home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
03 Feb 2025, 22:56 g00n Blogs Minimalistic 2020
26 Jan 2025, 14:30 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
24 Jan 2025, 19:17 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
21 Jan 2025, 13:54 andersnomanni Blogs SAF Challenge
14 Jan 2025, 13:54 Sirstaal Spillersøg... Spillererfaring
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
Antal Registrerede Brugere: 23502
  0 Brugere, 1518 Gæster Online.

Indlæg: 1133002 over 31385 Emner
Nyeste Bruger: brukens5434
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  England; EM-blog.
0 Brugere og 19 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 Udprint
Forfatter Emne: England; EM-blog.  (Læst 11531 gange)
Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #15: 15 Jun 2008, 21:45 »



EMKVAL STARTEN
     kampene mod israel og rusland
            08/9/2007.


Den første kvalkamp under Enemarks ledelse forløb bedre, end nogen englænder havde turdet håbe på. De engelske stjerner leverede endelig som man kunne forvente af dem, men én mindre ukendt tog alt stjernelyset.
Isreal-kampen var en decideret kedelig landskamp, hvor England sad på alt spillet med den fantastiske defensiv de rådede over.
Udebaneholdet fra Israel virkede opgivende, og de to eneste chancer israelerne producerede var to langskud, der aldrig blev farlige.
Tværtimod var englænderne overraskende farlige på de få chancer de producerede og som tidligere nævnt tog én spiller alt stjernelyset. Jermain Defoe startede ved siden af Wayne Rooney i dagens anledning, og første gang den driblestærke angriber slog til, var efter 30 minutter hvor han udplacerede den israelske målmand stensikkert. Igen efter 60 minutter var han manden med målene i støvlerne, og for at det ikke skulle være løgn, lavede Defoe et vaskeægte hattrick og lukkede kampen endeligt. Kampen endte 3-0, og englænderne virkede flyvende inden topkampen mod Rusland.

Og i denne kamp beviste englænderne endnu engang at de var det bedste hold på banen. Lampard bragede bolden ind efter en halv times tid. Netop Lampard var et diskuteret emne inden kampen på Wembley, men Lampard beviste endnu engang overfor det urealistiske engelske publikum – der har en tendens til at afsky Chelsea-spilleren – og sendte England på drømmekurs og næsten EM-klar.
I anden halvleg blev russerne, med Arsharvin i spidsten, overraskende farlige. Der mundede aldrig ud i et mål, på trods af en bold på overliggeren og to yderst risikable indgreb af Englands målmand Scott Carson, der i dagens anledning ikke havde sin bedste kamp.
Det hele endte med – ondt som fodbold nu engang kan være – at Jermain Defoe gentog lidt af succesen fra Israel-kampen og nettede i kampens sidste minutter. Det giver en stilling, hvor England er kravlet op over Israel på tredjepladsen, men Enemarks tropper har sågar også passeret Rusland og er hvis stillingen holder er England dermed EM-klar.

Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #16: 15 Jun 2008, 21:48 »

Tlk med sejrene.. Glæder mig til at se dig ved EM-slutrunden.. KIU
Logged

- Veni, vidi, vici -

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #17: 15 Jun 2008, 22:58 »

Mange tak Jimmy.. Jeg ser lige om jeg kan presse endnu en update ind i aften.. Smiley
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #18: 15 Jun 2008, 23:22 »



Når man svæver på en lyserød sky, leverer alt hvad man kan og rammer taktikken i orden i alle slags situationer i livet.
Det kører. Noget kører. Alt kører. Helt som det skal. Med sejre her. Med sejre der, svæver han på den lyserøde sky. Endnu engang. Han er øverst. Øverst, hvor han præger sine modstandere væk. Med lillefingeren – så let som var han et niveau over resten af verden.
… et niveau over resten af verden.

Når man rammes af forelskelse er det godt. Ja.
Når man rammes af succes er det godt. Men bedre?
Vægter han forkert? Når han leder sit hold frem mod sejre, når han leder sig selv frem mod sejre. Bruger han kikkert i stedet for panorama?
Nogle gør det som en sand elegantier, andre som en klodset, langbenet tumpe.
… en sand elegantier.

