Forza

 

[-Johnson-]

Så er tiden efterhånden moden til, at jeg kaster mig over en blog. Den vil primært komme til at omhandle manageren Gianni Andretti, men der vil også forekomme enkelte bidder, hvor der vil blive fokuseret på andre personer med tilknytning til holdet.

Spørgsmål og kommentarer er naturligvis velkomne. Som udgangspunkt vil jeg dog slå fast, at det grafiske layout ikke vil have førsteprioritet. Jeg har forsøgt at lege lidt her i første indlæg, men derudover koncentrerer jeg mig primært om det skriftlige.

Umiddelbart forventer jeg at komme med 2-3 updates om ugen.

________
Juli 2007:

Gianni Andretti åbnede døren til værelset på Bed and Breakfast Martina, tog sin jakke af

og satte sig på sengen.  Den knirkede og bragede, som skulle den til at kollapse. Der havde ikke været de store valgmuligheder, da overnatningen skulle bookes. Dette værelse havde reelt været den eneste mulighed i lokalområdet. Han kunne godt have ønsket sig noget lidt mere luksuriøst, når nu han for en gangs skyld var ude at rejse. Men det kunne ikke være anderledes, og han måtte nøjes med dette lidt triste værelse, der stort set kun indeholdte en seng og et skrivebord med tilhørende stol.

Nu kunne han ikke gøre andet end at vente. Utålmodigt rejste han sig igen og gik over til vinduet. Han kiggede ud på Via Borgo Nuovo, som lå nedenfor. Byen var alt andet end prangende, og med dens under 5.000 indbyggere var det ikke den mest oplagte grobund for et professionelt fodboldhold. Tankerne fløj rundt i hovedet på ham, og han havde svært ved at finde ro. Dette var formodentlig hans bedste og eneste mulighed for en stilling som manager. Hvis ikke dette lykkedes, var udsigterne ikke gode. Han lod tankerne vandre tilbage. I flere år havde han fungeret som ulønnet hjælpetræner på et dansk divisionshold. Af egen lomme havde han betalt for alle de trænerkurser, han kunne komme i nærheden af. Alligevel havde man i flere omgange set bort fra ham, da en ny træner skulle udnævnes til trods for, at han rent uddannelsesmæssigt havde kvalifikationerne i orden. Han manglede den praktiske erfaring samt forbindelserne til de rigtige folk i den danske fodboldverden. Argumentet var til en vis grad forståeligt, men det faktum, at man end ikke havde udvidet hans ansvar i takt med hans uddannelse, medførte at han langsomt blev desillusioneret i forhold til sin fremtid i klubben og i branchen generelt.

For ca. ni måneder år siden havde han besluttet at sætte alt ind på et sidste forsøg. Han havde belånt huset på alle tænkelige måder. Han havde oprettet kassekreditter, optaget hurtiglån hos tvivlsomme finansieringsvirkso mheder og gået tiggergang hos den nærmeste familie. Til sidst havde han stået med ca. 550.000 kroner i hånden. Herefter havde han kontaktet en af de større danske fodboldagenter og tilbudt hele beløbet, hvis han kunne skaffe ham et managerjob. Agenten havde indledningsvist afvist, men da Gianni tilbød et mindre forskud på honoraret, satte grådigheden alligevel ind. De kom hurtigt frem til, at det pt. var svært at finde noget i de danske divisioner. Danmarksserien forekom ham ikke umiddelbart interessant. Men så kom Giannis italienske aner i spil. Han havde boet i Italien til han var ni år, hvor hans forældre blev skilt. Herefter havde hans mor taget ham med hjem til Danmark. Siden havde han ikke hørt fra faderen. Opvæksten havde dog givet ham den fordel af han mestrede det italienske sprog.

Agenten havde forbindelser og samarbejdspartnere i Italien og ville gå i gang med at forhøre sig. Hans intention var at fremhæve Giannis teoretiske baggrund, og hvis man gik tilstrækkelig langt ned i rækkerne ville man måske kunne finde en klub, som var villig til at tage chancen.

