Fulham - I medgang og modgang

 

[Sarl]

Indledning

Når jeg ser tilbage på min tid som fodboldfan virker mit valg af klub bizart. Dengang i 2007-2008, hvor min interesse for fodbold så småt begyndte at komme til live i en alder af 11 år, var den fornemmeste engelske række domineret af prominente hold som Liverpool, Manchester United, Chelsea og Arsenal..  Efter dem fulgte hold som Tottenham, Everton og Aston Villa. Så hvordan jeg på dette tidspunkt fik indledt mit livslange kærlighedsforhold til Fulham er for de fleste en gåde. Et hold der igennem sin over hundrede år lange historie aldrig havde vundet noget af betydning. En klub der kun 2 gange nogensinde var sluttet i top 10 i den bedste engelske række… En klub der kom fra min hjemby, London, men som ikke var den nærmeste. Det virker skørt, men her kommer den sande utilslørede historie, som jeg husker den..

[Jharn]

Fed indledning!
Glæder mig til mere!

[Nemeth]

Flot Start

[Sarl]

Starten - Tottenham vs. Fulham 2-0

Som tidligere nævnt var jeg omkring 11 år gammel da min interesse for fodbold blev vakt. I mange år havde det ikke sagt mig noget som helst og selvom min far flere gange havde inviteret mig med ind til en kamp, havde jeg altid svaret med et høfligt nej. Seneste kamp min far havde tilbudt mig at tage med ind og se var England mod Kroatien i den afgørende EM-kvalkamp på Wembley. Endnu en gang havde jeg høfligt afslået invitationen. Af uvisse grunde endte jeg dog alligevel med at se hele kampen i fjernsynet.. Og det endda med en hvis interesse! England vandt 1-0 på en scoring af Chelseas Frank Lampard efter blot 5 minutter. Og blot 3 dage senere sad jeg klinet foran Tv’et og så en medrivende 1-1 kamp fra Anfield mellem Liverpool og Manchester United. Fodbolden var ved at få tag i mig.

Så da min far omkring juletid, desperat efter at have noget at lave sammen med mig, endnu en gang spurgte om jeg ville med ind til en fodboldkamp, var svaret til hans store overraskelse et begejstret ja! Hjemmeholdet var den nærmeste klub set fra hvor jeg boede, Tottenham og modstanderen var som i måske har gættet Fulham. Da hverken min far eller jeg var Tottenham fans havde det ikke været muligt at skaffe billetter til hjemmefansenes afsnit og vi måtte derfor stå sammen med udeholdets fans. Det både hader og elsker jeg min far for den dag i dag.

Kampen endte med en sikker 2-0 sejr til hjemmeholdet Tottenham, men det var udeholdet der vandt min sympati. Eller måske nærmere deres fans. Fra Berbatovs scoring i det 3. minut til de forlod stadion, stod de med tomme blikke og kiggede ned på deres chanceløse hold. Det var en mærkelig oplevelse for mig, at se voksne mænd på grådens rand.. Jeg forstod det ikke helt, men det fascinerede mig og på trods af Fulham-holdets miserable spil besluttede jeg mig for, at næste gang jeg skulle se fodbold skulle det være en Fulhamkamp!

[Sarl]

Craven Cottage - Fulham vs. Norwich 1-0

Jeg husker det tydeligt den dag i dag, så mange år efter. Men når man tænker på hvilken betydning denne efter-middag har fået for mit liv er det vel ikke så mærkeligt. 20 dage efter kampen mod Tottenham, d. 16 januar.
Et nyt år var begyndt og en ny æra i mit liv var klar til at tage sin begyndelse. En besættelse var klar til at sætte ind mod mig, en besættelse jeg endnu ikke har fået uddrevet. Og gud ske lov nok heller aldrig vil få udrevet…

Jeg havde efter lang tids intensivt plageri endelig fået hevet min far med tværs gennem London og ud til Fulhams hjemmebane Craven Cottage. Kampen stod mod Norwich fra den næstbedste række og var en omkamp i FA Cuppens 3. runde efter, at Fulham med nød og næppe havde hevet et 3-3 resultat med hjem fra første opgør. Kampen endte med en smal 1-0 sejr og dermed videre avancement til stor glæde for de hårdt prøvede hjemmefans. Målet blev sat ind da Healy efter en halv time modtog en stikning og placerede bolden fornemt i det ene målhjørne. Men det er ikke kampen jeg husker dagen for.