4-0. Bum. Bum. Bum. Bum. Og så hjem. Hjem og forberede, hjem og analysere. For selvom den endte med sikker sejr til holdet – hans liv – så skal det gøres bedre. Meget bedre. ”Estland, for fanden. Forpulede amatører”, blev de ved hviske ham i ørerne. Hvem var de – hvem var han?
… forpulede amatører.

Så tog han til Rusland. De kunne jo næppe slå hans liv, og det gjorde de heller ikke. På trods af mere modstand og en kniv i brystet, vandt de. Stensikkert. Så sikkert. Så sikkert som en... Sikker ting.
De kunne ikke formulere sig mere i hans ører. De kunne ikke tale, ikke komme igennem med budskabet – hvad var budskabet? At han gjorde det godt, at han gjorde det for godt? For meget for lidt?
Når de forgæves lagde sig til køjs, så de kunne hvile stemmen. Så blev der larm. Fra gaderne, fra pubbens andre gæstende; men de var væk.

Ligesom ham?



Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #19: 17 Jun 2008, 21:33 »

Bloggen er ikke nede, og jeg regner med en update i dag.. Har ikke haft FM åbent i to dage, grundet praktik, fodboldkampe og træthed.. Smiley
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #20: 17 Jun 2008, 22:43 »



ENGLAND MARCHERER VIDERE
     21/11/2007.

Efter de to kampe mod Estland og Rusland, som England vandt forholdsvist 4-0 og 1-2, så marcherer England videre mod førstepladsen i sin gruppe, en førsteplads Kroatien sad på. Netop Kroatien og England skulle mødes inden gruppen kunne erklæres som færdig, og her var England – der med Enemark endnu kun har vundet – kæmpefavoritter.

Inden denne kamp, ventede Østrig i en ubetydelig venskabskamp. EM-deltagerne viste som forventet ikke meget modstand mod den bumstærke engelske defensiv, og på to hovedstødsmål af John Terry og et enkelt superdrøm af Rooney sikrede England sig en mentalt vigtig sejr i Wien.
Fem dage efter denne ubetydelige kamp, kom en kamp hvor der – på trods af begge mandskabers avancement – skulle dystes om stolthed, ære og ikke mindst førstepladsen i gruppen. England kunne med en to-målsejr sikre sig førstepladsen, men Kroatien viste sig for stærke til denne opgave.
Det startede ellers så fint, da Peter Crouch efter fire minutter beviste, at den langbenede angriber kan score med andet end panden, da han stensikkert udplacerede den kroatiske keeper efter en flot stikning af Gerrard.
Netop Gerrard scorede englændernes mål – en sand drømmekasse af Liverpool-anføreren og med et sjældent set hårdt skud, udplacerede han Pletikosa; direkte på frispark. Herefter sad englænderne på førstepladsen, men på udmærket kroatisk kontraspil, fik unge Modric til sidst drillet verdensstjernerne, og sat sig tilbage på den førsteplads, kroaterne i lang tid har siddet på.
Begge hold er nu klar til EM – grupperne følger senere, ligesom de forberedende venskabskampe også er på trapperne.


Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #21: 18 Jun 2008, 18:55 »


     
     VENSKABSKAMPE


Inden de tre gruppespilskampe ved EM, er det ganske normalt for alle turneringens hold at spille opvarmningskampe, tjekke sin form og lure på modstanderen.

England havde to opvarmningskampe – den første mod det ene EM-værtskabshold, Schweiz og den anden mod de franske verdensstjerner. Begge kampe var potentielle sejre, men det var begrænset hvad det ville blive til, med landshold, der aldrig giver sig fuldt ud før en vigtig slutrunde.
 
I London – nærmere bestemt Wembley – tog England først mod Schweiz, i en kamp, der skulle blive overraskende svær at komme igennem for englænderne.
Første halvleg startede eller ud med et forventet engelsk pres, efterfulgt af en Peter Crouch-scoring til 1-0, men herefter kom schweizerne bedre med i kampen.
Efter pausen var det Gelson Fernandes der udlignede, hvorefter Rio Ferdinand ganske ufortjent bragte englænderne foran igen. Schweiz fortsatte presset gennem hele anden halvleg, og til sidst fik de endelig noget at juble over. Anfører Alexander Frei var med sin målscorer-næse, naturligvis på det rette sted, det rette tidspunkt og schweizeren med nu 36 landskampsmål var kølig, da chancen greb sig.

