 år siden.