home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 05:18:13 rodeoneerer Klubsøgnin... Unlocking the Power of...
I går kl. 22:40:08 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23425
  0 Brugere, 608 Gæster Online.

Indlæg: 1132882 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: diazkeira740
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Bienvenue en Lyon! [Afgørelsens time i Coupe de France]
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] Udprint
Forfatter Emne: Bienvenue en Lyon! [Afgørelsens time i Coupe de France]  (Læst 12846 gange)
Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Bienvenue en Lyon! [Flot fight og flotte resultater ]
« Svar #60: 15 Aug 2008, 21:19 »


Flot fight og flotte resultater

Efter en flot finale mod AS Nancy Lorraine skulle Lyon forsøge at sikre sig kvalifikation til semifinalerne i Champions League. Samtidig skulle man forsøge at komme endnu tættere på det mesterskab, man nu snart havde kæmpet for i en hel sæson.

Lyon 3-1 FC Bayern
Lyon havde i Champions Leagues kvartfinale trukket FC Bayern, som man tidligere havde mødt i gruppespillet. I gruppespillet var det ikke lykkedes for Lyon at besejre FC Bayern, og de havde derfor noget at bevise i denne kamp. Lyon lagde også ud med et hårdt pres, hvilket resulterede i et straffespark i kampens 24. minut. Dette blev iskoldt eksekveret af den rutinerede back Fabio Grosso. I 33. minut var det den iskolde angriber Benzema, der gjorde det til 2-0, og dette resultat stod også på måltavlen, da kampen nåede til pausen. Efter pausen kom FC Bayern bedre med i kampen og fik lagt mere og mere pres på Lyon. Lyon stod dog godt i forsvaret og holdt FC Bayern-spillerne fra at score i lang tid. I 84. minut lykkedes det dog for Liedson at sætte bolden ind bag en velspillende Lloris, og pludselig stod der 2-1. Bayern holdt det høje pres, hvilket resulterede i en friløber til Benzema, og med et godt løb kom han alene igennem med Rensing og fik det bedste ud af situationen, da han stensikkert hamrede bolden fladt forbi en chanceløs Rensing. Hermed fik Lyon et godt udgangspunkt inden returkampen i München.

Lyon 3-0 AS Nancy-Lorraine
Mellem de to kampe mod FC Bayern skulle Lyon møde AS Nancy Lorraine nok en gang, denne gang i ligaen.
Denne gang blev det dog ikke en lige så spændende forestilling som finalen i Coupe de la Ligue. Lyon dominerede spillet fuldstændig, og Nancy-Lorraine skabte knap nok en chance. De holdt dog Lyon fra at score mål hele første halvleg, men da anden halvleg begyndte, kunne de ikke længere følge med. Karim Benzema startede scoringen to minutter inde i halvlegen, og dette blev fuldt op af først Mensah og derefter Ménez, som i 84. minut satte bolden ind til slutresultatet 3-0. Med denne sejr har Lyon mulighed for at afgøre mesterskabet allerede i næste runde (33. Runde) i kampen mod AS Monaco.

FC Bayern 4-2 Lyon
Efter et godt resultat for Lyon i første kamp mødte de noget større modstand i München. Lyon startede ellers bedst ud, da Benzema efter 6 minutter scorede til 0-1. Van Bommel bragte dog hurtigt Bayern tilbage på sporet, da han 2 minutter senere hamrede bolden ind med et flot langskud. Efter dette pressede Bayern hårdt på og kom foran på mål af Klose. Benzema, der har været en af de helt store oplevelser i denne sæson, udlignede dog til 2-2, men herefter begyndte Klose-show, og Klose scorede to mål indenfor det sidste kvarter af 1. halvleg og bragte Bayern foran 4-2. Anden halvleg startede ud med et kæmpe Bayern-pres i et forsøg på at få det mål, der kunne bringe dem videre i turneringen. Lyon afværgede det dog flot og fik spillet sig længere frem på banen. Herefter kom meget af kampen til at foregå på midtbanen, hvor Bodmer og Makoun kæmpede en brav kamp mod van Bommel og Demichelis om at få overtaget. Denne kamp blev dog aldrig afgjort, og langsomt løb tiden ud for Bayern. Da de 90 minutter var forbi, stod der 4-2 på tavlen, og Lyon var således videre på udebanemål.