I lang tid havde beskeden været den samme. Agenten havde haft svært ved at overbevise ledelsen i klubberne om, at Giannis høje teoretiske niveau kunne kompensere for hans manglende erfaring. Gianni havde været på nippet til at droppe sin drøm og forsøge at redde de sidste stumper af sin skrantende økonomi, da agenten pludselig ringede med godt nyt. En nyoprykket klub i Serie C2A ville gerne mødes med ham.

Gianni havde arbejdet intenst med sin præsentation. Det var vigtigt, at han var velforberedt. Han fik sandsynligvis kun én chance. Han havde forberedt en præsentation af et komplet taktisk koncept samt en plan B og sågar en plan C. Han havde forsøgt at opstøve alt om truppen, hvilket ikke havde været meget, men dog stadig nok til at han kunne foregive at have et godt kendskab til holdet. Han ville fremføre sin filosofi om udviklingen af en fodboldklub med tilhørende indsatsområder. Præsentationen var hans bud på en totalløsning og strakte sig reelt til meget mere end blot at lede et fodboldhold.

Og nu ventede han blot på dommen. Præsentationen var gået godt. I hvert fald havde han fået sagt alt det han ville. Alligevel var han meget i tvivl. Der havde ikke været feedback overhovedet. Men blot et ”goddag” og et ”farvel, vi lader høre fra os”. Gianni gik over til værelsets andet vindue i den modsatte side af rummet og kiggede op mod bjergene. Han fandt ro i de smukke omgivelser. De sportslige betingelser var langt fra optimale i byen, men til gengæld gav de omkringliggende bjerge en fantastisk idyl. Til trods for, at byen fremstod som noget ganske beskedent, så følte han sig alligevel stærkt tiltrukket af området. Når man havde boet i det flade Danmark i størstedelen af sit liv, så var det svært ikke at blive betaget af denne slags omgivelser.

Han havde givet klubbens direktør og bestyrelsesformand nummeret til hotellet, og nu kunne han blot vente på en opringning. Det var ulideligt. Tiden sneglede sig afsted. Han zappede igennem alle kanalerne på tv’et igen og igen uden at registrere, hvad der blev vist. Mørket begyndte langsomt at sænke sig. Giannis blik blev mere og mere tomt. Hvis de havde været interesseret, så havde de ringet med det samme. Ventetiden var ikke et godt tegn.

Telefonen ringede. Omsider. Han sprang op og løftede røret.
”Ha-hallo?” fik han fremstammet.
”Hallo, signor. Ønsker De morgenmaden bragt op i morgen tidlig eller kommer De ned og spiser?”
”Jeg springer morgenmaden over i morgen.” Gianni lagde på med et suk.

Han havde mest lyst til at tage hjem med det samme. Han satte sig i vindueskarmen og stirrede tomt ud i luften. Pludselig bankede det på døren. Gianni åbnede døren på klem. Udenfor stod Franco Veronesi. Gianni genkendte bestyrelsesformande n med det samme.
”Jeg tænkte, at jeg ville overbringe dig nyheden selv. Mine kollegaer i bestyrelsen var desværre ikke overbevist om dine evner. Du mangler praktisk erfaring.” Gianni fik en klump i halsen, og hans mave vendte sig. Veronesi fortsatte:
”Heldigvis for dig, så har de ikke en skid at skulle have sagt. Her er det mig der bestemmer.”

Franco Veronesi lyste op i et stort smil. Gianni så måbende til, mens den runde bestyrelsesformand blot grinede.
”De næste to år er du i spidsen for AC Mezzocorona. Jeg forventer, at du i første omgang sørger for, at vi ikke rykker ned. Der er £18.000 til indkøb, og lønbudgettet er på £7.000, men vi har pt. kun lønninger for ca. £5.500 Der er træning i morgen kl. 10.00. Kom i god tid, så præsenterer jeg dig for truppen. Og så må du gerne returnere denne i underskrevet stand. Vi kan give dig £425 om ugen. Take it or leave it.”

Veronesi rakte Gianni en stak papirer. ”Kontrakt” stod der øverst med store bogstaver. Han gav Gianni et hårdt klask på skulderen, hvorefter han nikkede, vente sig om og gik. Gianni lukkede omtumlet døren. Han åndede langsomt ud efter at have holdt vejret længe. Han drejede hovedet og fik øje på sig selv i spejlet. Et stort grin brød frem på hans læber. Han bladrede hurtigt papirerne igennem. Den var god nok. Kontrakten var tidsbegrænset, men med gensidig mulighed for opsigelse uden varsel. Det kunne ikke være meget anderledes. Han fiskede en kuglepen op af lommen og skyndte sig at underskrive.

