home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23454
  1 Bruger, 1143 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: concordemayfai...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Aston Villa
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Aston Villa  (Læst 1594 gange)
Chelsea5
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Aston Villa
« : 05 Jul 2008, 00:08 »

ASTON VILLA BLOG

Mandag, 27. maj 2007.

En helt almindelig mandag for den unge træner Jakob Slebsager. Mandag er nok alle menneskers hadedag, dette gælder også for Jakob.

Træt efter weekenden og allerede udmattet ved tanken om denne uges kommende strabadser. Jakob er træner for SAS-liga klubben Lyngby BK, som han har ført til en fremragende 5. plads i den bedste danske liga.

Jakob har travlt for tiden, han skal både finde nye transfers til Lyngby. Scoute alle fjerne afkroge i Europa, for at finde de absolut bedste spillere til sin elskede klub Lyngby.

Pludselig ringer mobilen. Jakob tror, det er Lasse Qvist's agent, Mads Ulriksen, som han har en aftale med. Han svarer derfor instinktivt "Hej, Mads" da han tager telefonen.

"Øhm, excuse me, sir? Is this mr. Slebsager from Lyngby? I'm Randy Lerner, director of Aston Villa Football Club.
Look, our manager Martin O'Neill has currently accepted a job offer from Valencia C.F.
This brings me to you. Do you want to be the new manager of Aston Villa?"

Jakob er overvældet. Drømmejobbet er kommet efter bare én sæson som manager! "Ø-øh, yes I would certainly like that, mr. Lerner" siger han nervøst i telefonen.

Dermed har Jakob Slebsager en mundtlig aftale med selveste mr. Randy Lerner, om at blive Aston Villas nye manager.

Forsættelse følger ..
Logged

Chelsea5
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #1: 05 Jul 2008, 00:09 »

Dermed velkommen til min blog om Aston Villa.

Om bloggen vil jeg først og fremmest sige, at jeg klart ligger vægt på indholdet fremfor grafikken.
Derfor er det nok ikke den mest udfordrende, nyskabende og revoulutionerende blog RENT GRAFISK.
Indholdsmæssigt håber jeg dog på, at få en aldeles fremragende blog op at køre..

Jeg håber I vil læse med. Der kommer en update om pre-season om kort tid.
Logged

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Aston Villa
« Svar #2: 05 Jul 2008, 00:15 »

Velkommen til - en god indledning, men jeg ville fortrække at du droppede den blå farve i teksten Smiley
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Chelsea5
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #3: 05 Jul 2008, 00:35 »

ASTON VILLA I SHOP-AMOK!

Aston Villa, med den nye danske manager Jakob Slebsager i spidsen, har i denne sommer shoppet gevaldigt igennem. Slebsager er tilsyneladende blevet stillet et stort transferbudget til rådighed af direktør Randy Lerner.
Disse penge har Slebsager brugt med stor glæde, og også til stor tilfredshed for klubbens fans, som længe har følt sig "dårligt behandlet" rent transfer-mæssigt.


Slebsager har forstærket sig på målmandsposten. Scott Carsons lejemål udløb og Thomas Sørensen vinkede farvel til klubben. Sørensen indbragte klubben små 15 mio. og disse plus 20 mio. mere er blevet brugt på, at købe den erfarne West Ham målmand Robert Green. Green var en af PL's bedste målmænd sidste år, og Slebsager er meget forventningsfuld til sin nye sidste skanse.

"Green er efter min mening den bedste engelske målmand. At han tilmed er 26 år, gør det jo kun meget bedre.
Han behøver ikke rigtig yderlige præsentation; han er bare klasse."