Det er nu lykkedes for Lyon at komme videre til semifinalen i Champions League, og de er således noget endnu længere, end de havde håbet på i starten af sæsonen. Det bliver dog en svær semifinale, da man skal møde det engelske tophold Arsenal, som virkelig har vist storspil i turneringen. Samtidig er Lyon nu kun millimeter fra at genvinde mesterskabet, hvilket allerede kan ske i næste runde.
Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Bienvenue en Lyon! [Mesterskabet i hus!]
« Svar #61: 15 Aug 2008, 21:40 »


Mesterskabet I hus!

AS Monaco 0-2 Lyon

Datoen var den 13. april, og vejret var trist. Men dette bekymrede dog ikke spillerne det mindste. Lyon var topmotiveret pga. chancen for at vinde mesterskabet, mens Monaco kæmpede for at redde sin ære efter en yderst skuffende sæson. Kampen startede skidt for Lyon, da et af deres farligste våben, Karim Benzema, var nødt til at forlade banen allerede efter 10 minutter med en skade i hovedregionen. Herefter kom brasilianske Fred ind, hvilket dog ikke viste sig at være en svækkelse for Lyon. Fred, der rigtig var i målhumør, bragte således Lyon foran 10 minutter efter at være blevet skiftet ind. Monaco virkede allerede på dette tidspunkt modløse, og de fik slet ikke noget ud af deres spil denne dag. Tiden gik og kampen nærmede sig enden, men Fred var endnu ikke færdige med at score. I 90. minut scorede han således sit 2. mål i kampen, og med disse to mål sikrede han Lyon mesterskabet i sæsonen 07/08!

Efter kampen fik vi fat i Nygaard Andersen og Fred og ønskede dem tillykke med sejren. Da vi spurgte til om der skulle fejres nu, blev der svaret:
”A: Selvfølgelig skal vi fejre lidt i aften, men vi er dog stadig nødt til at tænke på, at vi har en del vigtige kampe foran os og derfor er nødt til at holde fokus.”
”F: Som Anders siger skal den her sejr selvfølgelig fejres, men det dur jo ikke at vi drikker os fuldstændig i hegnet, når vi allerede om 3 dage har en vigtig kamp mod PSG, som vi absolut ikke må tabe.”

Efter disse kommentarer skyndte Fred og Andersen sig over til de andre spillere, der var ved at blive hyldet af de mange tilrejsende Lyon-fans, der var kommet for at se mesterskabet komme i hus.
Logged

Mothi
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Bienvenue en Lyon! [Mesterskabet i hus!]
« Svar #62: 15 Aug 2008, 22:26 »

Virkelig imponerende hvad du har fået ud af Lyon, håber virkelig du går hele vejen i CHL.

Din blog om Lyon har endda givet mig lyst til at selv starte en karriere med Lyon;)
Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Bienvenue en Lyon! [Mesterskabet i hus!]
« Svar #63: 15 Aug 2008, 22:28 »

Altid dejligt når man har sådan en virkning.. Der kommer formentlig en update inden for 10 minutter hvor du kan læse hvordan det går mod Arsenal...  Wink
Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Bienvenue en Lyon! [Farvel til Champions League!]
« Svar #64: 15 Aug 2008, 22:37 »


Farvel til Champions League

Lyon begyndte at nærme sig sæsonafslutningen, men havde stadig nogle utrolig hårde modstandere på programmet. De skulle blandt andet forsøge at komme videre i Coupe de France mod PSG samt spille 2 meget svære kampe mod Arsenal. Derudover skulle de holde stilen i ligaen mod hold som Le Havre og PSG.

