home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
03 Feb 2025, 22:56 g00n Blogs Minimalistic 2020
26 Jan 2025, 14:30 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
24 Jan 2025, 19:17 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
21 Jan 2025, 13:54 andersnomanni Blogs SAF Challenge
14 Jan 2025, 13:54 Sirstaal Spillersøg... Spillererfaring
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
Antal Registrerede Brugere: 23502
  1 Bruger, 1735 Gæster Online.

Indlæg: 1133002 over 31385 Emner
Nyeste Bruger: brukens5434
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  England; EM-blog.
0 Brugere og 22 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 4 Udprint
Forfatter Emne: England; EM-blog.  (Læst 11542 gange)
Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
England; EM-blog.
« : 15 Jun 2008, 00:25 »

Der er pres. For oven, og for neden. Fra højre og venstre. Over alt.
Men, vi er jo også der. Der hvor det hele startede, der hvor det hele begyndte. Også for den nye træner; en begyndelse, på noget nyt – en begyndelse på en slutning.
Det ser ganske dårligt ud. Ikke bare på tabellen. Tabellen, der taler sit eget sprog. Sit eget tydelige sprog. Men også på det hele; spillerne, ledelsen og tilskuerne. Alle vil det, men så alligevel ikke nok.
Vi har været her for lang tid.
Har vi været her for lang tid?

Og nu er det nu. Det er snart, det er aldrig. Det er nu.
Det er stolthed, det er ære. Det er slutningen på en æra. Eller starten. For det kunne både have gået fantastisk. Men det går ikke godt – nej nej. Jo jo.
Der skal nye til, eller hvad? Der skal nye til, hvad ellers. ”Du må være mere konsekvens”, fortalte vi til hver og en af dem. Men lige lidt nyttedes det.
Men lige lidt lykkedes det.
Lykkedes det lige lidt?

Når vi kårer mesteren. Giver ham tronen. Er han så virkelig den bedste – eller gider de andre bare ikke.
For vi. ”For vi er sgu da de bedste man!”.
Ja ja, grin I bare af planen. Grin I bare af ambitionerne; men det her holder ikke. Lige nu er det tid til en make-over. Ikke blot uden på. Men også inden i. En indre karseklipning. Back to basics, så fint og så flot – hvor det hele startede.
Dengang vi var de klart bedste.

Var vi de klart bedste dengang?


Velkommen til en drøm, en kamp for det hele – stoltheden, befolkningen og turen til EM i juni.
Velkommen til fortiden, en kamp for det hele - stoltheden, befolkningen og turen gennem livet.
Velkommen til fremtiden, en kamp for det hele - stoltheden, befolkningen og flyvende biler.
Velkommen til nuet - et mareridt, en drøm, en fortid eller en fremtid.
Velkommen til "veni vidi vici".

« Seneste Redigering: 21 Jun 2008, 13:06 af Zulue » Logged

Bave
Gæst
 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #1: 15 Jun 2008, 01:57 »

En Helt Fantastisk Indledning Thumbs Up
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #2: 15 Jun 2008, 02:02 »

En af de bedste introer jeg nogensinde har læst.
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #3: 15 Jun 2008, 12:23 »



ENGLAND UNDER PRES
     10/8/2008

Der er uden tvivl pres på de engelske verdensstjerner, og med fyringen af Steve McClaren sidder fodboldens moderland på et pres. Ikke blot fra omverdenen – en omverden, der alle forventer at England kvalificerer sig til Europamesterskabet i 2008 – men også fra sig selv.

Der ville være tale om en lille skandale, hvis Gerrard, Lampard og ikke mindst brandet Beckham ikke mødte op i Schweiz og Østrig sommeren 2008. En verden ville chokeres, en verden ville kigge på, mens England i skam og pinlighed forgæves forsøgte at gemme sig, fra de kritiske medier, og de mange øjne, der altid hviler på de største.
Det har ikke været let for nogle at se England falde og falde. Først blev svenskeren Ericsson fyret, og senere overtog Steve McClaren. Herefter faldt de største til jorden, og i skrivende stund ligger England på en ganske skuffende 4. Plads i Gruppe E, med 14 point i syv kampe.
Og når man som moderlandet bliver overgået af små nationer som Rusland, Kroatien og Israel er den hel gal. Godt nok har Israel en kamp mere end England, men stadig er det for dårligt af en stjernepræget trup.

Beckham har ikke kunnet løfte holdet som han plejede at kunne, Lampard og Gerrard fungerer ikke sammen på midtbanen; på trods af den ubestridte succes de har i deres respektive klubber, Chelsea og Liverpool.
Rooney er gået i stå, Terry og Ferdinand i forsvaret er ikke så uhyggelige som man engang kunne forvente af verdens bedste midterforsvar. Nu er det tid til en ny tid, en ny æra, hvor en ny manager får pustet liv i stjernerne.
Det er endnu uvist, hvem England ansætter, men Det Engelske Fodboldforbund har udtalt, at inden venskabskampen den 22. august 2008 er der en ny træner på plads. Der har allerede været spekuleret i Capello, Mourinho, men intet er endnu sikkert.
Logged

Bave
Gæst
 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #4: 15 Jun 2008, 12:28 »

En god og rigtig godt skrevet Update. Thumbs Up

Men små Nationer Rusland?
De er jo kun verdens største land Wink
Logged

Grasshoppers
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #5: 15 Jun 2008, 12:30 »

En god og rigtig godt skrevet Update. Thumbs Up

Men små Nationer Rusland?
De er jo kun verdens største land Wink

Han tænker nu nok i fodbold størrelse Smiley
Logged

7kfum
Gæst
 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #6: 15 Jun 2008, 12:31 »

Fantastisk indledning og update. Glæder mig rigtig meget til følge bloggen (:
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #7: 15 Jun 2008, 15:26 »




    IL MIGLIORE?
        21/8/2007

Med indgangen til venskabskampen mod Tyskland, stod England stadig uden manager. Da der blot var timer tilbage, skulle Det Engelske fodboldforbund til at skynde sig. Der var eftersigende en manager på plads, men der manglede de sidste detaljer inden kontrakten officielt kunne underskrives.