Ligeså skuffende som England var mod Schweiz, ja ligeså overraskende var de mod Frankrig.
 På Stade de France i Saint Denis var englænderne en hel halvleg klasser bedre end sin franske modstander, der ikke megen modstand gjorde. I løbet af første halvleg nåede englænderne ét stolpeskud og flere gode redninger af den franske keeper, men så gav William Gallas sit klubland en hjælpende hånd og gjorde det til – den senere slutstilling – 1-0.
I anden halvleg fik Fransken bedre fat i spillet, men farlige blev de aldrig – det giver et rigtig skidt for-EM for franskerne, mens England tager til Østrig og Schweiz med en god dosis selvtillid i morgenmaden.
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #22: 19 Jun 2008, 17:03 »

Bah, tre updates uden kommentarer. Smiley Ingen, der har noget?
Logged

7kfum
Gæst
 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #23: 19 Jun 2008, 17:18 »

På trods af at du nogle steder har sjusket, og lavet dumme fejl. Så er dette fortsat en af de bedste EM-blogs på siden. Og jeg glæder mig til at høre mere!
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #24: 20 Jun 2008, 17:07 »



    TÆTTERE PÅ:
Modstanderne og favoritter


Mens England måske er havnet i dødens gruppe, lusker andre store fodboldnationer rundt i grupper med et langt lavere niveau, og vil dermed have flere kræfter i behold til de videre runder, hvis man når så langt.
Dødens gruppe består af Serbien, Tjekkiet, Holland og så England. Alle holdene kan med lidt held vinde over hinanden, og det er egentligt kun Serbien – med profiler som Vidic fra Manchester, Stankovic i Inter og Zigic fra Valencia – der er svagt undertippede og de tre resterende hold har en ’must-win’ kamp mod Serbien.

HOLLAND
Holland kommer som favoritter til at avancere fra gruppen. Kvalifikationen til EM gik man igennem uden nederlag, og en imponerende målscore på 30-8. Bagest hersker gode gamle van der Saar. Van der Saar er en keeper, der altid holder niveau, altid leverer og så længe han spiller vil gøre det.
Hollands til tider noget valkende forsvar har i en længere periode bestået af Bouma – Heitinga – Buhlahrouz – Zuiverloon.  De fire lukkede dog kun 8 mål ind gennem hele kvalifikationen, bestående af 12 kampe – overraskende nok for de fleste kritikere, men Holland ser ud til at have styr på den vigtigste del af banen, inden EM går løs.
Offensiven kender vi. Robben, Sneijder, van Persie, Nistelrooy, van der Vaart og Seedorf taler for sig selv, og hvis ikke det er verdens bedste offensiv samlet på et landshold, ja så er det i hvert fald tæt på.  Der er ingen tvivl om at ”Oranje” vil sprudle offensivt som altid, mens deres svage punkt kan blive defensiven. Alle forventer meget af Holland og hvis man ikke avancerer, er der dømt krise i der flade land.


TJEKKIET

Tjekkiet er knapt så stærke som hollænderne, og med knapt så mange store navne har omverdenen – heldigvis for tjekkerne – en tendens til at undervurdere Tjekkiet. I kvalen var tjekkerne havnet i den famøse gruppe, alene med Tyskland, der kunne tage point fra tjekkerne. De to hold var da også overlegne, og med en margen af seks point ned til sin næste forfølger, var tjekkerne sikkert videre.
Verdensklassekeeper en Petr Cech kan meget vel blive tjekkernes trumfkort, hvis et avancement skal være på tale. Chelsea-målmanden kender mange af de engelske spillere fra topklubberne i England, kender deres styrke og har spillet mod dem før. Desuden er Cech en målmand, der på trods af sin fantastiske højde, har en fænomenal evne til at reagere som verdens bedste målmand. I EM-kvalen lukkede Cech – ligesom van der Saar – blot 8 mål lukkede Cech og forsvaret ligeledes ind, hvoraf 5 af dem tilfaldt tyskerne.
Offensivt er Rocisky den største profil, og skal fodre de angribereparret Baros-Koller på toppen, et par, der på grund af deres forskellighed passer så fantastisk sammen. Tjekkerne er ikke spået at gå videre, men en overraskelse vil ikke være overraskende.