I forsvaret er klubben også blevet forstærket kraftigt.
Slebsager har hentet Chelsea-spilleren Khalid Boulahrouz, som Scolari ikke ønskede i sin trup. Derfor fik Slebsager ham til "udsalgspris". 30 mio. kroner måtte Aston Villa slippe for den hollandske "kannibal".
Derudover har man sikret sig Javier Pinola, en argentinsk venstre-back fra tyske Nûrnberg.
Endnu en spiller fra den tyske liga, græske Kyrgiakos, er kommet til fra Frankfurt.
Boulahrouz og Kyrgiakos var begge aktuelle under sommerens EM-slutrunde.
Ikke nok med det, har Villa også købt den argentinske wingback/midtbane Cristian Ansaldi i Rubin.
Villa har dog mistet Olof Mellberg til Juventus, hvilket er et stort tab for klubben.

Om disse spillere siger Slebsager: "Boulahrouz er endnu en klasse-spiller, som imponerede under EM. Kyrgiakos spillede også ved EM, og han er en ordentlig klepper i forsvaret. Han er 30 år gammel, og er derfor en rutineret og erfaren spiller. Pinola er en dygtig defensiv venstreback, som minder meget om sin landsmand Gabriel Heinze. Pinola kan også spille i midterforsvaret. Ansaldi forventer jeg mig meget af. Han er bare 20 år gammel, og er  en moderne back med store offensive kvaliteter. Jeg vil faktisk mene, at han godt kan gå hen og blive den nye Maicon.
Vi mistede Mellberg, og det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg mener vi er godt dækket ind, med de nye spillere."

Midtbanen er blevet forstærket med den tredje spiller fra den tyske liga, nemlig Tinga fra Dortmund. Brasilianske Tinga menes at have kostet omkring 30 mio. kr.
Derudover er Steven Sidwell hentet i Chelsea. Gareth Barry, anføreren og ikonet for Aston Villa, er blevet solgt til Liverpool. Hans salg betalte for Tinga og Sidwell, plus mange flere penge.

Angrebet er også blevet forstærket gevaldigt,
Kevin Doyle er hentet i Reading, som rykkede ned i The Championship. Dér ville Doyle ikke spille, og det udnyttede Slebsager til at købe den 23-årige irer.

En anden spændende spiller, brasilianske Guilherme er også hentet til klubben. Han kommer fra Cruzeiro og menes at have kostet 67,5 mio. kr.

Om angrebsforstærkning er siger Slebsager: "Vi har næsten fået en helt ny angrebsduo i Doyle og Guilherme. Det er to unge, sultne, teknisk stærke angribere. Guilherme er bare 18 år gammel, og han kan meget vel blive en stor stjerne for os, og længere ude i fremtiden for en europæisk storklub og det brasilianske storhold. Han er en iskold afslutter, dygtig dribler og minder lidt om en ung Jon Dahl i en hurtig udgave."

Man har skilt sig af med John Carew, som er røget til franske Rennes.

TRANSFEROVERSIGT:

IND:

Khalid Boulahrouz, 35 mio.
Robert Green, 40 mio.
Javier Pinola, 35 mio.
Kyrgiakos, 20 mio + Bellion i bytte.
Ansaldi, 20 mio.
Tinga, 35 mio.
Doyle, 67.5 mio.
Guilherme, 70 mio.

I alt: 322,5 mio.

UD:

Mellberg, fri transfer.
Barry, 250 mio.
Carew, 30 mio.
Routledge, 15 mio.

I alt: 295 mio.




Logged

Chelsea5
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #4: 05 Jul 2008, 00:37 »

Velkommen til - en god indledning, men jeg ville fortrække at du droppede den blå farve i teksten Smiley

Tak Smiley Det blå er hermed droppet. Jeg overvejer en billedfri blog. Ville det være en god idé?
Det synes jeg ..
Logged

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Aston Villa
« Svar #5: 05 Jul 2008, 00:46 »

Tak Smiley Det blå er hermed droppet. Jeg overvejer en billedfri blog. Ville det være en god idé?
Det synes jeg ..

Dejlig start - Dog synes jeg du skulle have behold Carew. Men hver sin smag.

