home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Sep 2024, 22:40 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23425
  0 Brugere, 567 Gæster Online.

Indlæg: 1132881 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: diazkeira740
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  El Infierno del Norte
0 Brugere og 11 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint
Forfatter Emne: El Infierno del Norte  (Læst 32385 gange)
sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #90: 15 Aug 2008, 01:03 »


2 ind - 1 ud
Howard skriver med PL-klub

Sæsonen er knap nok overstået før Brøndby opruster til den næste. En markant forstærkning og en ung spiller med fantastisk teknik har skrevet under. Begge spillere huserer på midtbanen. Mens der er hentet to nye ansigter er der også en enkelt spiller der har forladt klubben. Mark Howards kontrakt udløber til næste sommer, og da englænderen gerne ville hjem til England valgte Brøndby at sælge Howard, der nu får opfyldt sin drøm om at spille i Premier League.

Flere spillere er blevet sat i forbindelse med Brøndby. Blandt andet de to mest scorende spillere i sidste sæson, Gilberto og Martin Bernburg. Det er dog langt fra sikkert at det bliver en af de to der kommer til Vestegnen. Rygter siger at Bochums Stanislav Sestak er et meget varmt emne på Anders Bjerregaards indkøbsliste.


Spillerprofil: Mark Howard
Alder: 22 år
Kampe for BIF: 28
Tidligere klub: Manchester United

Mulige afløsere:
Kristijan Ipsa
Klub: FC Midtjylland
Sandsynlighed: ***

Winston Reid
Klub: FC Midtjylland
Sandsynlighed: ***

Michael Jakobsen
Klub: AaB
Sandsynlighed: ***

West Bromwich køber ind i Brøndby - igen

Mark Howard kom til Brøndby i 2006 hvor han blev hentet af Rene Meulensteen, som kendte Howard fra sin tid i Manchester United. Englænderen blev hurtigt anerkendt af fansene for sin hårde og kontante spillestil. Howard har det seneste år stået i skyggen af Max von Schlebrügge og Jon Jönsson og derfor ønskede han at komme til en anden klub. Det ønske er nu blevet opfyldt idet West Bromwich for anden gang i år er gået på indkøb i Brøndby. Howard har kostet 4 millioner kroner men har også sikret sig indtægter fra et eventuelt videresalg. "Jeg har på alle måde nydt min tid her i Danmark og jeg vil for altid være taknemlig for at Brøndby gav mig chancen. Eftersom min chance for at få spilletid er blevet væsentlig mindre i løbet af det sidste års tid, mener jeg det er bedst for min karriere at komme videre, da jeg har brug for spilletid for at udvikle mig. Nu får jeg også mulighed for at prøve mig af i verdens bedste liga. Desuden vil jeg ikke udelukke at komme tilbage hertil. Jeg kommer til at savne alle her i klubben. Især fansene", sagde Mark Howard efter at handlen blev offentliggjort.

Mikkel Thygesen skriver under med Brøndby
Mikkel Thygesen til BIF

Mikkel Thygesen
Købt i FCM
Pris: 15 mil.
OM HC

Yoel Goldstein
Købt i Beitar
Pris: 200.000 kr.
OM C


Oprustningen til den kommende sæson er blevet skudt igang med et brag. Mikkel Thygesen skifter fra FC Midtjylland til Brøndby i en handel der mindes at løbe op i 15 millioner kroner. "Thyge" havde større ambitioner end 1. division og adskillige klubber har budt på ham, deriblandt Nice, Hull, Nantes og FCK. Hovedpersonen er glad for skiftet og ved at han skal stramme op for at komme i startopstillingen. "Der bliver hård konkurrence om pladserne, og det vil jeg forsøge at bruge til noget positivt så jeg kan udvikle mig. Nu må vi se hvordan Kent vælger at bruge mig, men jeg vil foretrække at komme til at spille centralt, men som sagt er det Kent der har det sidste ord", siger Thygesen der formentlig vil sende Kasper Lorentzen på bænken. Dette indkøb kan også ses som et tegn på at der er andre spillere der er på vej væk, men det er ikke til at sige.