SERBIEN.

Serbien kvalificerede sig højst overraskende til sommerens EM. I gruppe mod selvskrevede Portugal og underdogsne Polen, Finland og Belgien var det serbiske hold ikke spået et ben til jorden.
Offensivt, sprudlende fodbold har serberne leveret, og med en Vidic i forsvaret er det hele holdt flot sammen. Gennem kvalen var Vidic serberens klart vigtigste mand, og næsten alene sørgede han for at serberne, selvom man var oppe mod større fodboldnationer end sig selv, reddede flotte resultater med hjem. 

Udover Vidic i forsvaret, var Sevilla-drengen ’Drago’ en fantastisk oplevelse under kvalifikationen. Dragutinovic var den forsvarsspiller der – sammen med Irlands straffesparksskytte, Ian Harte – scorede flest mål, og krydret med to assist var Drago ligeledes en stor grund i serbernes flotte placering som gruppens nummer to.
Men for at se virkeligheden i øjnene, skal serberne ikke forvente andet end en god oplevelse ved EM’et i Østrig & Schweiz. Oppe mod giganter har serberne ganske enkelt ikke klasse til at bevæge sig ud på den dybe is, og serberne, hvis offensiv overhovedet ikke fejler noget, kan desværre ikke tillade sig at spille offensivt, hvis man vil have nogen som helst chance for at få point.
Det er fodbold og så længe bolden er rund kan alt ske, men mon ikke stormagterne skyller Serbien ud?

Tyskland er – efter en imponerende kvalifikation – bookmakernes favorit til at tage EM-guldet, men efter dem kommer verdensmestrene fra Italien, Frankrig, Spanien og England. Spaniens pasningsstærke spillere, der i år har haft utrolig succes på diverse klubhold, forventer at kunne splitte ethvert forsvar ad, ligesom de slidstærke franskmænd altid leverer ved en slutrunde.
Italienerne kan ikke spille flot, offensivt – men hvem, udover de dårlige tabere, bebrejder italienerne for at være et skridt foran resten af verden, når Cannavaro den 29 juni 2008 står med pokalen i hånden, foran et jublende Italien og en surmulende omverden?

Det bliver EM, det bliver stort – det bliver størst. 

 
« Seneste Redigering: 20 Jun 2008, 17:09 af Zulue » Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England; EM-blog.
« Svar #25: 21 Jun 2008, 18:12 »

 Rullende Øjne
Logged

Andreas93
Gæst
 
Sv: England; EM-blog.
« Svar #26: 21 Jun 2008, 18:18 »

god gennemgang håber du kan tage trofæet
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England; EM-blog.
« Svar #27: 22 Jun 2008, 13:57 »



first match
ENGLAND 3 HOLLAND 0


En helt forrygende åbningskamp på Gruppe C var, hvad vi var vidne til den tiende juni 2008. Ernst-Happel-Stadion i Wien dannede rammen om et taktisk oplæg fra den engelske manager, der overgik Bastens med længder.
carson

cole
a. ferdinand
terry2
richards

carrick
lampard
downing
gerrard

owen1
rooney

Englænderne var fra kampens start det bedste hold og defensiven, der klart så ud til at være sammenspillet til mindste detalje, holdt Holland og Real Madrids offensive trio Robben-Sniejder-Nistelrooy fra store chancer, mens Englands to frontløbere Owen og Rooney så ud til, at have skruet støvlerne sammen helt rigtigt. Kampens første reelle chance kom efter 24 minutter, hvor Downing fra sin position fra venstre, skråt tilbage fandt Frank Lampard, der kunne tordne bolden lige over mål. Så var Edwin van der Saar i Holland-målet advaret på, hvad kampen måtte bringe.
Ti minutter senere, så vi en næsten identisk situation – Rooney modtog bolden fra Gerrard op af højrefløjen, og inden hollænderne havde set sig om, havde Gerrard fået bolden i skudposition – et skud van der Saar måtte give hjørne på. Carrick med hjørnesparket, lige ind i Terrys pandebrask og 1-0 til England.