Da forbundet endelig præsenterede en ny manager, blev det en smule overraskende. Capello var favorit til at overtage jobbet, men i stedet blev det den unge danske manager, Oskar Enemark Sørensen – der senest har haft gigant-succes i Fiorentina, hvor han gjorde Fiorentina til ”Il Migliore” på få år. Oskar Enemark overtog Fiorentina og vandt den bedste italienske række, Serie A to gange. Udover det gjorde han Riccardo Montolivo til Europas bedste spiller. Efter udnævnelsen som engelsk manager, et af verdens fineste jobs, sagde danskeren til engelsk presse:

    -   Man skal aldrig lyve inden for fodbold, for så straffer man sig selv i den sidste ende. Jeg var kørt træt i Fiorentina. Ikke på grund af noget med klubben, ledelsen eller spillerne. Men jeg var bare kørt træt.
    Jeg vidste at jeg måtte videre, og jeg begyndte sammen med min agent at søge efter nye udfordringer.  I starten var jeg klar til at tage alt, der udfordrede, men så kom dette tilbud – og ved, at jeg ikke ville kunne sove ordentligt, hvis jeg takkede nej til denne enestående chance. Jeg var heldig i Fiorentina, men her er det endnu bedre. Det er den største dag i mit liv, og nu er der ikke mange timer til, at jeg starter mod Tyskland.

Herefter blev der ikke rigtig sagt mere, udover at anfører John Terry bød den nye manager velkommen, med at ”Enemark kan vel og mærke blive et friskt pust for at vi kommer tilbage til toppen”. Derefter lukkede formanden for Det Engelske Fodboldforbund pressemødet, og henviste alle spørgsmål til efter morgendagens kamp mod Tyskland, på Wembley.
« Seneste Redigering: 15 Jun 2008, 15:28 af Zulue » Logged

Matigol
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #8: 15 Jun 2008, 15:40 »

Rigtig nice blog - smukt skrevet.
Vil helt klart følge den.
« Seneste Redigering: 15 Jun 2008, 15:42 af JakobHove » Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #9: 15 Jun 2008, 15:58 »

Glad for at du kan lide det..
Man skal jo have lidt indblik i min blogkonkurrence-blog, for at kunne forstå historien bag manageren, og selvom det jo ikke var før 2007, synes jeg selv det er ok. Smiley

Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #10: 15 Jun 2008, 19:53 »



TYSKLAND – ENGLAND
     22/10/2007.

Oskar Enemark overtog i går det præstigefyldte job som engelsk landstræner. Et job med udfordring, et job med pres inden næste sommers EM i Schweiz og Østrig.

robinson

richards
terry
ferdinand
cole

carrick
beckham
downing
lampard

rooney
owen1
Inden det venter en simpel venskabskamp mod et tysk landshold, der næsten allerede er kvalificeret til EM, men stadig har interesse i at vise de tyske farver i en venskabskamp mod et af verdens bedste landshold.

Manager Oskar Enemark udtog sin første landsholdstrup, en trup bestående af 24 mand – 24 mand, der skulle spilles ind i et nyt system. Enemark startede ud med, at prøve sit system i en 4-4-2 diamant, hvor Carrick styrede boldene rundt til hele banen, og Lampard var den offensive kreatør. Gerrard var på højrefløjen i mangel af en skadet David Beckham, mens Downing havde venstrefløjen.
Det – næsten obligatoriske – forsvar, med Cole – Ferdinand – Terry og så en lille joker, i form af Citys Richards på højrebacken. I angrebet var Michael Owen og Rooney på plads.

Det engelske mandskab startede godt ud, og var generelt mere spilstyrende og chanceskabende end et tamt tysk hold, der ikke viste meget klasse. Det var dog alligevel Tysken der kom foran – et indlæg fra Bastian Schweinsteiger blev rettet af af Micah Richards, og Paul Robinson i målet blev fanget på det forkerte ben, hvilket gav en 1-0 føring ved pausen.
Efter halvlegen fortsatte England med at være de bedste, og ikke overraskende faldt der en hurtig udligning. Denne gang var det den bevægelige angriber Owen, der efter elegant sammenspil med Lampard kunne udplacere – den ellers fremragende tyske keeper – Manuel Neuer. Kampen endte således 1-1 i Enemarks debut, hvor England overraskende nok var klart bedre end sin tyske modstander.
Logged

7kfum
Gæst
 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #11: 15 Jun 2008, 19:56 »

Rigtig god update! Helt klart en af de bedste landsholdsblogs på siden. Keep It Up!
Logged

Bave
Gæst
 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #12: 15 Jun 2008, 19:56 »

Rigtig god update! Helt klart en af de bedste landsholdsblogs på siden. Keep It Up!

Jeg er Fuldstændig enig Smiley

KIU Thumbs Up
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #13: 15 Jun 2008, 20:52 »

Mange tak begge to.. Smiley
Logged

sebman
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: veni, vidi, vici; EM-blog.
« Svar #14: 15 Jun 2008, 20:57 »

Rigtig lækker blog den følger jeg helt sikkert med i
Logged

Danmark: Brøndby/ Viborg
Italien: Inter
Spanien: Atl. Madrid
Frankrig: PSG

Sider: [1] 2 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010