Lyon 4-2 Paris Saint-Germain
I Coupe de France var Lyon nået til kvartfinalen, hvor man skulle møde PSG. Dette blev et utroligt spændende opgør med spil i utrolig højt tempo anført af teknikere som Ménez og Bodmer. PSG kom hurtigt foran på et mål af Luyindula efter 4 minutter. Fred fortsatte dog sit spil fra Monaco-kampen og scorede kort efter til 1-1. Dette resultat holdt meget overraskende til slutfløjtet, selvom der blev skabt masser af chancer til begge hold i denne kamp. Derfor måtte holdene ud i to gange 15 minutter. Lyon startede bedst her, da Mensah bragte dem på 2-1 ved et hjørnespark. PSG kom dog tilbage i slutningen af første omgang overtid. Anden del af overtiden satsede Lyon fuldt ud og satte de tre offensive spillere Cesar Delgado, Sidney Govou og Juninho ind i stedet for Mensah, Ederson og Ménez. Dette gav pote, da Delgado kort inden i anden periode overtid scorede til 3-2. I 114. minut blev kampen definitivt lukket, da Bourillon lavede selvmål og sikrede Lyon en 4-2 sejr, der sendte dem i semifinalen hvor de skal møde FC Metz.

Lyon 4-1 Le Havre
Kampen mod Le Havre bragte ikke nogle overraskelser. Fred bragte Lyon foran efter 10 minutter, og Juninho udbyggede føringen efter 15 minutter. Le Havre kom dog en smule tilbage i kampen, da de i 45. minut fik sat et mål ind. I anden halvleg overlod Lyon dog intet til tilfældighederne og styrede spillet fuldstændig. Dette resulterede i at Le Havre scorede selvmål i 88. minut, og Fred i 90. minut satte sidste mål ind til 4-1

Arsenal 1-1 Lyon
Efter den sikre sejr mod Le Havre var Lyon nået til, hvad der nok kunne anses som sæsonens sværeste kamp. Lyon gik dog uimponeret til værks og fik bragt sig foran 0-1 på mål af Fred, der virkelig var inde i en god periode. Dette holdt indtil 44. minut, hvor van Persie udlignede. I anden halvleg spillede holdene lige op og kampen endte 1-1, hvilket også var det mest fortjente, når man så på de 2 holds præstationer.

Paris Saint-Germain 1-1 Lyon
Før returkampen mod Arsenal skulle Lyon spille en kamp mod PSG. Ligesom i mødet i Coupe de France kom PSG foran på mål af Luyindula, denne gang i 44. minut. PSG kæmpede godt for at holde føringen, men i 74. minut blev der dømt et noget tvivlsomt straffe til Lyon, som Juninho sikkert satte ind. Herefter formåede PSG ikke at score det mål, som de faktisk fortjente i en kamp, hvor Lyon underpræsterede voldsomt.

Lyon 1-2 Arsenal
Efter den dårlige indsats mod PSG skulle Lyon endnu en gang møde Arsenal. Lyon virkede ikke rigtig skarpe fra start, hvilket Adebayor udnyttede, da han fik chancen efter 13 minutter. Lyon fik langsom spillet sig ind i kampen, og 20 minutter inde i anden halvleg lykkedes det at få udlignet. Igen var det Fred, der var målscorer som så mange gange før. Herefter spillede holdene lige op og resultatet holdt de 90 minutter ud, hvilket betød at holdene skulle ud i overtid. Her fortsatte holdene med at spille lige op, men i 100. minut begik Francois Clerc en alvorlig fejl, da han sparkede bolden forbi Lloris og gav Arsenal føringen. Arsenal spillede utrolig professionelt herefter og holdt Lyon væk fra chancer og kørte således en sikker sejr hjem, som sikrede dem en finaleplads.