Ang. billedfri blog, vil jeg absolut intet have imod det - Men tag evt. et kig i min blog om CSC som du kan finde link til i min signatur, hvor du kan se mange folk ikke kan lide billedfrie blogge. Men du har i hvertfald mig som læser, lige meget hvad du vælger med billederne.
Logged


Chelsea5
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #6: 05 Jul 2008, 00:51 »

Dejlig start - Dog synes jeg du skulle have behold Carew. Men hver sin smag.

Ang. billedfri blog, vil jeg absolut intet have imod det - Men tag evt. et kig i min blog om CSC som du kan finde link til i min signatur, hvor du kan se mange folk ikke kan lide billedfrie blogge. Men du har i hvertfald mig som læser, lige meget hvad du vælger med billederne.

Ja, jeg ved det. Jeg har også selv haft en blog før, hvor jeg ikke havde nogle billeder/næsten ikke nogle billeder. Og det var folk godt nok ikke glade for, nej.

Men jeg har besluttet, at denne blog bliver billedfri.

Så må dem der bare ikke kan klare sig uden, jo finde en anden blog.

Denne blog er altså til dem, der sætter sprogligt indhold højere end fornem grafik.
Logged

Don Abramovich
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #7: 05 Jul 2008, 00:53 »

Rigtig god start synes jeg. Thumbs Up

Mht. billederne: Jeg synes det ville være en skam. Det behøves ikke at være noget vildt og fancy du sætter ind. Almindelige Google billder kan sagtens gøre det. Eksempel.
Guide til billeder i forummet.
Logged

Chelsea5
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #8: 05 Jul 2008, 00:55 »

Rigtig god start synes jeg. Thumbs Up

Mht. billederne: Jeg synes det ville være en skam. Det behøves ikke at være noget vildt og fancy du sætter ind. Almindelige Google billder kan sagtens gøre det. Eksempel.
Guide til billeder i forummet.

Tja .. Beslutningen er taget, billedfri blog it is.

Jeg håber dog stadig rigtig, rigtig meget at du, med mange andre, vil forstætte med at kigge med.
Logged

Don Abramovich
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #9: 05 Jul 2008, 00:55 »

Tja .. Beslutningen er taget, billedfri blog it is.

Jeg håber dog stadig rigtig, rigtig meget at du, med mange andre, vil forstætte med at kigge med.
Sure, hvis du holder niveauet Thumbs Up
Logged

Chelsea5
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Aston Villa
« Svar #10: 05 Jul 2008, 01:15 »

ASTON VILLA - STOKE


Tiden er kommet. Det alle har ventet på under hele sommerferien. Sæsonstart i Premier League! For alle Aston Villa fans, er denne kamp noget helt specielt. Sæsonens første kamp er altid vigtig, til at sætte temperaturen på holdet.

Aston Villa havde Stoke på hjemmebane i den første kamp. En overkommelig opgave, lød det fra medierne og fansene. Manager Slebsager er enig med medierne.
"Jeg vil ikke komme med alle de klassiske klichéer, om at man aldrig skal undervurdere noge, alt kan ske, bolden er rund, og så videre. Vi skal simpelthen bare vinde den her kamp, og sådan er det. Jeg tror også på, vi kan gøre det. Med vores hold og mine managerevner skal vi nok slå Stoke" griner Slebsager.

Kl. 15.00 startede kampen.

Villas opstilliing så sådan ud:

                               R. Green

K. Boulahrouz - M. Laursen - C. Davies - C. Ansaldi

G. Agbonlahor - Tinga - N. Reo-Coker - A. Young
                    
                      K. Doyle - Guilherme

Kampen startede med et forventet Villa-pres.
Venstesiden med Ansaldi på backen og Young på fløjen kombinerede godt, og begge spillere kom til fine indlæg, som Stokes høje midterforsvar dog kunne ekspedere væk i de fleste tilfælde.