Den anden nyerhvervelse er hentet i Israel hos Beitar Jerusalem. Yoel Goldstein er en boldbegavelse udover det sædvanlige men han mangler en hel del i det fysiske. Derfor vil der nok gå nogle år før han kan trække den gule trøje over hovedet, da fysikken langt fra rækker til SAS Liga-bold, men når han får fysikken på plads kan han blive guld værd.
« Seneste Redigering: 15 Aug 2008, 12:16 af sheriffen87 » Logged


Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #91: 15 Aug 2008, 01:17 »

Rigtig gode handler. Det vil være konge, hvis du lokker Jakobsen til Vestegnen, selvom der så vil være hård kamp om pladserne..

Og så er der kun én Krølle Wink
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #92: 15 Aug 2008, 09:54 »

Rigtig gode handler. Det vil være konge, hvis du lokker Jakobsen til Vestegnen, selvom der så vil være hård kamp om pladserne..

Og så er der kun én Krølle Wink
Jo tak, jeg har også store forventninger til dem begge! Mht. Jakobsen så tror jeg ikke det blir ham for han bliver for dyr i forhold til de andre som kan hentes billigt pga. FCMs nedrykning Smiley

Tak for kommentaren. Det hjælper på motivationen efter et "kommentarløse" updates  Smiley  Kys

Edit: Indlæg nr. 1000  Cool
Logged


sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
El Infierno del Norte
« Svar #93: 15 Aug 2008, 20:13 »


Brøndby på storindkøb i FCM


For blot 3 uger siden underskrev FC Midjyllands anfører Mikkel Thygesen en 4-årig kontrakt med mestrene fra Brøndby. Nu er yderligere to spillere fulgt efter deres tidligere anfører. Forsvarsspilleren Kristijan Ipsa og angriberen Baba Collins er kommet til. Dermed har Brøndby i dette transfervindue hentet 3 af midtjydernes nøglespillere. Det menes at trekløveret har kostet 27 millioner kroner tilsammen. En fornuftig pris for Brøndby der nu ser ud til at være rustet til succes i Europa.

Optakten til sæsonen 08/09 er så småt gået i gang. To træningskampe er spillet, og de har resulteret i en storsejr, og et ufortjent og knebent nederlag til Premier League-mandskabet Bolton med en storspillende Johan Elmander.





Kristijan Ipsa
Købt i FCM
Pris: 2,5 mil.
SW, F C

Baba Collins
Købt i FCM
Pris: 10 mil.
OM/A C

Thygesen får selskab af flere "ulve"

Anders Bjerregaard har endnu engang haft tegnebogen fremme for at forstærke truppen. Ipsa og Collins skifter med øjeblikkelig virkning, men de har forventes begge at have en nøglerolle på fremtidens Brøndbyhold. Ipsa skal i første omgang erstatte Mark Howard som reserve for Max von Schlebrügge og Jon Jönsson. Jönsson er ude i de næste 2 måneder efter at han forestrak ledbåndet i knæet under sæsonens første træning. Baba Collins skal formentlig også starte som reserve, men Kent Nielsen holder døren åben for dem begge og kommer med følgende kommentar: "Kristijan vil få chancer på bekostning af Jon, og udfylder han rollen på fornuftig vis kan jeg ikke udelukke at han vil beholde sin plads. Det samme gælder for Baba, for her i Brøndby er der så mange gode spillere at det er de bedste der spiller, og der er ikke nogen der kan føle sig sikre på sin plads og det er kun med til at udvikle spillerne".