Han styrede herefter direkte over til sin taske, hvor han fandt en lille flaske med en eller anden form for champagne-efterligning, og som helt sikkert smagte forfærdeligt. Det havde dog været det eneste, han havde kunnet få i forretningen på banegården, da han var ankommet sent i går aftes. Det her skulle fejres. Han var godt nok ca. en halv million kroner fattigere, men til gengæld var han en managerstilling rigere.

”Du gjorde det sgu!” råbte han højt, hvorefter proppen sprang af flasken med et lille smæld.

[NichlasKirk]

WOW! det er godt det her! jeg var fanget fra de første par bogstaver til det aller sidste punktum, efter min mening er det noget af det bedste jeg har læst i lange tider. Så nu går jeg bare her og venter på mere for det er satme godt det der

Held og lykke i AC Mezzocorona.
KIU!

[United-styrer]

Utrolig velfortalt, detaljerig og laaaaaaang indledning. Rigtig god læsning, og selvom det var en ordentlig smøre, så vil jeg forsøge at følge med i denne blog.

Held og lykke.

[Chakana]

Hold kæft en god start!! Virkelig klasse
Jeg skal totalt læse med!

[-Johnson-]

Utrolig velfortalt, detaljerig og laaaaaaang indledning. Rigtig god læsning, og selvom det var en ordentlig smøre, så vil jeg forsøge at følge med i denne blog.

Held og lykke.

Ja, den blev lidt lang. Fremtidige updates bliver kortere.

Og tak for de pæne ord.

[-Johnson-]

Juli 2007:

Massimo Carli kom gående ned mod træningsanlægget. Han havde sorte rander under øjnene. Han havde kun sovet to timer i løbet af natten. Årsagen var klubbens nye manager. Han havde bedt om en omfattende rapport om holdet. Assistenttræneren havde fået til opgave at udarbejde sit bud på en idealopstilling, samt at give sit bud på profiler og talenter i den nuværende trup. Endvidere ønskede manageren en rapport om hver enkelt spiller. Inklusive reserveholds- og ungdomsspillere. Herudover skulle han angive de områder, hvor han fandt det nødvendigt at forstærke holdet. Carli var glad for at blive taget med på råd, men var langt fra tilfreds med, at opgaven skulle løses på så kort tid. Den nye manager var gået til sagen med stor energi. Fra første dag havde han ændret klubbens træningskoncept, således at spillerne i højere grad skulle modtage skræddersyet træning i forhold til den position, de skulle spille på banen. Det betød mere arbejde for Carli og klubbens trænere.

Han skimmede rapporten igennem en sidste gang, og gik derpå hen og gav den til klubbens nye manager, Gianni Andretti. Den blev straks åbnet. Gianni løftede blikket og så på Carli
”Er den god nok?” spurgte assistenten nervøst.
”Ja, det var nogenlunde det jeg havde i tankerne.” Gianni læste videre. ”Jeg kan se, at de fleste af holdets profiler er lejede spillere”
”Ja, det er korrekt,” svarede Massimo Carli. ”De har hævet niveauet betragteligt.”
”Det er muligt, men det betyder også, at vi skal skifte en betydelig del af holdets stamme ud til næste år. Og næste år igen, hvis vi fortsætter efter samme koncept. På den måde får man ikke et sammentømret hold eller nogen form for kontinuitet. Endvidere er vores mulighed for at tjene penge på spillersalg reduceret kraftigt. Klubben ligger i en by med under 5.000 indbyggere og har et stadion med plads til 1.000 tilskuere, og derfor kan vi ikke forvente at tjene det store på tilskuerne. Det medfører, at transferindtægterne er ekstremt vigtige, hvis vi skal opbygge en fornuftig økonomisk reserve.” Gianni rynkede panden og fortsatte. ”Jeg bliver nødt til at snakke med vores spejdere og med formanden. Vi skal have fundet en masse interessante emner. Desværre er økonomien pt. ikke til at hente voldsomme forstærkninger. Derfor skal vi være klar ved nytårstid, så vi kan fiske spillere med kontraktudløb til brug for næste sæson. Vort fokus bør primært være på yngre spillere, da disse har størst potentiale i forhold til videresalg. Endvidere har jeg tænkt mig at ringe til Veronesi, for at få etableret en samarbejdsaftale med en større klub. Dels kan vi i fremtiden låne spillere fra det pågældende hold, men lige så vigtigt er det på nuværende tidspunkt, at et samarbejde af den type normalt genererer en ekstraindtægt, der reelt svarer til en årsløn for en førsteholdsspiller.”

