Forza

 

[-Johnson-]

Har først nu fået læst bloggen og det er jo herlig læsning, rent indholdsmessigt er der ingen sammenlignen det er bare den bedste blog

Velkommen til. Der er altid plads til en mere

Jeg takker naturligvis for de roser, der løbende dukker op.

[-Johnson-]

September 2010:

Gianni stirrede på uret, mens sekundviseren langsomt bevægede sig forbi tallet 12, og dermed indikerede, at klokken nu havde passeret midnat. August var nu fortid, og dermed var transfervinduet også lukket. Gianni pustede ud i lettelse. Det så ud til, at han kunne holde truppen intakt frem til januar. Normalt sad Gianni ikke og afventede transfervinduets afslutning på denne måde, men situationen i klubben havde ændret sig markant i løbet af de sidste måneder.

Stadionudvidelsen var sat i værk først på sommeren. Pengene var blevet deponeret på en lukket konto, hvorefter de ville blive udbetalt løbende til entreprenøren. Det var som det skulle være. Lige bortset fra at Franco Veronesis påståede finansieringskilde var bakket ud i sidste øjeblik. Mezzocorona kunne ikke tilbagekalde pengene, og derfor skyldte man nu banken £5,7 mio.

Klubben var derfor nu sat under administration, hvilket i praksis betød, at Gianni ikke havde indflydelse på hvilke spillere, der skulle sælges og til hvilken pris. Endvidere var hans chancer for at skrive kontrakter med nye spillere forringet, idet løntilbuddet til kommende spillere skulle godkendes af administratoren. Hvis ikke det var en soleklar forstærkning, eller en spiller til en meget svagt besat position, så var lønrammen kraftigt beskåret.

Heldigvis havde administratorerne ikke accepteret hvad som helst, og der var flere bud, der var blevet afvist vedrørende målmanden Fabio Virgili, der havde udviklet sig ganske fornuftigt over det sidste års tid. Det betød, at Gianni kunne holde fast i truppen frem til nytår.

Planen var at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt for at undgå samme situation som sidste år. Og umiddelbart var Gianni optimistisk. Holdet var blevet spået af medierne til at slutte sidst, men Gianni mente alligevel, at man stod stærkere end sidste år. Specielt forsvarsmæssigt.

Optakten var forløbet ok. Det var primært reserverne, der havde deltaget i Serie C-cuppen, som, på trods af at man ikke havde kvalificeret sig til knockout-kampene, var forløbet tilfredsstillende. Der skulle satses benhårdt på ligaen i år. Eneste ligakamp hidtil havde været mod Cesena, der som nedrykker fra Serie B var en klasse bedre end Mezzocorona. Kampen var da også endt med et nederlag, men Gianni følte at Rodengo havde været godt med. Han var optimistisk på holdets vegne.

Det var klart, at klubbens økonomiske situation medførte en høj grad af uvished på den lange bane, men for nu havde Gianni arbejdsro.

[-Johnson-]

November 2010:

Nicolas N’Koulou skrev under på den nye kontrakt med et smil. Hans korte tid i Mezzocorona havde været en fornøjelse. Holdet spillede langt over forventning og lå pt. nr. 4 med 20 point for 10 kampe. Den store forsvarer havde scoret så sent som i weekenden i udebanekampen mod Pistoiese, og han var efterfølgende blevet belønnet med et nyt kontraktudspil. Kontrakten udløb i 2013 i stedet for 2012. Det var klart, at han havde drømme om større ting, men han var blot 20 år, og derfor var spilletid vigtigt for ham. Derudover var han overbevist om, at han sagtens kunne blive solgt, såfremt der skulle komme et fornuftigt bud. Klubbens økonomi var så belastet, at de ikke havde råd til at sige nej. Derfor bekymrede det ham da heller ikke voldsomt, at kontrakten blev forlænget. Det kunne måske presse prisen en anelse op, men ikke noget voldsomt. Gjorde han det rigtig godt, så kunne der måske allerede ske noget til januar eller til sommer.

N’Koulou havde desuden gjort en god figur på Camerouns u-landshold, og han havde flere steder hørt rygter om, at træneren for A-landsholdet fandt ham særdeles interessant. N’Koulou var glad. Alt lykkedes for ham i øjeblikket. Han havde gjort helt rigtigt i at takke nej til Monacos tilbud om forlængelse for i stedet at drage til Norditalien.