Netop John Terry spillede en helt fænomenal kamp, men især i anden halvleg var kaptajnen forrygende.
Udover at han på endnu et hjørnespark, denne gang fra Downing gjorde det til 2-0, så forsvarede han også som en mester, og i fraværet af Rio Ferdinand var han underligt nok, endnu bedre.
Herefter fik Holland mere spil, men farlige blev man aldrig. Det blev England i stedet, og på en kontra i kampens sidste minutter, kunne Michael Owen sende England fantastisk fra start i denne første kamp i et EM, England i starten havde problemer med at kvalificere sig til.

    John Terry sluttede kampen med at udtale:
    Det er fantastisk at åbne som vi gjorde. I dag var en holdindsats, og nu er det vigtigt at vi bliver ved med at holde humøret oppe til træningen i morgen. Vi har en svær kamp mod Serbien om kun fem dage, så det er vigtigt at vi holder fokus nu.


Logged

7kfum
Gæst
 
Sv: England; EM-blog.
« Svar #28: 22 Jun 2008, 20:01 »

Jeg elsker dit layout og din grafik! Tydeligt at det er i en klasse for sig selv her på siden. Dog mener jeg at du enten bør have en "Tættere på" eller lignende form for fyldig reportage, mellem hver kamp. Eller et længere kamp referat, da det jo kun er en EM-blog, og der er jo ikke mange kampe ved EM. Derudover kunne det være lækkert hvis du prøvede at bruge flere store ord, for at tilføje dit sprog ekstra spændevide. Lige nu flyder sproget rigtig godt; men du mangler flere store ord for at få dit sprog op på siden af de bedstes.
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England; EM-blog.
« Svar #29: 23 Jun 2008, 19:52 »




tættere på:
anfører
JOHN TERRY

En stor mand, med en stor hjerne, et stort hjerte og store ambitioner.
John Terry er Mr. Chelsea, og på trods af flere skidte skæbner i London-klubben, viser Terry, hvilken klubmand, han er. Det har ikke været nogen let passage for Terry at slippe igennem barrieren af modstand, men nu står han endelig som Englands mest betydningsfulde spiller. 
En spiller, der altid giver sig mere end hvad han har i sig, og en spiller, der aldrig går på banen for at tabe. Det kan godt være, at der skal spilles hårdt, og til tider ganske afskyeligt fodbold, men når Terry efter en kamp kan lade sig kåre som triumfator, er det det hele værd:

    'Jeg er født med en evne.. en vilje, kaldt det hvad du vil, til at være jordens værste taber. Det er ikke engang så meget i fodbold, som i noget, hvor jeg ved, at jeg ikke burde tabe lige nu. Det kan gøre mig rasende, og jeg vælger at tro, at det har bragt mig videre frem med fodbolden, end jeg kunne have nået uden. Det håber jeg i hvert fald på.,,

Det er en forholdsvist afslappet Terry, der har givet os tid til at snakke kort med ham, inden dagens træning. Kampen i morgen mod Serbien i morgen har de fleste journalister verden over forventet en stensikker England-sejr, og dermed et avancement til kvartfinalen. Til den kamp har Terry – ikke overraskende – valgt at sætte – Englands favoritstatus en anelse ned, og vælge at respektere modstanderen, som den store anfører han er.


    'Vi undervurderer ingen her ved EM. Det er EM og for mig den vigtigste dag i min fodboldkalender. Det her er så stort som det kan være, og selvom vi har slået et historisk bedre hold end Serbien, betyder det ikke at vi vinder 6-0. Der skal kæmpes endnu mere end mod Holland, men samtidig ved vi også at vi er kæmpefavoritter, og vil gøre det hårdere for os selv, hvis vi ikke vinder her. Det er påkrævet fra min side af, og jeg garanterer at vi vil gøre det bedste, vi har lært.,,


En meget sigende kommentar, fra en meget sigende anfører. Englands topscorer under EMet, og om den store englænder løber linen ud og fortsætter med at overbevise, for vi at se i morgen klokken 17:00 på Hypo Group Arena i Klagenfurt. 



Logged

Sider: 1 [2] 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010