Assisten stod og vred sig nervøst, og ventede på, at hans nye chef stoppede sin talestrøm.
”Med hensyn til spejderne…” sagde Carli og så forlegent ned i jorden. ”Ja, altså sagen er den, at vi faktisk ikke har nogen spejdere ansat.”
Gianni så forundret på Carli, mens han kløede sig i nakken.
”Så skal vi have fat i nogen.” sagde Gianni, hvorefter han hev mobilen op lommen, vendte sig om og gik tilbage mod klubhuset.

Massimo Carli stod tilbage og så Gianni bevæge sig bort med hastige skridt. Den nye manager var blevet ansat for få dage siden, og han havde allerede næsen dybt nede i alting. Carli var ikke sikker på, at man kunne lave om på det hele fra den ene dag til den anden uden problemer. Den nye manager var tilsyneladende ung og uerfaren og uden begreb om, hvorledes en fodboldklub fungerede. Carli tænkte ved sig selv, at Gianni Andretti nok var bedre tjent ved at koncentrere sig om spillet på banen. Han rystede på hovedet, og gik over mod spillerne, der var i gang med træningen.

[Elne]

Er også lige gået igang med et spil med Mezzocorona, da dine updates fangede mig Har skildt mig af med hele min stab og startet forfra.

[-Johnson-]

Er også lige gået igang med et spil med Mezzocorona, da dine updates fangede mig Har skildt mig af med hele min stab og startet forfra.

Nej, det ser ikke alt for godt ud, hvilket vel er generelt for hold på det niveau. Når kontrakterne udløber, så skal jeg også have nyt blod ind i staben.

[Grasshoppers]

Lækker blog.
Kan ikke få nok af italiensk prægede blogs

[-Johnson-]

Juli 2007:

Franco Veronesi lagde røret på, og smilede for sig selv. Han havde lige haft Gianni Andretti i røret. Den nye manager havde allerede sat gang i flere projekter og havde udvist stor handlekraft. Veronesi fornemmede lidt hvisken i krogene, men Andretti havde foreløbig levet op til alle formandens forventninger. Han var præcis det Mezzocorona havde brug for, hvis de skulle tage skridtet væk fra at være en landsbyklub.

Veronesi havde på den nye managers opfordring undersøgt muligheden for at etablere et fast samarbejde med en større klub. Treviso, Chievo Verona og Atalanta, havde været interesserede. Alle klubber, der var placeret i det nordlige Italien.

Andretti havde anbefalet Atalanta. Dels var det klubben, der til dagligt spillede på det højeste niveau, og samtidig var det altså også en klub, der gennem en årrække havde udmærket sig i udklækning af talenter. Derudover var deres tilskud også marginalt højere end de andre klubbers, så det var reelt det mest oplagte valg, og derfor havde Veronesi også besluttet sig for at følge Andrettis anbefaling.

Endvidere havde Andretti ansat to spejdere, som dels skulle finde nye spillere, men samtidig også komme med rapporter om kommende modstandere. Spejdernes evner var ret gode sammenlignet med andre hold i rækken.

Andretti var i gang med at opgradere klubben til et mere professionelt foretagende, hvilket stemte fint overens med Veronesis ambitioner. Han ønskede, at Mezzocorona skulle være Trento-provinsens stolthed. Regionen manglede i den grad et hold, som kunne markere sig. Rivalerne fra byerne Trento (som provinsen var opkaldt efter) og Bolzano lå begge placeret i lavere rækker, til trods for at de to byers forudsætninger for at skabe noget var langt større end i Mezzocorona.