Her havde han fået masser af spilletid, og selvom hans makker i midterforsvaret, Kintana, også var ny i truppen, så havde de hurtigt fundet et godt samarbejde. Det havde blandt andet medvirket til, at man havde hentet hele 10 point på udebane. Til sammenligning havde klubben kun hentet 4 point på fremmed græs i hele sidste sæson. Det nye forsvar blev tilskrevet en meget stor andel i denne fremgang, og han kunne mærke, at optimismen langsomt boblede frem i klubben.

[Brodtgaard]

Dejligt med lidt succes

[-Johnson-]

Dejligt med lidt succes

Ja, det er ikke skidt ovenpå den foregående sæson. Det hjalp tydeligvis at få stabiliseret centerforsvaret.

[-Johnson-]

December 2010:

Klokken var 2 om natten før Gianni nåede hjem til lejligheden. Han var træt, men særdeles glad. Dagens kamp mod gæsterne fra Cavese var blevet vundet 5-0, og Mezzocorona havde siddet på det hele. Klubben indtog en flot 5.plads. Ikke dårligt for et hold, der var blevet spået en 18.plads i optakten. Det hele var blevet vendt af nogle gode transfers, og nu overraskede klubben alt og alle. De var kun lidt over halvvejs og allerede nu havde Mezzocorona flere point end de fik hele sidste sæson.

Gianni skelede til kalenderen. Den sagde 29. december. Om blot et par dage åbnede transfervinduet, og hvad ville der så ske? Med det gode spil, var der pludselig også en række spillere, som var blevet interessante for andre klubber. Problemer var, at al handel var ude af Giannis hænder. I hvert fald hvad salg angik. Køb kunne han heller ikke foretage, men det skyldtes, at der ikke var penge til transfers. I januar havde han tænkt sig at tilbyde kontrakter til en række spillere med henblik på et sommerskifte, men det lod ikke til, at pengene sad alt for løst hos administratorerne, og han ville formodentlig ikke få særlig lang snor i forhold til lønninger og kontraktudspil. Det betød at han måtte være realistisk, og det kunne nok kun forventes, at han fik lov til at hente en eller to spillere. Der var klart, at den økonomiske situation var alt andet end gunstig. Dette blev dog opvejet af klubbens aktuelle præstationer i ligaen. Det var trods alt dem, der var det vigtigste for Gianni. At klubben havde foretaget nogle uhensigtsmæssige økonomiske dispositioner skulle han ikke stå til ansvar for.

Principielt var han enig i, at stadion skulle udbygges, selvom det var for lånte penge. Men måden det var sket på, havde ikke været god. En struktureret låneaftale havde været langt bedre. Gianni håbede, at det med tiden kunne lade sig gøre at optage et egentligt lån, når man kunne fremvise fornuftige indtægter efter stadionudvidelsen. Det var ikke tilfredsstillende, at salg og til en vis grad indkøb var ude af hans hænder.

[Crazy-Poul]

Rigtig fed update igen KIU

[-Johnson-]

Marts 2011:

Gianni sad i sin stol og filosoferede. Alto Adige havde netop været på besøg. Det havde resulteret i et nederlag på 3-1. Mezzocorona havde domineret kampen, men Alto Adige havde haft alt heldet. Et frispark der blev rettet af og et kikset hjørnespark havde begge givet scoringer. Samtidig havde Mezzocorona vadet i chancer, men også brændt gang på gang.

Alligevel var Gianni afslappet og sad med en rolig mine. Til trods for et dumt nederlag til lokalrivalerne, så var hans humør ganske udmærket. Klubben lå nemlig stadig nr. 5 og indtog dermed den sidste playoff-plads. Sæsonen var gået over al forventning. Derudover havde administratorerne igen udvist fornuft, og havde takket nej til januar-transfervinduets indkomne tilbud. De accepterede heldigvis ikke hvad som helst. Dermed var holdet intakt, og Mezzocorona kunne fortsætte hvor de slap.

Der var naturligvis også en bagside af medaljen. Det havde været overordentligt svært at få midler fri til at kunne tilbyde ordentlige kontrakter til eventuelle nye spillere. Derfor var der indtil videre også kun indgået en ny kontrakt. En fransk midtbanespiller kom til klubben efter sæsonen. Der var dog stadig tid til at afsøge markederne, og Gianni håbede på, at han kunne hente et par spillere mere.