Det lykkedes altså ikke for Lyon at vinde semifinalen i Champions League og skabe den helt store sensation, men de indfriede så rigeligt de mål, de satte sig inden sæsonen begyndte. Lyon har også skabt en del overraskelser med de gode resultater, de har præsteret mod hold som Fiorentina, Juventus og FC Bayern. Samtidig lykkedes det dem at nå semifinalen i Coupe de France, hvor de skal møde Metz i en kamp, som de helst skal vinde. Alt i alt har Lyon levet op til alle forventninger i denne sæson og nok også klaret sig bedre end en del havde forventet med den uprøvede Anders Nygaard Andersen ved roret.
Logged

Mothi
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Bienvenue en Lyon! [Farvel til Champions League]
« Svar #65: 15 Aug 2008, 22:45 »

Synd at høre du ikke slog Arsenal, meget uheldig og træls fejl at ryge ud på Skuffet Kom igen næste gang;)
Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Bienvenue en Lyon! [2 gode og en kedelig]
« Svar #66: 15 Aug 2008, 23:01 »


2 gode og en kedelig

Det var vigtigt at Lyon rundede sæsonen godt af, og dette skulle gøres I kampene mod Auxerre, Metz og Toulouse.

Lyon 1-1 Auxerre
Lyons spillere var knap nok kommet sig over skuffelsen af at være røget ud af Champions League, da de skulle møde Auxerre i den 3. sidste runde af ligaen. Dette kunne også tydeligt ses på spillet, da mange spillere ikke helt levede op til, hvad der var forventet af dem. Heldigvis for Lyon var Auxerre heller ikke særlig gode på dagen og formåede ikke rigtig at udnytte dette. Kampen var forholdsvis kedelig, og der kom først en smule gang i den, da Grosso lavede et drømmemål fra 60 meters afstand, efter Auxerres målmand var kommet for langt ud af målet. Auxerre fik dog udlignet kort efter, da Lyons forsvar svigtede, og Lejeune kom igennem alene med Lloris og satte bolden sikkert ind. Herefter faldt spændingsniveauet til 0 igen, da ingen af holdene var i stand til at skabe noget, og de næsten 36000 tilskuere måtte gå noget skuffet hjem.

Lyon 6-1 Metz
Efter den triste kamp mod Auxerre var Lyon tilbage I topform mod Metz I Coupe de Frances semifinale. Fred startede målfesten efter 4 minutter, og Lyon var generelt det stærkeste hold hele kampen igennem. Der blev dog ikke scoret flere mål før 2. halvleg, hvor Mensah øgede føringen til 2-0. Gueye ville det dog anderledes og fik sat et mål ind og bragte Metz lidt tilbage i kampen. Herefter kørte Lyon dog Metz fuldstændig over, hvor Delgado der kom ind i pausen og først scorede 2 mål, hvorefter Bodmer scorede et, inden Juninho rundede kampen af med scoringen til 6-1. Således gik Lyon stensikkert videre til finalen, hvor de skal møde rivalerne fra Marseille.

Toulouse 0-3 Lyon
I Lyons 2. sidste ligakamp skulle Toulouse besejres, hvilket også blev gjort overbevisende. Mathieu Bodmer startede scoringen efter 29 minutter. Efter 65 minutter var det den unge Taarabt, som havde fået chancen fra start, der lynede, inden Bodmer endnu en gang scorede til 0-3 i kampens 89. minut.