Kent Nielsens tropper har vist lovende takter

Køge - Brøndby 0-6 (0-4)
0-1 Peter Madsen (4.)
0-2 Peter Madsen (13.)
0-3 Martin Spelmann (43.)
0-4 Nicolaj Agger (45.)
0-5 Jan Kristiansen (67.)
0-6 Duncan (85.)

Brøndby - Bolton 1-2 (1-2)
1-0 Duncan (31.)
1-1 Johan Elmander (39.)
1-2 Kevin Davies (45.)
Toby kan se frem til spilletid


Kampen mod Køge var en kamp der skulle give kamptræning til flere af 50/50-spillerne. Bl.a. havde Peter Madsen og Nicolaj Agger fået chancen, og begge gjorde hvad de kunne for at spille sig ind i varmen hos træneren. Peter Madsen kom på tavlen 2 gange og Agger en enkelt. Også Martin Spelmann, der har får svært ved at komme på holdet i år, fik sendt bolden i kassen. Jan Kristiansen og Duncan kom også med deres bidrag i målfesten, da de scorede i anden halvleg. Jan Kristiansen fik yderligere plusser i Kent Nielsens bog ved at lægge op til to mål.

Brøndbys anden test kamp var mod Bolton, og her var det ikke til at se at det var gæsterne der normalt spiller i Premier League. En mand var forskellen på de to hold, nemlig den tidligere BIF-spiller Johan Elmander der spillede en stor kamp foran sit gamle publikum. Det var dog hjemmeholdet der satte tempoet og Duncan scorede sæsonens første mål på Brøndby Stadion. Herefter tog Johan Elmander over. Først udlignede han og derefter lagde han op til Kevin Davies' sejrsmål.

I 2. kvalifikations runde til Champions League skal Brøndby møde TPS fra Finland eller Linfield fra Nordirland.
Logged


Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #94: 15 Aug 2008, 20:29 »

Fantastisk update  Thumbs Up
Du holder niveau i hver eneste update, og din opsætning er guld. KIU  Peace
Logged

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #95: 16 Aug 2008, 01:00 »

Fantastisk update  Thumbs Up
Du holder niveau i hver eneste update, og din opsætning er guld. KIU  Peace

Mange tak for den dejlige kommentar  Rullende Øjne

Er glad for du synes at bloggen holder et højt niveau for jeg syntes at de sidste par updates har været halvsløje, men endnu engang tak for kommentaren  Peace
Logged


sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
El Infierno del Norte
« Svar #96: 16 Aug 2008, 17:09 »


Tak til -Benja- for topbanner!

Nederlag i Super Cup'en og fornuftig start i ligaen
Torvaldsson har været skarp

Kort før sæsonstart solgte Brøndby Jan Kristiansen, der følger Howard til engelsk fodbold. Det er Wolverhampton der har punget ud for den jyske midtbanespiller, og ifølge The Sun koster Jan Kristiansen 25 millioner kroner. Dermed måtte Krølle nøjes med et år på Vestegnen. I den danske Super Cup var BIFs modstander ærkerivalerne fra FCK. FCK imponerede ved at vise uhyggelig skarphed. Løverne vandt 2-0 på to scoringer af Morten Nordstrand.

I SAS Ligaen er det blevet til 3 sejre af 4 mulige. Det eneste pointtab kom i Parken hvor man spillede 1-1. Derudover er det blevet til 3 sikre sejre, hvor Stephan Andersen har hentet 3 clean sheets. Brøndby har været det mest scorende hold samtidig med at man har lukket færrest mål ind, hvilket har resulteret i en foreløbig 1. plads.

I Champions League kvalifikationen har Brøndby vundet første kamp på hjemmebane over TPS med 1-0, og kommer de videre til 3. kvalifikationsrunde venter tyrkiske Galatasaray. "Det kunne have været værre", var Kent Nielsens kommentar til lodtrækningen.




Brøndby – OB 3-0 (2-0)
1-0 Alexander Farnerud, str. (21.)
2-0 Gunnar Torvaldsson (45.)
3-0 Gunnar Torvaldsson (66.)
1-2 Duncan (75.)