Det var kun Südtirol-Alto Adige, der pt. kunne måle sig med Mezzocorona. De to hold var Trento-provinsens repræsentanter i Serie C2, og regionen kunne ikke fremvise hold, der lå på et højere niveau end dette. Veronesi håbede, at man i de kommende sæsoner kunne give Alto Adige baghjul, og måske komme til at indtage en position som provinsens øjesten. Det krævede dog mere end bare gode resultater, idet hele Alto Adiges grundlag og setup var markant bedre end Mezzocoronas. Andretti lignede dog den rigtige mand. Indtil videre havde hans opførsel uden for banen bekræftet Veronesis formodninger. Gianni Andrettis manglende erfaring blev af de fleste betragtet som en svaghed, men Veronesi havde primært fokuseret på det positive i situationen. Dette kunne meget vel være Andrettis eneste chance, og derfor brændte han virkelig for at skabe noget. Han havde udvist præcis den handlekraft, som Veronesi havde forventet, og det fik bestyrelsesformande n til at læne sig tilbage i stolen med en veltilfreds mine.

Der var dog lang vej igen. Det var naturligvis altafgørende, at de sportslige resultater var på et acceptabelt niveau, og her var udsigterne endnu uklare. Andretti havde givet klart udtryk for sin taktiske plan, der efter Veronesi opfattelse var nøje gennemarbejdet. Systemet handlede basalt set om nogle få taktiske skabeloner, der hver for sig var tilpasset modstanderens styrke og angrebsivrighed. Dette betød, at man havde systematiseret valget af taktik, hvilket på tegnebrættet lød helt fint, men det kunne jo vise sig at være anderledes i praksis. Fodbold var alt andet end en forudsigelig sport.

Den første træningskamp var i morgen, og så ville Veronesi langsomt begynde at få afklaring på de ukendte faktorer, som stadig eksisterede. Nu skulle den nye manager bevise, at han var andet og mere end blot en teoretiker.

[The Red]

Det er virkeligt lækkert det du formår at skabe i den her blog. Uden de store grafiske udfoldelser og med et yderst simpel layout, får du det sammen med det skriftlige til at fungerer perfekt. Det skriftlige i denne blog skal fremhæves. Du skriver malende og utrolig godt, jeg vil sige dit niveau, indtil videre er et af sidens højeste skriftligt.

[Niko]

Klart det bedste jeg har læst på siden. Jeg gider ikke komme med en helt roman, for det klarer du godt selv, men vil bare sige, fortsæt - jeg glæder mig hvert fald til at læse videre.

[-Johnson-]

August 2007:

Giannis mave vendte sig. Han var helt tør i munden. Det var længe siden, han havde været så nervøs. Han stod nu overfor den første ligakamp. Optakten havde været en blandet fornøjelse. Han havde gjort meget ud af, at nedtone betydningen af resultaterne i træningskampene på forhånd, men nervøsiteten havde alligevel meldt sig, da man havde tabt den første kamp 4-1 til en lavere rangeret modstander. De bange anelser var taget til, da de efterfølgende træningskampe endte med smalle nederlag eller uafgjorte til trods for hjemmebanefordel. Den sidste træningskamp vendte dog op og ned på tingene, og Mezzocorona vandt hele 6-1 over Bassano Virtus.

Herefter havde det været Serie C-cuppen, der havde stået på programmet. Nærmere betegnet turneringens første to af minimum fire opgør. Den første kamp var den formodet sværeste mod gruppens Serie C1-mandskab Cittadella, men da dommeren fløjtede kampen af havde Mezzocorona vundet 4-2. En god og lovende debut. Den efterfølgende kamp mod Alto Adige, var dog kun endt 1-1, men det var stadig nok til, at Mezzocorona nu lå på en delt førsteplads. Kampene fungerede som en glimrende optakt til sæsonen. De var ikke ubetydelige, men som et Serie C2-mandskab, var det samtidigt også usandsynligt, at man skulle vinde trofæet. Derfor ville det ikke være den store skuffelse at ryge ud af turneringen. Alligevel stod der lidt på spil, og det var derfor en god forløber til den egentlige sæson.

Nu stod Gianni Andretti overfor ligadebuten.