Jeg husker nemlig tydeligst mit første indtryk af stadion. Lille og intimt. Ja nærmest landligt. Men jeg følte mig straks hjemme. Her i rækkerne af hvidklædte boldfanatikere fandt jeg min plads. Et sted at høre til. Den slags tilhørsforhold havde jeg aldrig oplevet før. Det var en komplet ny følelse, men et vigtigt skridt på vejen til at blive hvad jeg er i dag. Fulham har nemlig siden den dag altid været der for mig og jeg har altid været der for klubben. I medgang og modgang!

[sebman]

Det lyder som om det bliver til en god blog, følger med hvis det fortsætter på denne måde:)

[Sarl]

Det lyder som om det bliver til en god blog, følger med hvis det fortsætter på denne måde:)

Tja. Jeg vil gøre mit yderste for at fortsætte på denne måde og holde niveauet. Og så må vi se hvad det bliver til.

Men tak til dig og de 2 andre der har lagt en lille opmuntring. Det øger lysten til at fortsætte!

[United-styrer]

Først og fremmest har jeg et negativt kvæk: I din første "rigtige" update omtaler du en kamp mellem Liverpool og United, som ender 1-1. Det irriterer mig lidt, at du i en ellers realistisk blog inddrager et så urealistisk resultat. Som om Liverpool kan score i en Premier League-kamp mod United

Nej, jeg er virkelig imponeret indtil nu. Det er det bedste forsøg på nytænkning, jeg har set på blogscenen i umindelige tider, og du formår at fortælle det rigtig flot. Fortsæt i denne stil, og du har mig som fast læser. Og det er der ellers ikke mange, der har.

Også et fedt hold med et fantastisk stadion, som er et af de, jeg helst ville besøge i Europa. Craven Cottage virker så intimt og hyggeligt. Har du selv været der?

[Sarl]

Nej, jeg er virkelig fænget indtil nu. Det er det bedste forsøg på nytænkning, jeg har set på blogscenen i umindelige tider, og du formår at fortælle det rigtig flot. Fortsæt i denne stil, og du har mig som fast læser. Og det er der ellers ikke mange, der har.

Også et fedt hold med et fantastisk stadion, som er et af de, jeg helst ville besøge i Europa. Craven Cottage virker så intimt og hyggeligt. Har du selv været der?

Mange tak for den store ros. Herligt at folk synes det jeg gør er godt. Det viser at jeg har fat i noget af det rigtige.

Har ikke selv været der, men synes også det virker som et rigtig fedt stadion. Og på baggrunden i mit FM ligner det faktisk at den ene tribune har stråtag..?

Og ja du må undskylde det nævnte 1-1 resultat, men FM er urealistsik. Liverpool fører rent faktisk PL... Tsk? Hvilken urealisme!

[Jharn]

Du skriver rigtig flot, da du formår at hive læseren ind i historien! Rigtig lækkert!

Bliv endelig ved!!

[Sarl]

Et lys i mørket - Fulham vs. Liverpool 1-0

Livet som Fulham-fan har ikke været en dans på roser. Og det var det bestemt heller ikke dengang jeg indledte mit forhold til klubben. Fulham lå dengang i starten af 2008 og rodede rundt i bunden af Premier League, de gik en ekstrem farlig balancegang over nedrykningstregen med blot få point ned til fiaskoen. Så medløberfan kan man ikke beskylde mig for nogensinde at have været.

Bundplacereingen betød også et Fulham mandskab, der hverken spillede god fodbold eller vandt nogen kampe. Dette er, som nok selv den mindst fodboldinteressered e læser ved, ikke en særlig heldig kombi. Grundet min lave alder og min fars travlhed i mange weekender var det ikke mange kampe det blev til i min første sæson. Man kan derfor med god ret sige at jeg ikke led helt så meget som de andre Fulhamfans den sæson.

Min 2. kamp på Craven Cottage viste sig endog at blive en af holdets helt store bedrifter i den sæson. Modstanderen var Premier Leagues suveræne førerhold Liverpool og stadion var totalt udsolgt. Min far havde dog været behjælpsom og stået i kø i flere timer på en af hans få fridage og skaffet mig en billet. Det er jeg ham dybt taknemmelig for!