FC København - Brøndby 1-1 (0-0)
1-0 Andre Dias (46.)
1-1 Duncan (80.)

Randers FC – Brøndby 0-2 (0-0)
0-1 Gunnar Torvaldsson (81.)
0-2 Gunnar Torvaldsson (85.)

Brøndby – Lyngby 4-0 (3-0)
1-0 Gunnar Torvaldsson (5.)
2-0 Duncan (9.)
3-0 Duncan (35.)
4-0 Patrick Mortensen (72.)

Brøndbyspillerne fik en storslået modtagelse til hjemmekampen mod OB, der var den første af 33 kampe om at forsvare danmarksmesterskabe t. Hjemmeholdet skulle bruge et straffespark til at komme igang. Alexander Farnerud tog ansvaret og scorede sikkert. Herefter tog Torvaldsson over og scorede til 2-0 og 3-0. Det første mål var noget af en gave fra Chris Sørensen der headede bolden ind til Torvaldsson der få meter fra mål kunne øge føringen. Så var det tid til endnu et New Firm blot 10 dage efter det seneste møde mellem de to. Første halvleg var meget tæt, men med FCK som det bedste hold. Især Aílton viste sine kvaliteter frem. Kort inde i anden halvleg kom FCK på 1-0 efter et hovedstødsmål af forsvarsspilleren Andre Dias. Så trak løverne sig tilbage for at køre sejren hjem, men Brøndby satte et højt tempo og kom frem til flere store chancer, som Baba Collins og Holmén desværre misbrugte. 20 minutter før tid blev Duncan sat i spil, og efter 10 minutter på banen udlignede Duncan da han headede et hjørnespark fra Farnerud i kassen.



De to næste kampe mod Randers og Lyngby var kampe der skulle vindes. Randers tog imod Brøndby på Essex Park, og hjemmeholdet overlod initiativet til Brøndby og forsøgte at satse på kontraangreb. Bedi Buval fik en stor chance tidligt i kampen men sparkede lige forbi. Gunnar Torvaldsson startede på bænken efter hans sløje indsats mod FCK. Han kom på banen i det 72. minut og med to mål indenfor de sidste 10 minutter sikrede han sejren. Oprykkerne fra Lyngby skulle på besøg i Brøndby og det var ikke ligefrem et gæstfrit hjemmehold der løb på banen. Efter 9 minutter havde Torvaldsson og Duncan bragt Brøndby på 2-0. Duncan nåede at nette en gang mere inden pausen, og da indskiftede Patrick Mortensen snørede sækken 20 minutter før tid var en flot sejr på 4-0 i hus. "Vi har startet rigtig godt i denne sæson. Vi flytter bolden hurtigt rundt, og så står vi samtidig rigtig godt på banen. Det ser godt ud", sagde Kent Nielsen. Derudover har Peter Madsen fået ophævet sin kontrakt da muligheden for spilletid var minimal. Mark L. Pedersen er blevet udlejet til Hvidovre.



Der venter Brøndby et opgør i en heksekeddel i Tyrkiet

Galatasaray skal besejres hvis BIF vil i CL

Super Cup-kampen mod FCK var en dårlig generalprøve for Brøndby, da FCK fik vist at de var i langt bedre form. Men Brøndby fik i glimt vist at de var på rette vej, og efter kampen undskyldte anføreren overfor fansene: "Vi er ikke oppe i gear i dag. Vi mangler stadig en del fra at være på toppen, og nu har vi en uge til at få styr på tingene. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at undskylde overfor fansene der kom og støttede os. I var fantastiske, og vi vil gøre alt for at gøre det godt igen mod OB", sagde Stefan Gislason til 3+ efter kampen. Man of the match blev ikke overraskende to-målsskytten Morten Nordstrand.