Tilskuerpladserne var fyldt til randen. Det beskedne stadion kunne rumme 1.000 personer, og beskeden fra kontrollørerne lød, at der ville være så godt som udsolgt. Modstanderen var Pizzighettone. Temperaturen var eksploderet, og der kunne nu måles 29 grader på stadion. Sveden drev af Gianni forårsaget af lige dele varme og nervøsitet. Heden gjorde ham ikke bedre tilpas. Dommeren fløjtede kampen i gang, uden at Giannis indre uro aftog.

Der skulle dog ikke gå mere end 50 sekunder før Gianni kunne drage et lettelsens suk. Pizzighettone-forsvaret kludrede voldsomt i det bagerste geled, og lejesvenden Dal Bosco opsnappede bolden og sparkede den sikkert ind. Indstillingen havde fra start været offensiv, hvilket så ud til at fungere ganske udmærket.

Efter ca. et kvarters spil havde Mezzocorona fået tilkæmpet sig et hjørnespark. Dette betød at midterforsvareren Olivier N’Siabamfumu listede med op i feltet. Spilleren var kommet til klubben kort før sæsonstart, som en del af den nyetablerede aftale med Atalanta. Den mørke franskmand var et fysisk pragteksemplar med en stor entusiasme, der overstrålede alle andre spillere i truppen. Han var reelt for god til at spille Serie C2, og Mezzocorona havde naturligvis taget imod ham med kyshånd. Han havde givet det forholdsvis svage forsvar et kæmpe løft.

Hjørnesparket blev eksekveret. N’Siabamfumu sled sig fri af sine underlegne modstandere, og sendte et flot timet hovedstød ind bag Pizzighettone-målmanden. Et stort smil bredte sig på Giannis læber. Resten af halvlegen forløb planmæssigt uden, at der dog blev scoret yderligere.

I omklædningsrummet roste Gianni Andretti sine spillere. Han bad dem om at presse videre i håb om et tredje mål, der forhåbentlig kunne knække modstanderne.

Fra anden halvlegs start, var det dog tydeligt at Pizzighettone havde fået besked på at spille en tand mere offensivt. Desværre gav det udbytte allerede efter 2 minutter, og modstanderne reducerede.

Gianni beordrede sine folk frem af banen, for at genvinde kontrollen i kampen. Efter 58. minutter fik Dal Bosco en lang stikning, og kunne let score sit andet mål i kampen. Gianni knyttede næven og råbte til spillerne, at de skulle fortsætte presset. Målet var dog samtidigt medvirkende til at Pizzighettone nu satsede endnu mere offensivt, og 5 minutter senere formåede udeholdets Verona at reducere endnu en gang. Gianni mærkede ængstelsen i kroppen, men valgte at fortsætte med det offensive spil. Efter 87 minutter måtte han se i øjnene, at han i den grad havde disponeret forkert. Endnu en gang var det Pizzighettones Verona, der kunne strække armene i vejret. Og måltavlen viste 3-3. Gianni var helt fremme ved linjen og forsøgte at få gejsten op hos spillerne, men lige lidt hjalp det. De havde fået sig en kold dukkert, og formåede ikke at lægge ordentlig pres på modstanderne. Dommeren fløjtede kampen af, og Mezzocorona måtte dermed nøjes med en uafgjort.

Gianni gik i omklædningsrummet, og forsøgte at opmuntre spillerne. Man havde trods alt fået et enkelt point, og da den primære opgave var at undgå nedrykning, så var det ikke så skidt endda. Men da han forlod omklædningsrummet var det med bøjet hoved. Holdet havde skabt rigeligt med chancer, og havde reelt fortjent sejren. Desværre havde han ikke formået at træffe de rette taktiske beslutninger. Set i bakspejlet burde man nok være gået ud til anden halvleg med en mere defensiv indstilling og have forsøgt at spille kontraorienteret. I hvert fald burde man have gjort det efter scoringen til 3-1. Men Gianni havde været grådig. Grådig efter en storsejr i sin ligadebut. Og det havde kostet.

[LassePetersen]

For helvede hvor er det godt!
Fast læser

[Zulue]

Jo da, det er rigtig flot. Drop billederne helt, for man skal ikke bare have billeder, for at have billeder, man skal kun have billeder, hvis det hjælper, og i dette tilfælde gør det desværre ikke. Super flot skriftligt.