For sikke en præstation mine nye helte leverede! En fantastisk kæmpende indsats, en stor vilje samt en skarphed på kontrastødende der sjældent blev set fra hjemmeholdets side på Craven Cottage den sæson var med til at sikre sensationen. 1-0 på et flot mål af anfører Brian McBride og klubben fik luft til nedrykningsstregen. På tribunerne festedes der som havde vi vundet mesterskabet, men en sejr over det førende hold var ærligt talt også det tætteste vi kom på duften af guld den sæson. Jeg husker mest kampen for stemningen på tribunen. Det var tydeligt at folk vejrede morgenluft og bedre tider..

Optimismen varede dog ikke længe. Allerede ugen efter hentede Arsenal en sikker sejr hjem fra Craven Cottage og da et uinspireret Fulhamhold også tabte ude mod Manchester City senere på ugen meldte nedrykningsfaren sig igen.

[Guldbrand]

Mange tak for den store ros. Herligt at folk synes det jeg gør er godt. Det viser at jeg har fat i noget af det rigtige.

Har ikke selv været der, men synes også det virker som et rigtig fedt stadion. Og på baggrunden i mit FM ligner det faktisk at den ene tribune har stråtag..?

Og ja du må undskylde det nævnte 1-1 resultat, men FM er urealistsik. Liverpool fører rent faktisk PL... Tsk? Hvilken urealisme!

Her sad jeg ellers og var sikker på at du boede i London, og at det var virkeligt det du skrev..  Så det kan man vit godt kalde at fange læseren..!!!  Fandme flot skrevet, for jeg mener det seriøst når jeg siger at jeg troede det var en virkelig historie, og ikke en FM blog relateret historie..  hehe..

Du skriver historien som om du selv har været der, og at du selv har oplevet det på egen hånd.. Så imponerede flot skrevet..        

[Sarl]

Mange tak for den store ros! Den slags er altid påskønnet.

[BenMusalho]

G-E-N-I-A-L-T!!! Jeg ved godt det er sagt før, men du formår virkelig at fange én. Man er fuldstændig medrevet, eller hvad man nu kalder det !! Super flot, og så er der jo næsten heller ingen stavefejl etc. så det hele er bare perfekt

KUTGW

[Sarl]

Lykkelig? - Fulham vs. Everton 3-0

Jeg har aldrig været i stand til at slappe af og bare nyde spillet til en kamp med Fulham. Jeg lever mig ind i kampen, men anspændtheden er altid til stede. Selv under de sikre sejre. Selv når vi endelig, for en sjælden gangs skyld, har ført stort har jeg ikke kunne slippe den. Frygten for faisko forlader mig ikke. Ikke før dommeren fløjter af og sejren er hjemme. Så kan jeg endelig drage et lykkeligt lettelsens suk og tiljuble mine helte på banen. Første gang jeg blev klar over dette faktum var under hjemmekampen mod en af sæsonens helt store positive overraskelser Everton, der lå placeret på en flot 6. plads..

Fulham havde i langt de flest af sæsonens kampe enten tabt eller spillet uafgjort, men når jeg var på plads på Craven Cottege var holdet nærmest altid som forvandlet! Og det skal jeg love for at de også var denne kolde og regnfylde Lørdag eftermiddag i April. Hele 3-0 vandt vi med over de Europæiske aspiranter fra Everton. Og det endda med så fint og poleret spil, som man sjældent så det fra hjemmeholdet på Crave Cottage i de tider.

Men selvom McBride bragte os relativt hurtigt foran og selvom vi havde kampen under kontrol hele vejen igennem turde jeg ikke tro på det. Selv ikke da vi på endnu en scoring af Mcbride og en scoring af Kamara kom på 3-0 turde jeg tro på det. Frygten for fiasko var en havde groet sig dybt fast i mig. Og det endda selvom jeg endnu ikke havde set Fulham tabe på hjemmebane! Men de utallige timer jeg i mine få måneder som fan havde brugt foran radioen på at høre livetransmissionen fra Fulhams seneste nederlag havde sat spor. Dybe spor. De først jammerlige år satte generelt dybe spor i min tillid til mit hold… Det er som om jeg aldrig rigtig har turde tro på at mine helte inde på banen kunne gøre mig lykkelige…

Alle bekymringer forsvandt dog for et øjeblik da dommeren langt om længe fløjtede af. 3-0! Og der var nu et pænt hul ned til stregen med sølle 4 kampe igen! Nedrykningen lignede ikke længere et tema! Jeg var så lykkelig som man nu kunne være, som Fulham fan de dage….