FC København - Brøndby 2-0 (1-0)
1-0 Morten Nordstrand, str. (19.)
2-0 Morten Nordstrand (53.)

TPS - Brøndby 1-0 (1-0)
1-0 Tobias Mikkelsen (29.)
Finske TPS stod overfor et reservespækket Brøndbyhold, men det var alligevel ingen sag for de blågule at kontrollere kampen fra start til slut. Brøndby spillede hurtigt og chanceskabende, men desværre kunne angriberne ikke få bolden over stregen. Efter en halv times spil fik Brøndby tilkendt et frispark på kanten af TPS' felt. Tobias Mikkelsen og Kasper Lorentzen stod ved bolden, og førstnævnte fik lov til at forsøge sig. Klogt, da Toby hamrede bolden op i det lange hjørne, og sikrede Brøndby et fint udgangspunkt inden returkampen. "Jeg tror simpelthen ikke på at TPS kan drille os. De er så ufarlige i dag, men det var rigtig god træning for de unge, og det kan meget vel blive de samme spillere der får lov til at spille returopgøret", sagde Kent Nielsen der er optimistisk i forhold til chancerne for at kvalficere sig til gruppespillet i Champions League. "Hvis vi får et godt resultat dernede kan alt ske, men det er nemmere sagt end gjort. Vi er dog ganske tilfredse med lodtrækningen, som kunne have været meget værre."
« Seneste Redigering: 16 Aug 2008, 17:14 af sheriffen87 » Logged


sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #97: 17 Aug 2008, 01:56 »

Inden jeg stiller følgende spørgsmål jeg understrege at jeg har en stor lyst til at update bloggen. Men er der nogle der følger med?

Der er fint at være "silent-reader" men vil bare gerne høre Smiley

Jeg går igang med en update nu men vil bare lige høre  Peace
Logged


sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #98: 17 Aug 2008, 02:35 »

Beklager bump, men den update jeg sad og arbejdede på forsvandt da jeg arbejdede i FMF i et andet vindue.

Til gengæld laver jeg updaten i morgen, og det bliver med en stor transfer og store resultater! Sov godt freakes!  Peace
Logged


JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #99: 17 Aug 2008, 13:15 »

Jeg vil da meget gerne se den update Wink
Logged

- Veni, vidi, vici -

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #100: 17 Aug 2008, 13:22 »

Ja, det vil jeg også.  Peace
mht, den sidste update synes jeg at den var rigtig god, men der var dog tre-fire småfejl at finde  Wink
Logged

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #101: 18 Aug 2008, 01:16 »


Brøndby i CL-gruppespillet!

Chilenske Luis Jimenez
Der har været gang i kuglepennen i Brøndby. 3 spillere er blevet solgt, mens der er hentet to nye ansigter til. Samuel Holmén er blevet solgt til Dortmund for 50 mil. og oven i det kommer indtægter fra videresalg. Anders Bjerregaard har dog hentet en meget kompetent afløser i Luis Jimenez, der tidligere har optrådt for Inter.

I SAS Ligaen fører Brøndby fortsat men har sat point til to gange fordi flere stamspillere er blevet sparet. I sin debut viste Jimenez sig fra sin bedste side med 2 kasser. FCN var heldige med at hente 0-0 på Brøndby Stadion.

I 3. kvalifikationsrunde eliminerede Brøndby tyrkiske Galatasaray. Et vigtigt udebane mål havde givet Brøndby blod på tanden, og med en pragtpræstation på hjemmebane er Vestegnens stolthed nu klar til gruppespillet, men desværre endte man i den værst tænkelige gruppe. "Vi går efter 3. pladsen, men vi må nok indrømme at det ser sort ud. Vi skal hente pointene på hjemmebane, så vi har brug for al den opbakning vi kan få", lød det fra Hermann Haraldsson.




Esbjerg - Brøndby 1-1 (0-0)
1-0 Fredrik Björck (62.)
1-1 Kasper Lorentzen (85.)