Mezzocoronas resultater havde generelt medført en god stemning, og byen summede af forventningens glæde og nysgerrighed. Der var under en måned til at stadionudvidelsen ville blive afsluttet. Med denne skulle pilen gerne pege lidt opad igen, og grundlaget til at få genskabt klubbens kapital skulle være etableret. Naturligvis var en gæld på £5,6 mio ikke lige sådan at få af vejen, og udvidelse var et lille skridt. Ikke desto mindre var det i Giannis øjne også et meget vigtigt et af slagsen.

[-Johnson-]

April 2011:

Paolo Moretti udstødte et jubelbrøl. Fanklubbens formand var lettet. Så blev det alligevel en festdag, som intentionen hele tiden havde været. Foråret var kommet til Mezzcorona. Kalenderen sagde d. 9. april 2011. Mezzocorona havde netop åbnet deres nye stadion med tæt på udsolgt og en 2-1 sejr. Optakten havde ellers ikke været alt for god. Grundet den slunkne klubkasse herskede der generelt lidt nervøsitet omkring klubbens fremtid. Dette havde blandt andet medført af myndighederne havde lukket en afdeling med 500 siddepladser på grund af manglende vedligehold. Og dette til trods for at stadion på det tidspunkt endnu ikke var færdigbygget. Den dårlige økonomi havde åbenbart sat sit præg på byggeriet. Det var ikke den bedste optakt til åbningen.

Den netop overståede kamp var heller ikke startet helt som forventet. Allerede efter 55 sekunder var hjemmeholdet kommet bagud 1-0. Spillerne havde dog mast på, og først havde lejesvenden Marconi udlignet, og kort inde i anden halvleg havde De Berardinis bragt Mezzocorona i front. Slutningen af kampen havde været hæsblæsende, og selvom hjemmeholdet var blevet presset, så formåede de alligevel at køre en fortjent sejr hjem.

Dette betød, at Mezzocorona bed sig fast i 5.pladsen med 6 point ned til nærmeste forfølger. Playoff var meget tæt på. Paolo grinede til sine sidemænd og sammen brød de ud i sang. Han fik gåsehud. Næsten 4.500 mennesker på stadion betød at atmosfæren havde fået et kæmpe løft. Paolo havde knapt kunne forestille sig dette scenarie, da han i sin tid startede fanklubben. Skide værd med økonomien. Det her var fantastisk.

[-Johnson-]

Juni 2011:

Gianni stirrede tomt ud i luften med en trist mine. Sæsonen var overstået. Mezzocorona var røget ud i playoff-semien til Cesena. Helt fortjent. Gianni kunne ikke indvende noget imod dette, og holdet var umiddelbart heller ikke til mere end Serie C1. Gianni var som sådan tilfreds med sæsonen, som endnu engang var den bedste i klubbens historie.

Hans bekymringer gik derimod på næste sæson. Transfervinduet åbnede og det var strømmet ind med bud. Målmand Virgili havde endeligt tiltrukket et tilbud, der fik administratorerne til at takke ja. Beskedne £19.000. Havde Gianni stået for forhandlingerne, så havde han hentet mindst det dobbelte. Flere klubber havde fået godkendt bud, og derfor var det kun et spørgsmål om tid, før Virgili var fortid i klubben. Den unge målmand havde udviklet sig kraftigt i årets løb og ville blive savnet. Endnu mere fordi reservemålmanden havde kontraktudløb. Han ville ikke forlænge. Forståeligt nok, da Gianni havde uddelt bøder svarende til 10 ugers løn i det forgangne år på grund udeblivelse fra træning. Nu skulle Gianni hente en ny målmand. Problemet var bare, at transferkassen var tom.

Ydermere var forsvarskometen N’Koulou også på vej væk. Også han havde fået flere tilbud accepteret, og et skifte var tæt på at være en realitet. Han var en usleben diamant, som Gianni måtte give afkald på alt for tidligt. Og alt for billigt.

For at gøre ondt værre, så var midtbanedynamoen Bandiera også på vej væk. Samme scenario. Masser af tilbud, hvor administratorerne allerede havde godkendt en række af disse. Han spillede reservebold, da Gianni kom til klubben, men han var langsomt blomstret op, og han havde været en stor profil i denne sæson.