Efter 7 min. kom kampens første store chance. Stoke fik frispark, lagde den indover, og Martin Laursen headede den væk. Reo-Coker kom først på bolden, tog den med i et løb, lagde en fin stikning til Agbonlahor som overspurtede Stokes venstre-back, men Agbonlahors fine aflevering blev reddet fint af målmand Steve Simonsen.

Derefter gik kampen lidt i hårdknude, da Villa ikke rigtig kom videre end til straffesparksfeltet .
Derfor kunne man se manager Slebsager helt ude i det tekniske felt, stå og lave fagter og råbe til sit hold, at de skulle prøve at skyde mere udefra.

Det gav pote i det 25. minut, da Reo-Coker modtog en fin læg-af-aflevering af Doyle og knaldede den ind bag Simonsen i Stoke-målet. Dermed altså 1-0 til Villa, og endelig hul på bylden.

Derefter spillede Villa en flot gang "total-fodbold" næsten, hvor holdet kombinerede småt og hurtigt, og ikke gav Stoke-spillerne en chance for at røre bolden.

I det 41. minut førte det til en stor chance. Angrebet startede med en fin aktion af venste-back Ansaldi, som spillede ét-to med A. Young ude på kanten. Derefter trak Ansaldi ind i banen, snød en Stoke-spiller, og lagde en fremragende stikning til Doyle. Doyle tog en fremragende førstegangs-berøring, hvor han elegant skubbede bolden forbi dne lidt flagrende målmand Steve Simonsen. Doyle kom dog i en lidt spids vinkel, og han gjorde derfor det åbenlyse. Spillede bolden på tværs ind til det andet nyindkøb Guilherme. Den 18-årige brasilianer scorede dermed i sin debut-kamp for Villa.

1. halvleg sluttede altså med en 2-0 føring til Villa.

I halvlegen ændrede Slebsager lidt på formationen. Guilherme blev rykket ned på den offensive midtbane, så man spillede en 4-4-1-1 formation. Derudover blev Agbonlahor skiftet ud med Sidwell, og Tinga skubbet ud på højre midtbane.

Det første kvarter af 2. halvleg skete der kort sagt, ikke en skid.

Først i det 65. minut fik Stoke en løs chance. De fik et hjørnespark og et hovedstød som R. Green dog flot reddede. Lynhurtigt sparkede Green bolden ud til Ashley Young, som var blevet fremme ved hjørnesparket.

Young slap forbi sin direkte modstander, og forsøgte at chippe den over Simonsen i målet, men bolden gik lige over. Ærgerligt for den unge landsholdspiller, han havde fortjent et mål ovenpå en god indsats.

I det 77. minut fik Villa 3-0 målet.

Indskiftede Marlon Harewood headede et fremragende indlæg fra den offensive back Ansaldi ind, og dermed var kampen lukket. Kyrgiakos kom ind i stedet for Tinga i det 83. minut, og så var kampen reelt slut.

SLUTSTILLING: Aston Villa 3 - 0 Stoke.

Dermed fik Aston Villa fortjent en sejr i åbningskampen, og det er noget man kan bygge på i fremtiden sagde Slebsager efter kampen.
"Jamen, vi gjorde hvad vi skulle i dag. Jeg er glad for at vi vandt kampen med 3 mål, det er en overbevisende sejr i mine øjne. Derudover er det godt at se, at den helt nye angrebsduo Doyle + Guilherme fungerer godt. Forsvaret stod super i dag, specielt vores nye anfører, Martin Laursen, spillede en god kamp. Nu kan vi bruge det her resultat, og det spil vi leverede, til at tage med os videre til de næste 2 kampe, mod Newcastle og Chelsea."




Logged

Manniche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Aston Villa
« Svar #11: 05 Jul 2008, 01:56 »

godt skrevet og meget omkring kampene.. Jeg synes dog selv der mangler nogle billeder Smiley
Logged

Liverpool
- You'll never walk alone <3

Self. Alt for verdens rigeste freak  Thumbs Up

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010