Brøndby - FC Nordsjælland 0-0 (0-0)

AC Horsens – Brøndby 1-4 (1-1)
0-1 Luis Jimenez (9.)
1-1 Gilberto Macena (85.)
1-2 Luis Jimenez (69.)
1-3 Baba Collins (79.)
1-4 Mikkel Thygesen (90.)

En hård tid med 2 kampe om ugen blev indledt med en svær udekamp mod sidste sæsons bronzevindere Esbjerg. Brøndby der var uden Eduardo, Lars Jacobsen og Jon Jönsson havde store problemer med at få defensiver til at fungere. Efter en times spil fik Esbjerg frispark på kanten af feltet. Jesper Jørgensen prikkede bolden til Fredrik Björck, der hamrede bolden ind i muren som rettede bolden af, og så stod det 1-0 til hjemmeholdet. Kasper Lorentzen startede på bænken men gjorde sit til at overbevise Kent Nielsen, om at han var værd at satse på. 5 minutter før tid tog Lorentzen en solotur lang venstrekanten og afsluttede turen med at sende bolden op i det lange hjørne fra en spids vinkel. Et rigtigt godt bud på årets mål, der sikrede et point i Esbjerg. Kampen mod FCN var et møde mellem nummer 1 og 2, men FCN lignede et bundhold der var tilfreds med 0-0 og det var hvad de fik. Udekampen mod Horsens skulle spilles inden returkampen mod Galatasaray, og det var et reservespækket hold der skulle forsøge at sejre på CASA Arena. Nyindkøbet Luis Jimenez var for første gang med i truppen, og efter 9 minutter viste han hvorfor han i sidste sæson spillede for Inter. Et par gode træk efterfulgt at hug op i hjørnet gav gæsterne føringen. Gilberto Macena udlignede på den første af de to afslutninger Horsens havde i kampen og den stilling holdte til pausen. I anden halvleg togLuis Jimenez igen sagen i egen hånd og bragte Brøndby foran, og med Baba Collins og Mikkel Thygesens scoringer blev det til en imponerende 4-1-sejr.



Samuel Holmén til Dortmund - afløseren er klar

Luis Jimenez
Købt i Ternana
Pris: 24 mil.
OM C

Winston Reid
Købt i FCM
Pris: 2,5 mil.
F C
Samuel Holmen har forladt Brøndby til fordel for Dortmund, men han er ikke den eneste der har har skiftet klub. De to unge forsvarsspillere Anders Randrup og Agim Shabani er blevet solgt, henholdsvis til Levski Sofia og Ham Kam. Anders Randrup kostede 3 millioner + 50% af næste salg og Shabani kostede 3,5 millioner + 40% af næste salg. "Anders og Agim havde ikke udviklet sig som forventet, og da der var interesse for dem begge valgte vi at sælge. Vi udelukker ikke at de vender tilbage senere hen", sagde Anders Bjerregaard. Til at erstatte Samuel Holmén er Luis Jimenez købt ind, og han har allerede vist prøver på sit høje niveau. "Jeg havde ikke lyst til at spille i Serie B, og da Brøndby meldte sig på banen må jeg indrømme at jeg var lidt skeptisk, men efter jeg så forholdene og at de havde mulighed for at spille Champions League ombestemte jeg mig", sagde chileneren til pressen. Også Winston Reid er købt som reserve for de øvrige forsvarsspillere.

Brøndby skal møde Ronaldo og co.