Gianni måtte dermed vinke farvel til nogle af sine bedste spillere, der blev solgt alt for billigt. Økonomien gjorde stadig ondt. Myndighederne havde lukket yderligere tribunepladser ned. Franco Veronesi havde dog på en eller anden måde fået aktiveret en klausul, der betød en tilføjelse på 1.000 nye pladser. Og en forøgelse af gælden på næsten £2.000.000. Situationen var håbløs. Kunne Gianni dog bare styre salget af spillere, så havde opgaven været mere medgørlig. Men klubben var under administration, og han var derfor fuldstændig bundet.

Gianni sukkede og rejste sig. Sommerferien stod for døren.

[KF]

Jeg har saadan set intet at kommentere - men kommenterer alligevel for lige at holde motivationen oppe ;o). Det er fortsat glimrende laesning, og jeg er fast laeser, nu naar jeg alligevel har rigeligt med tid paa arbejdet.

[-Johnson-]

Jeg har saadan set intet at kommentere - men kommenterer alligevel for lige at holde motivationen oppe ;o). Det er fortsat glimrende laesning, og jeg er fast laeser, nu naar jeg alligevel har rigeligt med tid paa arbejdet.

Jo tak. Det er altid rart at vide, at vide om der er læsere.

Og i forhold til motivationen, så er selve spillet ikke specielt udbytterigt lige nu, hvor klubbens økonomi er forsvundet i ned i et dybt sort hul. Men så hjælper bloggen sjovt nok lidt, da man så kan fokusere lidt på skriveriet i stedet. Det ender som regel med, at jeg får lyst til at spille lidt mere.

[Brodtgaard]

Ja, jeg læser i hvert fald også med, også selvom jeg ikke lige kommenterer hver gang.  Det er jo en rigtig spændende historie

[-Johnson-]

August 2011:

Gianni sad på kontoret, hvor han i havde brugt mange timer siden sommerferien, da Franco Veronesi stak hovedet ind.
”Hvordan står det til?” forsøgte Veronesi med en kæk mine. Han kunne dog se, at klubbens manager ikke var ovenud begejstret,
”Jeg må tilstå, at det er drøje tider i øjeblikket. Det er en svær opgave, at få bygget truppen op, så den svarer til sidste sæsons. Jeg tror godt, at vi kan løbe ind i lidt problemer på målmandsposten og muligvis også i midterforsvaret. Der er så godt som ingen spillere, der er attraktive lige nu. De må jo ikke koste noget. Og får jeg endelig bygget noget op, så bliver det revet ned igen, uden at jeg selv har nogen som helst indflydelse på det.
”Jeg ved det, Gianni.” Veronesi så ned i jorden. Han tog en dyb indånding og fortsatte, ”Det er også derfor, at jeg har indledt forhandlinger med et konsortium om en mulig overtagelse. Enten skyder de penge ind, så gælden elimineres, eller også har de muligheden for at optage et lån, der kan dække gælden til banken. Derved kan vi genvinde kontrollen over klubben.”
”Hvad så med dig? Forbliver du i formandsstolen?” Gianni anede allerede svaret på forhånd, og Veronesis attitude bekræftede hans formodning.
”Nej. Jeg ryger ud. Jeg bliver ofret. Jeg havde set skriften på væggen i løbet af sidste sæson, og det var da også derfor, at jeg fik tilføjet de sidste 1.000 pladser af stadionudbygningen. Det var det rigtige at gøre.”
Gianni fik en klump i halsen. Han kendte Veronesis kærlighed til klubben.
”Jeg er ked af, at skulle tage afsked med dig, Franco. Det var dig der gav mig muligheden og troede på mig. Som den eneste.”
Veronesi nikkede. ”Fornøjelse har været helt på min side. Desværre kan jeg ikke garantere, at du kan få lov at sidde i stillingen. Det bestemmer de nye ejere fuldstændigt. Men det er klart, at jeg vil anbefale dig, og baseret på dine resultater, så burde du få lov at blive. Alt andet ville være dumt. Men der er naturligvis en risiko. Det skal du vide”
Gianni nikkede. Han følte sig dog ikke rigtig truet. Det burde være tydeligt for enhver, at hans tilstedeværelse i klubben havde været ganske positiv for dens udvikling.

Gianni rejste sig op og gav Veronesi et kram. Han ville stå i evig taknemmelighedsgæld til bestyrelsesformande n.

[Crazy-Poul]

det er utroelig interesant læsning og du fanger virkelig ens opmærksomhed KIU