Altså ser Lyon ud til at slutte sæsonen overbevisende af og mangler nu kun den sidste ligakamp mod FC Sochaux og den spændende Coupe de France-finale mod Marseille.
Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Bienvenue en Lyon! [Fest i Sochaux]
« Svar #67: 15 Aug 2008, 23:26 »


Fest i Sochaux

Sidste runde I Ligue 1 var nået, og Lyon skulle fejre mesterskabet. Først skulle de dog spille en kamp mod FC Sochaux, og denne kamp viste sig at blive rigtig spændende.
FC Sochaux 2-4 Lyon


Lyon kom hurtigt foran på mål af Karim Benzema efter 7 minutter. Benzema var igen førstevalg i angrebet efter Freds gode periode. Herefter fik Sochaux dog udlignet til 1-1 ved Mevlüt Erding efter 41 minutter. Benzema tog som så mange gange sagen i egen hånd og bragte Lyon på 2-1 efter en flot solotur i 41. minut, men endnu en gang kom Sochaux tilbage, da Kandia Traoré satte bolden ind i 45. minut. I 2. halvleg så det længe ud til, at det skulle blive uafgjort, men så begik Sochaux den fatale fejl at give John Mensah for meget plads ved et hjørnespark, hvilket resulterede i at Lyon kom foran 2-3. I allersidste minut gentog situationen sig, og Mensah blev dobbelt målscorer da han gjorde det til 4-2.

I det øjeblik kampen blev fløjtet af brød alle Lyons tilrejsende fans ud i jubel. Spillere og træner stormede ned imod dem for at fejre mesterskabet med dem, og det tog et stykke tid før de rent faktisk var klar til pokaloverrækkelsen.

Da spillerne endelig havde samlet sig på pokalskamlen, var det anfører Juninho, der løftede pokalen. Alle Lyon-fansene brød ud i endnu vildere jubel, og man troede festen aldrig ville stoppe.

Det lykkedes kort at få fat i Anders Nygaard Andersen og få hans reaktion:
”Det er helt vildt! Jeg vidste at truppen var stærk, men jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle vinde ligaen så suverænt. 16 point ned til nærmeste modstander er i mine øjne meget imponerende. Det skal fejres!”.
Og med disse ord løb Nygaard Andersen over til spillerne, der spulede ham til med champagne og kastede ham op i luften.

Lyon mangler nu kun den ene kamp mod Marseille, hvor Coupe de France skal afgøres, men selvom der kun er en uge til, får spillerne nok en fridag i morge,n da der formentlig skal festes igennem i nat.
Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Bienvenue en Lyon! [Afgørelsens time i Coupe de France]
« Svar #68: 16 Aug 2008, 20:49 »


Afgørelsens time i Coupe de France

Dagen oprandt hvor Lyon skulle spille deres sidste kamp i sæsonen 07/08, og dette var den yderst spændende Coupe de France-finale, hvor de skulle møde ærkerivalerne Olympique Marseille.
Det var en finale som mange franske fodboldfans havde glædet sig til, og da kampen blev fløjtet i gang kl. 21:00 var 80 000 fans på plads på lægterne. Kort før kampen blev sat i gang, var startopstillingerne blevet offentliggjort. Marseille spillede i deres normale formation (4-4-2 diamant), men Lyon overraskede med en ekstra offensiv formation, hvor de 2 wings var blevet skiftet ud med 2 angribere, så de spillede en 4-2-1-3.
 

Stemningen var på højeste niveau fra første minut, og det samme var spillet på banen. Især Lyon spillede fantastisk, hvilket resulterede i, at Fred, der havde fået plads i startopstillingen på grund af ændringen af formation, scorede til 1-0 allerede i første mål. Denne chokstart fik Marseille til at gå fuldstændig ned, hvilket gjorde at Lyon kunne styre spillet fuldstændigt i starten af kampen. Dette overtag gav Lyon en del chancer, og i 11. minut lykkedes det endnu en gang for Lyon at score, da Keita tog chancen fra 30 meters afstand og huggede bolden ind bag Mandanda, der stod som frosset. Langsomt kæmpede Marseille sig dog tilbage i kampen og kom bedre og bedre med, dog uden at skabe de helt store chancer. Efter 32.minutter fik Marseille endnu en nedtur, da Benzema for 38. gang i sæsonen lynede og gjorde det til 3-0. Tiden gik, og efter de første 45 minutter stod der stadig 3-0 til Lyon. I pausen var Bodmer dog nødt til at gå ud efter at have fået et lille slag, og Ederson kom ind fra starten af anden halvleg. I anden halvleg spillede de 2 hold utroligt lige op, hvilket gjorde at ingen af holdene rigtig kunne komme frem til de store chancer. Begge hold kæmpede godt og spillede utrolig flot fodbold, men efterhånden løb tiden ud for Marseille, og da de 90 minutter var gået, var det ikke lykkedes for Marseille at score, og Lyon tog derved deres 4. titel i sæsonen.