Brøndby gjorde det - men kom i dødspuljen

Returkampen mod TPS var en ren walkover som reserverne spillede. Patrick Mortensen vist sit store potentiale med 4 scoringer, og det fik Roda til at vise deres interesse men Brøndby vil ikke sælge deres guldfugl. Dermed var Brøndby klar til at møde Galatasaray og første kamp skulle spille på Ali Sami Yen. Hjemmeholdet havde et fantastisk publikum i ryggen, og de skulle kun bruge 10 minutter på at bringe fansene i ekstase. Arda Turan scorede et kanonmål fra kanten af feltet, og så øgede begge hold tempoet. Brøndby var nødt til at få et udbanemål, og det sørgede Mikkel Thygesen for. En afslutning fra Thyge blev rettet af Rigobert Song, og så så det pludselig godt ud for Kent Nielsens drenge. I anden halvleg sikrede veteranen Ümit Karan en 2-1-sejr til tyrkerne inden den afgørende kamp i Brøndby.

TPS - Brøndby 1-5 (1-3)
0-1 Patrick Mortensen (4.)
1-1 Heikki Tihinen (7.)
1-2 Patrick Mortensen (19.)
1-3 Patrick Mortensen (35.)
1-4 Patrick Mortensen (47.)
1-5 Nicolaj Agger (90.)

Galatasaray - Brøndby 2-1 (1-1)
1-0 Arda Turan (10.)
1-1 Mikkel Thygesen (34.)
2-1 Ümit Karan (69.)

Brøndby - Galatasaray 2-0 (2-0)
1-0 Lars Jacobsen (22.)
2-0 Duncan (31.)

Vi synger højt, vi synger stolt, og vi vil sejre gennem sammenhold. Sådan lyder en af Brøndby fansenes sange, og det var hvad spillerne gjorde. Noget overraskende sad Brøndby på alt gennem de 90 minutter. Det tætteste Galatasaray var på en scoring var et frispark fra Tobias Linderoth som Stephan Andersen reddede. Netop frispark var hvad de blågule udnyttede til at sparke sig ind i det forjættede land; Champions League gruppespillet. Efter godt 20 minutter fik Brøndby et indirekte frispark som Lars Jacobsen kanonerede i nettet til 1-0, som ville være nok til at gå videre. 10 minutter senere sendte Jon Jönsson et frispark ind foran, som Galatasarays målmand kom helt forkert ud til og så kunne Duncan heade bolden i mål til 2-0. Selvom Brøndby pressede på gennem hele kampen blev det ikke til flere scoringer.

Dermed var Brøndby IF for anden gang i historien med i lodtrækningen til CL-gruppespillet. De 3 modstandere i gruppe H bliver Manchester United, AC Milan og Celtic. En skidt lodtræking, som passer Hermann Haraldsson fint: "Nu er der ingen forventninger til os. Celtic kan vi måske godt drille og vi går helt klart efter 3. pladsen, men de 4 kampe mod United og Milan skal vi bare tage som store oplevelser."
Logged


sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #102: 19 Aug 2008, 21:20 »

Jeg går nu igang med en ny update. Der vil ikke komme noget resultatmæssigt, men derimod en analyse af truppen og de største transfers i SAS Ligaen. Hvis i vil have SS af nogle bestemte spillere fra Brøndby så sig til, men vil ikke lave SS af alle da det ikke er alle spillere der bliver kigget på  Peace
Logged


Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #103: 19 Aug 2008, 21:23 »

Hold da kæft det er lækkert det her  Thumbs Up
En af mine favoritblogs grafisk set.
Glæder mig til den næste update !  Opstemt

EDIT: Men av for en gruppe. Jeg har godt nok sjældent set noget lignende
« Seneste Redigering: 19 Aug 2008, 21:26 af Newton Heath » Logged

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Infierno del Norte
« Svar #104: 19 Aug 2008, 21:49 »

Hold da kæft det er lækkert det her  Thumbs Up
En af mine favoritblogs grafisk set.
Glæder mig til den næste update !  Opstemt

EDIT: Men av for en gruppe. Jeg har godt nok sjældent set noget lignende

Mange tak, godt du kan lide det  Rullende Øjne

Ja uheldig lodtrækning med gruppen, men håber på at kunne ta 3. pladsen med lidt held  Thumbs Up
Logged


Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010