Alle Lyon-spillerne løb lykkelige ned mod deres fans og modtog den fortjente hyldest. Kort efter blev Lyon spillerne kaldt tilbage mod midten af banen, da sejrsskamlen var blevet sat op, og endnu en gang var det Juninho, der fik æren af at løfte trofæet.

Det lykkedes os at få fat i Juninho efter kampen, og om sæsonen fortalte han:
”Det har været en helt fantastisk sæson for os. Jeg havde kun turdet drømme om at få lov til at løfte 4 pokaler i løbet af en enkelt sæson. Det har været en stor ære for mig at spille denne sæson som anfører for holdet, og jeg synes virkelig at vi har været uhyggelig stærke, hvilket Anders Nygaaard Andersen har haft en rimelig stor rolle i.”

Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Bienvenue en Lyon! [Afgørelsens time i Coupe de France]
« Svar #69: 16 Aug 2008, 22:45 »


Sæsonen 07/08

Efter en spændende 1. sæson for Anders Nygaard Andersen var det blevet tid til at gøre status for hvorvidt sæsonens mål var nået og spillernes præstationer i sæsonen.

Ligaen

I Ligaen lykkedes det nok en gang for Lyon at vinde og dette blev gjort på overbevisende vis. Efter de 38 runder stod Lyon med imponerende 90 point. Lyon formåede at score 91 mål og blev således også det mest scorende hold i turneringen. Samtidig havde Lyon ligaens bedste defensiv da der kun gik 30 mål ind.

Coupe de Champions Trophy

I Coupe de Champions Trophy mødte Lyon FC Sochaux i en yderst målrig kamp men løb i sidste ende med en rimelig sikker 5-3 sejr hvilket også var forventet.

Coupe de la Ligue

I Coupe de la Ligue levede Lyon op til forventningerne og gik hele vejen. Vejen til finalen blev banet ved hjælp af utrolig flot spil hele vejen igennem.
Holdene Lyon mødte var; Nîmes, Stade Brestois, LOSC, Valenciennes, FC Sochaux, Le Havre og i finalen AS Nancy-Lorraine. Lyons samlede målscorer blev 22-2 hvilket også viser hvor suveræne Lyon var i turneringen.

Coupe de France

I Coupe de France trak Lyon meget nogle meget svære modstandere, men formåede alligevel at gå hele vejen. De vandt endda finalen suverænt mod ærkerivalerne fra Marseille og glædede derved alle klubbens fans.

Champions League

Lyon gjorde det bedre end forventet i Champions League i denne sæson. Efter at have trukket en svær gruppe hvor man skulle konkurrere med hold som Fiorentina og Bayern om at komme videre fra gruppen, men Lyon gjorde ikke bare dette men kom helt til semifinalerne til alles store overraskelse hvor de røg ud til Arsenal efter at have spillet flot igennem hele turneringen.

Vurdering af holdet

Lyon leverede nogle virkelig flotte resultater i 2007/2008 og nogle spillere overraskede virkelig positivt.

Målmænd: Lloris blev som forventet en sikker sidste skanse. Han formåede at holde nettet rent i 27 kampe ud af 63 og der gik kun 55 mål ind i løbet af hele sæsonen

Højre back: Clerc blev som forventet Andersens favorit, men Reveillere fik også masser af spilletid da de fik henholdsvis 35(6) kampe og 29 kampe. Dog virkede Clerc en smule skarpere og lavede meget få fejl.

Venstre back: Grosso sad solidt på venstrebacken hele sæsonen igennem og leverede virkelig solidt defensivt spil krydret med flotte raids op af kanten,

Centerforsvarere: I centerforsvaret dominerede John Mensah og Sylvain Monsoreau og meget få spillere formåede at komme igennem her. Samtidig lykkedes det for Sakho at vise sit potentiale og han vil formentlig få endnu mere spilletid i den kommende sæson.

Central midtbane: I løbet af sæsonen nåede mange forskellige spillere at være inde omkring pladserne på den centrale midtbane. Dog var Nygaard Andersens foretrukne til pladserne som forventet Juninho og Toulalan. Juninho havde en fantastisk sæson og nåede at lave 30 assists samt score 7 mål. Jeremy Toulalan tog virkelig rollen som spilfordeler til sig og lagde helt utroligt præcise afleveringer fra den centrale midtbane. Han lykkedes således med 88 % af sine afleveringer.

Højre wing: På højre wing startede Keita med at være det klare førstevalg men med Ménez’ ankomst blev der endnu mere konkurrence og Govou og Keita deltes om kanten. Begge spillere klarede det godt. Keita var dog den der virkede skarpest da han formåede at lave ikke mindre end 23 assists og 9 mål i forhold til Govous 14 assists og 5 mål.

Venstre wing: På venstre wing startede Govou ud med at være fast mand, men Ménez ankomst blev han lige pludselig fortrængt herfra af den stærkt spillende Ménez som nåede at lave 8 assists og 4 mål på en halv sæson.

Offensiv midt: På den offensive midt var Bodmer det klare førstevalg hvilket han også fortjente med sit flotte spil. Fra denne plads kunne han lægge de dræbende afleveringer til sine medspillere og også selv komme til store chancer. Han formåede således at score 10 mål og lave 10 assists og var på den måde en vigtig spiller i Lyons vej mod triumf.

Angriber: I angrebet var ingen på niveau med Benzema. Benzema formåede at score 38 mål i 37(2) kampe samt lave 8 assists hvilket gjorde ham til Lyons allerfarligste våben. Delgado og Fred spillede dog også en del kampe på denne position. Især Fred leverede en god indsats når han fik chancen og scorede 16 mål i 17(5) kampe.

Sæsonens stjerner

Sæsonens største stjerner blev som forventet Karim Benzema, Jeremy Toulalan og Hugo Lloris.
  • Karim Benzema var stjerneangriberen og formåede at score utrolig mange mål for Lyon.
  • Jeremy Toulalan levede virkelig op til sin rolle som spilfordeler på midtbanen hvor han lå som omdrejningspunkt for holdet.
  • Hugo Lloris leverede mange flotte redninger og formåede at holde modstanderne fra at score i mange af kmapene. Han var dog stærkt hjulpet af et bundsolidt forsvar.

Sæsonens skuffelser

Selvom næsten hele holdet havde en god sæson var der dog også nogle spillere der skuffede. Milan Baros var en af disse og formåede ikke at spille sig på holdet og blev rimelig hurtigt sat ned på 2. holdet. Samme skæbne måtte Fabio Santos lide da han heller ikke levede op til forventingerne og blev sat på 2. holdet. Den 3. og sidste spiller der virkelig skuffede var Boumsong der hurtigt blev overhalet indenom af en fremadstormende Sakho og blev 4. valg i centerforsvaret.
Logged

Siden 1887
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Bienvenue en Lyon! [LUKKET - spillet crashet]
« Svar #70: 17 Aug 2008, 20:40 »

Er desværre nødt til at lukke bloggen da spillet crashede og jeg ikke har kunnet åbne det igen..
Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010